Renere luft - den danske indsats
Fra
Geneve-konventionen
– til Gøteborg-protokollen og NEC-direktivet
I 1976 foreslog de nordiske miljøministre en europæisk konvention om nedbringelse af grænseoverskridende luftforurening, specielt med svovlforbindelser. Og efter forhandlinger i ECE underskrev 34 lande samt EFKommissionen i 1979 den såkaldte Genevekonvention, der trådte i kraft i 1983. Konventionen er nu ratificeret (dvs. tiltrådt officielt) af 47 lande på det europæiske kontinent samt USA og Canada.
Da luftforurening spredes over landegrænser, er det ikke altid muligt for de enkelte lande at regulere deres luftkvalitet og afsætningen af skadelige stoffer gennem nationale tiltag. En effektiv indsats kræver internationalt samarbejde.
Geneve-konventionen danner rammen om det eneste forum på det europæiske kontinent, hvor de fælles problemer i relation til luftforureningen kan tages op. Konventionen er en rammekonvention, der suppleres med mere konkrete bestemmelser i form af såkaldte protokoller. Der er indtil nu udarbejdet og underskrevet otte sådanne protokoller, hvoraf fem er trådt i kraft.
Den første protokol vedrørte finansieringen af det teknisk videnskabelige grundlag, og på basis af den er der siden 1985 blevet indsamlet udslipsdata, målt luft- og nedbørskvalitet samt foretaget modelberegninger af den atmosfæriske spredning. Ved hjælp af udslipsprognoser og modelberegninger kan man desuden vurdere den fremtidige forurening og virkningerne af planlagte indgreb. Dette videngrundlag har spillet en central rolle i de efterfølgende forhandlinger om protokoller, svovldioxid, kvælstofoxider, kulbrinter, tungmetaller og POP'er.
Den foreløbige krone på værket er Gøteborg protokollen, der blev underskrevet i 1999. Det er på en gang en "multipollutant" og en "multieffekt" protokol, som skal reducere forsuring, eutrofiering og skader fra jordnær ozon. Midlet er en samlet indsats mod grænseoverskridende forurening med svovldioxid, kvælstofoxider, kulbrinter og ammoniak.
Danmarks udslip og mål for Gøteborg-protokollens 4 stoffer
Diagrammet viser Danmarks udslip i 1990 og i 2000. Desuden er vist de
udslipslofter, Danmark har forpligtet sig til med underskrivelsen af Gøteborg-protokollel
og vedtagelsen af EU's direktiv om nationale udslipslofter.
Både FN's økonomiske Kommission for Europa (ECE) og EU behandler begrænsning af grænseoverskridende luftforurening. For Danmarks vedkommende er resultatet det samme.
(Kilde: Miljøstyrelsen)
Gøteborg-protokollens målsætninger
Protokollen er forhandlet på basis af modelberegninger, der bygger på nationale kortlægninger af tålegrænser og omkostninger ved at begrænse udslip. Og den sætter grænser for hvert enkelt lands udslip af de fire nævnte stoffer i 2010.
Protokollen opererer med faste mål for forbedring af miljøtilstanden i alle de omfattede områder. Reduktionerne i udslip foretages derimod, hvor det er mest omkostningseffektivt. Dvs. hvor bidragene til de belastede områder er størst, og hvor der hidtil har været investeret mindst i udslipskontrol, så yderligere tiltag vil være relativt billige.
Når protokollen er fuldt implementeret i 2010, skal Europas svovludslip være reduceret med mindst 63%, NOx-udslip med 41%, VOC-udslip med 40% og ammoniakudslip med 17% - alt sammenlignet med udslippene i 1990.
Protokollen sætter også snævre grænseværdier for udslippet fra specifikke kilder som fx forbrændingsanlæg, elværker, kemiske rensningsanlæg samt biler og lastvogne.
Her kræves, at den bedst mulige teknologi anvendes for at holde udslippene nede. VOC-udslip fra produkter som maling og aerosoler skal også reduceres. Endelig skal landmænd tage specielle forholdsregler for at kontrollere udslip af ammoniak. Vejledninger vedtaget i forbindelse med protokollen foreslår en vifte af bekæmpelsesteknologier og økonomiske instrumenter til udslipsreduktioner i de relevante sektorer, herunder transport.
Det er anslået, at når først protokollen er implementeret, vil det areal i Europa, der har for høje forsuringsniveauer, være blevet reduceret fra 93 mio. ha. i 1990 til 15 mio. ha i 2010. Arealet med for høj grad af eutrofiering vil være faldet fra 165 mio. ha. i 1990 til 108 mio. ha.
Antallet af dage med for høje ozonniveauer vil være halveret. Det vil betyde, at antallet af leveår tabt som følge af kroniske effekter af ozonbelastning vil være omkring 2.300.000 lavere i 2010 end i 1990. Og der vil være omkring 47.500 færre for tidlige dødsfald som følge af ozon og partikler i atmosfæren. Mængden af vegetation, der belastes med for høje ozonniveauer vil være reduceret med 44% i forhold til 1990.
EU-direktivet om nationale udslip
Sideløbende med ECE har også EU arbejdet med begrænsning af langtransporteret luftforurening. Den overordnede målsætning er den samme, nemlig en omkostningseffektiv samlet reduktion af virkningerne af forsurende, eutrofierende og ozondannende stoffer (SO2, NOx, VOC og NH3). Kommissionen har beregnet forslag til emissionslofter for hvert af de 15 EU lande - det såkaldte NEC (National Emission Ceiling) direktiv, der blev vedtaget i oktober 2001.
Til trods for et fælles beregningsgrundlag bliver resultaterne lidt forskellige, primært fordi der ikke tages hensyn til forsuringsfølsomme områder i Norge, som ikke er medlem af EU. For Danmark er lofterne for de fire stoffer dog identiske.
Konsekvenser for Danmark
De danske udslip af SO2, NOx, VOC og NH3 er i forvejen underlagt så betydelig regulering, at de krævede reduktioner vil være sikret, hvis den gældende lovgivning og eksisterende miljømæssige målsætninger overholdes. For kvælstofoxider vil opfyldelsen dog afhænge noget af eleksporten og Danmarks implementering af Kyotoprotokollen.
Det er også værd at bemærke, at selv en fuldstændig opfyldelse af Gøteborg-protokollen kun kan opfattes som et foreløbigt mål. Det vil ikke være tilstrækkeligt til at beskytte al dansk natur og miljø.