Miljø og sundhed hænger sammen
1 Indledning
1.1 Indledende beskrivelse og afgrænsning
I denne rapport beskrives miljøfaktorers betydning for befolkningens sundhed.
I dagens samfund bliver menneskets sundhed påvirket af både livsstilsfaktorer og miljøfaktorer. Livsstilsfaktorer er for eksempel tobak, alkohol, kost, motionsvaner og friluftsliv. Rygning og alkoholmisbrug er meget væsentlige faktorer, som er med til at forkorte livet og påvirke befolkningens generelle sundhedstilstand.
Vores sundhed kan imidlertid også blive påvirket af miljøfaktorer, og dette kan føre til forskellige sygdomme og være en medvirkende årsag til for tidlig død. Ved miljøfaktorer forstås kemiske, fysiske og/eller biologiske faktorer, som kan være i vores omgivende miljø, i forskellige produkter, i fødevarer, i arbejdsmiljøet eller i indeklimaet, se figur 1. Miljøfaktorer og livsstilsfaktorer kan forstærke hinandens negative effekter på sundheden.
Figur 1.
Påvirkninger af menneskets sundhed fra miljøfaktorer. Figuren illustrerer
en del af de kilder og miljøfaktorer, som kan påvirke menneskets sundhed.
Det kan i en række tilfælde være vanskeligt at skelne fuldstændigt mellem en miljøfaktor og en livsstilsfaktor. Rygning er en livsstilsfaktor, mens passiv rygning betragtes som en miljøfaktor. Et andet eksempel er solbadning. Det er vanskeligt at undgå ultraviolet stråling, hvis man færdes udendørs, og den dagligdags udsættelse må derfor betragtes som en miljøfaktor. Derimod betragtes egentlig solbadning som en livsstilsfaktor. Lidt forenklet kan man sige, at den påvirkning, som det enkelte menneske selv vælger, er en livsstilsfaktor, mens påvirkninger, man ikke selv har mulighed for at vælge, er en miljøfaktor.
1.2 Rapportens opbygning
I afsnit 2 gives en beskrivelse af de forskellige miljøpåvirkninger, som vi kan blive udsat for. Det er kemikalier, biologiske og fysiske faktorer. Eksempler på biologiske faktorer er bakterier og vira, og eksempler på fysiske miljøfaktorer er støj, partikler og ioniserende stråling fra radon.
For at give overblik over, hvordan miljøfaktorer påvirker menneskets sundhed og velbefindende, belyser afsnit 3 de sygdomme, hvor miljøfaktorer kan være en medvirkende årsag. Det er for eksempel allergi, astma, kræft, misdannelser hos nyfødte og infektioner. Der er for de enkelte sygdomsområder så vidt muligt anført et skøn over betydningen af miljøfaktorernes bidrag til de sundhedsskadelige virkninger. Desuden er den hidtidige indsats overfor disse miljøfaktorer beskrevet.
Afsnit 4 gennemgår systematisk og mere detaljeret end afsnit 2 de forskellige kilder, der kan medføre en negativ påvirkning af sundheden. Det kan være vores fødevarer eller vores drikkevand. Det kan være i boligen eller på arbejdspladsen. Og det kan være i luften og jorden eller i de produkter og varer, vi bruger i dagligdagen. Afsnittet giver en beskrivelse af indsatsen over for de enkelte kilder og indeholder en vurdering af problemernes art og omfang.
Afsnit 5 beskriver den tværgående indsats. Her beskrives, hvordan beskyttelsesniveauet på et område ofte er et resultat af indsatser fra forskellige myndigheder. Endvidere beskriver afsnittet, hvorledes beskyttelsesniveauet på de enkelte områder er en følge af målsætninger og muligheder for regulering. Også andre tværgående emner som for eksempel videnopbygning, forskning og overvågning af sygdomme er omtalt i afsnit 5.
I afsnit 6 er de konkrete samarbejdsflader mellem de forskellige myndigheder beskrevet, og afsnit 7 beskriver status for miljø og sundhed i det internationale arbejde.