Renere luft - den danske indsats Store og små partiklerForureningen med partikler medfører forøget sygelighed, forringelse af almindeligt velvære og kortere levetid, især for følsomme grupper som personer med åndedrætssygdomme og hjertekarsygdomme. I modsætning til gasformige luftforureninger er partikler ikke nogen veldefineret forbindelse. De findes i forskellige størrelser, former og kemiske sammensætninger. Ud over partiklerne i sig selv anses også de stoffer, der sidder på partiklernes overflade, at have betydning for partiklernes skadelige effekter. Hertil kommer, at deres størrelse er afgørende både for, hvor længe de opholder sig i atmosfæren, og i hvilken udstrækning og hvor de afsættes i lungerne. Partikler opdeles i tre størrelser: Grove (større end 2,5 µm), fine (mindre end 2,5 mm) og ultrafine (mindre end 0,1 µm). Og det ser ud til, at de fine og de ultrafine partikler er de mest sundhedsskadelige. SundhedsskaderUdenlandske vurderinger anslår, at den gennemsnitlige levealder reduceres med omkring et år, når mængden af fine og ultrafine partikler stiger med 10 µg pr. kubikmeter. Overføres dette til større danske byer, betyder det, at en reduktion af det gennemsnitlige niveau med en tredjedel vil give et fald i dødeligheden på ca. 400 om året blandt en million indbyggere. Når de mindste partikler er de farligste, skyldes det, at store partikler fortrinsvis består af afslidt vejbelægning eller er stoffer fra naturlige kilder, der ikke er specielt farlige. Desuden indeholder en given vægtmængde et langt større antal partikler hvis de er små, end hvis de er store. Og de små partikler har en større samlet overflade. De fleste steder i verden har man imidlertid grænseværdier for vægten af partiklerne. Et indgreb på dette grundlag kan være forfejlet, fordi man ikke regulerer direkte på den farlige del. Partikler i byluft (Kilder: HLU og DMU) Partikler i luftenPartikler i form af sod var sammen med svovldioxid hovedbestanddelen i den "klassiske" byforurening, og blev målt ved et udtryk for deres sværtning af filterpapir. Soden er siden stort set forsvundet fra dansk byluft pga. renere brændsler og bedre fyringsanlæg, som eventuelt er forsynet med røgfiltre. Hovedparten af partiklerne i luften stammer nu fra vejtrafik - især dieselbiler - og andre mobile kilder. Resten kan være industriudslip, fx fra cementproduktion, eller fra naturlige kilder såsom ophvirvlet støv, aske fra vulkaner eller skovbrande og indtørret saltvand fra havsprøjt. Totalmængden af støv (Total Suspended Particulate Matter, TSP) regnet efter vægt måles ved at veje filtre, og man har konstateret en halvering i årsmiddelværdierne siden begyndelsen af 1980'erne. Mængden af partikler med en størrelse under 10 µm (PM10) er kun målt i et par år, og man har endnu ikke kunnet konstatere nogen tendens. Dansk forskningDanske forskere er på forkant med udviklingen. Der mangler stadig viden, men i de seneste år er beslutningsgrundlaget forbedret. På finansloven er der afsat midler frem til år 2004 til et særligt undersøgelsesprogram. Programmet skal give os større viden om luftforurening og især om partiklerne i luften. I programmet deltager Miljøministeriets egne institutioner i samarbejde med en række andre danske eksperter. Det forventes, at programmet vil give ministeriet et langt bedre overblik over både de sundhedsmæssige konsekvenser af partiklerne i luften, hvor partiklerne kommer fra og dermed hvilke tiltag, der vil give de største reduktioner. Partikelforurening betød tidligere sod fra fyringsanlæg. Den kunne bl.a. gøre det umuligt at tørre tøj i fri luft, og den er måske også grunden til, at paraplyer oprindeligt var sorte. I dag er der tale om små partikler - fortrinsvis fra trafik. De kan ikke ses, men de kan indåndes. Partiklerne er stærkt sundhedsskadelige, da de kan forværre tilstanden hos personer med luftvejslidelser eller hjertekarsygdomme. Yderligere er partiklerne bærere af fx kræftfremkaldende stoffer.
|