| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Miljø og sundhed hænger sammen

3 Sundhedsskadelige effekter

Udsættelse for miljøfaktorer og livsstilsfaktorer kan føre til mange forskellige sundhedsskadelige effekter. Det kan dreje sig om forskellige gener, forbigående sundhedsskadelige effekter eller blivende og uoprettelige skadevirkninger. I det følgende beskrives først og fremmest de mere alvorlige effekter. Meget ofte er der tale om et samspil mellem flere forskellige faktorer, og det kan derfor være vanskeligt at afgøre nøjagtigt, hvilken faktor der har medført én bestemt effekt. Der kan også være tale om kombinationseffekter. For eksempel kan samtidig udsættelse for støj og visse organiske opløsningsmidler føre til mere omfattende høreskader end ved udsættelse for støj alene.

3.1 Allergi og anden overfølsomhed

Forekomsten af overfølsomhedssygdomme har været stigende i de senere år, og sygdommene karakteriseres i dag som folkesygdomme. Stigningen, der frem for alt ses i den vestlige del af verden, synes i overvejende grad at skyldes ændringer i miljø og livsstil, men der mangler præcis viden om, hvilke faktorer der forårsager den øgede forekomst. Indeklima, luft, fødevarer, forbrugerprodukter og arbejdsmiljø kan hver for sig og i et samspil medvirke til at udvikle eller forværre allergi.

Overfølsomhedsreaktioner betegner en øget tilbøjelighed til at reagere på forskellige påvirkninger, der hos størstedelen af befolkningen ikke giver anledning til symptomer. Symptomerne afhænger af, hvor i organismen overfølsomhedsreaktionen sker. Hvis reaktionen helt eller delvist forårsages af immunsystemet, taler man om allergi.

Overfølsomhedssygdomme udgør et stadigt voksende sundhedsproblem. Det er vurderet, at ca. hver anden person vil blive ramt af en overfølsomhedsreaktion på et eller andet tidspunkt i livet¹⁰. Erhvervsbetingede hudlidelser er den tredje hyppigst anmeldte erhvervssygdom i Danmark og udgør ca. 16% af alle anmeldelser. Kontakteksem udgør over 90% af de anmeldte hudlidelser og er den hyppigst anerkendte erhvervsbetingede lidelse.

Udvikling af allergi og anden overfølsomhed er multifaktoriel og sker i et samspil mellem arv, miljø og livsstil. Ændringer i arvelige faktorer menes dog ikke, inden for denne relativ korte tidsperiode vi taler om, at kunne forklare stigningen i antallet af overfølsomhedssygdomme. Stigningen anses derfor i overvejende grad for at være miljø- og livsstilsbetinget, selvom det langtfra altid er muligt at udpege årsagsfaktorer. Det kan dreje sig om øget kontakt med allergifremkaldende og/eller irriterende stoffer i indeklima, luft, forbrugerprodukter, fødevarer, arbejdsmiljø eller et samspil mellem disse. Udvikling af kontakteksem på grund af udsættelse for kemikalier i arbejdsmiljøet kan have konsekvenser i fritiden (og omvendt), fordi de samme stoffer indgår både i produkter til erhvervsmæssig anvendelse og i forbrugerprodukter - det gælder eksempelvis vaske- og rengøringsmidler.

Symptomerne på allergi og overfølsomhed vil afhænge af, hvor i organismen overfølsomhedsreaktionen foregår og af den immunologiske mekanisme. I den forbindelse taler man om inhalationsallergi, der omfatter overfølsomhedsreaktioner i øvre luftveje (sæson- og helårshøfeber) og i nedre luftveje (astma), typisk ved udsættelse for pollen, husstøvmider, hår og skæl fra pelsbærende kæledyr og skimmelsvampesporer, men også ved irritanter/adjuvanter som tobaksrøg, stærke dufte og partikler. Man taler om fødevareallergi/-intolerans ved reaktioner fra mund, svælg og mavetarmkanal. Her kan der også optræde symptomer fra andre organsystemer, typisk fra huden i form af nældefeber og eksem. Astma og andre luftvejslidelser behandles også særskilt i afsnit 3.2.

Kontakteksem forekommer efter hudkontakt med lokalirriterende og/eller allergifremkaldende kemikalier. Kontakteksem viser sig typisk ved kløe, rødme og hævelse, skæl- samt blæredannelse især på hænderne, men også i ansigtet og på underbenene. Udsættelse for eksempelvis sæbe, rengøringsmidler, rensemidler, olie osv. kan være årsag til irritativt eksem, mens udsættelse for eksempelvis nikkel, krom, parfumestoffer, konserveringsmidler og harpiks kan medføre allergisk eksem. Patienter med kontakteksem uanset type, har en øget risiko for at udvikle kontaktallergi. I sjældne tilfælde optræder mere hurtigt indsættende systemiske reaktioner, som i yderste konsekvens kan have karakter af et egentligt anafylaktisk chok, der er en meget alvorlig, akut allergisk reaktion.

Status

Mange års systematisk arbejde med at opspore allergifremkaldende stoffer og kortlægge og regulere eller substituere anvendelsen har medført et markant fald i forekomsten af kontaktallergi over for specifikke kemikalier som epoxy, krom i cement og nikkel i smykker og briller. Det er et krav, at kemiske stoffer med allergifremkaldende og irriterende egenskaber skal være forsynet med advarsler (faresymbol) på etiketten. Men antallet af kemiske stoffer med allergifremkaldende egenskaber er fortsat ikke kendt. En computerbaseret QSAR-analyse af ca. 47.000 i dag ikke-vurderede stoffer har vist, at ca. 10.000 af stofferne er potentielt allergifremkaldende. I EU-regi er 601 kemiske stoffer ud af ca. 7.000 klassificerede stoffer og stofgrupper blevet klassificeret og mærket for allergifremkaldende effekter.

Et af de seneste fremskridt i dette arbejde er, at allergifremkaldende stoffer nu skal angives på emballagen for et kemisk produkt, hvis de indgår med mere end 0,1% (mod tidligere 1%).

Under det danske EU-formandskab blev der indgået forlig om, at allergifremkaldende parfumestoffer skal fremgå af indholdsdeklarationen på kosmetiske produkter. De nye regler om deklaration af parfumestoffer i kosmetik i hele EU vil træde i kraft i 2004. Et nyt forslag om en lignende deklaration på vaske- og rengøringsmidler er under diskussion i EU.

Miljøministeriet har siden 2001 finansieret et Videncenter for allergi over for kemiske stoffer i forbrugerprodukter. Videncentret er beliggende i sundhedsvæsenet, og Sundhedsstyrelsen indgår som samarbejdspartner i styregruppen. Centret skal bl.a. medvirke til videnopsamling og formidling, bl.a. ved monitering af forebyggelsesindsatsen og arbejde med kortlægning og overvågning af kemiske stoffers mulige indflydelse på udviklingen af kontaktallergi og luftvejsallergi.

Under Statens Sundhedsvidenskabelige Forskningsråd er der iværksat forskningsprogrammer, der omhandler årsagerne til udvikling af inhalations- og fødevareallergi, tidlig forebyggelse af astma og allergi, risikofaktorer for udvikling af allergi hos børn og unge, målemetoder samt miljøprojekter med fokus på indeklima. Vores viden om årsagerne til udvikling af overfølsomhed og allergi, og sammenhængen med udsættelse for miljøfaktorer er dog stadig mangelfuld, og der er fortsat brug for en målrettet indsats for at få kontrolleret og vendt udviklingen i antallet af sygdomstilfælde.

Arbejdstilsynet gennemførte i begyndelsen af 90’erne en indsats til forebyggelse af arbejdsbetingede hudlidelser. Der er siden set et markant fald i antallet af anmeldte arbejdsbetingede hudlidelser, der dog stadig udgør over 10% af samtlige anmeldte arbejdsbetingede lidelser

Sundhedsstyrelsen har udarbejdet en række informationsmaterialer, der oplyser om forebyggelse af allergi. Ligeledes har Fødevaredirektoratet og Miljøstyrelsen udarbejdet pjecer på deres områder.

3.2 Astma og andre kroniske luftvejslidelser

En stor del af befolkningen lider af kroniske luftvejslidelser som astma og kronisk lungesygdom. Forekomsten af disse sygdomme synes stigende. Sygdommene medfører i varierende grad begrænsninger i hverdagen og forringer livskvaliteten. I forhold til sammenlignelige lande dør flere danske kvinder af disse sygdomme. Miljøfaktorer men også livsstil anses for at være væsentlige årsager til sygdommene.

I 1998 skønnedes det, at over 250.000 mennesker i Danmark led af kronisk obstruktiv lungesygdom. Dette tal omfatter især midaldrende og ældre mennesker. Ca. 8% af befolkningen rammes i deres livsforløb af astma. Forekomsten af astma er højest blandt børn og yngre mennesker. Astma er den hyppigst forekommende kroniske sygdom hos børn. Hos ældre forveksles kronisk obstruktiv lungesygdom ofte med astma. Astmatiske symptomer er hyppigt forekommende hos småbørn og omtales i begyndelsen som astmatisk bronkitis. Hos helt små børn skyldes sygdommen ofte en virusinfektion, mens astma hos børn over 5 år ofte er allergisk betinget. Passiv rygning er en væsentlig risikofaktor.

Forekomsten af astma anses for at være stigende i hele den vestlige verden. En undersøgelse af Østerbro-området i København har vist, at mens 1,5% i befolkningen i 1976-78 led af astma, var andelen i 1991-1994 steget til 4,8%. Ca. 4% af befolkningen oplyste ifølge en befolkningsundersøgelse i 1994 at de led af kronisk bronkitis.

Et stærkt stigende antal personer er blevet indlagt på hospital inden for de seneste 10 år på grund af kronisk obstruktive lungelidelser. Stigningen er størst for kvinder, hvor antallet er mere end fordoblet til nu over 90.000 sengedage pr. år. Danske mænd og kvinder har større dødelighed på grund af astma og bronkitis end i andre lande, vi normalt sammenligner os med. Ca. 40 ud af 100.000 kvinder dør hvert år af disse sygdomme.

Både livsstilsfaktorer og miljøfaktorer har afgørende betydning for den høje forekomst af lidelserne. Tobaksrygning, som er en livsstilsfaktor, spiller en dominerende rolle for kronisk obstruktive lungelidelser.

Kronisk obstruktive lungesygdomme eller rygerlunger karakteriseres ved luftvejsobstruktion (luftvejsforsnævring) som følge af sygdommene kronisk bronkitis og emfysem ("for store lunger"), og er i varierende grad præget af vedvarende hoste, opspyt, vejrtrækningsbesvær og nedsat lungefunktion. Astma er en sygdom karakteriseret ved en kronisk betændelsestilstand i bronkieslimhinden, og symptomerne er hoste og anfaldsvis åndenød med eller uden pibende vejrtrækning. Åndenøden skyldes luftvejsforsnævring, der normalt er reversibel. Luftvejene hos astmatikere er derudover hyperreagerende, det vil sige, de er særligt følsomme over for mere uspecifikke ydre påvirkninger, som kan medføre det karakteristiske symptombillede.

Allergi er en væsentlig årsag til astma og høfeber, og man skelner i den forbindelse mellem allergisk og ikke-allergisk høfeber og astma. Hos børn over 5 år regnes op mod 80-90 % af samtlige overfølsomhedslidelser for at være allergisk betingede, mens antallet reduceres betydeligt med stigende alder. Der er tilsyneladende flere allergiske kvinder end mænd.

Allergiske luftvejslidelser er især knyttet til udsættelse for miljøfaktorer som husstøvmider, dyrehår, pollen og skimmelsvampe. Pollenallergi udgør den hyppigste allergiform, idet op mod 10 % af alle voksne anses for at være allergiske over for pollen¹⁴. Husstøvmider er den hyppigste årsag til allergisk astma hos børn i Danmark og kan påvises i ca. 50 % af tilfældene. Herefter følger allergi over for husdyr (ca. 25 %) og pollen (ca. 25 %). Allergi over for skimmelsvampe og fødevarer påvises sjældnere.

Astmapatienter har særligt følsomme og hyperreagerende luftveje, og får derfor i højere grad fremprovokeret luftvejssymptomer ved udsættelse for irritativt virkende stoffer i luft både ude og inde, ligesom andre følsomme grupper som eksempelvis børn gør det.

Udendørs luftforureninger er væsentlige miljøfaktorer, der forværrer de kroniske luftvejslidelser og resulterer i større sygelighed og dødelighed. Det gælder især de nuværende niveauer af partikler og de i perioder forhøjede niveauer af ozon. (Se afsnit 2.3. fysiske miljøfaktorer og afsnit 4.4. om luft). Tobaksrygning (passiv rygning), stærke dufte som parfumeduft og andre påvirkninger fra indeklimaet, herunder afgasning fra boligprodukter, kan både forværre og medvirke til at udløse de astmatiske luftvejssymptomer.

Det skønnes at ca. 85% af kronisk obstruktive lungelidelser (kronisk bronkitis og emfysem) skyldes tobaksrygning. Arbejdsmiljøfaktorer som kulstøv, cementstøv, kvarts, kornstøv og svejserøg kan dog også være den egentlige eller en medvirkende årsag.

Voksnes rygning giver øget risiko for, at børn enten får astmatisk bronkitis/astma eller luftvejsinfektioner. Rygning forværrer luftvejssygdommene hos børn og er en af årsagerne til, at så mange små børn indlægges akut med astmatiske symptomer (astmatisk bronkitis og astma).

Status

Som service for pollen- og skimmelsvampeallergikere udsender Danmarks Meteorologiske Institut, Astma og Allergiforbundet og Viborg-Kjellerup Sygehus i fællesskab "dagens pollental". I højsæsonen udsendes pollenvarslinger for den efterfølgende dag til en række medier blandt andet via tekst-tv og internettet.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet og Sundhedsstyrelsen har iværksat en række initiativer for at begrænse rygning og udsættelse for passiv rygning i befolkningen. Der er etableret lovgivning om etablering af røgfri miljøer (forbud mod rygning og indførelse af regler) i folkeskolen, ungdomsskolen, ungdomskostskoler og for børn i dag- og klubtilbud, fritidsklubber, døgninstitutioner mv., indførelse af regler om rygning i dag- og klubtilbud, døgninstitutioner mv. for unge samt indførelse af rygepolitik på selvejende uddannelsesinstitutioner. Der er derudover etableret et Nationalt Center for rygestop. Initiativerne forventes fortsat i regeringens nationale strategier og mål for folkesundheden 2002-2010 og vil i sig selv medføre forbedrede forhold for personer med kroniske luftvejslidelser.

Sundhedsstyrelsen har i forbindelse med "Handlingsplan for en forstærket forebyggelse af astma og allergi" fra 1993 udarbejdet informationsmaterialer om forebyggelse af astma og allergi og behandlingsprogram med patientundervisning i forebyggelse af astma hos både børn og voksne. Derudover er iværksat initiativer om en tidlig diagnostik og en forstærket information og rådgivning fra sundhedspersonale om risikofaktorer for og forebyggelse af astma og allergi i småbarnsalderen. Initiativerne forventes medtaget i regeringens nye strategi for hele overfølsomhedsområdet, der indgår i regeringens nationale strategier og mål for folkesundheden 2002-2010.

Erhvervs- og Boligstyrelsens bestemmelser i bygningslovgivningen om bygningers konstruktion, drift, ventilation, byggematerialer, varmeisolation mm. har i vid udstrækning til formål at skabe et sundt indeklima, som også har stor betydning i indsatsen for at undgå en række miljøbetingede luftvejslidelser.

I indeklimasammenhæng er der for nybyggeri gjort en stor indsats for at forbedre ventilationsforholdene i boliger, så luftfugtigheden reduceres. Da husstøvmiders levevilkår forværres ved lav luftfugtighed, skulle det andet lige betyde mindre risiko for udvikling af husstøvmideallergi.

Miljøministeriet har siden 2001 finansieret et Videncenter for allergi over for kemiske stoffer i forbrugerprodukter. Videncentret er beliggende i sundhedsvæsenet, og Sundhedsstyrelsen indgår som samarbejdspartner i styregruppen. Centret skal bl.a. medvirke til at kortlægge kemikaliers mulige indflydelse på udviklingen af allergi både i hud og luftveje, og medvirke til at udnytte denne viden i en styrket forebyggelsesindsats.

Miljøministeriet og Indenrigs- og Sundhedsministeriet er ved at undersøge mulighederne for at sammenkøre registre omhandlende miljøfaktorer og sygdomsregistreringer for herved at kunne undersøge for mulige årsagssammenhænge (se også afsnit 5.2). I den forbindelse er man i færd med at etablere pilotprojekter i Sundhedsstyrelsen.

Miljøministeriet foretager monitering af en række forureningskomponenter i luft. De dagsaktuelle forureningsniveauer er tilgængelige for offentligheden, så personer med luftvejslidelser kan bruge informationerne. Derudover vil det tidligere nævnte Videncenter for allergi over for kemiske stoffer i forbrugerprodukter bidrage til, at viden på området styrkes.

Beskæftigelsesministeriets risikohåndtering omfatter en bred regulering for at beskytte mod luftvejsallergi, blandt andet som følge af udsættelse for epoxy og isocyanater, forsøgsdyrsarbejde og aktive stoffer af biologisk oprindelse i øvrigt. Målrettede indsatser mod luftvejslidelser har været gennemført i begyndelsen af 1990’erne.

Under Statens Videnskabelige Forskningsråd er der iværksat forskningsprogrammer, der omhandler årsagerne til allergi, tidlig forebyggelse af astma og allergi, risikofaktorer for udvikling af allergi hos børn og unge, målemetoder samt miljøprojekter med fokus på indeklima. Vores viden om årsagerne til udvikling af overfølsomhed og allergi og sammenhængen med miljøfaktorer er dog stadig mangelfuld, og der er forsat brug for nye indsatser og opfølgning på dette område.

Nyere dyreeksperimentelle undersøgelser, som blev igangsat under det Strategiske Miljøforskningsprogram har vist at visse hyppigt forekommende kemikalier (for eksempel nogle plastblødgørere), der ikke i sig selv er allergifremkaldende, kan øge den allergifremkaldende effekt af kendte allergener (adjuvant effekt).

3.3 Kræft

Antallet af kræfttilfælde er stigende. De væsentligste årsager til denne udvikling er livsstilsændringer og voksende gennemsnitsalder hos befolkningen. Men også miljøfaktorer medvirker til at øge risikoen for udvikling af kræft.

Flere ældre og en livsstil, der medfører en større risiko for udvikling af kræft, er de væsentligste årsager til det stigende antal kræfttilfælde. Også miljøfaktorer påvirker hyppigheden af kræftsygdomme. Sundhedsstyrelsen anslår i den nationale kræftplan fra 2000, at knapt 10 % af det samlede antal kræfttilfælde forårsages af velkendte miljøfaktorer, især sollys, radon og ultrafine partikler i luften. På baggrund af kendskab til arbejdsmiljøfaktorer, som med sikkerhed er dokumenteret at kunne være kræftfremkaldende hos mennesker, er det vurderet, at 500 arbejdsrelaterede kræftsygdomstilfælde om året kunne have været forebygget¹⁵. Beskæftigelsesministeriet anslår, at antallet af arbejdsrelaterede kræftsygdomme er mindst 1.000 om året. I dette tal er taget højde for alle de stoffer, arbejdsprocesser og jobs, som WHO’s internationale kræftforskningsinstitut har vurderet som sikre, sandsynlige eller muligvis kræftfremkaldende hos mennesker.

Årsagerne til kræftudvikling er mange og forskelligartede. Udvikling af kræft er ofte et resultat af et samspil mellem flere forskellige faktorer. Entydige sammenhænge mellem årsag og virkning kendes ofte ikke, hverken i forhold til det enkelte kræfttilfælde eller når den samlede udvikling i antallet af kræfttilfælde skal forklares. Ud fra vores nuværende viden skønnes, at en effektiv indsats både med hensyn til levevilkår og livsstil vil kunne forebygge ca. halvdelen af tilfældene.

Indånding af fine og ultrafine partikler fra luftforurening og indånding af radon (en radioaktiv gas, der findes overalt i undergrunden) i indeklimaet øger risikoen for udvikling af lungekræft – sidstnævnte især for rygere. Kemikalier i fødevarer, forbrugerprodukter og vore omgivelser øger i en række tilfælde risikoen for udvikling af kræft. Stoffer med hormonforstyrrende effekter er under mistanke for at være en del af årsagen til stigningen i hormonrelaterede kræftsygdomme som brystkræft, prostatakræft og testikelkræft (se afsnit 3.5). Nedbrydningen af ozonlaget fører til øget ultraviolet stråling, som øger risikoen for udvikling af hudkræft. Mikrobiologisk forurening af fødevarer kan øge risikoen for udvikling af kræft, fordi for eksempel nogle svampe danner kræftfremkaldende stoffer, som vi indtager med maden. Stegemutagener, nitrosaminer, akrylamid, PAH’er og andre kemiske stoffer, som dannes under tilberedning af fødevarer, har også indflydelse på kræftrisikoen.

Effekterne af indsatsen mod kræftfremkaldende miljøfaktorer viser sig ofte først efter mange år. En af årsagerne er blandt andet, at der for en række miljørelaterede kræftsygdomme går fra 10 til 50 år fra udsættelse for sygdomsfremkaldende miljøfaktorer, til sygdommen viser sig og kan registreres.

Status

Udsættelse for kendte kræftfremkaldende stoffer via fødevarer, forbrugerprodukter og arbejdsmiljøet antages at være faldet efter mange års systematisk arbejde med at opspore kræftfremkaldende stoffer og kortlægge og regulere anvendelse og dannelse af disse stoffer. Det er nu et krav, at kemikalier med disse egenskaber skal være forsynet med advarsler på etiketten, og at de kun må forekomme i ganske små mængder i kemiske produkter, der er beregnet til almindelige brugere.

Antallet af kræftfremkaldende stoffer kendes ikke, men IARC¹⁸ har indtil videre vurderet, at ca. 25 arbejdsprocesser og ca. 360 kemiske stoffer eller blandinger af kemiske stoffer er kræftfremkaldende eller muligvis kræftfremkaldende for mennesker. I EU-regi er 945 kemiske stoffer (inklusiv kul- og olieafledte stoffer) blevet klassificeret og mærket for kræftfremkaldende egenskaber. Herudover er der i arbejdsmiljøsammenhæng gjort en stor indsats for at substituere kræftfremkaldende stoffer, og der er iværksat en kampagne, der skal nedbringe anvendelsen af kræftfremkaldende kemikalier generelt.

En EU-strategi er fastlagt for hormonforstyrrende stoffer, og der arbejdes i EU med at indarbejde de hormonforstyrrende effekter i kemikaliereguleringen. En lang række stoffer med hormonforstyrrende effekter er allerede fjernet fra markedet.

Stoffer med ozonlagsnedbrydende effekter er under udfasning. På længere sigt skulle det genoprette atmosfærens beskyttelse mod den kræftfremkaldende ultraviolette stråling fra solen.

I bygningsreglementerne stilles der nu krav om lufttætte bygningskonstruktioner mod undergrunden for at forebygge radon i indeklimaet, men mange danske enfamiliehuse har stadig et højere indendørs radonniveau end ønskeligt, se afsnit 4.9 Stråling.

Vores viden om årsagerne til udvikling af kræftsygdomme og sammenhængen med miljøfaktorer er er dog stadig sparsom.

Der er bevilget 5.8 mill. kr. forskningsmidler til et større forskningsprojekt, der har til formål at undersøge dannelsen og forekomsten af acrylamid i fødevarer med henblik på at kunne styre og reducere dannelsen af acrylamid under produktionen af fødevarer samt informere forbrugerne om, hvordan de bedst muligt kan reducere indholdet af acrylamid i fødevarer, som tilberedes i hjemmet. Projektet løber frem til 2006.

3.4 Reproduktionsskader (skader på forplantningen)

Skader på forplantningen betyder blandt andet nedsat evne til at få børn, forekomst af misdannelser hos nyfødte og udviklingsskader senere i livet. Miljøfaktorer medvirker til at skade forplantningen. Ioniserende stråling og nogle kemikalier skader direkte forplantningsorganerne og fostret. Nogle kemikalier kan forstyrre hormonsystemet og derved medføre skader på forplantningen. På længere sigt kan der være tale om et meget væsentligt samfundsproblem.

Påvirkning fra miljøfaktorer har særlig betydning i fostertilstanden og de første leveår, da man er særlig følsom i disse perioder. De første 3 måneder af graviditeten, hvor alle organerne dannes, er den mest følsomme periode, hvor der er størst risiko for misdannelser. Det er især problematisk, fordi mange kvinder ikke på dette tidspunkt ved, at de er gravide og derfor har svært ved at beskytte sig mod udsættelse for miljøfaktorer. Udvikling af nervesystemet sker løbende gennem resten af graviditeten og i barneårene. Det medfører derfor en særlig følsomhed for påvirkning af nervesystemet i en væsentlig længere periode.

Omfanget af og udviklingen i antallet af skader på forplantningsevnen og på afkommet kendes ikke præcist. Men antallet af ufrivilligt barnløse har været stigende i de senere år. Ca. 5% af alle nyfødte i dag kommer til verden ved hjælp af en eller anden form for kunstig befrugtning. Videnskabelige undersøgelser i ind- og udland viser, at sædkvaliteten i en række vestlige lande er faldet væsentligt siden anden verdenskrig - et fald der ser ud til at fortsætte. Antallet af børn, der fødes med misdannelser eller andre skader, er ikke samlet opgjort, men i forbindelse med problematikken om hormonforstyrrende stoffer er der blandt andet peget på en stigning i antallet af drengebørn, der fødes med eller udvikler skader på kønsorganerne, samt den meget høje forekomst af brystkræft hos kvinder og testikelkræft hos mænd i Danmark.

Årsagerne til barnløshed kan være mange, herunder også genetiske årsager. En af hovedårsagerne er dårlig sædkvalitet, som kan være en følge af forskellige livsstils- og miljøfaktorer. Der er ingen sikker viden om årsagerne til den faldende sædkvalitet og den mulige stigning i antallet af skader på drenges kønsorganer, men der er en række indikationer af, at miljøfaktorer kan være en medvirkende årsag.

Udsættelse for kemikalier i fødevarer, forbrugerprodukter, i arbejdsmiljøet og vore omgivelser øger i en række tilfælde risikoen for skader på forplantningen. Nogle kemikalier og ioniserende stråling skader direkte forplantningsorganerne, og kan for eksempel medføre nedsat eller ødelagt sædproduktion eller skader på arveanlæggene. Andre kemikalier kan trænge igennem fosterhinden og skade fostret direkte, for eksempel ved at ødelægge synsnerven. Kemikalier kan også opkoncentreres i modermælken og derigennem skade barnets udvikling. Endelig har nogle kemikalier vist sig at kunne forstyrre hormonsystemets normale funktion hos dyr. Da hormonsystemerne hos dyr ligner menneskers, har opmærksomheden derfor i særlig grad været rettet mod kemikalier med denne egenskab.

Resultatet af indsatsen for at begrænse påvirkningen fra miljøfaktorer, der skader forplantningen, viser sig ofte først efter mange år, blandt andet fordi skader på forplantningsevnen, der sker i fostertilstanden, ofte først konstateres efter 20-30 år.

Status

Udsættelse for kemikalier, som allerede vides at være skadelige for forplantningen via fødevarer, forbrugerprodukter og arbejdsmiljøet, er mindsket efter mange års systematisk arbejde med at opspore, kortlægge og regulere anvendelse og dannelse af disse kemiske stoffer. Det er nu et krav, at kemikalier med disse egenskaber skal være forsynet med advarsler på etiketten, og at de kun må forekomme i ganske små mængder i kemiske produkter beregnet til almindelige brugere. I EU-regi er 131 kemiske stoffer ud af ca. 7.000 klassificerede stoffer og stofgrupper blevet klassificeret og mærket for reproduktionsskadende egenskaber i henhold til gældende kriterier. Herudover er udsættelse for disse stoffer i arbejdsmiljøet blevet yderligere mindsket ved hjælp af substitutionsprincippet. Der er gjort en særlig indsats over for gravides eksponering for kemiske stoffer på arbejdspladsen.

En EU-strategi er fastlagt for hormonforstyrrende stoffer, og der arbejdes i EU med at indarbejde de hormonforstyrrende effekter i kemikaliereguleringen. En lang række stoffer med hormonforstyrrende effekter er allerede fjernet fra markedet.

Vores viden om omfanget af og udviklingen i antallet af skader på forplantningen er begrænset. I årene 1963-1994 blev medfødte misdannelser anmeldt til Sundhedsstyrelsen. Fra 1995 indgår misdannelser i den løbende registrering i Landspatientregistret. Der er ikke på landsplan nogen samlet opgørelse og beskrivelse af antallet af børn, der fødes med misdannelser, eller som senere udvikler skader, der kan henføres til påvirkning i fostertilstanden. I den store igangværende undersøgelse "Bedre Sundhed for Mor og Barn" er der enestående muligheder for at belyse sammenhængen mellem påvirkninger i fosterlivet og senere helbredseffekter.

Vores viden om årsagerne til faldende sædkvalitet, misdannelser og andre skader hos børn og sammenhængen med miljøfaktorer er stadig sparsom.

3.5 Hormonforstyrrende effekter

Stigning i antallet af hormonrelaterede kræftsygdomme hos begge køn og faldende sædkvalitet hos mænd mistænkes for at have en sammenhæng med udsættelse for kemikalier med hormonforstyrrende egenskaber. Hvis denne mistanke er rigtig, og udviklingen fortsætter, har det bekymrende perspektiver for fremtiden.

Hormonforstyrrende stoffer er en samlebetegnelse for kemikalier, som kan forstyrre hormonsystemets funktion hos mennesker og dyr, og på den måde medføre skader hos dem eller deres afkom. Hormonforstyrrende effekter er ikke et selvstændigt effektområde. Der er tale om virkningsmekanismer, der gennem påvirkning af hormonsystemet kan føre til mange forskellige typer af effekter. Det særlige ved hormonforstyrrende stoffer er, at de påvirker et fintfølende system, hvor selv påvirkning med meget små doser fører til effekter. Stofferne påvirker ikke kun forplantningssystemet og symptomer/sygdomme, som normalt påvirkes af de forskellige kønshormoner, men de kan også forstyrre andre hormoner, for eksempel skjoldbruskkirtelhormonet, som bl.a. har betydning for væksten.

Der er påvist en sammenhæng mellem udsættelse for hormonforstyrrende stoffer og kønsforstyrrelser hos dyr. Der er derfor mistanke om, at stofferne også kan påvirke hormonsystemets funktion og medføre sundhedsskadelige effekter hos mennesker.

Stigningen i forekomsten af brystkræft, testikelkræft, prostatakræft, faldende sædkvalitet, manglende nedstigning af testiklerne i pungen og udmunding af urinrøret på penis’ underside er effekter, som kan sættes i forbindelse med forstyrrelser i hormonsystemet, men der findes ingen beviser for, at effekterne skyldes udsættelse for hormonforstyrrende stoffer i vores omgivelser. Ud over sundhedsskadelige effekter som kræft og skader på forplantningen, kan påvirkning af hormonsystemet også føre til skader på immunsystemet og nervesystemet.

Udsættelse for hormonforstyrrende stoffer er især problematisk for børn og gravide, fordi påvirkning i følsomme udviklingsperioder gør barnet og fostret særligt sårbart. Og resultatet af denne påvirkning vil muligvis først vise sig op til flere årtier senere.

De vigtigste kilder til udsættelse for hormonforstyrrende kemikalier antages at være fødevarer, dels som følge af det naturlige indhold af planteøstrogener, dels i form af forurening af fødevarerne med kemikalier, der ophobes i miljøet og således ender i vores fødevarer. Andre vigtige kilder kan være forbrugerprodukter som kosmetik og legetøj, forbrændingsprocesser og spildevandsudledninger.

Status

Der mangler fortsat viden om, hvorvidt udsættelse for hormonforstyrrende stoffer via forureninger, forbrugerprodukter og gennem kostens naturlige indhold af planteøstrogener medfører skadelige effekter hos mennesker.

Der er også behov for mere grundlæggende forskning, der kan skabe større forståelse for mekanismerne bag de hormonforstyrrende effekter med særlig vægt på reproduktionsskader og udvikling af kræft. Endelig er der behov for større viden om, i hvor store mængder de hormonforstyrrende stoffer forekommer i miljøet, hvordan vi udsættes for dem, og hvilke mængder forskellige befolkningsgrupper udsættes.

I dag findes der ikke standardiserede testmetoder til påvisning af hormonforstyrrende effekter. Der skal derfor udvikles testmetoder og kriterier til at kunne forudsige alle de hormonforstyrrende effekter, et stof kan medføre.

EU har en strategi for hormonforstyrrende stoffer. Strategien fokuserer på behovet for yderligere forskning, internationalt samarbejde, oplysning af befolkningen og en politisk indsats. Strategien er bygget op med en række tiltag på kort, mellemlangt og langt sigt. Som indsats på kort sigt er udarbejdet en prioriteret liste med 553 stoffer, der skal undersøges yderligere for deres effekter på hormonsystemet. Et centralt led i strategien er at udvikle nye testmetoder og fastlægge en testningsstrategi til at udpege hormonforstyrrende stoffer.

Regeringen arbejder ud fra en 3-strenget strategi overfor de hormonforstyrrende stoffer, nemlig udvikling og videnopbygning, handlingsorienterede undersøgelser og regulering.

Miljøstyrelsen støtter udvikling af testmetoder til at forudsige effekter på menneskers sundhed og miljøet via midler på finansloven 2002-2004. Metodeudviklingen sker i internationalt samarbejde og indgår i OECD’s testmetodeudviklingsprogram.

Miljøstyrelsen har undersøgt den eksisterende nationale og internationale viden om forekomsten af hormonforstyrrende stoffer i spildevand og deres effekter på fisk i vandløb med henblik på at fastlægge, hvilken indsats der er nødvendig i forhold til den konstaterede forekomst af tvekønnede fisk i 2 danske vandløb.

Miljøstyrelsen har reguleret en række stoffer, som nu mistænkes for at have hormonforstyrrende effekter. Udgangspunktet for reguleringen har været de skadelige effekter, som stofferne har vist i dyreforsøg, men ikke om disse skyldes en hormonforstyrrende virkningsmekanisme. Som eksempler kan nævnes nonylphenolerethoxylater, der er begrænset ved frivillige aftaler, og phthalater, som er forbudt at anvende i legetøj og børneartikler til helt små børn.

Miljøministeriet har i 2002 udarbejdet en pjece, der er rettet mod forbrugerne, med lettilgængelig information om, hvad hormonforstyrrende stoffer er, hvilke effekter de kan have, og om hvordan og hvor man kan blive udsat for stofferne.

3.6 Skader på nervesystemet

Påvirkning af nervesystemet fører ofte til meget komplekse skadevirkninger. Vi har fået mere viden om konsekvenserne af udviklingsskader i nervesystemet hos børn og om aldersbetinget svækkelse af nervesystemet hos ældre. En række miljøfaktorer kan have indflydelse på nervesystemets udvikling og funktion. For eksempel er det velkendt, at visse opløsningsmidlers kan have skadelige effekter, men efter en målrettet indsats over for disse er beskyttelsesniveauet øget betydeligt gennem de seneste årtier. På andre områder er vores viden mere begrænset. Det tyder for eksempel på, at hormonforstyrrende stoffer kan medføre skader på nervesystemet.

Nervesystemskadende stoffer kan medføre sundhedsskadelige effekter specielt under dannelsen af nervesystemet, men også ved direkte påvirkning af nervesystemet, herunder påvirkning af de aldersbetingede degenerative forandringer. Påvirkninger i fostertilstanden eller den senere udvikling kan føre til mental retardering, autisme, DAMP og indlæringsvanskeligheder.

I de senere år har vi fået mere viden om nervesystemets udvikling. Samtidig har nye metoder til at påvise nervesystemskader betydet, at omfanget af udviklingshæmning hos børn er blevet mere åbenlys²². Forekomsten af skaderne er ikke kendt i Danmark. Den stigende levealder har desuden medført et øget antal mennesker med såkaldt aldersbetingede sygdomme i nervesystemet. Det nøjagtige omfang kendes ikke, men der kan ikke være tvivl om, at miljøfaktorer påvirker hyppigheden af disse tilstande og sygdomme i nervesystemet.

Det kraftige fald i antallet af anmeldte hjerneskader som følge af udsættelse for opløsningsmidler i arbejdsmiljøet, er et resultat af en målrettet indsats over for opløsningsmidler i arbejdsmiljøet.

Viden om konkrete kemiske stoffers nervesystemskadende effekter stammer i dag i høj grad fra erfaringer fra arbejdsmiljøet, men effekterne kan være meget vanskelige at påvise. Metoder er under udvikling, så man nu også i højere grad kan påvise sådanne effekter i dyreforsøg.

Et stigende antal kemiske stoffer formodes at kunne fremkalde udviklingsforstyrrelser, som også kan omfatte dårlig koncentrationsevne, forsinket motorisk udvikling samt udvikling af sprog, hukommelse og andre færdigheder. Skader, som er sket under nervesystemets udvikling i fostertilstanden, har tendens til at være varige skader, og de vil derfor have betydning for hele livsforløbet.

Årsagerne til udviklingsskader er dårligt udforskede, men der er formodentlig tale om et samspil mellem flere faktorer. I amerikanske undersøgelser er det vurderet, at omkring 3% af de eksisterende udviklingsskader kan være en direkte følge af miljøbetinget udsættelse for kemiske stoffer, mens yderligere omkring 25% kan skyldes samspil mellem arv og miljø. Dette kan meget vel være en undervurdering på grund af utilstrækkelig viden om årsagsfaktorerne.

Stoffer som bly, methylkviksølv og PCB vides med sikkerhed at skade udviklingen af nervesystemet. Herudover kendes i størrelsesordenen 150 kemiske stoffer, herunder flere opløsningsmidler, som kan medføre andre skader på nervesystemet. Dyreforsøg tyder på, at fostre og børn er langt mere sårbare over for kemiske stoffer, der kan påvirke nervesystemet, og at det samlede antal stoffer, der er skadelige for mennesker, er langt større end hidtil antaget. I denne sammenhæng er man i dag også opmærksom på, at stoffer med hormonforstyrrende effekter kan medføre skader på nervesystemet.

Vi har kun lidt viden om miljøfaktorers betydning for sygdomme, der nedbryder nervesystemet og medfører forøgede aldringseffekter.

Det kan være meget vanskeligt at påvise nervesystemskadende effekter og at finde en årsagssammenhæng. Forskningen på disse felter vanskeliggøres af, at effekterne først ses på længere sigt, ligesom også gevinsten ved forbedret forebyggelse ofte først viser sig efter mange år. Dette fører givetvis til en betydelig undervurdering af sammenhængene.

Status

Udsættelse for kendte nervesystemskadende stoffer via fødevarer, forbrugerprodukter, arbejdsmiljøet og det ydre miljø formodes at være faldet ikke mindst som følge af forebyggende indsats i arbejdsmiljøet samt forbud og anvendelsesbegrænsninger for en række stoffer med disse effekter.

Inden for arbejdsmiljøområdet er der gjort en stor indsats for at begrænse brugen af og erstatte nervesystemskadende stoffer med andre mindre skadelige stoffer. Området er fortsat et indsatsområde for Arbejdstilsynet i handlingsprogrammet Rent Arbejdsmiljø 2005.

Indførelsen af blyfri benzin har medført en betydelig reduktion af befolkningens udsættelse for bly. For bly findes tal fra begyndelsen af 1990'erne, der viser et fald i blodkoncentrationen til omkring en tredjedel af niveauet før indførelsen af blyfri benzin. Der er også indført et mere generelt forbud mod både bly og kviksølv, hvilket formentlig allerede har ført til nedsat udsættelse for disse.

Forbud mod anvendelse af PCB har medført fald i koncentrationen i modermælk og dermed en nedsat udsættelse af spædbørn²³.

Danmark har ført en aktiv indsats for, at der i højere grad tages hensyn til nervesystemskadende effekter i forbindelse med EU's klassificering af kemiske stoffer, og der er gjort et stort arbejde for at forbedre testmetoder til at påvise disse effekter. Ny viden om opløsningsmidlers effekt på hørelse og syn peger på, at visse opløsningsmidler kan være skadelige ved lavere niveauer end hidtil antaget og i kombination med fysiske faktorer som støj.

I fødevarer er der grænseværdier for indhold af for eksempel kviksølv og bly. For at reducere effekterne af kviksølv, har Fødevaredirektoratet i februar 2002 formuleret et kostråd til gravide og ammende kvinder om at spise fisk med omtanke, fordi store rovfisk sidst i fødekæden kan indeholde kviksølv i koncentrationer, som mistænkes for at kunne have en sundhedsskadelig effekt for fosteret.

3.7 Infektionssygdomme

Mange mennesker rammes hvert år af infektionssygdomme, men det er kun en lille del af disse sygdomme, der skyldes miljøfaktorer. Smittekilden kan i det enkelte tilfælde være vanskelig at finde.

Infektionssygdomme, hvor smitten er sket gennem fødevarer eller vand, skønnes årligt at ramme 80.000-120.000 mennesker i Danmark, idet antallet af faktiske sygdomstilfælde vurderes at være 10-20 gange større end de cirka 8.000 tilfælde, der er registreret.

Indsatsen mod de miljørelaterede infektionssygdomme skal ses i sammenhæng med regeringens indsats mod sygdomsfremkaldende bakterier i fødevarer (Salmonella, Campylobacter mv.), som er omfattet af en række allerede eksisterende strategier.

Infektionssygdomme, som skyldes indtagelse af forurenet drikkevand eller badevand, og som typisk medfører diarré, kan være forårsaget af bakterier som Campylobacter, Salmonella og vira eller parasitter som Giardia og Cryptosporidium. Forurening af drikkevand kan skyldes utætheder på vandværket eller i ledningsnettet, mens forurening af badevand normalt stammer fra urenset spildevand. Bakterien Pseudomonas aeruginosa, der kan vokse i varmtvandsbassiner og spabade med en vandtemperatur på 30-40 ⁰C, giver anledning til øre-, øjenbetændelse og eksem. Vibrio vulnificus, der opformerer sig i havbadevand, når vandtemperaturen er over 20 ⁰C, kan forårsage sårinfektioner ved kontakt med vandet. Blågrønalger, der findes i badevand ved overskud af næringssalte, kan give hudirritation og diarré.

Legionærsygdommen (alvorlig form for lungebetændelse) og Pontiacfeber (en influenza-lignende sygdom) skyldes legionella-bakterien, som findes i mange varmtvandssystemer, hvor temperaturen ikke holdes tilstrækkelig højt, det vil sige over 50 ⁰C. Smittekilden er vandsystemer med kraftig dannelse af forstøvet vand (aerosoler), som for eksempel brusebade, spabade eller ventilationsanlæg, og smitten sker ved indånding af aerosoler.

Kraftig vækst af bakterier, svampe og alger i befugtningsanlæg, som er etableret i forbindelse med luftkonditioneringsanlæg, kan forårsage betændelse i lungevæv.

Ved affaldshåndtering og arbejde med spildevand kan der opstå problemer med spredning af bakterier, vira og parasitter. Direkte kontakt med spildevandet eller aerosoler, som blandt andet kan indeholde sundhedsskadelige mikroorganismer, kan være årsag til mave- og tarminfektioner, og der kan bl.a. være risiko for infektion med Hepatitis A (smitsom leverbetændelse).

Slam er med den nuværende kombination af behandling og anvendelsesrestriktioner ikke årsag til infektionssygdomme.

For luftbårne sygdomme er pladsforhold kombineret med mangelfuld udluftning i rum med mange mennesker af stor betydning for smitterisikoen. Herudover har de hygiejniske forhold betydning, især håndvask, fordi de fleste sygdomme smitter gennem hændernes kontakt med forurenede genstande, forurenede fødevarer samt forurenet vand og jord (direkte og indirekte kontaktsmitte).

Når der forekommer mikrobiel forurening, vil der ofte være tale om en akut forurening. Folk vil i første omgang blive opfordret til at tage forholdsregler, for eksempel at koge forurenet drikkevand eller at undlade at bade steder, hvor badevandskvaliteten er forringet.

Status

Bekæmpelse af infektionssygdomme var en af de første vigtige målsætninger i miljø- og sundhedspolitikken. For eksempel er en sikker håndtering af spildevand vigtig for at undgå spredning af alvorlige sygdomme som kolera og dysenteri, der var meget udbredte i tidligere århundreder.

At sikre et højt beskyttelsesniveau i forbindelse med indhold af mikroorganismer i vand og slam og dermed forhindre mikrobiologisk forårsagede sygdomme er stadig en vigtig målsætning og er fastlagt i de krav, der stilles i forhold til indholdet af mikroorganismer i vand og i slam. Det vurderes med den kendte viden at være tilstrækkelig højt.

Udspredning af fortyndet gylle med vandingskanoner, hvorved der dannes aerosoler, som indeholder sygdomsfremkaldende bakterier, indebærer, at mennesker og dyr kan blive smittet med sygdomme. Udbringning af flydende husdyrgødning eller flydende husdyrgødning blandet med vand må ikke ske med vandingskanon, gældende fra 1. august 2002.

For at reducere risikoen for Legionella-bakterier i bygningers vandinstallationer har Erhvervs- og Boligstyrelsen strammet lovgivningen på området. I norm for vandinstallationer er angivet, at temperaturen i en varmtvandsbeholder skal være mindst 60 ⁰C og mindst 50 ⁰C ved fjerneste taphane. Hvis installationen opfylder disse krav, vurderes Legionella ikke at udgøre et problem for sundheden.

Beskyttelsesniveauet i forhold til mikrobiologisk forårsagede erhvervssygdomme er fastsat i arbejdsmiljølovgivningen. Der er krav om, at risikoen for at blive udsat for biologiske agenser under arbejdet skal vurderes som en del af virksomhedernes arbejdspladsvurdering (APV). Desuden er der regler for arbejde med biologiske agenser i laboratorier og produktioner og om arbejde med genetisk modificerede organismer.

Endvidere er der krav om, at kloakarbejdere skal vaccineres mod tetanus og polio, og at arbejdsgiveren skal tilbyde de ansatte vaccination, hvis der foreligger særlig smittefare for en bestemt sygdom. Sundhedsstyrelsen anbefaler i samarbejde med Arbejdstilsynet, at visse personalegrupper vaccineres mod Hepatitis B.

Selv om der er stor viden om sygdomstilfælde forårsaget af bakterier som for eksempel Salmonella, Campylobacter og Legionella, er disse mikroorganismers økologi og forekomst i naturen kun dårligt kendt, ligesom miljøets betydning som kilde til infektion med patogener fra "jord til bord fødekæden" ikke er belyst. Desuden er der behov for flere data og mere viden om parasitter, for eksempel Giardia og Cryptosporidium, og om vira, for at afdække hvor og i hvilke koncentrationer de forekommer og at få udviklet praktiske metoder til at påvise organismerne.

For en række områder (for eksempel i drikkevand, bassinvand og badevand) foretages der løbende overvågning af niveauet for specifikke sygdomsfremkaldende organismer, men der er til stadighed brug for at vurdere, om der måles for de relevante/aktuelle organismer.

Begrænsningen i brugen af antibiotiske vækstfremmere har reduceret forekomsten af antibiotikaresistente bakterier i husdyr og fødevarer. Imidlertid er betydningen af det reducerede forbrug på forekomsten af resistente bakterier i naturen, for eksempel landbrugsjord, ukendt. Der er heller ikke viden om effekten af den udbredte tilsætning af tungmetaller (primært kobber og zink) til husdyrfoder. Antibiotika- og metalresistensgener er ofte tæt forbundne, og der er behov for viden om tilstedeværelsen af naturligt forekommende resistente bakterier i naturen og deres betydning for spredningen af resistensgener til sygdomsfremkaldende bakterier.

3.8 Høreskader og støjbetingede sundhedseffekter

Støj er til gene for mange mennesker. Arbejdsmiljøet er den væsentligste kilde til støjbetingede høreskader, men nogle kemikalier kan også skade hørelsen. Støj kan øge stressbelastningen og forhøje risikoen for hjerte- og kredsløbslidelser.

Støj har en række meget forskelligartede sundhedseffekter, som spænder fra høreskader til stressrelaterede sygdomme. 10 - 15% af den danske befolkning har en høreskade. Hjerte- og kredsløbssygdomme og andre stressrelaterede lidelser er folkesygdomme. Hjerte- og kredsløbslidelser omtales i afsnit 3.9.

Udsættelse for høje støjniveauer er den vigtigste eksterne årsag til høreskader. En mindre andel af høreskaderne er medfødte, mens en stigende andel skyldes høj alder. Infektioner i mellemøret samt kvæstelser af hovedet er andre vigtige årsager. Dertil kommer, at en række kemiske stoffer som visse tungmetaller, organiske opløsningsmidler og visse lægemidler er kendt eller mistænkt for at forårsage høreskade ved udsættelse for relativt høje niveauer eller øge ørets sårbarhed over for støjpåvirkninger. Effekterne kan for eksempel opstå på grund af skader på nervesystemet.

Længerevarende udsættelse for et højt støjniveau på 80 dB og derover kan give høreskader. Jo højere støjniveauet er, desto kortere tids udsættelse for støj fører til høreskader.

Ulykker, der pludseligt udsætter øret for en meget høj lydpåvirkning, kan også skade hørelsen. Skader på hørelsen som følge af støj skyldes primært beskadigelse af de hårceller i det indre øre, som overfører lydimpulserne til nervesystemet. Hårcellerne i det indre øre er generelt meget følsomme for ekstern påvirkning og kan også beskadiges som følge af udsættelse for en række kemikalier, der påvirker hårcellernes funktion. Skaderne på det indre øres hårceller er oftest varige. Konsekvensen er i første række nedsat hørelse, men kan også være permanent susen for ørerne (tinnitus).

Støjbelastninger, der giver høreskader, findes primært i industrien. Men støjniveauet i børnehaver og fritidshjem kan være så højt, at det ligger i grænseområdet for udvikling af høreskader.

Støjbelastninger, der er lavere end 80 dB, vil kun føre til høreskader hos ganske få, men er generende. Lavfrekvent støj opleves som særligt generende. Støjgener kan medvirke til udvikling af stress. Irritabilitet, træthed, hovedpine, øget puls og øget blodtryk er følgevirkninger af stress på kort sigt. Varigt forhøjet blodtryk, hjertekarsygdomme og psykiske lidelser er følgevirkninger af langvarig udsættelse for stressende støj. Støjbelastede miljøer medfører også koncentrationsbesvær og øger risikoen for ulykker. Endelig er der en række undersøgelser, der peger på, at støjbelastede væresteder kan forsinke børns mentale udvikling, blandt andet fordi deres indlæringsevne forringes.

Der er store individuelle forskelle på menneskers følsomhed for støj. Det gælder både for hvornår der opstår skader på hørelsen, og det gælder stress og stressrelaterede sygdomme. Børn anses for at være en særlig sårbar/udsat gruppe, fordi støj og støjbetingede sundhedseffekter kan sætte deres naturlige udvikling tilbage.

Status

Status for den støjrelaterede indsats beskrives i afsnit 4.8 om støj.

3.9 Andre effekter

Miljøfaktorer kan medvirke til, at der opstår andre sundhedsskadelige effekter og gener. Livstilsfaktorer er den helt overvejende årsag til den store forekomst af hjerte-kar-sygdomme, men miljøfaktorer kan også være en medvirkende årsag. Stressrelaterede sygdomme, lugtgener og effekter, som vi ikke har nogen præcis viden om, kan skyldes påvirkning fra miljøfaktorer. Der synes at være tegn på nye sygdomsfænomener, som opstår for eksempel ved udsættelse for kemikalier i meget lave doser og dufte eller lugte, der normalt ikke anses for at være problematiske. Sundheds- skadelige effekter af flere forskellige påvirkninger på samme tid (kombinationseffekter) er ikke kendte.

Hjerte-kar-sygdomme er udbredte i befolkningen. Hvor mange tilfælde, der er forårsaget af eller forværret som følge af udsættelse for miljøfaktorer, er ikke kendt. Antallet af stressrelaterede sygdomme som følge af udsættelse for støj er også ukendt.

Udsættelse for partikler og bly kan medføre en forværring af hjerte-kar-sygdomme. Bly kan føre til en stigning i blodtrykket, hvilket kan medvirke til hjerte-kar-sygdomme. Den øgede dødelighed, der tilskrives fine og ultrafine partikler, menes også at være relateret til blandt andet akut forværring af hjerte-kar-sygdom med udløsning af blodprop. Udsættelse for støj kan føre til stressrelaterede sygdomme.

Et stigende antal mennesker oplever uspecifikke sygdomssymptomer, der klart forringer deres livskvalitet. Et stort antal mennesker føler sig kraftigt generet af lugte og dufte, og mange får direkte symptomer ved udsættelse for lugte, dufte, smag eller andre kemikalier i luften i meget små mængder. Der findes ikke danske undersøgelser, der belyser problemets omfang, men amerikanske læger anslår, at ca. 4% af den nordamerikanske befolkning er ramt af sådanne uspecifikke sygdomssymptomer.

Symptomerne er meget forskelligartede og kan variere fra for eksempel træthed og irriterede slimhinder i øjne, næse og hals, hovedpine og til hukommelses- og indlæringsbesvær, åndedrætsbesvær og depressioner. Hos nogle personer kan det føre til et kronisk forløb, der kan være svært invaliderende. I forløbet kan udsættelse for selv ganske små koncentrationer, der normalt ikke anses for at kunne være biologisk aktive, medføre symptomer, som typisk aftager eller forsvinder, når udsættelse for det kemiske stof ophører. Det er ikke alle personer, som er udsat for den samme påvirkning, der får symptomer.

Årsagen til forekomsten af uspecifikke sygdomssymptomer kendes ikke. En øget følsomhed kan være et resultat af påvirkninger af vores immunsystem, for eksempel som følge af den massive udsættelse for kemikalier i de sidste 40-50 år. Påvirkning af immunsystemet kan føre til mange forskellige symptomer, der tilsyneladende er uforklarlige. Lugt og smag kan i sig selv medføre ubehag, men det er uklart, i hvilket omfang lugt og smag kan udløse effekter. Nogle personer er tilsyneladende særligt følsomme over for udsættelse for en bred vifte af kemiske stoffer selv ved meget lave koncentrationer. Særlig følsomhed over for kemikalier betegnes af nogle som Multiple Chemical Sensitivity syndrom (MCS).

Endelig kan også forskellige kombinationseffekter give uspecifikke symptomer, for eksempel medfører støj nedsat stress-tærskel, ligesom støj øger følsomheden over for organiske opløsningsmidler.

Status

Viden om forskellige miljøfaktorers indvirkning på immunsystemet og betydningen for sundheden er meget begrænset. Viden om kombinationseffekter er også meget begrænset. Samtidig kendes årsagen til forekomsten af de mange tilfælde med uspecifikke sygdomssymptomer ikke.

Forekomsten af uspecifikke symptomer hos befolkningen er usikker. Derfor igangsatte Miljøstyrelsen i første omgang et udredningsprojekt vedrørende MCS, som giver en samlet fremstilling af den nuværende viden og erfaringer med MCS i Danmark og andre lande. På baggrund af den netop offentliggjorte udredning vil Miljøministeriet sammen med Indenrigs- og Sundhedsministeriet vurdere, om der er behov for initiativer på området. Beskyttelse mod lugt og smag indgår i miljøreguleringen. Der stilles krav til virksomheders udslip til luften, så de omkringboende ikke generes af lugt. Jord, der anvendes til følsom anvendelse, for eksempel legepladser og villahaver, må ikke afgive lugt fra forurening, og drikkevand må ikke have lugt eller afsmag. Endvidere må hverken jord eller drikkevand syne forurenet.

Anvendelse af organiske opløsningsmidler på arbejdspladsen og i hjemmet er allerede reduceret gennem regulering i Danmark. Desuden er problematikken om brug af unødvendige kemikalier med i Miljøministeriets indsats vedrørende kemikalier i forbrugerprodukter.

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |