Vejledning om godstransport i grønne regnskaber

4 Produktperspektivet og transportkæder (Trin 3)

4.1 Fremgangsmåde
4.2 Beskrivelse af godstransporten og nøgletal for udvalgte områder
4.2.1 Produktkæder
4.2.2 Miljøeffekter
4.3 Godstransport i leverandørdialogen
  

På trin 3 øges virksomhedens viden om godstransportens omfang gennem en øget dataindsamling og –bearbejdning. Perspektivet kan udvides til produktets livscyklus. Trin 3 giver mulighed for en detaljeret beskrivelse i det grønne regnskab samt et veldokumenteret afsæt til fortsættelse af forbedringstiltagene f.eks. igennem et øget samarbejde med transportører herunder eventuelt opstilling af krav til transportører.

Relevante spørgsmål til besvarelse er (Se endvidere bilag 1):

Transport

Beskriv den indgående og interne transport
Opgør transportafstande for indgående / interne transporter (vognkm)
Hvordan emballeres produkterne (luft / beskyttelse)?
Beskriv leverancestørrelser
Opgør kørte km med de forskellige transportmidler i transportkæden (vognkm)

Gods

Hvor meget gods transporteres (tons/paller)?
Detaljer opgørelsen af transportarbejdet (typer gods / transportmidler) (tonkm / ladmeterkm)
Hvor mange transportskader registreres?

Logistik og planlægning

Beskriv oplag?
Beregn kapacitetsudnyttelse / tomkørsel ( %)
I hvilken udstrækning anvendes IT (dataoverførsel m.v.)?
Detaljer opgørelsen af transportomkostninger

Miljø- konsekvenser

Hvilke andre væsentlige ressourceforbrug kan der være?
Hvad er energiforbruget for de væsentligste køretøjer?
Hvad er CO2, SO2, NOx udledning for de væsentligste transporter?

Teknologi

Hvad er brændstofeffektiviteten for de væsentlige leverancer?
Hvilke vedligeholdelsesrutiner er etableret?

Medarbejdere

Beskriv og registrer chaufførernes arbejdsmiljøforhold

Leverandører

Beskriv samarbejdet med transportører, kunder, leverandører m.v.


Der medtages alle væsentlige typer af både ind- og udgående godstransporter samt interne transporter. Væsentligheden vurderes ud fra den samlede transportaktivitet eller ud fra virksomhedens samlede energiforbrug. Så vidt muligt opgøres nøgletal. Der medtages både transporter, som virksomheden selv rekvirerer eller selv forestår, samt de godstransporter, som leverandører og andre samarbejdspartnere forestår.

4.1 Fremgangsmåde

Kendskabet til godstransporten forbedres gennem en udvidet dataindsamling af de væsentligste transporter af produkter, råvarer eller andet gods.
Perspektivet af godstransporten kan udvides til produktets livscyklus. Her kommer yderligere transportled ind i billedet. Fokus rettes mod oprindelsesstedet af råvarer og halvfabrikata samt f.eks. mod bortskaffelse af udtjente produkter fra brugeren.
Det vil være naturligt at etablere en fast procedure med løbende registrering og analyse af godstransporten som en del af en systematisk miljøindsats.
Indsatsen indenfor godstransport kan integreres i et miljøledelsessystem.
Den løbende kommunikation med eksterne transportører øges med henblik på at etablere et samarbejde om en samlet effektivisering af godstransporten (jf. kap. 5).
Godstransportens miljøkonsekvenser vægtes i det grønne regnskab eller miljøredegørelsen (se afsnit 4.2.2).

4.2 Beskrivelse af godstransporten og nøgletal for udvalgte områder

I beskrivelsen af godstransporten vil samarbejdet med råvarerleverandører, kunder og transportører være relevant f.eks. omkring anvendelse af IT systemer til udveksling af information omkring ordremodtagelse samt logistik og planlægning af transporten. En nærmere beskrivelse af de miljømæssige konsekvenser og mulige alternative løsningsmuligheder vil også være relevant af medtage.

4.2.1 Produktkæder

For nogle af virksomhedens produkter vil den væsentligste del af den tilknyttede godstransport måske være andre steder i produktets livsforløb – i forbindelse med råvare- eller indvindingsfasen. Derfor kan det være interessant at undersøge eller måske ligefrem kortlægge den del af godstransporten. Det vil som regel kræve et tæt samarbejde med leverandørerne. Det skal holdes for øje, at det i praksis kan være en stor opgave at øve indflydelse på denne del af godstransporten – men det er muligt f.eks. ved at vælge en anden leverandør eller f.eks. at etablere en tilbagetagningsordning for virksomhedens produkter med henblik på genanvendelse.

Sikkerhed i godstransporten

"I 1999 kørte de 119 tankbiler, der distribuerer Dansk Shells produkter, i gennemsnit mere end 1.184.000 km mellem hvert uheld i trafikken incl. de små uheld, hvor eksempelvis et sidespejl rives af. I forhold til 1998 har chaufførerne kørt næsten dobbelt så langt mellem disse uheld. Ingen uheld resulterede i personskade.

Konstant uddannelse og dialog er en forudsætning for at opnå Dansk Shells høje standard indenfor sikkerhed. I samarbejde med AMU-centrene i Slagelse og Fredericia har Dansk Shell sammensat et træningsprogram for alle chauffører. Udover kurser anvendes det interaktive pc-program "Defensiv kørsel".

 

Energirigtig kørsel

ABB’s afdeling i Fredericia administrerer ca. 550 servicebiler, som hver kører 15-20.000 km årligt.

Virksomheden foretog brændstofanalyser på 23 biler fra tre forskellige afdelinger, og resultaterne blev opgjort i km/l for de enkelte biler. Forbruget viste sig at svinge en del. Hvis alle chauffører kørte lige så langt på en liter diesel, som den chauffør, der kører længst, vil ABB kunne reducere det samlede forbrug med 10% svarende til en besparelse på ca. 400.000 kr.


4.2.2 Miljøeffekter

På dette niveau kan en tilbundsgående opgørelse af miljøeffekter fra godstransporten også vise sig at have sin berettigelse. Det kan være globale miljøeffekter som drivhuseffekt og ozonnedbrydning. Det kan også være regionale miljøeffekter som forsuring, næringssalt belastning m.v. Hertil kommer lokale effekter f.eks. toksicitet. En opgørelse af miljøeffekterne med vægtede miljøeffektpotentialer og ressourcer kan være grundlag for en sammenligning mellem forskellige godstransporters reelle miljømæssige betydning. Det vil også være muligt at vægte transportens miljøeffekter med virksomhedens eller produktets øvrige miljøeffekter. For at kunne beregne miljøeffekterne henvises til EDB programmerne TEMA 2000 eller OMIT.

TEMA 2000 eller OMIT

TEMA 2000 er en brugermodel til beregning af forskellige transporters energiforbrug og emissioner i Danmark. Modellen dækker varebiler, lastbiler, godstog, færger og skibe. Kan downloades fra trafikministeriets hjemmeside: www.trm.dk

OMIT er et nyt program til beregning af miljødata for international godstransport. Programmet dækker landevejstransport samt godstransport via bane eller søvej. Programmet er blandt andet tilgængelig på hjemmesiderne: www.banestyrelsen.dk, www.danmarksrederiforening.dk , www.transit.dk og www.etu.dk

4.3 Godstransport i leverandørdialogen

Dette og de efterfølgende kapitler retter sig mod alle tre trin (se læsevejledning afsnit 1.1.3) Dette kapitel giver inspiration til en mere effektiv godstransport gennem dialog og samarbejde med transportleverandørerne.

Ved køb eller udbud af transportydelser er det i første omgang relevant, at stille transportleverandøren spørgsmål eller stille krav i forhold til transport-optimeringen. Desuden kan det være relevant, at revurdere egne eventuelle begrænsninger for transportøren f.eks. omkring samkørsel m.v.

Følgende spørgsmål kan benyttes som inspiration samt f.eks. ved evaluering af de transportleverandører, der er indgået aftaler med. Vælg den eller de transportører, som transporterer de største mængder eller udfører små hyppige opgaver.

Ti spørgsmål til transportleverandøren
– Har leverandøren…

Ja / nej

EDB ruteplanlægningsprogrammer?

Systemer til optimering af kapacitetsudnyttelse, reducere tomkørsel m.v.?

Samarbejdsrelationer omkring samkørsel, oplagspladser m.v.?

Uddannede chaufførerne i energirigtig kørsel?

Viden om vognparkens miljømæssige stade (Euro-norm og filtre) samt faste vedligeholdelsesrutiner for lastbiler?

Registreringer af antal kørte km / transporteret gods / kapacitetsudnyttelse?

Opgørelser over køretøjernes brændstofforbrug og brændstofeffektivitet?

Registreringer af antal ture og destinationer?

Indsats med løbende forbedringer / miljøhandlingsplan?

Benchmarking, kvalitets- eller miljøstyring (evt. miljømærkning)?

 


Ved køb af transportydelser har virksomheden mulighed for at øve indflydelse på de nævnte områder, bl.a. ved at lade betingelser eller krav indgå i kontrakten. Der kan hentes viden i "Miljøvejledning om indkøb af transportydelser" (jf. litteraturlisten kap. 9). Ved udlicitering af transportydelser kan der hentes inspiration til at inddrage miljøhensyn i udbudsmaterialet på www.ski.dk/groent/udbudsvaerktoej/, som er Statens og Kommunernes indkøbsservice.

Outsourcing af distribution

"Dansk Shell fuldendte ved udgangen af 1999 den outsourcing af distributionen, der indledtes i begyndelsen af 1999. Næsten al udkørsel af Dansk Shells olieprodukter varetages fremover af selvstændige vognmænd." "Som følge af tidligere omlægninger inden for distributionen planlægger chaufførerne selv udkørslen i deres eget distributionsområde. Dette slog for alvor igennem i 1999, hvor antallet af leverancer faldt, mens mængden pr. leverance steg. Trods stigende mængder har chaufførernes planlægning medført, at arbejdet er udført indenfor samme arbejdstid."