Verdenstopmødet i Johannesburg og Danmarks nationale strategi for bæredygtig udvikling

Verdenstopmødet i Johannesburg og Danmarks nationale strategi for bæredygtig udvikling

Miljø og sundhed

Nogle kemikalier kan give uønskede virkninger som kræft, mindsket forplantningsevne, ændret arvemasse eller påvirke sårbare økosystemer. Den internationale regulering af farlige stoffer er vigtig, når brugen af de farligste stoffer skal begrænses eller bringes til ophør.

I Johannesburg blev det sat som mål, at kemikalier inden 2020 skal produceres og bruges på en måde, som ikke har væsentlige, negative effekter på sundhed og miljø

Regeringen har som mål, at der i 2020 ikke længere må være produkter eller varer på markedet, som indeholder kemikalier med særligt problematiske effekter for sundhed eller miljø.

For at opnå et højt beskyttelsesniveau skal forsigtighedsprincippet ligge til grund for indsatsen. Også substitutionsprincippet et vigtigt, hvis vi skal nå målet. Det indebærer, at et skadeligt stof, produkt eller proces, der udgør en risiko, erstattes med andre mindre skadelige stoffer, produkter eller processer. Men det kræver, at vi har viden om alternativernes effekter på sundhed og miljø, og den viden har vi ofte ikke i dag.

I juni 2003 fremlagde regeringen sin strategi for miljø og sundhed. Ét af målene er at begrænse den negative påvirkning fra kemikalier.

Under det danske EU-formandskab lagde Danmark vægt på at konkretisere en international opfølgning på målet for kemikalier fra Johannesburg. Danmark og en række andre lande presser på for at få vedtaget en ambitiøs og effektiv ny kemikaliestrategi og lovgivning i EU (REACH), der bl.a. kan give os den nødvendige viden for at kunne handle effektivt. Industrien skal have ansvaret for at vise, at produktionen og anvendelsen af kemikalier sker uden fare for sundhed og miljø. Danmark vil arbejde for, at der ikke må markedsføres kemiske stoffer, hvis den grundlæggende viden ikke er tilvejebragt af producenterne indenfor en nærmere tidsfrist. Særligt problematiske stoffer må kun anvendes, hvis der er givet tilladelse til det.

Johannesburgplanen opfordrer til at ratificere og implementere internationale konventioner om kemikalier og farligt affald i hhv. 2003 og 2004. Johannesburg-planen opfordrer til, at en global kemikaliestrategi foreligger senest i år 2005

Regeringen har ratificeret Stockholmkonventionen om persistente organiske miljøgifte i 2003 og arbejder på at ratificere Rotterdamkonventionen om eksport og import af farlige kemikalier. Danmark er dermed med til at lægge pres på, at også andre lande får ratificeret, så konventionerne kan træde i kraft hurtigst muligt.

Regeringen støtter udviklingen af en global kemikaliestrategi. En målrettet strategi er en forudsætning for, at vi kan følge arbejdet med at realisere målet om, at kemikalier i 2020 skal produceres og anvendes, så væsentlige skadelige effekter på miljø og sundhed minimeres.

Tungmetaller kan ikke nedbrydes og ophobes i naturen og i fødekæden. Danmark er aktiv i FN’s miljøprogram UNEP, hvor der arbejdes med global begrænsning af kviksølv og andre tungmetaller. Danmark er et land, der har indført meget store begrænsninger i brugen af kviksølv i produkter. EU-Kommissionen er ved at udarbejde en ny kviksølvstrategi, der skal være færdig i 2004. Strategien vil være et konstruktivt bidrag til UNEP’s regeringsmøde i 2005, hvor den fremtidige globale indsats på kviksølvområdet skal fastlægges.

Danmark var en af drivkræfterne bag EU’s direktiv om begrænsning af cadmium i produkter, og er aktiv i forhandlingerne om EU’s direktiver om tungmetaller i biler og i elektriske/elektroniske produkter.

Johannesburgplanen fremhæver, at ozonlaget skal beskyttes ved at støtte ulandene i at udfase ozonlagsnedbrydende stoffer

Ozonlaget beskytter mod solens skadelige ultraviolette stråling, som kan give kræft og skade landbrug og fiskeri. Internationalt reguleres bestræbelser på en effektiv beskyttelse af ozonlaget af Montrealprotokollen.

Under Danmarks formandskab for EU i 2002 blev det besluttet, at de rige lande skulle yde det største beløb nogensinde til den internationale fond, som støtter projekter til udfasning af ozon i u-landene. Danmarks bidrag beløber sig til over 11 mio. kr. årligt. En del af de stoffer, der kan erstatte ozonlagsnedbrydende stoffer er stærke drivhusgasser. Derfor støtter Danmark en høj grad af samarbejde mellem klimakonventionen og Montrealprotokollen.