| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Miljø og sundhed hænger sammen

2 Miljøfaktorer

Overalt i samfundet findes kemiske miljøfaktorer – både naturlige og menneskeskabte. Påvirkningen fra disse faktorer er de mest udbredte og komplekse. Derfor, og fordi mange af stofferne kan være meget sundhedsskadelige, er behandlingen af de kemiske stoffer den mest omfattende. Biologiske miljøfaktorer er hovedsageligt naturligt forekommende i miljøet, som for eksempel mikroorganismer og pollen, men kan også være kunstigt fremstillede genetisk modificerede organismer. Fysiske miljøfaktorer omfatter både naturligt forekommende stråling og de faktorer, som er et resultat af vores samfundsaktiviteter, som for eksempel støj og partikler.

2.1 Kemiske stoffer

Kemiske stoffer findes overalt i samfundet. Derfor bliver vi i dagligdagen udsat for kemiske påvirkninger fra mange kilder: fra det ydre miljø (luft, jord, vand), fra fødevarer, via arbejdsmiljøet, i indeklimaet og ved kontakt med en lang række forskellige produkter. Kemikalierne giver mange fordele, men kan også give en række ulemper. Nogle kemiske stoffer kan give uønskede virkninger som kræft, nedsat forplantningsevne, ændret arvemasse, overfølsomhed og allergi – eller de kan påvirke sårbare økosystemer. Vi anvender i dag mange flere forskellige kemiske stoffer – i større mængder og til langt flere formål end tidligere. Derfor er det samlede kemikalietryk steget betydeligt gennem de sidste 50 år.

Kemikalier omfatter kemiske stoffer, som er naturlige eller industrielt fremstillede, og blandinger af kemiske stoffer i form af produkter eller præparater.

Kemikalier anvendes i landbruget, i industrierhverv, i andre erhverv og i private husholdninger, og vi mennesker udsættes derfor for dem overalt, hvor vi færdes. Luften indeholder kemiske stoffer, der udledes fra fabrikker, landbrug, trafikken og ved affaldsforbrænding. I indeklimaet findes kemiske stoffer, der afgives fra byggematerialer, møbler og tekstiler. Gennem drikkevandet og maden får vi desuden rester af bekæmpelsesmidler og andre forureninger. Herudover får vi tilsætningsstoffer og aromaer i maden. Ved kontakt med jorden udsættes vi for kemikalier fra rester af gamle forureninger og nedfald fra luften. I arbejdsmiljøet udsættes vi for mange slags kemiske stoffer og materialer især via selve arbejdet, men også i indeklimaet. Endelig udsættes vi for kemiske stoffer via alle de produkter og varer, vi som forbrugere anvender i vores hverdag.

Kemiske stoffers skadelige virkninger på sundheden er både et spørgsmål om stoffernes iboende egenskaber og om den mængde, vi udsættes for. Nogle kemiske stoffer er i små mængder livsnødvendige for processerne i vores celler, mens de samme stoffer i større mængder kan medføre alvorlige sundhedsskader. Det gælder for eksempel for spormineraler som selen. Andre kemiske stoffer er yderst giftige eller skadelige selv i meget små mængder. Endelig har andre kemiske stoffer ikke påviselige sundhedseffekter selv i meget store mængder, men nogle kan skade sundheden indirekte, for eksempel ved at nedbryde ozonlaget.

Den mest åbenlyse følge af udsættelse for kemiske stoffer ses ved akutte forgiftningstilfælde, men i mange tilfælde vil skadelige virkninger først vise sig efter et stykke tid eller endda mange år efter vi er blevet udsat for stofferne. Kemiske stoffer anses for at være en medvirkende årsag til en række tilfælde af overfølsomhed og visse luftvejslidelser. Herudover kan udsættelse for kemiske stoffer føre til mere alvorlige, og ofte uoprettelige skader, som astma, kræft, skader på arveanlæggene og forplantningsevnen, skader på nervesystemet og misdannelser. Nogle stoffer påvirker miljøet og dermed indirekte sundheden. For eksempel kan ikke-nedbrydelige stoffer og stoffer, der ophobes i organismen, ende i fødekæden og dermed på længere sigt påvirke vores sundhed. De kemiske stoffers betydning for sundhed er beskrevet nærmere i strategiens afsnit 3.

Selv om mange farlige kemiske stoffer er blevet forbudt, eller deres anvendelse er blevet begrænset i løbet af de seneste år, er det generelle kemikalietryk steget. Der er kommet langt flere kemiske stoffer på markedet, både stoffer der medfører alvorlige sundhedseffekter, og stoffer der tilsyneladende ikke giver nogen synlige sundhedseffekter. Anvendelsen og udbredelsen af forskellige kemiske stoffer, for eksempel i varer, er også langt større i dag end tidligere. Samtidig vil produkter, som indeholder stoffer, der i dag er forbudte, kunne være i anvendelse en periode fremover, før de endeligt bliver til affald. Overalt i vores hverdag, i fritiden og på arbejdspladsen, kommer vi i kontakt med varer, der indeholder kemiske stoffer. Til nogle formål er anvendelsen af kemiske stoffer velbegrundet, mens man i andre tilfælde kan tale om unødvendig anvendelse af kemiske stoffer. I amerikanske undersøgelser er der fundet op til 500 forskellige miljøfremmede stoffer i kroppen hos mennesker².

Miljøstyrelsen anslår, at der for ca. 90% af alle anvendte kemiske stoffer ikke findes tilgængelig viden om deres egenskaber, herunder deres virkning på sundheden. Det er en stor opgave at fremskaffe denne viden inden for en overskuelig tidshorisont. Der er tale om i størrelsesorden 20.000 kemiske stoffer, der i givet fald skulle igennem kostbare undersøgelser af 3-4 års varighed. Samtidig kan det være vanskeligt at fremskaffe videnskabeligt bevis for mange sundhedsskadelige effekter. Det skyldes blandt andet, at en række livsstilsfaktorer kan medføre de samme skadelige effekter som de kemiske stoffer, eller de kan have indflydelse på de effekter stofferne forårsager. Samtidig skal vi leve op til målet om at udføre færre test på dyr af dyreetiske hensyn. Udfordringen er derfor at finde nye metoder og veje til at fremskaffe data for de stoffer, der ikke er vurderede endnu, og at prioritere indsatsen i forhold til den tilgængelige viden.

Kemikalier i fokus

Gennem de sidste ca. 15 år er der gjort et stort arbejde i Danmark og EU for at identificere og regulere kemiske stoffer, der medfører alvorlige og ofte uoprettelige skader på sundheden, så mennesker udsættes mindst muligt for dem. Det gælder for eksempel for kræftfremkaldende stoffer, stoffer der skader forplantningsevnen, fostret, centralnervesystemet og arveanlæggene, og stoffer der er allergifremkaldende. Der er til stadighed fokus på kemikalier, der medfører disse effekter. Der kan imidlertid også være andre grunde til interesse for stofferne, for eksempel hvis stofferne er vanskeligt nedbrydelige eller ophobes i miljøet, eller hvis særlige anvendelsesformer af konkrete stoffer betyder store udslip og spredning til miljøet.

Hidtidig indsats

Kemikalier spredes på tværs af landegrænser, og der er en generel accept af, at udsættelse for kemikalier ikke kun er et nationalt anliggende. Derfor arbejdes der med kemikalieregulering globalt i FN og regionalt, for eksempel i EU.

Et eksempel på global regulering er Stockholm-konventionen om udfasning af 12 kemiske stoffer (det beskidte dusin), der ophobes og spredes i miljøet på tværs af landegrænser, og som globalt udgør en trussel for sundheden og miljøet. Dioxiner tilhører denne gruppe. Dioxiner dannes hovedsageligt ved forbrændingsprocesser, spredes i miljøet og ophobes i fedtvævet hos fisk, pattedyr og mennesker. De internationale aftaler handler derfor ikke alene om forbud af stofferne, men også om eliminering af udslip, så langt som det er muligt.

En meget stor del af kemikaliereguleringen er fælles EU-regulering, og den er ofte baseret på både hensynet til sundhed og til miljø. Der stilles krav om et højt beskyttelsesniveau. Kemiske stoffer og produkter må derfor ikke udgøre en risiko for sundhed eller miljø ved korrekt og tilsigtet anvendelse.

For at sikre dette er der bl.a. fastsat regler for, at kemiske stoffer og produkter i forbindelse med markedsføring skal klassificeres i farekategorier og forsynes med en faremærkning for at informere om stoffernes iboende farlige egenskaber. Endvidere er der fastsat særlige regler for visse særligt miljø- og sundhedsfarlige kemiske stoffer, herunder regler om begrænsning af anvendelsesområder og indhold i bestemte produkter.

Der er regler om, at nye kemiske stoffer inden markedsføring skal undersøges for, om de har sundheds- og miljømæssige effekter afhængigt af mængden, der skal markedsføres. Derudover er der regler om, at en række særligt prioriterede stoffer, som markedsføres i større mængder, skal risikovurderes. Det vil sige, at myndighederne vurderer, om beskyttelsesniveauet er acceptabelt ved at sammenholde stoffets mulige skadelige effekter med de koncentrationer, man med rimelighed kan forudse, at mennesker og miljø udsættes for. Hvis beskyttelsesniveauet viser sig at være uacceptabelt, så vil der blive truffet beslutninger om passende tiltag for at begrænse risikoen ved stoffernes anvendelse.

Risikovurderingen og det efterfølgende arbejde med at begrænse risikoen for de særligt prioriterede stoffer har vist sig at være en stor og meget tids- og ressourcekrævende opgave. EU-kommissionen og Ministerrådet er derfor enige om, at det er nødvendigt at finde andre veje for at få reguleret de mest farlige stoffer og for at få løst opgaven med de mange uvurderede stoffer. EU-kommissionen udsendte i februar 2001 en hvidbog om en ny kemikaliestrategi. I EU’s nye kemikaliestrategi er de centrale punkter, at der indføres en særlig godkendelsesordning for de mest farlige kemikalier, og at bevisbyrden bliver vendt, så det er industrien, der skal bevise, at de kemiske stoffer er sikre at anvende, før de kan markedsføres. EU-landene vil fremover bestræbe sig på, at udmønte generationsmålet³, og man vil anvende forsigtighedsprincippet mere aktivt.

I foråret 2002 udgav Det Europæiske Miljøagentur i samarbejde med WHO en rapport om børns særlige sårbarhed over for miljøpåvirkninger. Rapporten beskriver, at børn er særligt udsatte og følsomme over for miljøfaktorer, og at det er nødvendigt i højere grad at anvende forsigtighedsprincippet og tage højde for beskyttelsen af børn i miljø- og sundhedspolitikken og i reguleringen.

Nogle typer af kemiske stoffer skal forhåndsgodkendes, inden de må markedsføres. Det gælder for eksempel for bekæmpelsesmidler, tilsætningsstoffer til fødevarer og lægemidler. For andre er der særlige krav om sikkerhed og begrænsning i markedsføringen af stofferne. Det gælder for eksempel for kosmetik og genstande i kontakt med fødevarer.

Bekæmpelsesmidler bruges til at bekæmpe uønskede organismer med, men stofferne kan også være farlige for mennesker. Det er biologisk aktive stoffer, og derfor skal de igennem en meget omfattende godkendelsesprocedure, før de kan markedsføres og anvendes.

Bekæmpelsesmidler omfatter plantebeskyttelsesmidler og biocider. Plantebeskyttelsesmidler er for eksempel ukrudtsmidler, insektmidler og svampemidler, som især anvendes i landbrug, skovbrug, gartneri og havebrug. Biocider er midler til bekæmpelse af insekter og svamp i bygninger og blandt husdyrhold/kæledyr samt til udryddelse af rotter og mus. Biocider forekommer i mange materialer for at forhindre biologiske nedbrydningsprocesser. Produkter med lang holdbarhedstid vil ofte indeholde biocider.

Vi kan ikke undgå at komme i kontakt med skadelige kemikalier. For at sikre et højt beskyttelsesniveau fastsættes der løbende grænseværdier for nogle kemiske stoffer. For eksempel er der fastsat grænseværdier for indhold af nogle kemikalier i fødevarer, kosmetik, drikkevand, i luften og i arbejdsmiljøet. Der er også fastsat regler og begrænsninger for anvendelse af kemikalier i arbejdsmiljøet. Det omfatter også krav til indretning af arbejdspladsen og krav til kortlægning og planlægning af arbejdet. Når det gælder kræftfremkaldende stoffer, samarbejder Arbejdstilsynet løbende med arbejdsmarkedets parter om at undgå anvendelse af og nedsætte risikoen for udsættelse for kræftfremkaldende stoffer. Herudover informerer Fødevaredirektoratet forbrugerne om, hvordan de kan nedsætte risikoen for udsættelse for sundhedsskadelige stoffer, der findes naturligt i maden, eller som dannes ved tilberedning, for eksempel ved ikke at spise for meget røget eller grillet mad.

Særlige danske initiativer

Miljøstyrelsen har udarbejdet lister over de mest problematiske stoffer i Danmark. Det er "Effektlisten", der omfatter ca. 1.400 kemiske stoffer og stofgrupper, som anses for at have problematiske sundheds- og miljøeffekter. 68 af disse stoffer eller stofgrupper, der markedsføres i store mængder, dvs. over 100 tons, eller som er særligt problematiske, er opført på en særskilt liste "Listen over uønskede stoffer". Målet med listerne er at give virksomhederne mulighed for at erstatte de farlige kemiske stoffer med mindre farlige. Stofferne på listerne er udvalgt systematisk ud fra de skader, de kan forvolde, og omfatter stoffer, der er klassificerede for effekter som høj giftighed, kræftfremkaldende, skadelig for arveanlæggene, skadelig for forplantningsevnen, skadelig for afkommet, allergifremkaldende eller miljøfarlig. Endelig er nogle stoffer supplerende udvalgt, fordi de betragtes som problematiske i visse sammenhænge i affaldskredsløbet og på baggrund af den eksisterende viden om deres effekter og spredning i miljøet.

Miljøstyrelsen har gennemført et udredningsarbejde om børns og det ufødte barns særlige følsomhed over for og udsættelse for kemikalier. Et centralt led i den danske kemikaliestrategi er beskyttelse af særligt følsomme grupper som for eksempel gravide og børn – hvorfor sådanne risikogrupper skal tages i betragtning ved vurdering og regulering af kemiske stoffer.

Som led i at afhjælpe problemet med de mange ikke-undersøgte og dermed ikke-vurderede stoffer har Miljøstyrelsen udviklet computermodeller (Quantitative Structure Activity Relation - QSAR) til at forudsige farlige virkninger af kemiske stoffer. Et første resultat af dette arbejde er en dansk liste omfattende ca. 20.000 stoffer med vejledende klassificeringer for en eller flere effekttyper.

Arbejdstilsynet har haft fokus på de såkaldte KRAN-stoffer (Kræftfremkaldende, Reproduktionsskadende, Allergifremkaldende og Nervesystemskadende). Et centralt element i beskyttelsesforanstaltningerne er substitution af farlige stoffer med mindre farlige. Der er gennemført kampagner i forskellige brancher med det formål at få udsættelsen for KRAN-stoffer i arbejdsmiljøet minimeret eller helt fjernet. Der er også udarbejdet et kodesystem for flygtige stoffer (Kode-nr.), så udsættelse for flygtige kemikalier i arbejdsmiljøet kan begrænses enten ved substitution eller ved brug af tekniske foranstaltninger og om nødvendigt personlige værnemidler.

Fødevareministeriet har fokus på miljøfremmede stoffer som dioxin, PCB’er, PAH, pesticider og stoffer, der vandrer fra emballage mv. Der kan stilles krav til virksomhederne om, at de skal kunne dokumentere, at fødevarerne ikke indeholder uønskede stoffer, for eksempel at olivenolie ikke må indeholde PAH i sundhedsskadelige mængder.

2.2 Biologiske miljøfaktorer

Mennesket udsættes for biologiske påvirkninger i det ydre miljø, i arbejdsmiljøet, i indeklimaet og ved kontakt med en række produkter – først og fremmest fødevarer og vand. Nogle mikroorganismer kan give alvorlige sygdomme, mens andre ikke fremkalder sygdomme.

Biologiske miljøfaktorer er for eksempel pollen, bakterier, vira, protozoer og andre mikroorganismer, der forekommer i miljøet, samt genetisk modificerede organismer (GMO), herunder planter.

I naturens kredsløb er der utallige mikroorganismer, som har helt nødvendige funktioner. De fleste mikroorganismer, der forekommer naturligt i miljøet, har normalt ikke sundhedsskadelige effekter. Men nogle mikroorganismer kan under bestemte forhold give sundhedsmæssige problemer. For eksempel kan smitte overføres gennem drikkevand og overfladevand (badevand), der er forurenet med bakterier som for eksempel Campylobacter og Salmonella. Langt de fleste problemer med skadelige mikroorganismer kan henføres til zoonoser (sygdomme, som kan overføres fra dyr til mennesker eller omvendt).

Mikroorganismer kan opformere sig i løbet af kort tid. Derfor kan selv en lav eksponering medføre infektionssygdom og få alvorlige konsekvenser for såvel den enkelte, herunder især for personer, der er svækkede, som for samfundet. Bakterier som Campylobacter og Salmonella samt visse vira regnes blandt de vigtigste årsager til diarré. De kan forekomme i fødevarer, drikkevand, badevand og bassinvand.

Legionella-bakterien kan give legionærsyge og Pontiac feber. Bakterien forekommer i mange varmtvandssystemer, hvor temperaturen ikke holdes tilstrækkelig høj, dvs. over 50°C.

Andre mikroorganismer er for eksempel parasitterne Giardia og Cryptosporidium samt forskellige vira. De kan forekomme i renset spildevand i koncentrationer, hvor de kan udgøre en risiko for badende, hvis det udledes til badested.

Arbejdsmiljøet ved affaldsbehandling, renovation, kloakvæsen, i landbrug mv., hvor der håndteres organiske materialer, kan indebære udsættelse for støv, bl.a. med indhold af endotoksiner. Disse kan medføre lungesygdomme som astma og alveolitis.

En ny stor undersøgelse af elever og lærere i danske skoler har for første gang dokumenteret, at der er en sammenhæng mellem skimmelsvampe i støv og forekomsten af øjenirritation, luftvejsirritation, hovedpine, svimmelhed og koncentrationsbesvær.

Genteknologi anvendes for eksempel til at producere insulin. Produktionen sker under indesluttede forhold, og der er ikke genetisk modificerede organismer i selve produktet. Man har kun begrænset viden om disse organismers langtidsvirkninger i samspil med mennesker, dyr og miljø. Ved udslip kan der således opstå en risiko for menneskers sundhed. Derfor er produktion ved hjælp af genteknologi underkastet en særlig godkendelsesprocedure. Hidtil er de mest anvendte GMO'er i indesluttet produktion placeret i den mest uskadelige af fire risikoklasser. Genetisk modificerede planter kan indgå i fødevareprodukter og dermed i visse tilfælde udgøre en potentiel sundhedsmæssig risiko.

Desuden er der risiko for, at der via de genetisk modificerede afgrøder overføres nye allergener eller toksiske stoffer til vores fødevarer. Dette vil kunne medføre for eksempel allergiske reaktioner hos mennesker.

Hidtil har de fleste transgene planter indeholdt gener, som er resistente over for antibiotika. Der er en teoretisk risiko for, at det resistensskabende gen kan overføres til sygdomsfremkaldende mikroorganismer, som derved kan blive ufølsomme over for normalt anvendte antibiotika. I hvert enkelt godkendelsestilfælde vurderes risikoen nøje før en eventuel godkendelse.

Godkendelse af GMO'er til udsætning er reguleret i EU-regi. Med den seneste ændring af direktivet om udsætning af GMO'er fra februar 2001, er det ud fra forsigtighedsprincippet vedtaget, at anvendelse af antibiotikaresistensgenet som markør fases ud over fire år.

Miljøministeriet godkender GMO'er på baggrund af en nærmere vurdering af risikoen for sundhed og miljø. Udgangspunktet for genetisk modificerede organismer til udsætning forventes udelukkende at være velkendte ikke-patogene organismer.

Mikroorganismernes virkning på sundhed er nærmere omtalt i afsnit 3.7 om infektionssygdomme.

2.3 Fysiske miljøfaktorer

Støj, stråling og partikler i luften er alle fysiske miljøfaktorer, der kan påvirke sundheden. Men virkningen og kilderne for disse faktorer er forskellige.

Støj

Støj kan skade hørelsen og give stress, søvnforstyrrelser og medvirke til egentlige sundhedseffekter som hjerte- og kredsløbslidelser. Støj er lyd, som vi ikke ønsker at høre. Lyden spredes som mekaniske bølger i luft, vand og faste materialer. Det er først og fremmest lydens styrke og dens varighed, der har betydning for påvirkningen, men også lydens tonehøjde (frekvens) har betydning. Lavfrekvent støj opleves som særligt generende. Infralyd er lavfrekvent støj på under 20 hertz.

Vi udsættes for støj i mange sammenhænge. I arbejdsmiljøet fra maskiner og apparater eller fra andre mennesker. I det ydre miljø fra veje, jernbaner, fly, færger eller virksomheder. I indeklimaet udsættes vi fra støj fra aktiviteterne i rummet, fra bygningens tekniske installationer, fra naborum og fra det eksterne miljø.

Støjs virkninger på sundheden er beskrevet i afsnit 3.8 om høreskader og støjbetingede sundhedseffekter.

Stråling

Stråling kan skade celler og væv. Stråling er energi, der udbredes som elektromagnetiske bølger eller som en strøm af atomare partikler. Der findes mange forskellige slags stråling, som hver især påvirker sundheden i meget forskelligt omfang. Ioniserende stråling og solens ultraviolette stråling er de strålingstyper, der har de væsentligste sundhedsskadelige virkninger. Ioniserende stråling er en fællesbetegnelse for røntgenstråling og stråling fra radioaktive stoffer (alfa, beta- og gammastråling samt neutronstråling).

På kort sigt medfører udsættelse for kraftig stråling skader på organerne. Stråling kan også skade cellernes arvemateriale og kan med flere års forsinkelse føre til udvikling af kræft. Der kan ikke angives nogen nedre tærskelværdi for disse sent udviklede skader, men skadevirkningen er proportional med stråledosis.

Strålingens virkninger på sundheden er beskrevet i afsnit 3.3 om kræft og i afsnit 3.4 om reproduktionsskader.

Partikler

Partikler, og især de finere partikler i den luft vi indånder, er sundhedsskadelige. Jordstøv og slibestøv er eksempler på grove partikler, som hvirvles op i luften, mens de finere partikler typisk dannes i forbrændingsprocesser. Partikler består af faste bestanddele, som varierer i fysiske egenskaber som størrelse, overflade og form. Luftens partikler forekommer typisk i tre størrelsesfraktioner: grove partikler, der er større end 2,5 mikrometer, fine partikler der er mellem 0,1 og 2,5 mikrometer og ultrafine partikler, der mindre end 0,1 mikrometer. Partiklernes kemiske sammensætning er lige som deres fysiske egenskaber meget varierende.

De sundhedsskadelige effekter af indånding af partikler synes at afhænge af en kombination af deres kemiske og fysiske egenskaber. Fine og ultrafine partikler anses for særlig skadelige, fordi de trænger helt ud i lungernes fineste forgreninger. Ultrafine partikler kan sandsynligvis trænge ind i blodbanen. Der er primært fokus på skadevirkningerne fra de fine og ultrafine partikler, som dannes i forbrændingsmotorer.

Partiklers virkninger på sundheden er beskrevet i afsnit 3.2 om luftvejslidelser og astma samt i afsnit 3.3 om kræft.

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |