Renere luft - den danske indsats
Kvælstof og overgødskning
Luftforureningen med kvælstofforbindelser er mere kompliceret end svovlforureningen. Ligesom svovldioxid (SO2) virker kvælstofdioxid (NO2) umiddelbart irriterende på åndedrætsorganerne og belaster vegetation. NO2 kan ligeledes oxideres og bidrage til forsuring. Hertil kommer imidlertid, at NO2 under indvirkning af sollys kan reagere med kulbrinter og danne de såkaldte fotokemiske oxidanter, hvoraf ozon, som omtales i næste afsnit, er den vigtigste.
Endelig virker kvælstof gødende. Luftforureningen med kvælstofforbindelser bidrager derfor til den overgødskning (eutrofiering), som belaster følsomme naturområder. Kvælstoftilførsel via luften til indre danske farvande er ligeledes en medvirkende årsag til iltsvind.
Gennem kemiske processer i jorden kan ammoniak desuden frigøre brintioner og dermed bidrage til forsuring.
Dannelse og udslip af kvælstofoxider
Ligesom forureningen med svovldioxid skyldes forureningen med kvælstofdioxid overvejende forbrænding, fordi brændslerne indeholder kvælstofforbindelser. Men også den atmosfæriske lufts kvælstof iltes - i første omgang til kvælstofmonoxid (NO) og derefter i atmosfæren til NO2, der er den egentlige, skadelige forurening.
Det danske udslip af kvælstofoxider, regnet som NO2, voksede op til ca. 300.000 tons om året i midten af 1980'erne. Derefter lå det næsten konstant indtil midten af 1990'erne, men nu er det reduceret til ca. 200.000 tons om året. Årsagen har i det væsentlige været installation af lav-NOxbrændere og de-NOx-anlæg på kraftværker og fjernvarmeanlæg. En voksende brug af katalysatorer på biler har samtidig mere end modvirket væksten i trafik. Udslippet i dag er dog stadig større end EU- og ECEmålsætningen for 2010 på 127.000 tons om året.
Luftforureningen med kvælstofforbindelser bidrager til eutrofiering af vandmiljøet. Det kan medføre omfattende iltsvind og fiskedød. For de samlede indre farvande omkring Danmark kommer ca. en fjerdedel af det biotilgængelige kvælstof via luften. Også for naturområder, hvor arterne har tilpasset sig et næringsfattigt miljø, er forureningen med kvælstofforbindelser en belastning, der kan medføre ændringer i artssammensætningen og reduktion af antallet af arter.
Kvælstofdioxid i danske byer
Årsgennemsnittet af kvælstofdioxid i danske byer er også faldet de sidste ti år - dog ikke helt så hurtigt som udslippet. I København således fra omkring 50 til 40 µg/m3. Det svarer til den gældende EU-grænseværdi, mens den kommende vil være 30 µg/m3. Når faldet ikke har været større, skyldes det delvis, at NO2-niveauet afhænger af, hvor meget ozon der er i luften.
Ammoniak
Kvælstof findes også som ammoniak (NH3) - en gas, der bl.a. dannes ved bakteriel nedbrydning af organisk materiale. Ammoniak blev tidligere kun diskuteret i forbindelse med lugtgener, selvom det rent faktisk ikke er ammoniakken, men en række nedbrydningsprodukter, der giver de største gener. I Danmark skyldes udslippet af ammoniak næsten udelukkende landbruget - i særdeleshed fordampning i forbindelse med anvendelse af kvælstofgødning, bl.a. gylle. Kun 2% skyldes trafik.
I landbruget sker der en tilførsel af kvælstof i forskellige former for gødning og atmosfærisk nedfald. Omvendt sker der også en fraførsel med afgrøder og animalske produkter.Kvælstofoverskuddet udgør det egentlige miljøproblem. Heraf er tabet af kvælstof i form af udsendelse af ammoniak til atmosfæren nu af størrelsesordenen 100.000 t/år. Udslippet er hermed blevet reduceret ca. 30% siden 1985, og det skyldes bl.a., at der anvendes andre fodertyper, at gylletanke er blevet overdækket, og at der bliver brugt slæbeslanger ved udlægning af gyllen.
I 2000-2001 blev der vedtaget en ammoniakhandlingsplan, der skal begrænse fordampningen yderligere. Det forventes, at Danmark vil kunne leve op til EU- og ECEmålsætningen for ammoniakudsendelse i 2010 på 69.000 t/år - som følge af blandt andet Vandmiljøplan II.
Udslip af kvælstofoxider og ammoniak
Det danske udslip af kvælstofoxider kulminerede i slutningen af 1980'erne og er nu
faldet med omkring 30%: Ifølge de seneste opgørelser er udslippet af ammoniak faldet ca.
30% siden 1985.
(Kilder: Risø og DMU)
NO2 i byer og på land
Koncentionen af NO2 i den danske luft er ligeledes faldet, men ikke så
hurtigt som udslippet.
(Kilde: DMU)
Sammenvejning af forurening
Svovldioxid, kvælstofoxider og ammoniak virker alle forsurende. Man kan omregne
udslippene til en fælles enhed: syreækvivalenter. Summen er i Danmark faldet ca. 40% i
løbet af ti år, og ammoniak er nu dominerende. Det giver dog ikke umiddelbart noget
indtryk af den faktiske belastning, der er stærkt påvirket af langtransporteret
forurening med et væsentligt bidrag fra svovl.
(Kilde: DMU)
Overskridelse af tålegrænser
I Danmark udgør det samlede areal, hvor tålegrænserne overskrides, kun en beskeden andel, men det inkluderer landbrugsjord, byer mv. Af det egentlige naturareal, der udgør 15-20%, er stadig omkring halvdelen belastet over tålegrænsen for eutrofiering. I de senere år synes der at have været en mindre reduktion, men nøjere opgørelser findes ikke.