| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Miljø og sundhed hænger sammen

6 Samarbejde

Regulering og administration

Der er mange aktører inden for miljø- og sundhedsreguleringen i Danmark. Det administrative ansvar for arbejdet med miljøfaktorers betydning for sundheden hører under flere ministerier. Det gælder primært Miljøministeriet, Indenrigs- og Sundhedsministeriet, Fødevareministeriet og Beskæftigelsesministeriet, men også Økonomi- og Erhvervsministeriet og Trafikministeriet er involveret.

Miljømyndighederne administrerer miljølovgivningen samt kemikalielovgivningen og overvåger miljøets tilstand, mens sundhedsmyndighederne overvåger befolkningens sundhedstilstand og giver miljø-medicinsk rådgivning på centralt og decentralt niveau. Fødevareministeriet fastsætter regler for og overvåger, at levnedsmidlerne er sikre og ikke er forurenede. Beskæftigelsesministeriet har ansvaret for, at der er sikkert på arbejdspladsen, og at der er et sundt arbejdsmiljø. Erhvervs- og Boligstyrelsen administrerer byggelovgivningen, herunder bestemmelser om sundt indeklima.

Reguleringen på miljø- og sundhedsområdet er et komplekst fagområde. Det kan være svært at skelne mellem beskyttelse af folkesundheden og beskyttelse af miljøet. Reguleringen af flere sundhedsskadelige miljøfaktorer er derfor også en integreret del af den samlede miljølovgivning. Miljøbeskyttelse er ofte samtidig en beskyttelse af sundheden.

Reguleringen på området forudsætter viden om kilder til forurening, forudsigelser om farlighed (herunder toksikologiske vurderinger) af miljøpåvirkninger samt de oplysninger, som fremkommer ved den generelle befolkningsovervågning. Det kan for eksempel være oplysninger, som kan være med til at udpege potentielt skadelige miljøpåvirkninger.

Viden inden for flere områder er ofte en forudsætning for at kunne forebygge eventuelle sundhedsrisici som følge af miljøpåvirkninger, og der er derfor et indbygget krav om stor grad af tværfaglighed og samarbejde. Kemisk, biologisk, toksikologisk, epidemiologisk viden samt indsigt i befolkningens eller dele af befolkningens sundhedstilstand udgør tilsammen grundlaget for en hensigtsmæssig regulering.

Myndigheder og institutioner på området

Ministeriernes ansvar er knyttet til en eller flere af elementerne: forebyggelse, kilder, overvågning, men dækker tilsammen hele området (se figur).

Figur 3.
Reguleringen af miljø og sundhed bygger på viden om kilder, forebyggelse og overvågning.

Ansvaret for reguleringen er fordelt mellem de forskellige ministerier, hvor Indenrigs- og Sundhedsministeriet for eksempel har ansvaret for overvågning af befolkningens sundhedstilstand generelt, mens de øvrige ministeriers ressort i højere grad knytter sig til den forebyggende indsats og til at begrænse kilderne til sundhedspåvirkning.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet er den overordnede sundhedsmyndighed og har derfor ansvaret for de overordnede sundhedspolitiske strategier og den generelle udvikling inden for sundhedssektoren. Sundhedsstyrelsen varetager blandt andet overvågningen af befolkningens generelle sundhedstilstand.

Sundhedsstyrelsens opgaver i forbindelse med miljøfaktorer ligger i det nyoprettede Center for Forebyggelse. Centret skal ud over livsstilsfaktorer varetage forebyggelsesopgaver i forbindelse med sygdomme som for eksempel astma og allergi, hudkræft, muskel- og skeletsygdomme. Centret skal varetage rådgivningsopgaver mv. på det miljømedicinske område og samarbejde med relevante ministerier. De konkrete indsatser over for kilder hører under de relevante ressortministerier. Opgaverne i forbindelse med miljøfaktorer omfatter samarbejde med og rådgivning af andre ministerier (for eksempel Miljøministeriet), embedslægerne og forskningsinstitutioner.

Omfanget af Sundhedsstyrelsens samarbejde i forbindelse med Miljøministeriets institutioner har været – og er – afhængig af de ressourcer, som på det miljømedicinske område tildeles Sundhedsstyrelsen.

Embedslægernes rolle er overordnet set at overvåge sundhedstilstanden på amtsligt niveau og dermed også sundhedsaspekter, der stammer fra miljøfaktorer. Embedslægerne er ansat i Indenrigs- og Sundhedsministeriet og virker lokalt. Embedslægerne rådgiver både staten, amter og kommuner. Koordinering og udveksling af viden om miljø- og sundhedsproblemer sker gennem kontakt til og samarbejde med Sundhedsstyrelsen og Miljøstyrelsen.

Seruminstituttet varetager overvågning og rådgivning vedrørende smitsomme sygdomme i samarbejde med blandt andet Sundhedsstyrelsen.

Statens Institut for Strålehygiejne varetager opgaver af strålebeskyttelsesmæssig karakter inden for områder, hvor der anvendes ioniserende stråling, særligt i forbindelse med brugen af røntgenanlæg og radioaktive stoffer. Hovedopgaven er at sikre arbejdstagere, patienter og befolkningen som helhed samt dyr og miljø mod skader fra ioniserende stråling

Miljøministeriet er ansvarlig for miljøbeskyttelse, herunder sundhedsaspekter der kan opstå på grund af forurening af miljøet. Ministeriet har dermed ansvaret for at forebygge risici for befolkningen som følge af påvirkninger fra det ydre miljø. Aktiviteterne omfatter forebyggende aspekter som at fastsætte regler for udledning af kemiske stoffer og mikroorganismer til luft, jord og vand samt at fastsætte kvalitetskriterier for luft, jord og vand. Herudover fastsætter ministeriet niveauet for støj fra handel, industri og trafik. Ministeriet fastsætter også regler om vurdering og anvendelsesbegrænsning af kemikalier samt vurdering og krav til mikroorganismer. Ministeriet har ansvaret for at begrænse de kilder fra det eksterne miljø, som kan skade miljø og sundhed. Ministeriet har endvidere ansvaret for direkte sundhedseffekter fra kemikalier i forbrugerprodukter – herunder kosmetik og legetøj.

Under ministeriet hører tre uafhængige forskningsinstitutioner, hvor Danmarks Miljøundersøgelser og Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelser har kompetence inden for monitering og opbygning af viden om miljøfaktorer. Forskningscenteret for Skov og Landskab har kompetence inden for skov, landskab, det åbne land og byer. Ministeriet omfatter tre administrative styrelser, hvor Miljøstyrelsen er ansvarlig for reguleringen af hovedparten af miljøfaktorerne. Miljøstyrelsen har på det sundhedsmæssige, det toksikologiske og det mikrobiologiske område et tæt samarbejde med Fødevaredirektoratet, Danmarks Veterinærinstitut, Zoonosecenteret under Fødevareministeriet, Sundhedsstyrelsen og Statens Serum Institut.

Fødevareministeriet er overordnet ansvarlig for fødevarelovgivningen. Under ministeriet hører Fødevaredirektoratet, som fastsætter konkrete regler og krav til fødevarernes sammensætning og sikkerhed samt til virksomhedernes indretning og behandling af fødevarer. Fødevarevirksomhederne har ansvaret for, at de fødevarer, der produceres og afsættes til forbrugerne, er sikre. Fødevaredirektoratet kontrollerer, om virksomhederne overholder reglerne. I Fødevaredirektoratet ligger Institut for Fødevaresikkerhed og Ernæring. Instituttet varetager forsknings-, udviklings- og overvågningsopgaver for Fødevaredirektoratet og for Miljøstyrelsen.

Under Fødevareministeriet hører endvidere Danmarks Veterinærinstitut og Zoonosecentret, som står for forskning og overvågning i forhold til bakterier og vira mv.

Under Beskæftigelsesministeriet hører Arbejdstilsynet, som er den danske myndighed på arbejdsmiljøområdet. Arbejdstilsynet er ansvarlig for at fastsætte krav til de miljøfaktorer, der vedrører arbejdstagernes sikkerhed og sundhed fra fysiske, kemiske og mikrobiologiske påvirkninger i arbejdsmiljøet. Det gælder for eksempel fastsættelse af grænseværdier for arbejdet med farlige kemikalier på arbejdspladsen, regler om arbejdsstedets indretning og fastsættelse af normer og standarder inden for byggeri. Arbejdstilsynet fører tilsyn med, at reglerne om håndtering af kemikalier på arbejdspladsen overholdes. Arbejdstilsynet deler Produktregistret med Miljøstyrelsen og har ansvaret for risikovurdering af kemikalier i arbejdsmiljøet.

Arbejdsmiljøinstituttet (AMI) er et selvstændigt sektorforskningsinstitut under Beskæftigelsesministeriet. AMI skal medvirke til at skabe et sikkert, sundt og udviklende arbejdsmiljø gennem klarlægning og udforskning af forhold i arbejdsmiljøet, som har betydning for arbejdstagernes sikkerhed og sundhed.

Erhvervs- og Boligstyrelsen under Økonomi- og Erhvervsministeriet har ansvaret for byggelovgivningen med bestemmelser om et sundt og behageligt indeklima. Loven indeholder bestemmelser om bygningers konstruktion og drift, pladsforhold, ventilation, byggematerialer, forholdsregler i forbindelse med jordforureninger, temperatur og varmeisolering, støj, vand- og afløbsinstallationer, belysning og renovation. Det er for eksempel bestemmelser, der sikrer, at byggematerialer ikke afgiver kemikalier, som kan medføre sundhedsrisici. På ministeriets sektorforskningsinstitut, Statens Byggeforskningsinstitut (By og Byg), udføres en række væsentlige projekter omkring indeklima i samarbejde med såvel nationale som internationale partnere.

Trafikministeriet har det overordnede ansvar for transportsystemet, herunder at sørge for at hensyn til miljø og sundhed integreres i transportsektoren. De drejer sig blandt andet om at reducere luftforureningen, CO₂-udslippet og støj fra trafikken. Dansk Transportforskning er et sektorforskningsinstitut under Trafikministeriet, som blandt andet har forskningsmæssig kompetence på støjområdet.

Den eksisterende forskning i sammenhængen mellem miljøfaktorer og sundhed finder sted på og i et samarbejde mellem forskningsinstitutioner, der enten primært er sundhedsvidenskabeligt orienteret eller primært forsker i problemstillinger vedrørende miljø, arbejdsmiljø, transport eller by- og boligforhold. Det drejer sig om forskellige institutter ved universiteter og andre højere videregående uddannelsesinstitutioner, forskningsmiljøer på hospitalerne og forskellige sektorforskningsinstitutioner.

Samarbejdsrelationer

På miljø- og sundhedsområdet er der tradition for samarbejde myndighederne imellem herunder især mellem Miljøstyrelsen, Arbejdstilsynet, Sundhedsstyrelsen, Fødevaredirektoratet, Danmarks Veterinærinstitut og Statens Serum Institut. Dette samarbejde er med til at sikre, at faglig viden anskues og vurderes i en helhed.

Der eksisterer et formelt samarbejde mellem Arbejdstilsynet og Miljøstyrelsen. Derudover samarbejdes på flere niveauer mellem de forskellige ministerier for at koordinere og samordne vurderinger. Det gælder for eksempel kemikaliers farlighed, fastsættelse af grænseværdier og andre normfastsættelser m.v.

Sundhedsstyrelsen deltager i vid udstrækning i Miljøstyrelsens styregrupper i forbindelse med udarbejdelse af projekter, hvor sundhedsmæssige aspekter indgår for eksempel i forbindelse med vurdering af kemiske stoffer og mikroorganismer.

Miljøstyrelsen har et tæt samarbejde med Fødevaredirektoratet, fordi det i mange henseender er de samme miljøfaktorer, der reguleres inden for de forskellige ansvarsområder. Fødevaredirektoratet benyttes af Miljøstyrelsen i vidt omfang som rådgiver og konsulent i forbindelse med sundhedsmæssige og toksikologiske vurderinger og deltager ofte i Miljøstyrelsens styregrupper.

Der er andre eksempler på andre faste samarbejdsrelationer mellem ministerierne. Koordinering eller samarbejde er både hensigtsmæssig og nødvendig.

Der er derfor allerede et ganske betydeligt samarbejde imellem de berørte myndigheder om mange af de problemstillinger, der vedrører miljø og sundhed.

Forskning

Det Strategiske Miljøforskningsprogram (SMP), der blev igangsat i 1992, har spillet en central rolle for finansiering af tværgående forskning i sammenhængen mellem miljø og sundhed.

En række af disse centre er nu afsluttede. Som led i det forskningspolitiske forlig fra foråret 2000 skal SMP afvikles, og de sidste centre er igangsat. Forskningsforliget indebar, at Forskningsrådene i højere grad skal varetage prioritering og fordeling af programmidler til forskning.

Indenrigs- og Sundhedsministeriets Miljømedicinske Forskningscenter (ISMF) blev etableret i 1991 for at "underbygge indsatsen for at fremme sundhed og forebygge sygdomme relateret til miljøfaktorer". ISMF er et center uden mure, der skal koordinere de eksisterende aktiviteter på dette forskningsområde. Centeret har også i mindre omfang midler til at finansiere forskningsinitiativer. Centeret er et netværkssamarbejde mellem en række institutioner⁴⁶.

Forskningsforum nedsatte i maj 2000 et tværrådsligt miljøforskningsudvalg, som blandt andet fik i opdrag at overveje Forskningsrådenes medvirken i den fortsatte koordinering af miljøforskningen. Udvalget har i sin rapport fra januar 2001 fastslået, at Forskningsrådene fortsat vil yde støtte til mange sider af miljøforskningen, men der er behov for en tværgående miljøforskningsindsats, der rækker videre. En normalisering af miljøforskningen er mulig under forudsætning af en række konkrete finansieringstiltag og under inddragelse af nye virkemidler, eksempelvis større tværgående forskergrupper.

Det tværrådslige miljøforskningsudvalg mødes i regi af den såkaldte "mødestedsmodel" med Forskningsstyrelsen og de berørte ministerier, herunder Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling, Miljøministeriet, Økonomi- og Erhvervsministeriet, Indenrigs- og Sundhedsministeriet, Fødevareministeriet, Trafikministeriet og Beskæftigelsesministeriet. Formålet er at drøfte mulige forskningsemner af relevans for ministerierne samt forskningsorganisering inden for den ramme, som det Forskningspolitiske forlig har lagt.

Det strategiske miljøforskningsprogram har også bidraget til, at en række institutioner har indledt centersamarbejde. Indenrigs- og Sundhedsministeriets Miljømedicinske Forskningscenter repræsenterer et samarbejde mellem ganske mange af de institutioner, der arbejder forskningsmæssigt med områder inden for feltet miljøfaktorer og sundhed.

Regeringen er p.t. ved at forhandle indholdet i en ny strategi for forskningsområdet. Den politiske aftale om en ny universitetslov, med bl.a. ansatte rektorer og dekaner samt en ny lov om forskningsrådgivning med et frit og et strategisk forskningsråd, vil sammen med aftalen om udmøntningen af forskningsreserven og en reform af sektorforskningen udgøre centrale dele af regeringens samlede reformer på forskningsområdet.

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |