| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |
Frivillige aftaler som værktøj til at reducere CO2-udslippet fra trafikken
6 Forankring i kommunal planlægning
I dette kapitel redegøres der kort for en række muligheder – knyttet til den kommunale planlægning – som fra
statslig side kan understøttes for at bidrage til at sætte fokus på transportsektorens CO2-udslip sammen med lokale
trafik- og miljøparametre.
6.1 Trafik- og miljøhandlingsplaner
I en tidligere analyse fra Miljøstyrelsen, der satte fokus på kommunernes trafik- og miljøarbejde i perioden 1996 –
1998, fremgår det, at over 90 % af de kommunale embedsmænd i 90 adspurgte kommuner vurderer, at
kommuneplanerne fremover generelt vil have enten stor eller nogen fokus på trafikskabte miljøproblemer. [89]
Derudover viser analysen også, at embedsmændene forventer at sætte fokus på trafikskabte miljøproblemer i andre
kommunale plandokumenter – herunder Agenda 21-handlingsplaner. Analysen viser også, at over 50 % af de
kommunale embedsmænd forventer at lokalisere erhvervs- og boligområder samt detailhandel med henblik på
generelt at begrænse transportbehovet.
Analysen var en opfølgning på evalueringen af Trafik- og Miljøpuljen. [90] Kommunerne kunne i perioden 1992 –
1995 få puljestøtte til at realisere trafik- og miljøprojekter under forudsætning af, at der blev udarbejdet
kommunale trafik- og miljøhandlingsplaner, der fokuserede på trafiksikkerhed, energiforbrug (herunder
CO2-udslip), luftforurening, støj, barriereeffekt og visuelt miljø. Evalueringen viste imidlertid, at ud af 50
kommunale trafik- og miljøhandlingsplaner, var der kun 4 planer, som havde kvantificerede målsætninger for
begrænsning af CO2. Kun 10 ud af i alt 136 støttede projekter havde kvantificerede CO2-målsætninger. Ved at
revitalisere de kommunale trafik- og miljøhandlingsplaner er der en oplagt mulighed for at forankre en CO2-indsats
i den kommunale planlægning.
I Aalborg godkendte Byrådet den første handlingsplan for trafik- og miljø i 1994, og i 1999 blev den anden
handlingsplan godkendt. Den overordnede målsætning er at sikre en bæredygtig udvikling ved afvejning af behovet
for gode transportmuligheder og begrænsning af trafikkens miljøgener. [91] Det fremgår endvidere, at beregninger
fra 1998 viser, at CO2-udslippet fra trafikken i Aalborg kommune var 253.000 tons, hvilket svarer til en stigning
på 10 % i forhold til 1993. Aalborg kommune har efterfølgende ikke formuleret en kvantitativ målsætning, men det
fremgår i handlingsplanen for trafik og miljø, at kommunen vil arbejdet for at begrænse transportsektorens
energiforbrug og det tilknyttede CO2-udslip, så de nationale mål kan opfyldes. Det fremgår endvidere, at den
kommunale indsats blandt andet vil ske ved at planlægge fremtidige bolig-, handels- og erhvervsområder, så
kørselsbehovet reduceres. Samtidig vil kommunen etablere mere glidende trafikafvikling og gennemføre
adfærdspåvirkende kampagner, hvor kommunens borgere opfordres til at bruge cykel og kollektiv trafik i stedet for
bil. Endvidere vil kommunen gøre det lettere at kombinere forskellige transportmidler.
6.2 CO2-plan som del af en trafikplan
I Horsens har man valgt at sætte ekstra fokus på transportens CO2-udslip ved - som en af de første kommuner i
Danmark - at udarbejde en egentlig CO2-plan for transporten. [92] Helt overordnet skal der i forbindelse med
kommuneplanprocessen udarbejdes en trafikplan, hvor CO2-planen bliver én blandt flere planer. De andre planer
er vejplanen, stiplanen, en kollektiv trafikplan, parkeringsplanen, vejvisningsplanen, tilgængelighedsplanen,
trafiksikkerhedsplanen, hastighedsplanen og støjplanen. Den overordnede trafikplan skal være færdig i 2004.
I Horsens har man besluttet at fastsætte overordnede CO2-målsætninger for henholdsvis 2010 og 2030. Man har
endnu ikke besluttet sig endeligt for disse målsætninger, men det er diskuteret at bruge målsætninger, der betyder at
frem til 2010 skal transportens CO2-udslip i Horsens reduceres med ca. 6.000 tons, og frem til 2030 skal
CO2-udslippet fra transporten i Horsens reduceres med ca. 27.000 tons.
Udover de overordnede CO2-målsætninger har man i Horsens kommune besluttet at formulere en række
delmålsætninger for særlige fokusområder. Det drejer sig om lokalisering og byplanlægning, kommunen som
virksomhed samt en række konkrete indsatsområder – herunder fritidstrafik, indkøbstrafik, pendling og
vare-lastbiltrafik i byen. På virkemiddelsiden ønsker man at iværksætte de virkemidler, hvor CO2-potentialet er
størst. Der skal endvidere vælges relevante indikatorer for fokusområderne med henblik på løbende at følge op på
og at dokumentere indsatsen. Dokumentationsindsatsen må imidlertid ikke kræve et større dataindsamlingsarbejde,
end der i øjeblikket sker.
I Horsens vil man gennemføre CO2-spil, hvor formålet bliver at afprøve, hvordan især CO2-målsætningen for
2010 og delmålsætningerne for de forskellige fokusområder samt virkemidler bliver modtaget i en bredere kreds af
politikere, interesseorganisationer og borgere i al almindelighed. På den måde bliver arbejdet med CO2-planen for
transporten i Horsens en del af kommunens Lokal Agenda 21-arbejde.
6.3 Agenda 21 strategier
I foråret 2000 vedtog Folketinget en ændring af planloven, der indebærer, at amter og kommuner hvert fjerde år
skal udarbejde en redegørelse for deres strategi for det lokale Agenda 21-arbejde. Amter og kommuner er således
forpligtet til at udarbejde en lokal Agenda 21-strategi, og ved udgangen af 2003 skal alle amter og kommuner have
udarbejdet strategien.
Landsplanafdelingen skriver i sin vejledning om udarbejdelse af lokal Agenda 21-strategier, at der er tale om meget
brede rammer for arbejdet. [93] Når man har sagt lokal Agenda 21 i kommunalt regi - og lægger en strategi for det
arbejde - har man også sagt, at det lokalt drejer sig om, at mange aktører i og uden for kommunens organisation
involveres i indsatsen for at definere og nå overordnede bæredygtighedsmål om et økologisk holdbart, økonomisk
livskraftigt og socialt retfærdigt lokalsamfund. Strategien drejer sig ikke kun om, hvad kommunens egen
organisation kan gøre. Det drejer sig i høj grad også om, hvad kommunen sammen med virksomheder,
organisationer og almindelige borgerne kan og vil gøre.
Planlovsændringen stiller krav om, at der skal opstilles målsætninger for 5 indsatsområder:
- Mindskelse af miljøbelastningen
- Fremme af en bæredygtig byudvikling og byomdannelse
- Fremme af biologisk mangfoldighed
- Inddragelse af befolkningen og erhvervslivet
- Fremme af et samspil mellem miljø, trafik og andre sektorer
I krydsfeltet mellem de lovpligtige indsatsområder og perspektiverne for at udarbejde en lokal Agenda 21 strategi
er der rig mulighed for også at fokusere på transportens CO2-udslip i arbejdet - vel at mærke i et samspil med en
lang række lokale aktører, der kan og vil gøre noget.
6.4 Strategisk miljøvurdering af planer
Alle planer – herunder kommuneplaner - der bliver politisk vedtaget efter juni 2006 skal være
miljøkonsekvensvurderet. Kravet om miljøkonsekvensvurdering er indholdet af EU's såkaldte "SMV-direktiv" om
vurdering af bestemte planers og programmers indvirkning på miljøet. Direktivet skal implementeres i dansk
lovgivning inden 1. januar 2004.
Helt overordnet er en strategisk miljøvurdering af en plan – eksempelvis en kommuneplan - en proces, der
systematisk søger at vurdere planen og dermed give grundlag for dens forbedring. En strategisk miljøvurdering
synliggør de sandsynlige konsekvenser af planen – herunder eventuelle konflikter i planen. I sidste instans udgør en
strategisk miljøkonsekvensvurdering af en kommuneplan et udbygget grundlag for at træffe politiske beslutninger i
byrådet – herunder vælge mellem alternativer. [94]
I Danmark er det ikke nyt at vurdere miljømæssige konsekvenser i relation til den fysiske planlægning, men der
anvendes ikke altid systematiske metoder til at gennemføre vurderingerne. Med EU-direktivet lægges der op til en
systematisk vurdering, som skal dokumenteres. Formålet med direktivet er selvfølgelig at skabe en bæredygtig
udvikling, men direktivet stiller kun krav om en deskriptiv miljøvurdering. I en sådan miljøvurdering bliver det
imidlertid muligt at indarbejde bæredygtighedsmål – herunder mål for transportens CO2-udslip - i hele
kommuneplanprocessen og eksempelvis i valget mellem forskellige muligheder for lokalisering af boliger og
arbejdspladser. Derudover kan en strategisk miljøvurdering bruges til at afklare kommunale mål for bæredygtig
udvikling, at formulere kvantitative mål samt at vurdere om en kommuneplan er i overensstemmelse med
bæredygtighedsmålene.
6.5 Sammenfatning og overordnet vurdering
Overordnet vurderes det her, at en "hitch-hiking-strategi" kan rettes mod den kommunale planlægning, hvor der er
både nye og gamle "indgange" til at få indplaceret en CO2-indsats på transportområdet i den kommunale helhed.
Kommunernes igangværende arbejde med Agenda 21-strategier er ét perspektiv for at forankre en CO2-indsats i
den kommunale planlægning. Alle kommuner – og amtskommuner – skal have en Agenda 21-strategi ved
udgangen af 2003. Et andet perspektiv for at opnå en forankring er gennem miljøkonsekvensvurderinger af
kommuneplaner. Alle planer, der bliver politisk vedtaget efter juni 2006, skal i henhold til EU's SMV-direktiv
gennemgå en miljøkonsekvensvurdering. Revitalisering af kommunale trafik- og miljøhandlingsplaner og
udarbejdelse af CO2-planer i forbindelse med mere overordnede trafikplaner er andre perspektiver for at forankre
en CO2-indsats i den kommunale planlægning. Bestræbelser på at opnå denne forankring i kommunal planlægning
kan indbygges i et frivilligt aftalekoncept, men andre værktøjer kan også være relevante.
Fodnoter
[89] Trafik- og Miljøstatus 1999: Analyse af kommunernes og amternes trafik- og miljøarbejde i perioden 1996 –
1998". Ikke-publiceret analyse fra Miljøstyrelsen.
[90] "Evaluering af trafik- og miljøpuljen 1992-1995: Hovedrapport", op.cit.
[91] "Handlingsplan for Trafik og Miljø", Aalborg kommune, december 1999.
[92] Projektet er et igangværende projekt, der er støttet af Vejdirektoratets Rådighedspulje.
[93] "Strategi for lokal agenda 21 – en vejledning", op.cit..
[94] "Strategisk miljøvurdering og kommuneplanlægning", Henrik Hvidtfeldt, Forskningscentret for Skov og
Landskab, Stads & Havneingeniøren, nr. 3, 2002.
| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |
Version 1.0 December 2003, © Miljøstyrelsen.
|