Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen Nr. 55 2003 – Frivillige aftaler som værktøj til at reducere CO2-udslippet fra trafikken

Frivillige aftaler som værktøj til at reducere CO2-udslippet fra trafikken

6 Forankring i kommunal planlægning

I dette kapitel redegøres der kort for en række muligheder – knyttet til den kommunale planlægning – som fra statslig side kan understøttes for at bidrage til at sætte fokus på transportsektorens CO₂-udslip sammen med lokale trafik- og miljøparametre.

6.1 Trafik- og miljøhandlingsplaner

I en tidligere analyse fra Miljøstyrelsen, der satte fokus på kommunernes trafik- og miljøarbejde i perioden 1996 – 1998, fremgår det, at over 90 % af de kommunale embedsmænd i 90 adspurgte kommuner vurderer, at kommuneplanerne fremover generelt vil have enten stor eller nogen fokus på trafikskabte miljøproblemer. ^[89]

Derudover viser analysen også, at embedsmændene forventer at sætte fokus på trafikskabte miljøproblemer i andre kommunale plandokumenter – herunder Agenda 21-handlingsplaner. Analysen viser også, at over 50 % af de kommunale embedsmænd forventer at lokalisere erhvervs- og boligområder samt detailhandel med henblik på generelt at begrænse transportbehovet.

Analysen var en opfølgning på evalueringen af Trafik- og Miljøpuljen. ^[90] Kommunerne kunne i perioden 1992 – 1995 få puljestøtte til at realisere trafik- og miljøprojekter under forudsætning af, at der blev udarbejdet kommunale trafik- og miljøhandlingsplaner, der fokuserede på trafiksikkerhed, energiforbrug (herunder CO₂-udslip), luftforurening, støj, barriereeffekt og visuelt miljø. Evalueringen viste imidlertid, at ud af 50 kommunale trafik- og miljøhandlingsplaner, var der kun 4 planer, som havde kvantificerede målsætninger for begrænsning af CO₂. Kun 10 ud af i alt 136 støttede projekter havde kvantificerede CO₂-målsætninger. Ved at revitalisere de kommunale trafik- og miljøhandlingsplaner er der en oplagt mulighed for at forankre en CO₂-indsats i den kommunale planlægning.

I Aalborg godkendte Byrådet den første handlingsplan for trafik- og miljø i 1994, og i 1999 blev den anden handlingsplan godkendt. Den overordnede målsætning er at sikre en bæredygtig udvikling ved afvejning af behovet for gode transportmuligheder og begrænsning af trafikkens miljøgener. ^[91] Det fremgår endvidere, at beregninger fra 1998 viser, at CO₂-udslippet fra trafikken i Aalborg kommune var 253.000 tons, hvilket svarer til en stigning på 10 % i forhold til 1993. Aalborg kommune har efterfølgende ikke formuleret en kvantitativ målsætning, men det fremgår i handlingsplanen for trafik og miljø, at kommunen vil arbejdet for at begrænse transportsektorens energiforbrug og det tilknyttede CO₂-udslip, så de nationale mål kan opfyldes. Det fremgår endvidere, at den kommunale indsats blandt andet vil ske ved at planlægge fremtidige bolig-, handels- og erhvervsområder, så kørselsbehovet reduceres. Samtidig vil kommunen etablere mere glidende trafikafvikling og gennemføre adfærdspåvirkende kampagner, hvor kommunens borgere opfordres til at bruge cykel og kollektiv trafik i stedet for bil. Endvidere vil kommunen gøre det lettere at kombinere forskellige transportmidler.

6.2 CO₂-plan som del af en trafikplan

I Horsens har man valgt at sætte ekstra fokus på transportens CO₂-udslip ved - som en af de første kommuner i Danmark - at udarbejde en egentlig CO₂-plan for transporten. ^[92] Helt overordnet skal der i forbindelse med kommuneplanprocessen udarbejdes en trafikplan, hvor CO₂-planen bliver én blandt flere planer. De andre planer er vejplanen, stiplanen, en kollektiv trafikplan, parkeringsplanen, vejvisningsplanen, tilgængelighedsplanen, trafiksikkerhedsplanen, hastighedsplanen og støjplanen. Den overordnede trafikplan skal være færdig i 2004.

I Horsens har man besluttet at fastsætte overordnede CO₂-målsætninger for henholdsvis 2010 og 2030. Man har endnu ikke besluttet sig endeligt for disse målsætninger, men det er diskuteret at bruge målsætninger, der betyder at frem til 2010 skal transportens CO₂-udslip i Horsens reduceres med ca. 6.000 tons, og frem til 2030 skal CO₂-udslippet fra transporten i Horsens reduceres med ca. 27.000 tons.

Udover de overordnede CO₂-målsætninger har man i Horsens kommune besluttet at formulere en række delmålsætninger for særlige fokusområder. Det drejer sig om lokalisering og byplanlægning, kommunen som virksomhed samt en række konkrete indsatsområder – herunder fritidstrafik, indkøbstrafik, pendling og vare-lastbiltrafik i byen. På virkemiddelsiden ønsker man at iværksætte de virkemidler, hvor CO₂-potentialet er størst. Der skal endvidere vælges relevante indikatorer for fokusområderne med henblik på løbende at følge op på og at dokumentere indsatsen. Dokumentationsindsatsen må imidlertid ikke kræve et større dataindsamlingsarbejde, end der i øjeblikket sker.

I Horsens vil man gennemføre CO₂-spil, hvor formålet bliver at afprøve, hvordan især CO₂-målsætningen for 2010 og delmålsætningerne for de forskellige fokusområder samt virkemidler bliver modtaget i en bredere kreds af politikere, interesseorganisationer og borgere i al almindelighed. På den måde bliver arbejdet med CO₂-planen for transporten i Horsens en del af kommunens Lokal Agenda 21-arbejde.

6.3 Agenda 21 strategier

I foråret 2000 vedtog Folketinget en ændring af planloven, der indebærer, at amter og kommuner hvert fjerde år skal udarbejde en redegørelse for deres strategi for det lokale Agenda 21-arbejde. Amter og kommuner er således forpligtet til at udarbejde en lokal Agenda 21-strategi, og ved udgangen af 2003 skal alle amter og kommuner have udarbejdet strategien.

Landsplanafdelingen skriver i sin vejledning om udarbejdelse af lokal Agenda 21-strategier, at der er tale om meget brede rammer for arbejdet. ^[93] Når man har sagt lokal Agenda 21 i kommunalt regi - og lægger en strategi for det arbejde - har man også sagt, at det lokalt drejer sig om, at mange aktører i og uden for kommunens organisation involveres i indsatsen for at definere og nå overordnede bæredygtighedsmål om et økologisk holdbart, økonomisk livskraftigt og socialt retfærdigt lokalsamfund. Strategien drejer sig ikke kun om, hvad kommunens egen organisation kan gøre. Det drejer sig i høj grad også om, hvad kommunen sammen med virksomheder, organisationer og almindelige borgerne kan og vil gøre.

Planlovsændringen stiller krav om, at der skal opstilles målsætninger for 5 indsatsområder:

Mindskelse af miljøbelastningen
Fremme af en bæredygtig byudvikling og byomdannelse
Fremme af biologisk mangfoldighed
Inddragelse af befolkningen og erhvervslivet
Fremme af et samspil mellem miljø, trafik og andre sektorer

I krydsfeltet mellem de lovpligtige indsatsområder og perspektiverne for at udarbejde en lokal Agenda 21 strategi er der rig mulighed for også at fokusere på transportens CO₂-udslip i arbejdet - vel at mærke i et samspil med en lang række lokale aktører, der kan og vil gøre noget.

6.4 Strategisk miljøvurdering af planer

Alle planer – herunder kommuneplaner - der bliver politisk vedtaget efter juni 2006 skal være miljøkonsekvensvurderet. Kravet om miljøkonsekvensvurdering er indholdet af EU's såkaldte "SMV-direktiv" om vurdering af bestemte planers og programmers indvirkning på miljøet. Direktivet skal implementeres i dansk lovgivning inden 1. januar 2004.

Helt overordnet er en strategisk miljøvurdering af en plan – eksempelvis en kommuneplan - en proces, der systematisk søger at vurdere planen og dermed give grundlag for dens forbedring. En strategisk miljøvurdering synliggør de sandsynlige konsekvenser af planen – herunder eventuelle konflikter i planen. I sidste instans udgør en strategisk miljøkonsekvensvurdering af en kommuneplan et udbygget grundlag for at træffe politiske beslutninger i byrådet – herunder vælge mellem alternativer. ^[94]

I Danmark er det ikke nyt at vurdere miljømæssige konsekvenser i relation til den fysiske planlægning, men der anvendes ikke altid systematiske metoder til at gennemføre vurderingerne. Med EU-direktivet lægges der op til en systematisk vurdering, som skal dokumenteres. Formålet med direktivet er selvfølgelig at skabe en bæredygtig udvikling, men direktivet stiller kun krav om en deskriptiv miljøvurdering. I en sådan miljøvurdering bliver det imidlertid muligt at indarbejde bæredygtighedsmål – herunder mål for transportens CO₂-udslip - i hele kommuneplanprocessen og eksempelvis i valget mellem forskellige muligheder for lokalisering af boliger og arbejdspladser. Derudover kan en strategisk miljøvurdering bruges til at afklare kommunale mål for bæredygtig udvikling, at formulere kvantitative mål samt at vurdere om en kommuneplan er i overensstemmelse med bæredygtighedsmålene.

6.5 Sammenfatning og overordnet vurdering

Overordnet vurderes det her, at en "hitch-hiking-strategi" kan rettes mod den kommunale planlægning, hvor der er både nye og gamle "indgange" til at få indplaceret en CO₂-indsats på transportområdet i den kommunale helhed.

Kommunernes igangværende arbejde med Agenda 21-strategier er ét perspektiv for at forankre en CO₂-indsats i den kommunale planlægning. Alle kommuner – og amtskommuner – skal have en Agenda 21-strategi ved udgangen af 2003. Et andet perspektiv for at opnå en forankring er gennem miljøkonsekvensvurderinger af kommuneplaner. Alle planer, der bliver politisk vedtaget efter juni 2006, skal i henhold til EU's SMV-direktiv gennemgå en miljøkonsekvensvurdering. Revitalisering af kommunale trafik- og miljøhandlingsplaner og udarbejdelse af CO₂-planer i forbindelse med mere overordnede trafikplaner er andre perspektiver for at forankre en CO₂-indsats i den kommunale planlægning. Bestræbelser på at opnå denne forankring i kommunal planlægning kan indbygges i et frivilligt aftalekoncept, men andre værktøjer kan også være relevante.

Fodnoter

[89] Trafik- og Miljøstatus 1999: Analyse af kommunernes og amternes trafik- og miljøarbejde i perioden 1996 – 1998". Ikke-publiceret analyse fra Miljøstyrelsen.

[90] "Evaluering af trafik- og miljøpuljen 1992-1995: Hovedrapport", op.cit.

[91] "Handlingsplan for Trafik og Miljø", Aalborg kommune, december 1999.

[92] Projektet er et igangværende projekt, der er støttet af Vejdirektoratets Rådighedspulje.

[93] "Strategi for lokal agenda 21 – en vejledning", op.cit..

[94] "Strategisk miljøvurdering og kommuneplanlægning", Henrik Hvidtfeldt, Forskningscentret for Skov og Landskab, Stads & Havneingeniøren, nr. 3, 2002.