| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Vejledning om godstransport i grønne regnskaber

5 Hvordan gennemføres dataindsamling?

Kortlægning af godstransporten er for mange virksomheder kompleks med forskellige typer af transporter, som måske varetages af eksterne transportører med samkørsel med andre produkter. Dette kapitel giver gode råd og ideer til metoder og værktøjer, som kan benyttes på alle tre trin.

Ofte foreligger der ikke data for transporten. I det tilfælde må der i første omgang skabes et overblik baseret på skøn over f.eks. transportarbejde (tonkm) og udnyttelsesgrad. Herefter detaljeres dataindsamlingen, som det findes hensigtsmæssigt.

Tilgangen til kortlægningen afhænger dog af virksomhedens hidtidige indsats, transportens kompleksitet samt ambitionsniveauet. For nogle vil der ligge et stort arbejde i at opgøre de centrale miljønøgletal for trin 1, mens det for andre virksomheder vil være et spørgsmål om at trække på allerede eksisterende opgørelser i virksomheden.

Det skal understreges, at for at kunne optimere transportarbejdet er det måske ikke nødvendigt at få tal på alle dele af godstransportarbejdet. I stedet for et fuldstændig billede af transportarbejdet, kan der med fordel arbejdes med indikatorer baseret på enkelte registreringer kombineret med mere kvalitative beskrivelser. Nok skabes der herved ikke et fuldstændigt billede af transportarbejdet, men til en start skabes der et overblik. Det kan også være relevant at vælge et væsentlig område ud og her foretage en overordnet kortlægning eller registrering.

I første omgang ses på de transporter, hvor virksomheden køber transporten eller selv transporter med egne biler. Disse transporter har virksomheden direkte indflydelse på, og der kan "fejes for egen dør", før der evt. stilles spørgsmål om godstransporten til andre, f.eks. leverandører.

5.1 Metoder og værktøjer til dataindsamling

Der er en række værktøjer og metoder til at indfange centrale miljødata for godstransporten. Data, som kan stykkes sammen på forskellig vis, kan karakterisere transportarbejdets miljøprofil. De væsentligste data er som tidligere nævnt mængden af gods (i tons eller volumen), transportafstande, udnyttelsesgraden af transportmidlet samt valg af transportmiddel og transportmidlets miljømæssige egenskaber f.eks. motorteknologi.

Erfaringer viser, at medarbejderne herunder chaufførerne er vigtige ressourcer i dataindsamlingen. Det er vigtigt, at de som medvirker i dataindsamlingen, kvalificeres gennem instruktion i hvordan registreringsskemaer eller kørebøger m.v. udfyldes. På den måde sikres datakvaliteten.

5.1.1 Bogholderisystem

Udgangspunktet for registreringen af godstransporten bør være de eksisterende data, virksomheden ligger inde med, f.eks. via virksomhedens bogholderi, som i form af ordresystemet / ordresedler samt fakturaer kan levere en del oplysninger f.eks. omkring kørte km eller brændselsforbrug. Det vil også være muligt at vurdere indkøbte og distribuerede mængder, kapacitetsudnyttelsen, leveringsfrekvenser, antal hasteleverancer m.v.

5.1.2 Brændstofeffektivitet

Forbruget af brændstof er en parameter i sig selv. Virksomhedens årlige forbrug af brændstof vil normalt kunne fremskaffes gennem bogholderiet. Et mere detaljeret billede kan skabes ved at foretage registreringer for den enkelte vogn. Ved samtidig at aflæse og registrere kilometertælleren ved hver tankning, vil brændstofforbruget løbende kunne følges.

Det vil ofte være nyttigt at opgøre brændstofforbruget for den enkelte vogn, idet der skabes opmærksomhed hos chaufføren, samt information om vognens brændstofeffektivitet og dermed mulighed for at optimere godstransporten.

Ved anvendelse af "benzinkort" har de større benzinselskaber standere, hvor der først efter indtastning af km tal kan tankes. Det kan være et udmærket styringsredskab for virksomheden, idet opgørelserne fremsendes til virksomheden.

Nøgletal for brændstofeffektiviteten opgøres forskelligt afhængig af karakteren af transporten. Brændstofeffektiviteten kan også opgøres f.eks. som liter/tidsenhed eller evt. liter /drop eller afhentning. Tidsfaktoren er interessant for biler som f.eks. kølebiler, komprimatorvogne, cementblandere samt andre tankvogne eller kranbiler, som har f.eks. køle-, pumpe- eller sugeaggregater. Disse "hjælpeaggregater" bruger ofte en stor mængde brændstof – skønsmæssig mindst 10-20 % af bilens samlede forbrug.

5.1.3 Kørebog

Et detaljeret billede af godstransporten kan skabes ved at føre kørebog for den enkelte vogn. Ud fra kørebøgerne vil genereres data for kapacitetsudnyttelsen, brændstofforbrug, kørte kilometer, transportarbejdet (tonkm) m.v. En kørebog kan udformes som vist i skemaet.

Kørebogen udfyldes af chaufføren, og forud for registreringen aftales det, hvordan godsopgørelsen skal ske, altså hvilke felter, der skal udfyldes.

Som alternativ til det viste eksempel kan der i stedet for godsopgørelsen foretages en løbende registrering af vognens udnyttelse. Skemaet kunne da se ud som vist i eksemplet herunder.

Chaufføren registrerer km-tælleren og sted/by for hvert stop på turen og vurderer og afkrydser vognens fyldningsgrad (enten i tons eller volumen) ved afgang fra hvert stop på ruten.

Kørebøgerne genererer en hel del rådata, som efterfølgende kræver en bearbejdning. Det kan derfor overvejes, måske som en begyndelse kun at føre kørebog for udvalgte typiske anvendte vogne og/eller for en kortere periode eksempelvis en uge eller en måned. En sådan "stikprøve" vil give et udmærket grundlag for at vurdere, hvilke data der er centrale for registreringsarbejdet fremover.

Begge skemaer er fra "Styr på miljøet i vognmandsvirksomhederne", Miljøstyrelsen og Erhvervsfremmestyrelsen, 2001, og kan hentes på Miljøstyrelsens hjemmeside www.mst.dk. under "udgivelser" eller på transportbranchens portal www.transit.dk under "miljø".

5.1.4 Karakteristik af vognparken

Vognparkens alder og stand i øvrigt har betydning for miljøbelastningen fra det udførte transportarbejde. Den teknologiske udvikling betyder, at nye motorer udleder langt færre forurenende gasser og partikler end tidligere modeller, hvilket bl.a. afspejles i de såkaldte EURO-normer. En indikator for vognparkens forureningsbelastning kan være en opgørelse af vognenes fordeling efter EURO-normerne.

Kategoriseringen af virksomhedens vognpark i forhold til EURO-norm tegner en karakteristik af bilernes emissioner af NO_x, CO, HC og partikler. På hvert niveau i EURO-normerne skærpes grænseværdier for udledningen. Grænseværdierne er opgjort som gram pr. kWh.

5.1.5 Emissioner til luft

De væsentligste udledninger til luft fra transportsektoren er CO₂, SO₂, kvælstofilte (NO_x), kulbrinte (HC), kulilte (CO) og partikler.

Udslippet af CO₂ er direkte afhængig af brændstofforbruget. Tilsvarende afhænger SO₂-udslippet direkte af brændstofforbruget og brændstoffets indhold af svovl.

Udslip af stoffer som kvælstofilte (NO_x), kulbrinte (HC), kulilte (CO), og partikler kan derimod ikke beregnes på grundlag af brændstofforbrug eller på grundlag af andre konkrete og praktisk tilgængelige data. Udslippet af disse stoffer afhænger af den specifikke motortype og driften heraf f.eks. koldstarter.

Der findes beregningseksempler på emissionerne i "Miljøstyring og transport - håndbog for små og mellemstore virksomheder". Her kan også beregnes emissioner fra gods transporteret via bane og skib. I " Miljø og sikkerhed - Håndbog for vejtransport" findes et sæt emissionsskemaer, som er tilgængelig via transportbranchens portal www.transit.dk. (se endvidere afsnit 5.1.6 samt litteraturlisten kap. 8).

5.1.6 Andre udvalgte værktøjer

www.trm.dk – Trafikministeriets hjemmeside med nyheder indenfor trafikområdet, nøgletal for transport samt en række andre publikationer, som kan downloades fra hjemmesiden. TEMA 2000 beregningsværktøj er ligeledes tilgængelig fra hjemmesiden.

www.mst.dk – De nævnte publikationer i litteraturlisten, og de værktøjer som er indeholdt heri, er tilgængelig via Miljøstyrelsens hjemmeside under publikationer.

Beregningsværktøjer:

TEMA 2000, En brugermodel for transportemissioner, Trafikministeriet, 2000.

OMIT – beregningsmodel for miljøeffekterne af internationale transporter, Miljøstyrelsen, 2002.

Ruteoptimeringsprogrammer: Der findes flere firmaer, som har lanceret EDB ruteoptimeringsprogrammer, som kan købes.