Renere luft - den danske indsats
Organiske forbindelser
- og fotokemisk smog
Flygtige kulbrinter (Volatile Organic Compounds, VOC) er organiske forbindelser, der har stor betydning for luftforureningens miljø- og sundhedsmæssige virkninger. De kan medvirke til dannelse af fotokemisk luftforurening, give anledning til lugtgener eller simpelthen være giftige i sig selv. Sædvanligvis skelner man mellem metan (CH4) og de øvrige kulbrinter. Metan er en drivhusgas, men spiller kun en mindre rolle som direkte forurening. Tungt flygtige kulbrinter kan desuden have sundhedsmæssig betydning som partikler eller adsorberet til overfladen af partikler.
Dannelse og udslip af kulbrinter
VOC'er har mange kilder: Fordampning af brændstof, ufuldstændig forbrænding, udslip fra industrielle processer, brug af organiske opløsningsmidler m.m. Det danske udslip har været stort set konstant, godt 200.000 tons om året fra 1985 til 1990. Herefter faldt det til under 150.000 tons om året, overvejende på grund af krav om katalysatorer på benzinbiler og reduceret brug af organiske opløsningsmidler. Både EU´s og ECE´s emissionsloft for 2010 er 85.000 tons om året, hvilket - udviklingen taget i betragtning - ikke skulle være umuligt at opfylde.
Ozonbelastning målt på skovstationer
Ozonbelastning af vegetation måles i AOT (Accumulated Exposure over a Threshold) som
produktet af den tid, niveauerne er over en kritisk grænse fx 40 ppb, og denne
overskridelse. Diagrammet viser AOT40 værdier målt på Ulborg og Frederiksborg
skovstationer. Det ses, at Ulborg, der ligger mest mod vest, generelt udsættes for den
største belastning: Den er jævnligt over de 10.000 ppb x timer om året, som anses for
et kritisk skadeniveau. Der har i mange år ikke har været nogen tydelig udvikling. ppb
betyder millardenedele.
(Kilde: DMU)
Udslip af kulbrinter
Det danske udslip af kulbrinter er reduceret ca. 25% siden 1985.
(Kilde: DMU)
Ozon
Ozon (O3) er en reaktiv form for ilt (O2), hvor molekylerne har tre atomer i stedet for to. Ozon spiller miljømæssigt to vidt forskellige roller. I stratosfæren findes det såkaldte ozonlag, der skærmer mod kortbølget UVstråling. Ved jordoverfladen er det derimod en forurening, der angriber åndedrætsorganer, visse materialer og plantevækst. Ozon kan på grund af dets reaktivitet påvirke slimhinder i øjne og luftveje. Særligt personer med luftvejslidelser er følsomme og vil ved forhøjede ozonniveauer kunne opleve forværrelse af deres tilstand.
Som forurening er ozon ikke et stof, der "slipper ud". Det er en såkaldt sekundær forurening - noget der dannes ud fra andre, primære forureninger. De primære forureninger er kvælstofoxider og kulbrinter, der under indflydelse af sollys danner en lang række såkaldte fotokemiske oxidanter. Ozon er den vigtigste.
Organiske forbindelser kan reagere med kvælstofoxider og danne ozon, som er den vigtigste del af den såkaldte fotokemiske luftforurening. Ozon er skadelig for åndedrætsorganer og plantevækst. I danske byer er koncentrationen af ozon normalt lav, men på landet kan forhøjede koncentrationer resultere i et reduceret høstudbytte.
I Sydeuropa er fotokemisk luftforurening (fotokemisk smog) ofte et byfænomen skabt af biltrafik. I Nordeuropas byer derimod bliver ozon forbrugt, fordi det reagerer med bilernes udslip af NO, der derved bliver omdannet til NO2. Ozonniveauerne i Nordeuropas byer er derfor generelt lavere end på landet. Her optræder de højeste koncentrationer om sommeren og ved sydøstlige vindretninger. Det skyldes, at der opbygges høje ozonkoncentrationer under højtryksepisoder i Øst- og Centraleuropa, hvorefter luftmasserne langtransporteres til Danmark.
Det er altså ikke muligt for Danmark rent nationalt at styre ozonniveauerne gennem reduktioner af udslip. Ironisk nok er niveauerne i København generelt lavest på hverdage, hvor trafikken er størst, og der derfor er andre forureninger (specielt kvælstofmonoxid), der forbruger ozon.
Økonomiske vurderinger af skader
Det er ikke blevet beregnet i detaljer, hvad ozonbelastningen koster det danske jordbrugserhverv i form af reduceret høstudbytte. Men et overslag over skader på hvede, græs og produktionsskov ligger på 0,5 - 2 milliarder kroner om året. Det er i overensstemmelse med tilsvarende svenske vurderinger. Sådanne tal skal dog tages med alt muligt forbehold i en verden med overproduktion og omfattende landbrugsstøtte. Skader på naturlig vegetation i Danmark og sundhedsøkonomiske omkostninger har aldrig været forsøgt værdisat.