Renere luft - den danske indsats
Svovl og forsuring
Svovldioxid er sammen med sod den klassiske byforurening, som giver åndedrætsbesvær, tilsmudsning og materialenedbrydning. Svovlforurening skyldes især, at organisk materiale - herunder både fossile brændsler og biobrændsler - indeholder svovl. Under forbrændingen brændes (iltes) svovlet til svovldioxid (SO2). I atmosfæren omdannes det videre til sulfat (SO4-2), der afsættes enten som salte eller svovlsyre, og er en væsentlig årsag til, at nedbør forurenet med svovl bliver sur.
"Vi har i mange år vidst, at fiskene er døde i tusindvis af søer. Men først for nylig er vi blevet i stand til at fastslå, at drikkevand fra både kilder og brønde kan, som følge af forsuring, indeholde tilstrækkeligt store mængder giftige tungmetaller til at være en helbredsrisiko. At skovtræer, der står på forsuret jord, kan begynde at vise langsommere vækst, er endnu kun en mistanke - det vil vare mindst endnu et par årtier, før vi ved det med sikkerhed". |
Op til begyndelsen af 1970'erne var det den almindelige politiske opfattelse, at
svovlforurening var et lokalt problem, der lod sig løse ved renere brændsler i villafyr
og høje skorstene, der spredte forureningen fra kraftværker. Det var imidlertid en
kortsigtet løsning.
I juni 1981 udkom fra Statens Naturvårdsverk (den svenske miljøstyrelse) en rapport, der præciserede problemet som vist i citatet. I 1981 var 18.000 af Sveriges 85.000 større søer forsuret og halvdelen heraf i en grad, der alvorligt belastede fiskelivet. I dag er det svenske areal, hvor tålegrænserne for forsuring overskrides, mere end halveret fra over 80% til under 40%.
Udslip af svovldioxid
Det danske udslip af svovldioxid kulminerede omkring 1970 og er derefter reduceret til
omkring 1/10. Mønsteret er stort set det samme som for Europa som helhed.
(Kilder: EMEP, Risø og DMU)
Koncentrationen af svovldioxid
Reduktionen i svovludslip har været medvirkende til, at koncentrationen af
svovldioxid i danske byer er faldet drastisk. Omkring 1970 var årsmiddelværdien i
København omkring 80 µg/m3.
I dag er den nede under 5 µg/m3. Til sammenligning er EU´s grænseværdi 20 µg/m3.
(Kilde: DMU)
Danske udslip
I Danmark har svovlindholdet i olie været reguleret siden 1972 og SO2-udslippet fra kraft- og kraftvarmeværker siden 1984. Reglerne er strammet flere gange, og i 1998 indførtes afgifter på svovl. Ved at bruge renere brændsler og afsvovlingsanlæg på elværker er det efterhånden lykkedes at få det danske udslip af svovldioxid ned fra næsten 600.000 tons om året til under 50.000 tons. Hermed er de målsætninger, som er sat for 2010 gennem ECE- og EU-aftaler (55.000 tons), allerede opfyldt.
Hertil skal imidlertid lægges et væsentligt, men endnu ureguleret, bidrag fra skibstrafikken i de danske farvande. I 1990-2000 var det på 133.000 tons pr. år og altså mere end dobbelt så stort som fra alle landbaserede danske kilder. Dette bidrag er dog uden større betydning for luftkvaliteten i byområder, fordi færger bruger renere brændsel i havne.
Omfattende skader på økologiske systemer, fx skove, satte fokus på den grænseoverskridende svovlforurening. Fænomenerne er imidlertid komplicerede, og med de faldende svovludslip kommer det største forsurende bidrag i dag fra kvælstof. Også forurening med ozon kan være afgørende. De senere års såkaldte "røde rødgraner" i Danmark kan desuden skyldes klimaændringer.
Svovldioxid i danske byer
Arbejdet med at reducere den svovlforurening, som bliver ført med vinden, har været medvirkende til, at man lokalt tilsvarende har reduceret svovldioxiden. Det udelukker dog ikke, at der under specielle meteorologiske forhold kan optræde høje spidsværdier.
I 1800-tallet må middelkoncentration af svovldioxid i Københavns centrum om vinteren have været op mod 100 µg/m3, og da egentlige målinger begyndte i slutningen af 1960'erne var den omkring 80 µg/m3. Resultatet kan endnu ses i form af nedbrudte sandstensmonumenter og korroderede statuer. I dag er niveauerne af svovldioxid under 5 µg/m3 og dermed væsentligt under både gældende og planlagte grænseværdier.
En tilsvarende udvikling er set i andre danske og udenlandske byer. Den skyldes flere forhold: Mindre svovlindhold i fyringsolie og kul, en regulering af udslippet fra kraftværkerne samt en øget brug af naturgas, der ikke indeholder svovl. Hertil kommer en stigende brug af fjernvarme - tit baseret på kombineret kraft-varmeproduktion på store anlæg med høje skorstene og røggasafsvovling.