| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Status for phthalater

4 Regulering

4.1 Regulering af phthalater i legetøj

4.1.1 Regulering i Danmark

I Danmark er phthalater reguleret i legetøj til børn i alderen 0-3 år. Det er reguleret i bekendtgørelsen, ”Bekendtgørelse om forbud mod phthalater i legetøj til børn i alderen 0-3 år samt i visse småbørnsartikler” (Bekendtgørelse nr. 151 af 15. marts 1999). Denne bekendtgørelse omfatter varer, som henvender sig til børn i alderen 0-3 år. Varer må ifølge bekendtgørelsen ikke indeholde estere af o-phthalsyre i vægtprocent højere end 0,05%. Alt legetøj til børn i alderen 0-3 år er omfattet af bekendtgørelsen. Herunder hører f.eks. pegebøger, dukker, bamser og badedyr. Bekendtgørelsen omfatter også småbørnsartikler, som er beregnet til eller normalt må forventes at blive puttet i munden af børn i alderen 0-3 år f.eks. narresutter og hagesmække. Produkter som forventes anvendt som legetøj af børn i alderen 0-3 år er også omfattet af bekendtgørelsen, herunder hører produkter som nøgleringe og køleskabsmagneter, hvis de er udformet som legetøj.

Dyrefigurer, specielt bondegårdsdyr og dyr fra zoologisk have bliver ofte brugt til at lære børn under 3 år dyrenes navne og lyde. Bondegårdsdyr og dyr fra zoologisk have er derfor vurderet til at være legetøj, som henvender sig til børn i alderen 0-3 år. Disse produkter er ligeledes omfattet af phthalatbekendtgørelsen. En liste over produkter vurderet i forhold til aldersgrænsen på 3 år findes på Miljøstyrelsens hjemmeside (www.mst.dk).

I bekendtgørelsen fra 1999 var det tilladt at (fremstille), importere og sælge oppusteligt badeudstyr, der indeholder phthalater, til udendørs brug eller til brug i svømmehaller m.v. til 1. januar 2003. Begrundelsen var, at der ikke fandtes alternativer, og man ikke kunne udelukke at dette ville medføre en sikkerhedsrisiko. Situationen i dag er den samme, men det vurderes, at der findes alternativer i form af hård plast til badebassiner. Der er derfor lavet en ændringsbekendtgørelse, hvor det fremgår, at det indtil 1. januar 2004 er tilladt at fremstille, importere og sælge oppustelige badeveste, baderinge og badevinger. Oppustelige badebassiner og badedyr til børn under 3 år er per 1. januar 2003 omfattet af forbuddet i bekendtgørelsen fra 1999.

Ministeren har endvidere i efteråret 2002 drøftet med Dansk Handel & Service samt Legetøjsbranchens Fællesråd om, at informere om hvilken indsats de agter at iværksætte for, at begrænse det phthalatholdige legetøj beregnet til børn i aldersgruppen 3 til 6 år. En nylig offentliggjort plan fra Dansk Handel & Service omfatter legetøj som børn i aldersgruppen 3 til 6 år kan forventes at komme i munden på baggrund af legetøjets funktion. Indkøb af denne type legetøj til detailhandlen stopper straks.

4.1.2 Regulering i EU

Der findes et fælles EU forbud mod brugen af seks navngivne phthalater til legetøj og børneartikler beregnet til at komme i munden til børn i alderen 0-3 år. Forbudet gælder brugen af phthalaterne DINP, DEHP, DBP, DIDP, DNOP og BBP i over 0,1 vægt procent. Dette EU forbud er et midlertidigt forbud, som bliver vedtaget hver 3. måned, og forbudet gælder kun legetøj og børneartikler, der er beregnet til at komme i munden i modsætning til det danske forbud, som omfatter alt legetøj til børn under 3 år og børneartikler, som kan komme i munden.

4.1.2.1 Modellervoks

Legetøj er omfattet af Forbrugerstyrelsens bekendtgørelse nr. 329 af 23. maj 1995 om sikkerhedskrav til legetøj og produkter, som på grund af deres ydre fremtræden kan forveksles med levnedsmidler. Bekendtgørelsen siger bl.a., at legetøj ikke må indeholde farlige stoffer eller præparater i mængder, som defineret i reglerne om klassificering og mærkning (67/548/EØF og 88/379/EØF), der kan skade sundheden for de børn, der bruger det. Der er derfor som bilag 3 til bekendtgørelsen nogle frivillige standarder for, hvad forskellig legetøj må indeholde og afgive.

I standard EN 71-5 er det angivet, at ovnhærdende modellervoks kun må indeholde bestemte blødgørere. Ovnhærdende modellervoks må kun indeholder phthalater med en ligekædet kulstofkæde med mere end seks kulstofatomer. Det vil sige at ovnhærdende modellervoks ikke må indeholde DINP fordi den er forgrenet. Standarden er dog frivillig at benytte, og hvis den ikke overholdes, er det producentens ansvar at levere dokumentation, som viser, at der ikke er nogen sundhedsfare ved brug.

4.1.3 Regulering i Japan

Japan har fra 1. august 2003 reguleret indholdet af DEHP og DINP i legetøj. Fra 1. august 2003 vil det i Japan ikke længere være tilladt at benytte DEHP i legetøj til små og yngre børn, og DINP vil ikke være tilladt i legetøj som er beregnet til at komme i munden.

4.2 Klassificering og mærkning

To phthalater, DEHP og DBP, blev som følge af  resultaterne fra risikovurderingerne vurderet af klassificeringsgruppen i EU. DEHP og DBP er fra 1. juli 2002 klassificeret og mærket med følgende:

Klik på billedet for at se html-version af tabellen
Kemiske stoffer, som er klassificeret som kræftfremkaldende, skadende for arveanlæg, forplantningsevnen og fostre i kategori 1 og 2 (CMR-stoffer) må ikke sælges i kemiske produkter (f.eks. maling, lak, lim og rengøringsmidler) til private hvis indholdet er over 0,5%. Det betyder, at man ikke må sælge kemiske produkter til private indeholdende DEHP og DBP efter 1. juli 2002, fordi de er klassificeret som skadende for forplantningsevnen eller fosterskadende (kategori 2),

Der er vedtaget en tilpasning til EU direktiv om kosmetiske produkter, hvor kosmetiske produkter skal være omfattet af generelle regler, der forbyder anvendelsen af stoffer, som er klassificeret som kræftfremkaldende, skadende for arveanlæg, forplantningsevnen og fostre i kategori 1 og 2. For stoffer som er klassificeret i kategori 3 skal den videnskabelige komité for kosmetik have vurderet og godkendt brugen i kosmetik.

I EU’s hvidbog om en ny kemikaliepolitik er der foreslået en autorisationsordning der blandt andet skal omfatte stoffer, som er klassificeret som kræftfremkaldende, skadende for arveanlæg, forplantningsevnen og fostre i kategori 1 og 2 (CMR-stoffer). Det vil medføre, at anvendelsen i disse stoffer både i kemiske produkter og varer kun må ske efter tilladelse til særlige anvendelser, og kun hvis der ikke er en risiko, eller der mangler alternativer.

4.3 Afgifter

Loven om afgifter af polyvinylklorid og ftalater (Lov nr. 954 af 20/12/1999) trådte i kraft 1. juli 2000. Med denne lov er der pålagt en afgift på en række varer, som indeholder PVC og phthalater. Varer indeholdende blød PVC blødgjort med phthalater er dækket af en højere afgift end varer af blød PVC, som er blødgjort med en anden blødgører eller varer som udelukkende består af hård PVC.

Formålet med indførelsen af afgifter på phthalater var at nedbringe emissionen af phthalater ved at give incitament til at anvende andre produkter/materialer, som ikke indeholder phthalater. Der er valgt kun at pålægge nogle varer afgift.

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |