Miljø og sundhed hænger sammen

7 Internationalt samarbejde

Sammenhængen mellem miljøfaktorer og sundhed er også i fokus i det internationale samarbejde. Det internationale samarbejde er vigtigt, fordi problemerne ofte er et resultat af forurening på tværs af grænser og øget verdenshandel. Udledningen af ozonlagsnedbrydende stoffer er et eksempel på et globalt problem, der kun kan løses gennem internationalt samarbejde. På samme måde kan handel med varer, der kan indeholde sundhedsfarlige kemiske stoffer, gøre samarbejde og koordinering nødvendig.

Dansk udviklingspolitik kan bidrage til løsning af nationale såvel som globale og grænseoverskridende miljøproblemer inden for den overordnede målsætning om at fremme bæredygtig udvikling og bekæmpe fattigdom.

Der findes en række globale og regionale aktører i det internationale samarbejde i relation til miljø og sundhed. Nedenfor vil arbejdet inden for EU, FN, WHO, OECD og Norden kort blive omtalt med fokus på miljø og sundhedsaspektet.

Samarbejdet i EU

For Danmark er EU tyngdepunktet i det internationale samarbejde. Både ud fra ønsket om at styrke reguleringen af spørgsmål med relation til miljø og sundhed i EU, men også ud fra bevidstheden om at et samlet EU står langt stærkere, når det gælder det internationale samarbejde og ønsket om at gøre noget ved de globale problemer inden for miljø og sundhed. EU fastlægger løbende policy- og regelarbejde, mål og initiativer på en lang række områder inden for sammenhængen mellem miljø og sundhed. Det gælder blandt andet kemikalier, fødevarer, arbejdsmiljø, drikkevand, luftforurening, støj og stråling. Danmark er stærk fortaler for anvendelsen af forsigtighedsprincippet inden for EU-reguleringen med hensyn til kemikalier, sundhed og miljø. EU’s omfattende indsats på de konkrete områder er omtalt under de relevante afsnit i denne strategi.

EU-kommissionen har i juni 2001 fremsat et forslag til et nyt Program for Fællesskabets indsats for folkesundheden for 2001-2006. Programmet betinger et samarbejde med EU-institutioner, som har ansvar for fødevare- og fodersikkerhed, miljøbeskyttelse og produktsikkerhed. Det ene delprogram ud af otte handler om forureningsrelaterede sygdomme. Dets hovedopgave er at give økonomisk støtte til tværnationale forskningsprogrammer inden for EU.

Miljø og sundhed er et centralt tema i EU’s 6. miljøhandlingsprogram, der udstikker retningslinierne for EU’s miljøpolitik de næste ti år. Et af handlingsprogrammets fem fokusområder er "Miljø, sundhed og livskvalitet", hvor der er en række overordnede mål og initiativer for kemikalier, pesticider, vand, luftkvalitet, støj og bymiljø. Kommissionen vil i de kommende år fremlægge forslag til en række temastrategier på disse miljø- og sundhedsområder. Beskyttelse af børn og gravide var et af hovedtemaerne ved Kommissionens afholdelse af Green Week konferencen i Bruxelles, april 2002, og Kommissionen planlægger at udsende en meddelelse om miljø og sundhed, hvor beskyttelsen af børn og gravide er et centralt emne.

Det Europæiske Miljøagentur har i 2002 i samarbejde med WHO udarbejdet en meget omfattende rapport vedrørende beskyttelse af børns sundhed i relation til skadelige miljøfaktorer. Rapporten er et input til handlingsprogrammet i forbindelse med særlig hensyntagen til følsomme grupper i befolkningen.

Samarbejdet i FN

På FN’s konference om miljø og udvikling i Rio de Janeiro i juni 1992 ( UNCED) blev Rio-deklarationen om miljø og udvikling vedtaget. Deklarationen indeholder en række vigtige principper for miljø og sundhed. På Rio-konferencen vedtog man også "Agenda 21" et internationalt handlingsprogram for arbejdet med miljø og udvikling for det 21. århundrede. Kapitel 6 i Agenda 21 drejer sig om at fremme og beskytte sundhed. Andre kapitler handler om emner som kemikalier, drikkevand, luftforurening og klimaændringer, der alle har relation til spørgsmålet om at beskytte sundheden.

I september 2002, 10 år efter Rio-konferencen, blev FN’s verdenstopmøde om bæredygtig udvikling afholdt i Johannesburg i Sydafrika. Topmødet i Johannesburg havde en bredere dagsorden end Rio-konferencen og behandlede alle tre aspekter af bæredygtig udvikling: Det økonomiske, det sociale og det miljømæssige. Der blev vedtaget en politisk deklaration og en implementeringsplan, som omfatter et afsnit om sundhed med vægt på sammenhængen mellem sundhed, sygdomme og sociale forhold. Også på en række af andre miljøemner i implementeringsplanen er der lagt vægt på sammenhængen mellem miljø og sundhed. Det gælder vand og sanitet, energi og kemikalier. Det lykkedes f.eks. på kemikalieområdet at opnå enighed om en formulering af forsigtighedsprincippet, der også omfatter sundhed.

Samarbejdet i WHO

WHO’s europæiske afdeling har afholdt tre ministerkonferencer om miljø og sundhed. Den første blev holdt i 1989, hvor "Det europæiske charter for miljø og sundhed" blev vedtaget. Charteret forpligter landene til at arbejde for at forbedre miljø- og sundhedstilstanden i Europa. På den anden ministerkonference i 1994 i Helsinki vedtog ministrene en Europæisk handlingsplan for miljø- og sundhed – Helsinki-deklarationen (Declaration on action for environment and health). Erklæringen opstiller fælles mål om forbedring af livs- og sundhedsbetingelser, sikring af at naturens bæreevne ikke overskrides, og at fremtidige generationers ret til et tilfredsstillende og produktivt liv beskyttes. Endvidere blev der opfordret til, at de enkelte lande udarbejder en national plan for miljø og sundhed.

Den seneste europæiske WHO ministerkonference om miljø og sundhed blev afholdt i London i 1999 og satte fokus på vand og transport i relation til sundhed. Ministrene vedtog blandt andet en bindende protokol om vand og sundhed, som blev underskrevet af miljø- og sundhedsministre fra en række lande i Europa. På mødet indledtes drøftelserne om charteret om transport, miljø og sundhed.

Den fjerde europæiske WHO ministerkonference om miljø og sundhed skal afholdes i Budapest i 2004. Der forventes her en opfølgning på, hvor langt landene er nået, blandt andet med den bindende protokol om vand og sundhed. Det overordnede tema i 2004 vil være børns fremtid, hvor der vil blive fokuseret på beskyttelse af de fremtidige generationer og børns særlige sårbarhed over for miljøfaktorer. Væsentlige emner vil her være, hvorledes der kan formuleres konkrete initiativer til at beskytte børn, og hvordan børns sundhed kan være en indikator for en bæredygtig udvikling.

På fødevareområdet findes det globale forum til etablering af normer for fødevaresikkerhed og rimelig handelspraksis i FAO/WHO's Codex Alimentarius, som blev etableret i 1961. I Codex forhandles bl.a. grænseværdier for kemiske forureninger i fødevarer, pesticidrester, veterinære lægemidler samt mikrobiologiske kriterier for fødevarer.

Det nordiske og arktiske samarbejde

De nordiske statsministre og ledere af de selvstyrende områder vedtog i 2000 en nordisk strategi for bæredygtig udvikling. Både her og i det nye miljøhandlingsprogram er der fokus på miljø og sundhed. Udgangspunktet for strategien er integration af miljøhensyn i en række udvalgte sektorer og en række tværgående emner som klima, kemikalier, biologisk mangfoldighed, fødevaresikkerhed mv.

Ved de nordiske miljøministres sommermøde i 2001 fremkom der ønske om en styrkelse af det nordiske samarbejde inden for miljø og sundhed. Som opfølgning på dette blev der i januar 2003 afholdt et seminar for de nordiske myndigheder om det fremtidige nordiske samarbejde, hvor følgende emner var genstand for en mere intensiv diskussion: Fødevaresikkerhed, miljø og sundhed i lokalområder, farlige stoffer i produkter og transport & planlægning.

Ved dannelsen af Arktisk Råd i 1996 blev der sat øget fokus på sundhedsaspekter blandt befolkningerne i de arktiske egne, herunder Grønland, og der samarbejdes med de øvrige arktiske lande om fælles indsatser for at mindske miljøfaktorernes sundhedspåvirkning. Dette gælder især forureningen med POP’er og tungmetaller, som gennem den traditionelle kost af især havpattedyr har ført til meget høje og sundhedstruende forureningskoncentrationer i visse befolkningsgrupper.

OECD

OECD har udarbejdet en ny miljøstrategi for det første årti af det 21. århundrede. Strategien blev vedtaget af OECD’s miljøministre i maj 2001. En forbedret livskvalitet og fokus på sammenhængen mellem miljø og sociale faktorer er et ud af de fem prioriterede mål for OECD’s arbejde på miljøområdet de næste ti år. I denne periode vil OECD’s medlemslande blandt andet arbejde for at mindske risikoen fra kemikalier og udfasning af langsomt nedbrydelige og bioakkumulerbare kemikalier i produkter.

Miljø- og udviklingsbistand

Der er en generel sammenhæng mellem miljøspørgsmål og sundhed. Det gælder for eksempel vandforsyning, sanitet og renovation. Hvert år dør fem millioner mennesker - de fleste børn – af sygdomme relateret til vand. Men også energiudnyttelse (luftvejssygdomme på grund af forurening eller røg fra indendørs ildsteder) har betydning for sundhed, ligesom uddannelse, især af kvinder, og forsyningssikkerhed med fødevarer har tæt forbindelse til både fattigdom og sundhed.

Både miljø- og udviklingsbistanden skal fremme bæredygtig udvikling og ses som led i den samlede udenrigspolitik. Udviklingsbistanden har fattigdomsbekæmpelse på et økonomisk, socialt og miljømæssigt bæredygtigt grundlag som overordnet mål. Den fremmer derfor også miljøhensynet og støtter udviklingslandenes ratificering og gennemførelse af de internationale miljø- og udviklingskonventioner. Den særlige miljøbistand tager derimod udgangspunkt i miljømålsætninger. Der er ofte og især i de fattigste udviklingslande en tæt sammenhæng mellem sygdom, fattigdomsbekæmpelse og fremme af miljøet.

I flere af de lande, som omfattes af den bilaterale miljøbistand, er de miljøproblemer, som giver problemer for befolkningens sundhed, højt prioriteret af landene selv. Landene efterspørger støtte fra dansk side til blandt andet forbedret drikkevandsforsyning, etablering af systemer som fjerner affald fra gader, indsamling af pesticider som truer med at forurene jord og drikkevand osv. Det betyder, at Danmark ofte prioriterer miljøproblemer, som giver sig udtryk i sundhedsproblemer, højere end miljøproblemer, der udelukkende har betydning for det omgivende miljø.