Renere luft - den danske indsats
Hullet i himlen
- CFC-gasserne og Montreal-protokollen
CFC - chlor-flour-carboner er fællesbetegnelsen for en række industrielt fremstillede gasser. Under normale omstændigheder er de overordentlig stabile og helt ugiftige. De har derfor haft en række praktiske anvendelser fx som varmemedium i køleskabe, som drivmiddel i spraydåser og brandslukkere og til opblæsning af isolationsskum. Og de blev i lange tider betragtet som en miljømæssig gevinst.
I begyndelsen af 1980'erne blev det imidlertid klart, at netop deres store stabilitet kunne give forklaringen på en netop observeret global miljøtrussel: Nedbrydning af atmosfærens ozonlag.
Nedbrydningen af ozonlaget
Ozon (O3) er, som nævnt, i lav højde en luftforurening, der belaster både vegetation og menneskelig sundhed. I stratosfæren, 15- 50 km over jorden, udgør ozon derimod en nødvendig afskærmning mod solens biologisk aktive ultraviolette stråling - den såkaldte UV-B stråling. CFC-gassernes store stabilitet og dermed lange levetid i atmosfæren betyder, at de kan blandes helt op i stratosfæren. Her bliver de nedbrudt af den ultraviolette stråling og danner frie kloratomer, der omdanner ozon til almindelig ilt. Gennem en kædeproces kan et enkelt CFCmolekyle nedbryde mange ozonmolekyler.
Sollys er en væsentlig forudsætning for højere liv. For mennesker kan mangel på sollys give alvorlige sundhedsmæssige og sommetider mentale problemer. Men den direkte stråling fra solen indeholder også ultraviolet stråling, som er skadelig for biologiske systemer. Den filtreres normalt delvis bort af det såkaldte ozonlag i stratosfæren. Det er derfor en alvorlig sag, hvis ozonlaget nedbrydes.
En nedbrydning af ozonlaget vil betyde en forøgelse af UV-B strålingen i jordniveau og medføre en lang række uønskede effekter. Mest omtalt er en førøget hyppighed af bl.a. hudkræft. Det er således skønnet, at en 1% reduktion i ozonlaget vil forøge risikoen for ikke-melanom hudkræft med 2%. Betydningen for den langt farligere modermærkekræft er derimod mindre klar.
I større målestok vil bl.a. planktonalger i havet kunne skades. Da de udgør det nederste led i havets fødekæde, vil det kunne få konsekvenser, der forplanter sig op gennem hele systemet.
Den internationale indsats
Allerede i 1985 undertegnede man den såkaldte Wien-konvention om beskyttelse af ozonlaget og i 1987 den mere konkrete Montreal-protokol. Den er senere blevet strammet op i takt med, at der kommet ny viden om ozonlagsnedbrydende stoffer og mulighederne for at udfase dem. Ilandene forpligtede sig til at holde op med at bruge de fem vigtigste CFC´er inden 1996, mens u-landene har forpligtet sig til at stoppe forbruget inden 2010. Der er også aftaler for tre haloner (tilsvarende forbindelser, der indeholder brom), som især har været brugt til brandbekæmpelse. Desuden er det planlagt at udfase en række erstatningsstoffer med mindre ozonlagsnedbrydende virkning.
Udviklingen i Danmark og Verden
Danmark har været hurtig til at afvikle brugen af ozonlagsnedbrydende stoffer. Af praktiske grunde omregner man virkningen af alle de relevante stoffer til den vigtigste CFC, CFC-11. I 2001 var Danmarks forbrug målt som CFC-11 ækvivalenter faldet med 99%.
Også internationalt har afviklingen været en succes, selvom faldet i produktionen af CFC har været ledsaget af en stigning i produktionen af de mindre skadelige erstatningsstoffer. Fremover bliver de væsentligste udfordringer at sikre, at u-landene kan leve op til Montreal-protokollens krav om, at fremme udfasningen af HCFC (hydro-chlorfluor carboner) og methylbromid, at bekæmpe illegal handel, samt at identificere og kontrollere nye ozonlagsnedbrydende stoffer.
Problemet synes således at være på vej mod en løsning. Men selv med opfyldelse af de seneste internationale aftaler vil det vare til hen mod midten af dette århundrede, før ozonlaget er fuldt genopbygget.
Dansk forbrug af ozonlagsnedbrydende stoffer
Siden det internationale arbejde med beskyttelse af ozonlaget startede i midten af
1980'erne, er det danske forbrug af ozonlagsnedbrydende stoffer stort set blevet udfaset.
Her er det opgjort i mængder af kontrollerede ozonlagsnedbrydende stoffer omregnet til
CFC-11.
(Kilde: Miljøstyrelsen)
Den globale middelværdi af CFC-11 koncentrationen
Selvom den globale middelværdi af CFC-11 koncentrationen synes at være toppet, vil
det i bedste fald vare flere årtier, før påvirkningen af ozonlaget er under det
kritiske niveau.
(Kilde: IPCC)
Ozonsøjle over Danmark
Den gennemsnitlige ozonsøjle over Danmark er, siden målingerne startede i 1978,
faldet med omkring 10%. Under skyfri betingelser, hvor folk fortrinsvis udsætter sig for
solstråling, vil den skadelige ultraviolette stråling være steget med knap 15%. Det er
dog stadig væsentligt mindre, end man kan blive udsat for under en sommerferie i
Sydeuropa.
(Kilde: DMI)