ADI

Acceptabel Daglig Indtagelse for eksempel af tilsætningsstoffer i fødevarer. ADI fastsættes ud fra en sundhedsmæssig vurdering og repræsenterer den mængde af et bestemt stof, som det forventes, et menneske kan indtage dagligt gennem et helt liv uden sundhedsmæssige konsekvenser.

Aerosol

Luftbårne faste partikler eller væskeformige.

ALARA

As Low As Reasonably Achieveable det vil sige, at grænseværdien for eksempelvis restkoncentrationer fastsættes så lavt som muligt.

Allergen

Antigen der forårsager dannelse af specifikke antistoffer eller immunologisk aktive celler og dermed fremkalder en allergisk reaktion, det vil sige en særlig immunologisk reaktion (overfølsomhed).

Allergi

Overfølsomhed der skyldes specifikke immunologiske mekanismer, og som kendetegnes ved en overdreven stærk immunologisk reaktion på sædvanligt forekommende og for flertallet af mennesker ufarlige stoffer, de såkaldte allergener. Der findes forskellige typer af allergi (type I, III og IV).

Allergisk eksem

Kontakteksem der skyldes en erhvervet allergi over for naturligt forekommende eller syntetiske stoffer. Allergisk eksem udvikles, når man igen udsættes for det pågældende stof, og er en såkaldt cellemedieret allergi (type IV allergi).

Alveolitis

Betændelse i lungealveoler.

Antibiotika

Stof som kan hæmme væksten eller dræbe bakterier eller svampe (græsk: bios = liv).

Antigen

Stof (protein) der, når kroppen eksponeres for det, forårsager dannelse af et specifikt antistof.

Aromaer/ aromastoffer

Anvendes især som smagsstoffer i maden. Det kan være naturlige eller kunstige stofblandinger.

Atomare partikler

For eksempel alfa og betastråling der henholdsvis udgøres af heliumkerner og elektroner.

Autisme

Psykisk sygdom med følelsesmæssig aflukkethed.

Bioakkumulation

Det forhold at et stof opkoncentreres og derved findes i højere koncentration i dyr eller planter i forhold til det omgivende miljø og de omgivende fødeemner.

Biocider

Biocider er stoffer, der er fremstillet for at slå andre levende organismer ihjel. De findes for eksempel i visse konserveringsmidler, i desinfektionsmidler og bekæmpelsesmidler mod skadedyr.

Biologisk aktive

Stoffer der specifikt påvirker processerne i levende organismer.

Biologiske agenser

Stoffer af biologisk oprindelse

Biomarkør

Stof der kan måles i biologisk materiale som udtryk for en organismes eksponering for et specifikt stof.

Biotilgængelighed

Det omfang et kemisk stof er blevet optaget i organismen efter indtagelse eller indånding af stoffet.

Blågrønalger

Blågrønalger er en gruppe af organismer, der adskiller sig fra bakterierne ved, at de har klorofyl og laver fotosyntese. Blågrønalger er encellede og har en gramnegativlignende cellevæg. Visse blågrønalger producerer giftstoffer (toksiner).

Bromerede flamme- hæmmere

En række bromforbindelser der virker brandhæmmende. De mest almindelige i Danmark er Tetrabrombisphenol A, polybromerede diphenylethere samt hexabromcyclododecan.

Campylobacter

En bakterie der forårsager diarré hos mennesker.

Case-controlstudier

Epidemiologiske undersøgelser (se dette) hvor personer med en sygdom (cases) sammenlignes med personer uden sygdommen (kontrolgruppen).

Cholera

Svær infektionssygdom med især betydelig diarré forårsaget af bakterien Vibrio Cholerae.

Cost-benefit

En vurdering, hvor omkostninger ved et givet indgreb vurderes i forhold til de fordele, som indgrebet giver. Omkostninger og fordele kan både være miljømæssige og økonomiske.

Cryptosporidium

En encellet parasit der er naturligt forekommende hos dyr. Organismen er zoonotisk og kan spredes direkte fra dyr til mennesker.

Cyanider

Salte af blåsyre, cyanbrinte. Cyanid kan, hvis det påvises i spildevand, tyde på eventuel tilstedeværelse af industrigifte. I sur opløsning kan der dannes fri blåsyre, som er yderst giftig.

DAMP

Deficit in Attention, Motor control and Perception. Syndrom hos børn med en kombination af dårlig koncentration, usikker motorik og vanskeligheder med hensyn til integrere sanseindtryk.

Degenerative forandringer

Forandringer/ødelæggelse i cellevæv der medfører nedsat funktionsdygtighed.

Desinfektionsmidler

Midler til at uskadeliggøre sygdomsfremkaldende mikroorganismer uden for kroppen. Klorforbindelser er for eksempel et desinfektionsmiddel, der bruges til vand i en svømmehal.

Diagnostik

Nærmere bestemmelse af en sygdoms art.

Diffus forurening

Forurening fra en lang række forskellige kilder der ofte er vanskelige at bestemme.

Dioxinlignende PCB

Polyklorerede biphenyler hvis kemiske struktur ligner dioxins.

Dysenteri

Akut smitsom tarmsygdom ofte med blodig diarré og svære smerter.

Endotoksiner

Giftstoffer, der findes inde i bakterier (især de gramnegative) og først frigøres når disse dør.

Epidemiologiske undersøgelser

Undersøgelser af udbredelse af sygdomme og andre helbredsforhold i befolkningen.

Epoxy

Hærdeplastkomponent der er kendt for sine allergifremkaldende egenskaber og kan medføre kræft.

Flygtige stoffer

Stoffer der meget let går over på dampform ved stuetemperatur.

Forbrugerprodukter

Omfatter alle de produkter vi anvender i den daglige husholdning og i fritiden, for eksempel vaskepulver, tandpasta, rengøringsmidler, bilpolércreme, regntøj, kosmetik, computere etc.

Forsigtighedsprincippet

Et princip om at sikre høj beskyttelse af mennesker og natur og gribe ind når der er mistanke om, at noget udgør en risiko for miljøet eller menneskets sundhed, selvom det videnskabelige grundlag er utilstrækkeligt.

Forsurende stoffer

Udsendelse af svovldioxid og kvælstofoxider til luften er den væsentligste årsag til sur nedbør, der kan forårsage forsuring af vandmiljøet.

Fosterhinden

Den hinde som omslutter fostret og fostervandet.

Fødevareallergi

Immunologisk medierede fødevarereaktioner der ofte involverer to eller flere organer, hyppigst mavetarmkanalen og huden.

Fødevareintolerans

Fødevarereaktioner der ikke sikkert kan skelnes fra reaktionerne ved fødevareallergi, men hvor det ikke er muligt at påvise en specifik immunologisk reaktion som årsag.

GAP

God landbrugsmæssig praksis (Good Agricultural Practise)

Generationsmålet

Den oprindelige formulering af målet siger, at miljøfarlige stoffer om en generation (2020) ikke må udledes.

I Danmarks nationale strategi for bæredygtig udvikling er målet, at der i 2020 ikke er produkter (eller varer) på markedet, som indeholder kemikalier med stærkt problematiske sundheds- eller miljøeffekter.

Genetisk modificerede organismer (GMO)

Organismer (planter eller mikroorganismer) hvis genetiske materiale bevidst er ændret ved hjælp af genteknologi. Det vil sige, at de har fået indsat et nyt gen, der koder for en for organismen ny egenskab, og som herefter nedarves til efterfølgende generationer.

Genetiske

Arvebiologiske det vil sige, hvad angår gener og deres virkning.

Genteknologi

Mekanik der anvendes ved flytning af gener fra en organisme til en anden.

Giardia

En encellet parasit der er naturligt forekommende hos dyr. Organismen er zoonotisk og kan spredes direkte fra dyr til mennesker.

GMP

God fremstillingspraksis (Good Manufacturing Practise)

Hormonforstyrrende
effekt

En påvirkning af hormonsystemets normale balance. Omfatter både kønshormoner og andre hormoner for eksempel skjoldbruskkirtlen.

Ikke-ioniserende
stråling

Stråling, som har et lille indhold af energi og derfor ikke er ioniserende (se ioniserende stråling).

Immunologisk reaktion

Organismens reaktion på et antigen (allergen). Kan være en reaktion med det pågældende antistof eller en cellemedieret reaktion. En allergisk reaktion er en immunologisk reaktion.

Individuel følsomhed

Forskellig følsomhed hos det enkelte individ over for eksempelvis kemiske stoffer

Infektion

Et smitstofs (mikroorganismers) indtrængen og formering i en organismes væv.

Infralyd

Lyd der er dybere end 20 hertz.

Inhalationsallergi

Allergi opstået ved inhalation (indånding) af allergener, oftest pollen, skimmelsvampesporer og husstøvmider.

Intolerans

Overfølsomhedsreaktion hvor der ikke kan påvises en specifik immunologisk mekanisme som årsag.

Ioniserende stråling

Fællesbetegnelsen for røntgenstråling og stråling fra radioaktive stoffer (alfa-, beta- og gammastråling samt neutronstråling). Betegnelsen ioniserende stråling kommer af, at strålingen er så energirig, at der frembringes elektriske ladninger (ioner) ved absorption i et materiale.

Kemisk produkt

Kemiske produkter er både opløsninger og faste, flydende eller luftformige blandinger af to eller flere kemiske stoffer. Kemiske produkter er tilsigtede blandinger af kemiske stoffer.

Kemisk stof

Ved kemiske stoffer forstås grundstoffer og deres forbindelser, sådan som de forekommer naturligt eller industrielt fremstillet.

Klorerede opløsnings- midler

Organiske opløsningsmidler med klor, f.eks. triklorethylen og tetraklorethan

Kohorte

En afgrænset mængde af mennesker, der følges i epidemiologiske undersøgelser.

Kombinationseffekter

Samlet biologisk virkning af flere samtidige påvirkninger. Effekten kan være additiv, synergistisk eller antagonistisk.

Kontaktallergi

Cellulær betinget allergi i huden der ved fornyet kontakt med allergener kan udvikle sig til allergisk kontakteksem.

Kontakteksem

Eksem på huden. Inflammatorisk hudsygdom enten forårsaget ved kontakt med irriterende eller allergifremkaldende stoffer.

Kontaktorgan

Det organ der kommer i direkte kontakt med miljøfaktorer, for eksempel næseslimhinden, der påvirkes af formaldehyd-dampe

Kronisk bronkitis

Betegner oftest en længerevarende tilstand med tilstedeværelse af vedvarende luftvejssymptomer med hoste og opspyt.

Kronisk obstruktiv lungesygdom

Kronisk lungesygdom der i varierende grad karakteriseres af vedvarende hoste, opspyt, vejrtrækningsbesvær og nedsat lungefunktion.

LAS

Lineære AlkylbenzenSulfonater. Bruges som overfladeaktive stoffer i vaske- og rengøringsmidler (LAS). Er problematiske for vandmiljøet, fordi de ikke er fuldstændigt nedbrydelige.

Latenstid

Tiden fra en påvirkning og til sygdommen bryder ud.

Lavfrekvent lyd

Lyd hvoraf en væsentlig del findes i frekvensområdet under ca. 160 hertz.

Legionellabakterie

Legionella er en gram-negativ stavformet bakteri. Bakterien kan give dels legionærsygdom (se nedenfor), dels en influenzalignende tilstand (Pontiac feber).

Legionærsyge

Alvorlig lungebetændelse forårsaget af legionellabakterien.

Luftbårne sygdomme

Sygdomme opstået ved indånding af mikroorganismer.

Luftforurenings- komponenter

Forureningskomponenter der spredes gennem luften, for eksempel kvælstofoxider, svovldioxid, partikler, kulbrinter osv.

Lungeemfysem

"For store lunger". Udvidelse af de perifere lungeluftrum, alveolerne, ofte pga. destruktion af alveolevæggene. Medfører nedsat luftskifte og dermed nedsat lungekapacitet.

MAL-kode (Kodenumre)

MAL= Maleteknisk Arbejdshygiejnisk Luftbehov. To tal adskilt af en bindestreg. Tallet før stregen siger noget om produktets flygtighed og angiver de nødvendige beskyttelsesforanstaltninger. Tallet efter bindestregen udtrykker farligheden ved direkte kontakt med produktet.

Massestrømsanalyser

En analyse der beskriver mængder, forekomst og anvendelse for et kemisk stof. Ofte knyttet til livscyklusanalyse hvor massestrømmene fra vugge til grav beskrives, det vil sige fra udvindelse/syntese af stoffer over anvendelsen af stoffet og til bortskaffelse eventuelt genanvendelse af stoffet.

Mikrobiologisk forurening

Forurening med bakterier, virus, parasitter eller svampe.

Miljøfaktor

En faktor i miljøet af kemisk, biologisk eller fysisk oprindelse.

Miljøfremmede stoffer

Miljøfremmede stoffer er stoffer, som ikke findes i naturen under normale forhold. Strengt taget er miljøfremmede stoffer ikke nødvendigvis miljø- eller sundhedsfarlige. I miljødebatten anvendes begrebet miljøfremmede stoffer dog ofte som synonym for miljøbelastende stoffer.

Monitering

Overvågning. Undersøgelsesprogrammer til belysning af forureningstilstand med henblik på at man i tide kan gribe ind og begrænse forureningen (minimere påvirkningen).

MTBE

Methyltertiærbutylether. Tilsætningsstof til benzin der øger benzinens oktantal. Blev indført som erstatning for bly i benzin.

Multifaktoriel

Som skyldes flere faktorer.

Mutagene stoffer

Stoffer der fremkalder ændringer i arveanlæg.

Neurotoksiske stoffer

Stoffer som er giftige for nervesystemet.

Nonylphenoler

Organisk stof, der dannes ved nedbrydning af nonylphenolethoxylater.

Offshorekemikalier

Kemikalier der anvendes i forbindelse med olie- og gasudvinding.

Opløsningsmidler

Stoffer der har den egenskab, at de kan opløse mange andre stoffer f.eks. vand. Anvendes i industrivirksomheder, på renserier m.v. Ved sammenligning af opløsningsmidler skal man især notere sig forskelle i giftighed og lugt, damptryk, densitet (vægtfylde).

Organiske klorforbindelser

Organiske forbindelser det vil sige kulstofforbindelser, der indeholder klor.

Organiske opløsningsmidler

Kulstofholdige opløsningsmidler.

Organotinforbindelser

Kulstofforbindelser der indeholder tin.

Overfølsomheds- sygdomme

Sygdomme karakteriseret ved en øget tilbøjelighed til at reagere på en række forskellige påvirkninger der ikke medfører symptomer hos flertallet af befolkningen. Eksempler er sygdomme som astma, høfeber og eksem. Overfølsomhed kan være både allergisk, dvs. skyldes en immunologisk mekanisme, og ikke-allergisk

PAH

Polyaromatiske hydrocarboner. Kulbrinter hvor flere benzenringe indgår i den kemiske struktur.

Parasit

En organisme (som for eksempel orme eller laverestående dyr) der lever i højere organismers celler, fra hvilke de tager næring. Parasitter dækker over protozoer og orme.

Partikler

Partikler i luften benævnes ofte i forhold til den måde, de måles. TSP (total suspenderet partikelmasse) er totalmålet for partikler i luften, det vil sige summen af alle partikelstørrelser. PM₁₀ er massen af alle partikler mindre end 10 m m (0,01 mm) i diameter. PM_2,5 er massen af alle partikler mindre end 2,5 m m (0,0025 mm) i diameter. En partikeldiameter på 2,5 m m er skillelinien mellem de grove og de fine partikler, mens en partikeldiameter på 0,1 m m er skillelinien mellem de fine og ultrafine partikler.

Patogener

Sygdomsfremkaldende mikroorganismer som for eksempel bakterier og virus.

PCB

Polyklorerede biphenyler

Persistente stoffer

Betegnelse der anvendes for stoffer, der i naturen enten er tungtnedbrydelige eller ikke-nedbrydelige.

Persistente, klorede pesticider

Pesticider (plantebeskyttelsesmidler) der indeholder klor, og som samtidig er tungt nedbrydelige.

Phenoler

Består kemisk set af en hydroxygruppe knyttet til en benzenring. Findes ofte i tjære der er udvundet som et biprodukt ved gasfremstilling, hvor stenkul opvarmes. Stenkulstjære er en brun/sort tyktflydende væske med indhold af mange "ubehagelige" stoffer, blandt andet PAH, phenoler og BTEX. Tjæren var tidligere udgangsstof for flere industriprodukter og blev også anvendt som klæbemiddel i asfalt. Stenkulstjære anvendes ikke længere i Danmark.

Phthalater

Phthalater er et menneskabt stof, som nu findes spredt i miljøet. Nogle phthalater anvendes som plastblødgørere. DEHP er et meget benyttet plastblødgøringsmiddel i PVC.

Planteøstrogener

Naturlige indholdsstoffer i planter der kan indvirke på hormonsystemet og medføre østrogen effekt.

Pontiac feber

Influenzalignende sygdom fremkaldt af legionellabakterien. Ved pontiac feber ses ikke lungebetændelse, men ofte brystsmerter med kortåndethed.

POP

Persistent Organic Pollutants. Betegnelse for en række organiske forureningsstoffer der er svært nedbrydelige.

Produktregistret

Et fællesregister for Miljøstyrelsen og Arbejdstilsynet der hovedsageligt indeholder oplysninger om farlige kemiske stoffer og produkter, der anvendes erhvervsmæssigt.

Protozoer

Gruppe af encellede smådyr med cellekerne men uden fast cellevæg. Se parasit.

Præparater

Kemisk produkt. Ordet præparat indgår i EU-direktiverne.

QSAR-analyse

Kvantitativ Struktur Aktivitet Relation for kemiske stoffer det vil sige, analysen beskriver sammenhængen mellem kemisk struktur og biologisk aktivitet.

Radon

Luftart der forekommer naturligt i jorden og langsomt afgives herfra. Radon udsender ioniserende (radioaktiv) stråling.

Reproduktionsevne

Forplantningsevne. Inkluderer alt der har med evnen til at frembringe liv at gøre, for eksempel evnen for kvinden til at blive gravid og bære et foster til fødselstidspunktet og mandens evne til at gøre kvinden gravid.

Reproduktionsskader

Skader på forplantningen. Reproduktionsskader omfatter i bred forstand alle forhold, der kan forhindre eller skade tilblivelsen og fødslen af et sundt barn.

Risikofaktor

Forskellige faktorer der hver især eller i samspil medfører øget risiko for sygdom eller skader, for eksempel kemiske forureninger, livsstil, fedme, rygning etc.

Risikohåndtering

Beslutningsproces hvor alle relevante aspekter inddrages for at nå frem til den mest optimale måde at begrænse en risiko.

Risikokommunikation

Fortolkning og formidling af viden om risiko

Risikovurdering

Systematisk beskrivelse og bedømmelse af de mulige sundheds- og miljømæssige konsekvenser forårsaget af en given miljøfaktor.

Risk-benefit betragtninger

En vurdering hvor de risici (oftest af sundheds- eller miljømæssig art) der er ved brug af for eksempel et kemisk stof, vægtes mod, den nytte anvendelsen af stoffet giver. Et eksempel kan være, at desinfektion af drikkevand med et bestemt stof ikke bør medføre skader på sundheden, der er værre, end de sygdomme bakterier i drikkevandet kan medføre.

Salmonella

En gruppe tarmbakterier fra dyr og mennesker. Der kendes over 1.000 typer. De kan give diarre, men også tyfus og tyfuslignende symptomer. Der kan optræde mange sunde smittebærere, som udskiller bakterien, uden at de selv har sygdomssymptomer. Foruden salmonellabakterien typhi er salmonnellabakterien paratyphi stammerne specielt sygdomsfremkaldende for mennesker (paratyfus). De forveksles ofte med salmonellabakterien typhi murium (musetyfus), der giver diarrésymptoner.

Selvklassificering

Klassificering foretaget af producenter eller leverandører i henhold til EU's kriterier for klassificering og mærkning af kemiske stoffer og produkter.

Smog

Fra engelsk (smoke = røg og fog = tåge). Tågelignende luftforureningstype der opstår ved, at solens energirige stråler medfører fotokemisk omdannelse af luftforureningskomponenter. Ses typisk over trafikerede byer under bestemte meteorologiske forhold, hvor sollys og manglende luftskifte medfører smogdannelse.

Substituere

Erstatte. Bruges ofte i sammenhængen at farlige kemiske stoffer skal erstattes med mindre farlige.

Svampegifte (mykotoksiner)

Mykotoksiner er giftstoffer, der dannes, når skimmelsvampe vokser på for eksempel afgrøder og fødevarer. I fødevarer i Danmark er der fokus på aflatoksiner, ochratoksin A. patulin, trichothecener og meldrøje.

Systemiske effekter

Effekter som opstår som følge af, at en miljøfaktor (for eksempel et kemisk stof) optages i organismen og derved får adgang til organismens organsystemer, hvor det kan udøve sine effekter. Modsat lokale effekter hvor miljøfaktoren udøver sin effekt på selve kontaktstedet for udsættelse for eksempel på huden eller i luftvejenes slimhinder.

TDI (Tolerabelt Dagligt Indtag)

Den mængde af et bestemt stof som det forventes, at et menneske kan indtage dagligt gennem et helt liv uden sundhedsmæssige konsekvenser. Bruges særligt om uønskede stoffer i maden. TWI anvendes om tolerabel ugentlig indtagelse.

Tetanus

Stivkrampe

Tilsætningsstoffer

Kemiske stoffer der er tilsat bevidst for at forbedre et kemisk stofs eller produkts egenskab. Kaldes undertiden også hjælpestoffer.

Toksikologi

Læren om gifte og deres virkninger.

Tributyltin

Organotinforbindelse der bruges til algedræbende bundmaling på skibe.

Ultrafine partikler

Partikler der har en diameter mindre end 0,1 m m (0,0001 mm)

Ultralyd

Lyd med frekvenser over 20.000 Hertz (over det hørbare område).

Ultraviolet stråling

Usynlige stråler der findes uden for den violette del af spektret.

Validering

Vurdere gyldigheden af noget for eksempel at vurdere anvendeligheden af en analytisk kemisk metode.

Varer

En vare kan defineres som et produkt, der har gennemgået en forædlingsproces, og hvis videre anvendelse ikke indebærer yderligere industriel sammenføjning eller bearbejdning. Kaldes også færdigvarer, industriprodukter, artikler eller bare produkter.

Veterinære lægemidler

Lægemidler til dyr.

Vibrio viulnificus

En bakterie i havvand som kan give symptomer hos mennesker. Forekommer især i varmt vand

Zoonose

Fødevarebårne infektionssygdomme som stammer fra dyr.

Øvre luftveje

Omfatter næse, mundhule, svælg, strube og luftrøret.