| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Miljøzoner og effekter

2 Sammenfatning og konklusioner

En miljøzone er et geografisk afgrænset område, hvor der gælder særlige regler for trafikken med henblik på at reducere trafikkens miljøbelastning. Begrebet er forholdsvis nyt i Danmark, og der er endnu ikke etableret egentlige miljøzoner i praksis.

I dette projekt vurderes effekterne af en mulig miljøzone i København, hvor der stilles krav til store, dieseldrevne køretøjer om at de skal have påmonteret et partikelfilter.

Baggrunden for projektet er, at forureningen med partikler er i fokus som en af de mest sundhedsskadelige emissioner fra trafikken. Partikelforureningen stammer især fra dieseldrevne køretøjer, som typisk er lastbiler og store varebiler. Det er imidlertid teknisk muligt at reducere partikeludslippet ved hjælp af et såkaldt partikelfilter, der kan reducere partikeludslippet med over 80%, forudsat at motoren har en tilstrækkelig høj temperatur, og at brændstoffet har tilstrækkeligt lavt svovlindhold. Et partikelfilter koster i dag typisk omkring 40.000 kr., men det forventes at prisen vil falde i de kommende år.

I oktober 2006 træder den såkaldte Euro 4-norm for lastbiler i kraft, og det betyder at alle fabriksnye lastbiler skal overholde skærpede krav til emissionerne. Normen indeholder ikke krav om en bestemt teknologi, men i praksis vil stort set alle nye lastbiler have partikelfilter som følge af normen. Efterhånden som lastbilparken skiftes ud, vil vi i løbet af 10-15 år få en bilpark, hvor alle lastbiler har partikelfilter.

En miljøzone kan ses som et middel til at fremskynde denne proces i de områder, hvor behovet er størst.

2.1 Undersøgelsen

Undersøgelsen er gennemført som en rent teoretisk undersøgelse, hvor der er taget udgangspunkt i en miljøzone i København inden for Ring 2 og Kalveboderne.

Beregningerne er baseret på foreliggende trafiktal fra Københavns Kommune og skøn over køretøjernes aldersfordeling ud fra statistikker om den samlede danske vognpark. Til vurdering af miljøeffekterne er Trafikministeriets emissionsberegningsmodel TEMA2000 benyttet. Der er således ikke foretaget nye tællinger eller målinger i forbindelse med projektet.

Projektet er endvidere baseret på tidligere udførte projekter om miljøzoner samt projekter om vurdering af partikelfiltre. 

Der er vurderet to forskellige udformninger af en miljøzone. I den ene stilles der krav til alle køretøjer over 3½ tons om at de skal være udstyret med partikelfilter for at køre i zonen. I den anden lidt blødere udformning er der tale om et alderskrav, idet bilerne højst må være 8 år gamle for at køre i miljøzonen. Denne udformning er inspireret af miljøzonerne i de største svenske byer, og den er begrundet i, at nyere biler som hovedregel forurener mindre end ældre biler.

Køretøjer over 3½ tons omfatter både lastbiler og busser. For bussernes vedkommende skal man dog være opmærksom på, at busser i fast rute allerede i dag er udstyret med en teknologi, der kan leve op til kravene i en miljøzone (som følge af HUR‘s krav i udbud af busruter). Deres emissioner vil derfor ikke blive påvirket af en miljøzone. Turistbusser er derimod ikke underlagt særlige miljøkrav i dag.

2.2 Miljøeffekter

Miljøeffekterne er beregnet for en miljøzone i Københavns Kommune, som omfatter området inden for Ring 2 samt Christianshavn, men ikke områder på Amager.

Det er forudsat, at transportørerne ikke vil ændre kørselsadfærd som følge af et miljøzonekrav. De vil blot påmontere et partikelfilter og derudover køre som hidtil, således at det totale trafikarbejde kan antages at være uændret.

Det er vurderet, at partikelemissionen fra lastbiler og turistbusser i miljøzonen i dag er ca. 7.000 kg om året.

Ved et krav om partikelfilter på tunge køretøjer kan partikeludslippet reduceres med 80%, svarende til 5.600 kg om året.

Et rent alderskrav, hvor der stilles krav om at bilerne højst må være 8 år gamle, vil reducere den tunge trafiks partikelemission med ca. 40% eller 1,5 tons pr. år.

En miljøzone vil også have en væsentlig effekt uden for zonen, idet bilernes partikelfilter naturligvis også virker uden for zonen.

2.3 Økonomiske effekter

Et partikelfilter koster i dag typisk 40-60.000 kr., inklusive montering, men det forventes at prisen vil falde betydeligt. Levetiden for et partikelfilter er normalt ca. 6 år, hvorefter det skal udskiftes. I filterets levetid må der påregnes små ekstraomkostninger til vedligeholdelse; desuden stiger brændstofforbruget nogle få procent som følge af partikelfilteret.

I Danmark er der indregistreret ca. 58.000 køretøjer over 3½ tons, og det er skønnet at ca. 12.000 af disse kører i Københavns Kommune. Der er dog nogle af dem, der allerede i dag opfylder kravene, og det er derfor vurderet, at behovet for montering af partikelfiltre er på ca. 10.000 stk.

2.4 Udformning af zonen

Ved planlægning af en miljøzone skal der tages stilling til den geografiske udbredelse og afgrænsning.

Det er oplagt at zonen skal indeholde de mest miljøfølsomme områder, dvs. de områder hvor der bor og færdes mange mennesker, hvilket typisk er de centrale byområder.

Afgrænsningen skal være logisk og synlig for trafikanterne i gadebilledet. Derfor er det fordelagtigt at benytte eksisterende fysiske skel som f.eks. åer, højderygge, søer eller kystlinier. Også større anlæg kan benyttes, f.eks. jernbaner, ringveje eller større bebyggelser. Disse afgrænsninger vil være bedre end administrative afgrænsninger (f.eks. kommunegrænser), der ikke altid er synlige i gadebilledet.

Det kan overvejes at indføre transitruter i miljøzonen, hvilket typisk vil være de store gennemfartsveje. Det vil i sagens natur være en fordel for den gennemkørende trafik, men vil på den anden side medføre nogle ulemper. Dels vil det udvande effekten af miljøzonen, fordi emissionerne fra transitruten udstødes i miljøzonen, dels vil det kræve en omfattende skiltning på samtlige sideveje til transitruten.

2.5 Kontrol af en miljøzone

Kontrollen er et væsentligt aspekt ved en miljøzone. Det kan ikke umiddelbart ses på en bil, om den har et partikelfilter, så en form for mærkning af godkendte biler vil være nødvendig.

Rent administrativt kan ordningen udformes som et standsningsforbud eller et kørselsforbud. Et generelt kørselsforbud vil have den største effekt, da det udelukker alle biler uden partikelfilter. Et sådant forbud skal håndhæves af politiet.

Et standsningsforbud kan derimod håndhæves af kommunens parkeringsvagter. Effekten af et standsningsforbud vil dog være væsentlig mindre end ved et kørselsforbud, idet biler uden filter fortsat kan køre i transit i zonen, ligesom de kan parkere på private arealer i miljøzonen.

Bøden for at køre uden partikelfilter vil formentlig være væsentligt lavere end anskaffelsesprisen for et filter, som er ca. 40.000 kr. Erfaringer fra de svenske miljøzoner tyder dog ikke på, at transportørerne vil acceptere risikoen for bøder mod at spare pengene til filteret. Den væsentligste årsag angives at være risikoen for et dårligt image.

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |