|
Miljø og sundhed hænger sammen Bilag 1 Risikohåndteringen og beskyttelsesniveauer inden for forskellige områder.Kemiske stoffer og produkter Udgangspunktet og hovedinstrumentet til etablering af et beskyttelsesniveau for sundhed inden for kemiske stoffer og produkter er klassificering og mærkning. Klassificeringen er i nogen tilfælde udgangspunktet for reguleringen eller en anvendelsesbegrænsning. For eksempel må kemiske stoffer og produkter, som klassificeres som kræftfremkaldende, reproduktionsskadende eller mutagene (det vil sige skadelige for organismens arveanlæg), ikke sælges til offentligheden. Gennem klassificering og mærkning bliver forbrugeren informeret om et produkts farlige egenskaber, ved at produktets emballage er faremærket. Risiko- og sikkerhedssætninger på emballagen beskriver farer ved udsættelse og forholdsregler ved håndtering eller uheld. Klassificeringen er alene bestemt ud fra den eksisterende viden om et indholdsstofs farlighed, hvilket vil sige, at der ikke kan klassificeres og mærkes for manglende viden om stoffet. Beskyttelsesniveauet, der er opbygget på dette område, kan ikke betragtes som absolut. Det vidner tilbagevendende forgiftninger og gener ved påvirkning med forskellige kemiske produkter om. I forbindelse med salg og befolkningens anvendelse af kemiske stoffer og produkter er det ikke muligt at sikre sig mod, at personer i visse situationer med for eksempel forkert eller uhensigtsmæssig brug vil blive udsat på en måde, der kan medføre gener eller sundhedsskade. Andre forbrugerprodukter For alle forbrugerprodukter gælder, at beskyttelsesniveauet i første omgang sker ved anvendelsesbegrænsninger for markedsføring. Anvendelsesbegrænsninger vedtages i EU på baggrund af en risikovurdering, hvor indholdsstofferne og udsættelsen af forbrugerne vurderes samt en cost-benefit vurdering, hvor omkostninger og alternative kemiske stoffer vurderes. For alle produkter gælder desuden regler om produktsikkerhed, hvor producent og importør har ansvaret for at alle produkter, der markedsføres, er sikre at anvende. For kosmetik findes desuden særlige regler med positiv- og negativlister. For legetøj er der i legetøjsstandarder fastsat krav til legetøj både med hensyn til kemiske og mekaniske egenskaber. For visse specielle kemiske produkter, for eksempel plantebeskyttelsesmidler og biocider, er beskyttelsesniveauet indbygget i en forudgående godkendelsesprocedure, inden der kan gives tilladelse til markedsføring. Ved godkendelsen forlanges en omfattende mængde af data om stoffernes sundhedsskadelige effekter, og der foretages en meget detaljeret risikovurdering i forbindelse med brug af produktet. Endvidere vurderes behovet for specielle begrænsninger for det enkelte produkt, før det kommer på markedet. Sådanne godkendelsesordninger skaber et bedre grundlag for en risikovurdering og medfører således et bedre funderet beskyttelsesniveau, hvor det blandt andet sikres, at stoffer, der er kræftfremkaldende, reproduktionsskadende eller mutagene, ikke godkendes. Det ydre miljø Hvad angår forurening af det ydre miljø, fastsættes kvalitetskriterier for indholdet af kemiske stoffer og mikroorganismer i jord, luft, drikkevand og badevand, typisk i tilfælde hvor der ikke foreligger EU-direktivfastsatte krav herom. Sigtet er, at kvalitetskriterierne skal fastsættes på et niveau, så udsættelse for stofferne gennem jord, luft og vand ikke medfører sundhedsskadelige effekter i befolkningen. Ved beregning af kvalitetskriterier for kemiske stoffer indgår som en del af beskyttelsen, at der ofte kun anvendes en procentdel (ofte 10%) af den tolerable daglige indtagelse til kvalitetskriteriet. Derved gives "plads" til udsættelse fra andre kilder for eksempel fra fødevarer eller indeklimaet. Ved siden af de sundhedsmæssige hensyn skal kvalitetskriterierne også beskytte befolkningen mod gene-effekter som lugt og smag. Det betyder for en række kemiske stoffer med særlig kraftig lugt/smag, at kvalitetskriterierne i luft og drikkevand er sat lavere, end hvis de var fastsat ud fra sundhedsbetragtninger alene. Udgangspunktet er, at kvalitetskriterierne på baggrund af smags-/lugttestning i udvalgte forsøgsgrupper sættes på et niveau, så der ikke forekommer afvigende lugt (eller smag) fra forurening i luft, jord og drikkevand. Kvalitetskriterierne for det ydre miljø vurderes samlet set at yde høj grad af beskyttelse, idet de fastsættes på et niveau, der anses for sikkert m.h.t. beskyttelse af befolkningens sundhed. Der vil altid vil være usikkerheder (ofte manglende viden) ved fastsættelse af kvalitetskriterierne, og der vil i forbindelse med det store antal kemiske stoffer, der findes, være en vis sandsynlighed for at undervurdere et stofs farlighed. For at imødegå sundhedsmæssige konsekvenser af sådanne undervurderinger er de beskrevne metoder, der anvendes ved beregning af kvalitetskriterierne, valgt på en måde, så der opnås en stor grad af beskyttelse. Det betyder, at kvalitetskriterierne generelt ikke skal betragtes som faregrænser, men som sikkerhedsgrænser hvor overskridelse ikke betyder fare for sundhed, men snarere en uønsket reduktion af den tilstræbte sikkerhedsmargen. Endvidere synes en stor sikkerhedsmargin (og dermed lave grænseværdier og kvalitetskriterier) påkrævet for det ydre miljø, idet det kan være vanskeligt pludseligt at sænke niveauerne i miljøet, hvor man inden for eksempelvis arbejdsmiljø i de fleste tilfælde har betydeligt større muligheder for at "lukke af" for udsættelsen af et stof, hvis ny viden viser, at stoffet er mere problematisk end hidtil antaget. Da kvalitetskriterierne fastsættes med stor margin op til et effekt-niveau, vurderes kriterierne i vid udstrækning også at tage hensyn til kombinationseffekter. Det vil sige effekter, som følger af samtidig udsættelse med flere stoffer på en gang. Kombinationseffekter vil i reglen først kunne forekomme ved udsættelse over de individuelle stoffers tærskel for effektniveau. For kræftfremkaldende stoffer, hvor der ikke anses at være nogen nedre grænse uden øget kræftrisiko, er kvalitetskriterierne fastsat på så lavt et teoretisk beregnet risikoniveau (10-6 livstidsrisiko), at øget risiko ved udsættelse for flere af disse stoffer samtidig kan betragtes som en addition af tilnærmelsesvis, ubetydelige størrelser. EU-direktivfastsatte kravværdier for drikkevand betragtes ligeledes at bidrage med et højt beskyttelsesniveau for forureninger i drikkevand. Andre kvalitetskrav til udemiljøet, for eksempel de EU-direktivfastsatte grænseværdier for luftforureningskomponenter, anses ikke at yde samme grad af beskyttelse, da for eksempel grænseværdierne for partikler og ozon ikke kan betragtes som niveauer uden skadelige effekter i befolkningen. Fødevarer På fødevareområdet reguleres indhold af fremmede kemiske stoffer i mange tilfælde ved fastsættelse af grænseværdier og anvendelsesbegrænsninger, der har som målsætning at sikre, at forbrugerne, herunder også "høj-konsumenter", ikke overskrider en fastsat tolerabel daglig indtagelse. I andre tilfælde baseres beskyttelsen af forbrugeren på information om rigtig håndtering af fødevarerne. De metoder, der anvendes til fastsættelse af grænseværdier, bevirker i en række tilfælde, for eksempel for mange pesticiders vedkommende, at indtagelsen bliver væsentligt lavere end den tolerable daglige indtagelse. For en række stoffers vedkommende, hvis forekomst i fødevarer skyldes, at de for eksempel dannes ved traditionelle tilberedningsmetoder som røgning og stegning, må accepteres en vis risiko, og håndteringen er baseret på information til forbrugeren. Fødevaredirektoratet betjener sig således af forbrugeroplysning for at nedbringe risikoen (fra for eksempel kræftfremkaldende stoffer ved almindelig stegning og grillstegning). På fødevareområdet vurderes det, at der er en høj grad af beskyttelse for de stoffer, som kræver en tilladelse, inden de kan anvendes. Dels er det toksikologiske baggrundsmateriale omfangsrigt, dels sikres der mod overskridelse af acceptabel daglig indtagelse gennem anvendelsesbegrænsninger og grænseværdier. Når den acceptable/tolerable daglige indtagelse ikke overskrides, foreligger der ikke nogen erkendbar risiko. Overskridelser af denne indtagelse gennem kortere tidsperioder anses ikke for at udgøre en risiko, blot den gennemsnitlige indtagelse over lang tid ikke overstiger det fastsatte niveau. Fødevaredirektoratet har tidligere vurderet, at den generelle margin (mellem skønnet indtagelse og nul-effekt-niveau i dyreforsøg) er større end 100 for tilsætningsstoffer og større end 1000 for pesticidrester i fødevarer. Selv om beskyttelsesniveauet for pesticider således generelt kan anses for at være 10 gange større end for tilsætningsstoffer, så er der formentlig ingen afgørende forskel i den aktuelle risiko, der i begge tilfælde ikke er erkendbar, når acceptabel/tolerabel dosis ikke overskrides. Acceptabel/ tolerabel daglig dosis fastsættes generelt for begge stofgrupper med en (u)sikkerhedsfaktor på 100. For de fleste miljøbårne forureninger skønnes beskyttelsesniveauet generelt også at være højt, men der er markante undtagelser som for eksempel indhold af kviksølv, bly og cadmium, dioxiner og PCB i fødevarer, hvor beskyttelsesniveauet forekommer at være snævert (<10). Her accepteres altså et ringere beskyttelsesniveau end for eksempelvis pesticider. Skulle beskyttelsesniveauet være af samme formelle størrelsesorden som for eksempel for tilsætningsstoffer og pesticider, ville hovedparten af vore fødevarer skulle erklæres uegnede som menneskeføde. Arbejdsmiljø På arbejdsmiljøområdet foregår myndighedernes beskyttelse af arbejdstagere mod skadelige sundhedsskadelige virkninger af kemiske stoffer og materialer gennem regulering, vejledning og kontrol, herunder fastsættelse af administrative normer for luftforureningen i form af grænseværdier. Ifølge den danske procedure fastsættes grænseværdierne som hovedregel ud fra sundhedsmæssige hensyn, der er baseret på den aktuelle viden om stoffernes virkning. En given grænseværdi kan dog også være udtryk for en afvejning af sundhedsaspekter over for de tekniske og økonomiske aspekter eller de kontroltekniske muligheder. Blandt andet denne afvejning sammen med forskelle i personers følsomhed og den eventuelt begrænsede viden om stoffernes sundhedsfarlige egenskaber betyder, at der i sjældne tilfælde kan opstå gener og symptomer eller lidelser også ved koncentrationer under grænseværdien. I visse tilfælde yder grænseværdierne kun en begrænset beskyttelse, blandt andet fordi der ofte mangler oplysninger om eventuelle reproduktionsskadende virkninger. Derfor er det nødvendigt også på anden vis at beskytte gravide og det ufødte barn, som det gøres gennem Arbejdstilsynets vejledning om gravide og ammende. Grænseværdier anvendes ikke umiddelbart som det eneste acceptkriterium, idet det overordnet gælder, at alle luftforureninger i arbejdsmiljøet bør holdes så lavt som muligt under anvendelse af kendte teknologiske muligheder. Da man ofte i arbejdsmiljøsammenhæng kun har en forholdsvis beskeden margen mellem grænseværdien og et skadeligt niveau, vurderes grænseværdierne i sig selv ikke umiddelbart at beskytte mod kombinationseffekter. For at tage højde for dette anvendes i arbejdsmiljøet additionsbetragtninger, når man udsættes for flere stoffer samtidig. Det betyder, at alle forskellige stofbidrag lægges sammen i form af det brøkforhold, de hver især bidrager med i forhold til deres egen grænseværdi. Alle stoffer optaget på Arbejdstilsynets liste over grænseværdier og dens bilag anses for at være farlige og er derfor omfattet af reglerne om substitution samt om generel beskyttelse mod unødig påvirkning. For specifikke stoffer, der anses for særligt problematiske, kan der være supplerende særlige krav og regler, for eksempel forbud, godkendelse, anmeldelse, særlig instruktion eller uddannelse etc. Over for eksempelvis stoffer, materialer og arbejdsprocesser, som udgør en kræftrisiko, gælder der supplerende generelle krav til beskyttelse eller forebyggelse, for eksempel krav om substitution, lukket anlæg etc. Indeklima Lovgivningen om indeklima er i det væsentligste opbygget ud fra kvalitative bestemmelser, der skal medvirke til, at der skabes sundheds- og sikkerhedsmæssigt tilfredsstillende forhold i bygninger, hvor ordet sundhed også dækker over komfort og velvære for såvel normalbefolkningen som for særlige risikogrupper i befolkningen, for eksempel allergikere. Krav med relevans for indeklimaet vedrører ventilation, forureninger fra byggematerialer, reduktion af forurening med kvælstofilter fra afbrænding af gas i komfurer, ioniserende stråling fra radon fra undergrunden og byggematerialer, organiske opløsningsmidler m.m. fra forureninger i undergrunden fra tidligere lossepladser og industrigrunde. Der er også fastsat specifikke krav til ildsteder og skorstene, så forgiftningsfare, røggener og andre ulemper undgås. Det vurderes, at der kan være tilfælde med kemiske stoffer og radon, hvor det især i forbindelse med eksisterende byggeri vil være forbundet med betydelige økonomiske ressourcer at skabe et beskyttelsesniveau i indeklimaet svarende til beskyttelsesniveauet for det ydre miljø gennem bygningsmæssige ændringer. Arbejdstilsynet administrerer arbejdsmiljøregler, der har betydning for indeklimaet på arbejdspladser og foretager også kontrol af arbejdspladsernes indeklima. Der er tale om krav til arbejdsstedets indretning (arbejdsrummets størrelse, ventilation, temperaturforhold, vedligeholdelse og rengøring, dagslys og belysning), afdampninger fra byggematerialer og inventar og om isolering mod udefrakommende fugt mv. Der er desuden krav om beskyttelse af ikke-rygere mod røg i spise- og hvilerum. Arbejdstilsynet har udgivet særskilte vejledninger om de nævnte forhold. Inden for indeklimaområdet må det erfaringsmæssigt erkendes, at det sjældent er muligt at undgå, at en mindre procentdel af brugerne oplever bygningsrelaterede indeklima-gener. I forbindelse med stråling fra indsivende radon i boliger foreskriver bygningsmyndighederne reducerende foranstaltninger ved et niveau svarende til 200 Bq/m3. Det skønnes, at det niveau er overskredet for ca. 65.000 boliger. Beskyttelsesniveauet for radon er lavere end det tilstræbte beskyttelsesniveau for kræftfremkaldende stoffer i det ydre miljø og fødevarer, da det gennemsnitlige radonniveau i danske boliger, som er på ca. 60 Bq/m3, svarer til en 4 x 10-3 livstidsrisiko for udvikling af lungekræft, det vil sige et niveau, hvor 4.000 ud af en befolkning på 1 million indbyggere over en 70-årig periode skønnes at få lungekræft. Støj Grænseværdier for støj etablerer en anden form for beskyttelsesniveau. For det ydre miljø er de vejledende støjgrænseværdier et kompromis mellem høj livskvalitet og socio-økonomiske overvejelser (tekniske, økonomiske og samfundsmæssige aspekter). Ved den vejledende grænseværdi accepteres det, at en mindre del af befolkningen (typisk de 10 mest støjfølsomme procent af befolkningen) ved dette niveau vil føle sig meget generet af støj. I arbejdsmiljøet skal unødig støjbelastning undgås. Grænseværdien for tilladelig støj i arbejdsmiljøet ligger på et niveau, der svarer til, at 4 % af de udsatte arbejdere vil få høreskade i løbet af 10 år. Høreværn er påkrævet over dette niveau.
|