Renere luft - den danske indsats
Andre farlige forbindelser
En række organiske forbindelser er farlige i sig selv. Deres belastning af luftmiljøet reguleres rutinemæssigt ved målinger og beregninger af tilladelig udslip, når virksomheder miljøgodkendes. Enkelte stoffer har dog i de senere år tiltrukket sig særlig interesse.
Dioxiner
De såkaldte dioxiner omfatter 210 nært beslægtede forbindelser af poly-chlorerededibenzo dioxiner (PCDD) ogfuraner (PCDF). Dioxins veje i miljøet er komplicerede. Hovedkilden er forbrænding - typisk ved affaldsforbrænding af klorholdigt materiale, men dioxin dannes også i fx halmfyr og brændeovne.
Primært er der altså tale om en luftforurening, men det er ikke kun den direkte indånding, der er væsentlig for sundhedsbelastningen. Dioxinerne, der er meget stabile, afsættes på jord- og vandoverflader. Da de er fedtopløselige, går de let fra jord og vand over i fødekæderne og optages så gennem maden. Der er altså tale om en forurening, der kan sprede sig på flere måder.
Dioxiner er nogle af de mest giftige stoffer, der kendes, idet stofferne er kræftfremkaldende, hormonforstyrrende og kan give fosterskader. Specielt indholdet af dioxiner i modermælk været i søgelyset.
Verdenssundhedsorganistionen, WHO, har i 1998 fastsat en tolerabel daglig indtagelse (inklusiv det dioxinlignende PCB) på mellem 1 og 4 pg/kg legemsvægt, mens EU har fastsat en tolerabel daglig indtagelse på 2 pg/kg legemsvægt. Samtidigt er det anslået, at belastningen i Europa i gennemsnit er 2 til 6 pg/kg. Fødevaredirektoratet har på basis af udenlandske data konservativt skønnet, at det danske indtag er ca. 5 pg/kg. Selvom indholdet af dioxin i fødemidler og modermælk er faldende, er der god grund til at fortsætte indsatsen for at nedbringe belastningen. Miljøministeren har i samarbejde med Fødevareministeren udarbejdet en dioxinhandlingsplan. Planen har til formål at reducere dioxinudledningen og skabe ny viden om kilder til dioxinforurening af fødevarer og miljø.
Miljøministeren har netop udsendt en bekendtgørelse, der pålægger affaldsforbrændingsanlæggene at overholde en grænseværdi på 0,1 nanogram dioxin per m3 røggas med udgangen af 2004. Det ser umiddelbart ud til, at det kan gennemføres på omkring 90% af alle anlæg. Industrivirksomheder er underlagt et lignende krav.
Mange organiske forbindelser er sundhedsskadelige. Selvom de starter som luftforurening, kan de gå en lang vej gennem spredning i atmosfæren og fødekæderne, før virkningerne viser sig. Det kan gøre det vanskeligt at spore kilderne og reducere udslippet. Dioxin i modermælk er typisk eksempel.
EU har desuden fastsat grænseværdier for en række, især animalske, fødevarer. Målet er at reducere menneskenes samlede eksponering for dioxin med mindst 25% i 2006.
Polycyclisk organisk materiale
Forbrænding af materiale - typisk træ og olieprodukter - med cycliske (ringformede) kulbrinter danner en række mutagene og kræftfremkaldende stoffer. De polycycliske aromatiske kulbrinter (PAH) er de væsentligste.
Den miljømæssige interesse for disse stoffer går helt tilbage til 1800-tallet. Her bemærkede man nemlig, at arbejdere i tjæreindustrien havde usædvanligt mange tilfælde af hudcancer. Den første kræftfremkaldende forbindelse benz(a)pyren blev identificeret i tjære i 1933, men det var først i 1970erne, at betydningen i forbindelse med luftforurening blev klar. Flygtige PAH findes på gasform, men de tungere og kræftfremkaldende PAH har en tendens til at sætte sig på partikler. Indånding af disse er i forbindelse med arbejdsmiljø påvist at medføre lungekræft.
I Danmark har der været foretaget målinger ved Københavns Lufthavn i 1988-89 og fundet koncentrationer af benz(a)pyren på omkring 2 ng/m3. På H.C. Andersens Boulevard er der blevet målt helt op til 10 ng/m3.
Som led i en indberetning til UNECE er der udført udslipsopgørelser for fire forbindelser: benz(a)pyren, benz(b)fluoranthene, benzo(k)fluoranthen og indeno(1,2,3-cd)pyren. Det samlede udslip var i 2000 ca. 11.000 kg. Der er mindre bidrag fra trafik og andre mobile kilder, men næsten tre fjerdedele kommer fra en stigende forbrænding af træ i private pejse og brændeovne.
Benzen
Som beskrevet senere er bly nu helt fjernet som additiv til benzin i Danmark, og derfor er bly i luften stort set forsvundet. Men umiddelbart var det ikke uden bivirkninger, fordi man i stedet måtte opretholde benzinens oktantal ved at ændre på dens sammensætning.
For nogle år siden viste det sig så, at byluften indeholder den kræftfremkaldende kulbrinte benzen. En nærmere undersøgelse påviste, at benzenen udelukkende stammede fra uforbrændte bestanddele af benzin. Raffinaderierne var derfor interesserede i hurtigt at indføre ny teknik til produktion af benzin med lavt benzenindhold. Reduktionen i motorbrændstoffets indhold af benzen er blevet dokumenteret ved analyser af prøver fra Statoil i Kalundborg og Shell i Fredericia. Begge steder faldt indholdet fra 3,5% til 1% i løbet af sommeren 1998. Samtidigt er det vist, at indholdet af benzen i luften på en stærkt trafikerede Jagtvej i København på få år er blevet reduceret fra ca. 10 µg/m3 til 3,4 µg/m3. EU´s grænseværdi per 2005 er 5 µg/m3. Problemet med benzen er derfor stort set under kontrol.
Koncentration af benzen
På den stærkt befærdede Jagtvej i København er koncentrationen af benzen
faldet kraftigt siden midten af 1990'erne, da man begyndte at reducere indholdet af benzen
i benzin.
(Kilde: DMU)
Udslip af PAH
De danske udslip af PAH (polyaromatiske hydrocarboner) har været stigende gennem de
sidste ti år, hvor udslippene har været målt. Hovedkilden er små fyringsanlæg - bl.a.
pejse og brændeovne.
(Kilde: DMU)