Status for phthalater3 Forbrug og forurening3.1 Forbrug af phthalater i produkter3.1.1 Forbrug af phthalater i produkter af blød PVC 3.1.2 Forbruget af phthalater i produkter, som ikke er af PVC 3.2 Forurening 3.2.1 Phthalater i spildevand 3.2.2 DEHP i spildevandsslam 3.2.3 Phthalater i jord 3.2.4 Phthalater i fødevarer 3.2.5 Phthalater i kosmetik 3.2.6 Phthalater i indeklimaet Det samlede forbrug af phthalater i Danmark i 2001 vurderes at være ca. 10.500 tons /1/, mens forbruget af phthalater i 1995 blev vurderet til at være ca. 12.300 tons. Langt den største anvendelse er som blødgører i PVC. Mindre anvendelse af phthalater findes i andre produkter som maling, lak, lim, fugemasser og kosmetik. De mest anvendte phthalater er diethylhexylphthalat (DEHP), diisononylphthalat (DINP), diisodecelphthalat (DIDP), dibutylphthalat (DBP), butylbenzylphthalat (BBP). Mindre anvendelser findes blandt andet af diethylphthalat (DEP) og dimethylphthalat (DMP). 3.1 Forbrug af phthalater i produkter3.1.1 Forbrug af phthalater i produkter af blød PVCForbruget af PVC og phthalater i år 2000 og 2001 er opgjort i en ny rapport fra Miljøstyrelsen udfra provenu tal og tal fra Danmarks Statistik /1/. Forbruget af phthalater i produkter af PVC i Danmark fra 1995 var cirka 11.000 tons om året opgjort af Plastindustrien /2/. På baggrund af en ny opgørelse på tal fra Danmarks Statistik er forbruget skønnet til ca. 9.900 tons i både 2000 og 2001. Det samlede forbrug af phthalater i blød PVC ser ud til at være faldet lidt siden 1995. Ifølge oplysninger fra den europæiske phthalatindustri er anvendelsen af DEHP faldet, mens anvendelsen af DINP er stigende. Forbruget af phthalater i PVC produkter, som er omfattet af phthalatafgiften, kan beregnes udfra provenu indtægterne fra afgiftsindbetalingerne og sammenlignes med tal fra Danmarks Statistik. Dette er gjort i en rapport fra Miljøstyrelsen ”Forbruget af PVC og phthalater i 2000 og 2001” /1/. For at vurdere om forbruget er ændret siden afgiftens indførelse er tallene sammenlignet med forbruget opgjort i Plastindustriens Redegørelse fra 1996 /2/ (se Tabel 1). For gulv- og vægbeklædninger er dog anvendt forbrugstal opgjort af Gulvbranchens Oplysningsråd fra 1997 /3/.
Blød PVC anvendes desuden også som overfladebelægninger på ståltagrender, her kaldes PVC belægningen for plastisol. Forbruget af phthalater til plastisol- 1 Tallene fra Gulv- og vægbeklædninger stammer fra Gulvbranchen, 1997 2 Have- og vandslanger, industrislanger og profiler, kun hule profiler er omfattet af afgiften. 3 Tallene fra Danmarks Statistik inkluderer medicinske slanger, som er undtaget for afgiften. 4 Tallene fra Danmarks Statistik inkluderer emballagefolie, som er undtaget for afgiften. 5 Tallene fra Danmarks Statistik inkluderer kun varer under position 3926.20.00, beklædningsgenstande (herunder handsker) og tilbehør dertil. Afgiften omfatter tillige varer under position 6210, beklædningsgenstande konfektioneret af tekstilstof 6 Tallene fra Danmarks Statistik inkluderer presenninger til lastbiler og trailere, som er undtaget afgiften. belagte tagrender er opgjort til at være ca. 1.300 tons per år /4/. Dette forbrug er ikke tidligere opgjort, og det regnes for at have været konstant. 3.1.2 Forbruget af phthalater i produkter, som ikke er af PVCPhthalater anvendes i andre produkter end produkter af blød PVC. Det kan f.eks. være produkter som maling, lak, lim og trykfarver. Forbruget af trykfarver, maling og lak, lim, fugemasser, silikone, gummi og støbemasser er estimeret for år 2000 ud fra det maksimale forbrug i 1992 /5/ (se Tabel 2).
Phthalater anvendes udover i de ovenstående produkter også i kosmetik som denatureringsmiddel (DEP eller DMP) i alkohol (ethanol) og i neglelak (DBP) som blødgører. Koncentration i de færdige produkter er normalt henholdsvis 1 og 5 %. Der findes ingen forbrugstal på mængden af phthalater, der anvendes i kosmetik. I 1992 blev forbruget af diethylphthalat som denatureringsmiddel skønnet til mindre end 5 tons/år /6/. 3.2 Forurening3.2.1 Phthalater i spildevandDer er i år 2000 målt phthalater på 14-16 kommunale renseanlæg. Målingerne er foretaget ved både indløb og udløb (se tabel 3). Tabel 3 Phthalatmålinger fra kommunale renseanlæg. “-“ Mere en halvdelen af analyserne var under detektionsgrænsen på 0,1 – 0,5
3.2.2 DEHP i spildevandsslamDer findes målinger af DEHP i spildevandsslam, som stammer fra 1999 /8/. Den målte gennemsnitskoncentration af DEHP i alt spildevandsslam er 23,9 g/tons tørstof, og 95% fraktilen er 42,0 g/tons tørstof. Gennemsnitskoncentrationen af DEHP i slam, som anvendes direkte på landbrugsjord er 20,3 g/tons tørstof, og 95% fraktilen er 38,0 g/tons tørstof. Afskæringsværdien for udbringning af slam til landbrugsjord er pr. 1. juli 2000 fastsat til 50 mg/kg tørstof (50 g/tons). 3.2.3 Phthalater i jordDer er fastsat et jordkvalitetskriterie for den totale koncentration af phthalater i jord, som er på 250 mg/kg jord i tør stof (TS). Der findes også et jordkvalitetskriterie for DEHP på 25 mg/kg jord i TS. Der findes kun ret få undersøgelser om phthalater i jord. Der er målt phthalater i en række forskellige gødede jorder, hvor det er fundet at fredet jord og lavt slamgødet jord, samt handelsgødet jord indeholdt omtrent samme lave mængde (8-30 mg/kg) af DEHP, som var den højest forekommende phthalat. I en meget højt slamgødet jord fandtes DEHP i koncentrationer fra 500-3400 mg/kg (0,5-3,4 mg/kg). Det vil sige, at man ikke finder phthalaterne i koncentrationer over jordkvalitetskriteriet /9/. 3.2.4 Phthalater i fødevarerDer er lavet undersøgelser af indholdet af phthalater i fødevarer i enkelte Europæiske lande, og det er her udfra estimeret, hvad det daglige indtag af phthalater er for voksne mennesker. I en dansk undersøgelse er indtaget af phthalater for en voksen person estimeret ved at udvalgte personer har opsamlet en identisk portion af den færdige mad fra hvert måltid over et døgn, hvorefter der er analyseret for indholdet af phthalater. I alt 29 dobbeltportioner er analyseret og phthalatindtaget er omregnet til et typisk standardenergiindtag fra en dagskost på 10 Megajoule per dag /10/ (se tabel 4). Den tolerable daglige indtagelse er af den videnskabelige komité for fødevarer fastsat til 0,05 mg/kg legemsvægt for DEHP, 0,1 mg/kg legemsvægt for DBP og 0,5 mg/kg legemsvægt for BBP /11/. Dette svarer til 3 mg/person/dag for DEHP, for DBP 6 mg/ person /dag og for BBP 30 mg/person/dag. Phthalater er desuden målt i modermælkserstatninger og babymad i bl.a. Tyskland, Italien, Canada og Danmark (se Tabel 5). De danske målinger er i god overensstemmelse med målinger fra andre lande. I Tyskland har man endvidere analyseret phthalatindholdet i modermælk /10/. Tabel 5 Koncentration af phthalater i færdiglavet babymad og modermælk og -erstatninger. 3.2.5 Phthalater i kosmetikEn lang række amerikanske kosmetik produkter er analyseret for deres indhold af forskellige phthalater. Udover DEP, DMP og DBP, som er tilsat som denatureringsmiddel eller blødgører, er phthalaterne i disse produkter ikke tilsat produkterne, men findes som baggrundsforurening fra råvarer, produktionsudstyr eller emballage. Målingerne på de amerikanske produkter viser et gennemsnitligt indhold af DBP, BBP og DEHP på henholdsvis 0,03 %, 0,0014 % og 0,001 %. Der er i november 2002 offentliggjort lignende undersøgelser med tilsvarende målinger af phthalater i kosmetik produkter på det europæiske marked. 3.2.6 Phthalater i indeklimaetDer findes kun få målinger af phthalater i indeklimaet. Arbejdsmiljøinstitutet har i 2000 offentliggjort målinger af phthalater i luften i kontorer og phthalatindholdet i støv (se Tabel 6 og Tabel 7) /12/. Tabel 6 Median koncentrationer af phthalater i luft (nanogram/m3)
Tabel 7 Gennemsnitskoncentrationer (mikrogram/g støv).
|
