| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Miljø og sundhed hænger sammen

4 Kilder til miljøbetingede sundhedseffekter

4.1 Fødevarer

Fødevarer kan være forurenet med kemikalier, rester af pesticider og andre miljøfaktorer. Disse risikofaktorer kan forebygges og begrænses ved kilden. Sikkerheden ved at bruge pesticider, tilsætningsstoffer og den type veterinærmedicin, der er tilladt i fødevareproduktionen, oppebæres ved hjælp af en godkendelsesprocedure hos myndighederne. Generelt har fødevareproducenterne ansvaret for fødevarernes sikkerhed og kvalitet. Myndighederne skal sikre, at der er god information om fødevarernes sikkerhed og overvåge, at producenterne overholder fastsatte grænseværdier.

Fødevarer kan være en kilde til sundhedsrisici på flere forskellige måder. Livstilsrelaterede kostvaner udgør den største sundhedsrisiko. Det er blandt andet skæv balance i kostens sammensætning og kostvaner med meget fedt og mange kulhydrater. Denne problemstilling er behandlet i regeringsprogrammet 'Sund hele livet', 2002-2010 og er derfor ikke omtalt her. Denne strategi fokuserer på forskellige miljøfaktorers betydning for fødevarernes sikkerhed.

Blandt miljøfaktorer er en række kemikalier, der kan ende som forurening i fødevarer. Der er tale om mange forskellige kemikalier, og de kan ende i fødevarerne på forskellig måde, se faktaboks nedenfor. Da der er tale om mange forskellige stoffer og stofgrupper, kan de have meget forskellige virkninger på sundheden, som beskrevet i afsnit 2.1 og afsnittene om de forskellige sundhedsvirkninger (3.3-3.9).

Forurening af fødevarer med mikroorganismer forårsager formentlig de fleste sygdomstilfælde. Indsatsen i forhold til mikroorganismer er behandlet i en række andre handlingsplaner, for eksempel salmonellahandlingsplanen, og er ikke omfattet af denne strategi.

Kemikalier kan ende som forurening i fødevarer, fordi stofferne findes i jorden, og afgrøderne optager stofferne derfra. Nogle planter optager i særlig grad uønskede stoffer. Udspredning af slam, der indeholder rester af miljøfremmede stoffer på landbrugsjord, kan være en kilde til kemikalier i jorden. En anden kilde kan være brug af handelsgødning, der indeholder tungmetaller (se afsnit 4.6 om jord). En tredje væsentlig kilde er nedfald fra luften. Nedfaldet kan ske langt væk fra udledningen, og specielt for ikke-nedbrydelige stoffer er denne kilde vigtig. Kemiske forureninger i foder, græs og vand optages i fødekæden og ender på den måde i mælkeprodukter, æg og kød. Netop foderstoffer med indhold af kemiske stoffer, eksempelvis dioxin, er der inden for de seneste år kommet mere fokus på.

Også i havmiljøet forekommer der såvel ikke-nedbrydelige kemiske stoffer som langsomt nedbrydelige kemiske stoffer. De kan ophobes i levende organismer og kan på den måde blive opkoncentreret i fødekæden. Det er for eksempel kviksølv, cadmium, klororganiske forbindelser som dioxin og dioxinlignende PCB’er samt tributyltin, som er mulige kilder til forurening af fisk til forbrug og til foderbrug. Det vurderes, at den primære kilde til bekymring er forekomsten af dioxin og andre klororganiske forbindelser i visse dele af Østersøen. Forekomsten af uønskede kemiske stoffer i havmiljøet skyldes for eksempel nedfald fra luften, eksisterende og tidligere udledninger af urenset spildevand og en ophobning i sedimentet på grund af tidligere tilførsler.

En række kemiske stoffer er tilladt til brug i fødevareproduktionen efter vurdering og godkendelse. Det er pesticider, veterinærmedicin og tilsætningsstoffer. Pesticider, der sprøjtes direkte på afgrøderne, kan optages i planten eller være tilbage som rester på overfladen af for eksempel frugt. I rapporten fra det såkaldte Bichel-udvalg er det ud fra analyseresultater skønnet, at befolkningens indtagelse af pesticider primært stammer fra bær, frugt og grønt (84%) og til dels korn og kornprodukter (14%). Den samlede belastning med pesticider er dog estimeret til kun ca. 1% af ADI (Acceptabelt Daglig Indtag). Der kan også forekomme tilsætningsstoffer og aromaer i de fleste typer af forarbejdede varer samt medicinrester i kød og mælk.

Der findes ikke præcise tal for, hvor meget forbrugerne bliver belastet med kemikalieforureninger fra fødevarer. Der findes bedre data for forekomsten af de stoffer, som må anvendes i produktionen. Der er også bedre data for de stoffer, hvor der er fastsat en konkret maksimal grænseværdi, fordi grænseværdierne som regel følges op af kontrolforanstaltninger og overvågningsprogrammer.

Beskyttelsesniveauet varierer for de forskellige typer af kemikalierester. For kemikalier, der må anvendes i fødevareproduktionen, er der et højt beskyttelsesniveau. Det skyldes, at forudsætningen for tilladelsen er, at der ikke må være sundhedsmæssige risici ved normal anvendelse. Det gælder for eksempel for restkoncentrationer af pesticider, veterinærmedicin og tilsætningsstoffer.

For de uønskede naturlige stoffer i fødevarerne er beskyttelsesniveauet varierende. Der er fastsat konkrete grænseværdier for indholdet af en lang række svampegifte (mykotoksiner). Her er beskyttelsesniveauet rimeligt.

For en række stoffer bør beskyttelsesniveauet hæves. Det gælder typisk stoffer som dioxin og dioxinlignende PCB’er med en relativt høj giftighed, som findes overalt i miljøet og derfor også i fødevarerne. Stofferne er absolut uønskede i fødevarerne, men på grund af baggrundsniveauet i miljøet er det svært at blive helt fri for dem. Forbrugere med et højt indtag af fisk fra særligt forurenede havområder kan blive udsat for en belastning over det tolerable niveau.

For nogle stoffer er problemerne kendte. Det gælder for eksempel dioxiner og PCB’er, hvor det skønnes, at danskernes gennemsnitlige indtag ligger på grænsen af det såkaldte Tolerable Daglige Indtag (TDI). Fødevaredirektoratet har eksempelvis for tungmetaller beregnet og vurderet befolkningens belastning på baggrund af analyseresultater. Konklusionen er, at der ikke umiddelbart er anledning til sundhedsmæssige betænkeligheder. For andre stoffer antager Fødevaredirektoratet, at der kan være sundhedsmæssige risici, men på grund af mangel på data kan omfanget ikke opgøres. Dette gælder eksempelvis for PAH’er, bromerede flammehæmmere og organiske klorforbindelser samt organotinforbindelser.

Fødevaredirektoratet vurderer ikke, at der er sundhedsmæssige risici, såfremt forbrugerne spiser varieret. Men forbrugere med ensidig kost, som for eksempel spiser væsentligt større mængder grillmad, fede fisk, røgede eller direkte tørrede fødevarer, kan tilhøre en risikogruppe. Hvis disse personer desuden er udsat for de samme stofgrupper via miljø, arbejdsmiljø eller tobaksrygning, vil risikoen for et højt samlet indtag af stoffer som dioxiner og PAH’er være forøget. Børn og gravide kan også i visse tilfælde have særlige kostmønstre, som kan give et lavere beskyttelsesniveau.

Fremover ses to modsatrettede tendenser. På den ene side arbejder de ansvarlige myndigheder, herunder også EU, for i stadigt stigende omfang at skabe overblik over og regulere forekomsten af uønskede kemikalier i fødevarerne. På den anden side er det klart, at kemikalietrykket gennem de seneste år er øget, og at det kan betyde en stigende forekomst af kemikalier i miljøet og dermed også i fødevarerne.

Genetisk modificerede fødevarer skal godkendes forud for markedsføring. Anvendelse af genmodificerede organismer (GMO'er) i indesluttet produktion, forsøgsudsætninger med GMO'er og dyrkning af genmodificerede afgrøder skal også godkendes. I forbindelse med godkendelsen vurderer Fødevaredirektoratet risikoen for effekter på sundheden parallelt med, at der udføres miljømæssig risikovurdering af Danmarks Miljøundersøgelser.

Status

Ansvaret for fødevarernes sikkerhed hviler på fødevareproducenterne, som skal følge reglerne i fødevarelovgivningen. Heraf fremgår det, at fødevarer ikke må omsættes, hvis de giver anledning til sundhedsrisici.

I Danmark er Fødevareministeriet kontrolmyndighed på fødevareområdet. Fødevareministeriet overvåger forekomsten af en række af de ovennævnte kemikalier i fødevarer. Det er blandt andet pesticidrester, medicinrester, afsmitning fra emballage, tilsætningsstoffer, bly, cadmium, nitrat, PCB’er og andre organiske kemikalier. Den offentlige kontrol skal sikre kvaliteten af producenters og importørers egenkontrol. For eksempel udtages på landsplan årligt ca. 1.500 prøver af frugt, grøntsager og kornprodukter, som undersøges for indhold af pesticider, der overskrider grænseværdierne. Stikprøverne er tilrettelagt som en kontrol af fødevarevirksomhedernes egenkontrol.

Fødevareministeriet har fastsat grænseværdier for restkoncentrationer i fødevarer for en række tungmetaller, pesticider, veterinærmedicin, tilsætningsstoffer, svampegifte (mykotoksiner) og nogle af de kemikalier, der kan afgives fra emballage til fødevarer. En række af disse grænseværdier er fastsat på EU-niveau, for eksempel for tungmetaller og nitrat i grøntsager. For andre stoffer vurderer Fødevareministeriet konkret i enkelte tilfælde, om påviste restkoncentrationer er acceptable ud fra Fødevarelovens generelle bestemmelser.

Anvendelsen af tilsætningsstoffer og veterinærmedicin er harmoniseret i EU, som har fastlagt en positivliste.

Der findes ikke præcise tal for omfanget af forureningen af havmiljøet. Den eksisterende viden giver ikke grundlag for at ændre Fødevaredirektoratets generelle anbefaling om at spise fisk en til to gange om ugen, dog er der en særlig anbefaling til gravide kvinder og børn om visse fisk på grund af kviksølv. Fødevaredirektoratet vurderer, at de positive ernæringsmæssige gevinster ved at spise fisk overstiger risikoen. Det anbefales at veksle mellem fede og magre fisk.

Fødevareområdet, og herunder forurening af fødevarer, reguleres i EU regi, hvor vurdering af de sundhedsmæssige aspekter foregår i den Videnskabelige Komité for Fødevarer. EU-grænseværdier for pesticider fastsættes i henhold til en række direktiver på området efter en komitéprocedure i den Stående Komité for Plantesundhed. I tvivlstilfælde spørges den Videnskabelige Komité for Planter både med hensyn til grænseværdierne og de sundheds- og miljømæssige aspekter af pesticiderne.

I EU er der etableret et samarbejde mellem alle medlemslandene om udveksling af kontrolresultater, som har givet anledning til sundhedsmæssige betænkeligheder. Dette "Rapid Alert System" koordineres af EU-kommissionen, som sørger for, at alle relevante oplysninger hurtigst muligt tilflyder myndighederne i de berørte medlemslande. Medlemslandene har pligt til at følge op på en "rapid alert" fra Kommissionen. Det vil sige, at alle bekymrende fund efterspores med henblik på at finde kilden, så alle forurenede fødevarer kan trækkes tilbage fra markedet. De seneste mere omfattende "rapid alerts" vedrørende nitrofen (forbudt pesticid) og MPA (hormonstof) i foder har vist, at systemet fungerer effektivt og fornuftigt. Det har således været muligt at finde kilden, og at gennemføre en omfattende eftersporing af, hvem der er modtaget de forurenede foderstoffer, og hvor kød, æg og mælk siden er blevet omsat.

Samtidigt foregår der et stort arbejde inden for kemiske forureninger i fødevarer i Codex Alimentarius under FAO/WHO. Danmark er i begge fora en meget aktiv medspiller. Den internationale ekspertkomité JECFA’s (Joint FAO/WHO Expert Committee on Food Additives and Contaminants) vurderinger anvendes internationalt, og har også en stor betydning for vurdering af eventuelle forureninger i fødevarer, der eksporteres fra Danmark (og andre lande).

Pesticider og nogle biocider, der skal anvendes i Danmark, skal forhåndsgodkendes af Miljøstyrelsen. Fødevaredirektoratet fastsætter grænseværdier for pesticidrester i fødevarerne. Godkendelsen bygger på vurdering af en omfattende dokumentation for stoffets sundheds- og miljømæssige egenskaber. Pesticiderne kan således kun godkendes, når der ikke er uacceptable miljø- eller sundhedsmæssige risici.

4.2 Arbejdsmiljø

Mange sundhedsskader i arbejdsmiljøet skyldes udsættelse for kemiske stoffer og fysiske miljøfaktorer som for eksempel støj. Derudover har indeklimaet og i varierende omfang udsættelse for stråling en væsentlig betydning.

Handlingsprogrammet "Rent arbejdsmiljø år 2005" har opstillet syv centrale visioner for at forebygge de mest alvorlige arbejdsmiljøproblemer på tværs af brancher. Forebyggelse af arbejdsulykker, af psykosociale belastninger, af skader som følge af tunge løft og ensidigt arbejde og af belastninger i børn og unges arbejde udgør fire af disse visioner. De øvrige tre er væsentlige i forhold til kemiske stoffer, støj og indeklima:

	Ingen arbejdsbetinget udsættelse for kræftfremkaldende kemiske stoffer og ingen arbejdsbetingede hjerneskader på grund af udsættelse for organiske opløsningsmidler eller tungmetaller.
	Ingen høreskader som følge af støjende arbejde.
	Ingen sygdomme eller alvorlige gener pga. dårligt indeklima på arbejdspladsen.

Indsatsen for et bedre arbejdsmiljø vil i de kommende år være koncentreret om at gennemføre de 7 visioner. Til en konkretisering af den forebyggende indsats har Arbejdsministeriet i 1999 og 2001 udpeget særligt farlige jobgrupper og særligt belastede brancher, hvor der i perioden 2001-2004 skal gennemføres en lang række aktiviteter.

Kvinder og mænds forskellige helbred kan blandt andet skyldes forskelle i arbejdsmiljø og livsstil, men også biologiske forskelle har en betydning. I udpegningen af de særligt belastede brancher er der taget hensyn til, at både typiske mandefag og typiske kvindefag er repræsenteret. De aktiviteter, der iværksættes, er kønsneutrale, idet de handler om at forbedre arbejdsmiljøet uanset køn og alder hos de mennesker, der færdes i arbejdsmiljøet.

På alle arbejdspladser skal der udarbejdes Arbejdspladsvurderinger (APV), der skal kortlægge arbejdsmiljøbelastningerne, og virksomhederne skal udarbejde handlingsplaner for at mindske belastningerne.

4.2.1 Kemikalier

Kræft, hjerneskader og allergi er de mest betydende sygdomme, som kemikalier i arbejdsmiljøet er medvirkende årsag til. I Handlingsprogrammet for et rent arbejdsmiljø 2005 er visionen helt at undgå eller at mindske udsættelsen for de faktorer i arbejdsmiljøet, som er kræftfremkaldende og nerveskadende væsentligt. I indsatsen mod kemiske stoffer fokuseres der desuden på allergifremkaldende og reproduktionsskadende stoffer. En mere offensiv strategi for at fremme, at farlige stoffer erstattes med mindre farlige stoffer, skal mindske kemikalietrykket på arbejdspladserne.

Kemiske stoffer og de sundhedsproblemer, de kan medføre, findes typisk i de industrielle og håndværksmæssige brancher og erhverv. Blandt de tyve "særligt farlige job", der er udpeget i forlængelse af handlingsprogrammet, har næsten halvdelen kemiske belastninger som væsentlige arbejdsmiljøproblemer.

Kemiske stoffer, der anvendes eller findes i arbejdsmiljøet, kan føre til kræft, skader på nervesystemet eller til allergi. Mange af de kræftfremkaldende stoffer kan også have andre sundhedsskadelige virkninger, for eksempel indvirke på evnen til at få sunde børn – reproduktionsskadende effekter – og påvirke arveanlæg.

Organiske opløsningsmidler (specielt de klorerede forbindelser) og tungmetaller kan give hjerneskader og skader på organer som lever, nyre og hjerte. Antallet af anmeldte hjerneskader til arbejdsskaderegistret udviser en kraftig faldende tendens formentlig som følge af en massiv indsats de sidste 20 år mod udsættelse for opløsningsmidler.

Risikoen for at udvikle allergi er større, når arbejdstageren udsættes for allergifremkaldende stoffer i kemiske produkter (for eksempel isocyanater og acrylater).

I Arbejdstilsynet registreres alle anmeldelser af arbejdsskader (ulykker og sygdomme/lidelser). I år 2000 blev der samlet anmeldt 13.000 arbejdsbetingede lidelser til Arbejdstilsynet. Det er betydeligt lavere end niveauet de foregående år. Der er dog en meget stor underrapportering af alle arbejdsbetingede lidelser, ikke mindst kræfttilfælde. Indsatser og fokus på særlige områder vil typisk påvirke antallet af anmeldelser.

Kemikalier kan optræde på flere forskellige måder i en produktionsproces. Det har betydning for kortlægning af kilderne og for iværksættelse af initiativer til forebyggelse eller risikohåndtering.

Kemikalier i en produktionsproces kan:

	optræde som råvarer – med etiket og brugsanvisning - ved produktion,
	indgå i produkter, som håndteres og anvendes i en arbejdsproces (etiket og brugsanvisning),
	optræde som luftforureninger i form af støv, røg og gasser, der udvikles under selve arbejdsprocessen (risikovurdering/arbejdspladsvurdering APV) eller
	optræde ved uheld, brand og eksplosion som følge af uhensigtsmæssig håndtering (APV).

Som det fremgår, kan der være væsentlige forskelle i risikohåndteringen og beskyttelsesværktøjerne afhængig af, om de farlige komponenter i en maling eller lak optræder som risikofaktorer på én måde ved fremstillingen, på en anden måde ved lakering (for eksempel aerosol eller støvende pulver), eller i form af andre (nedbrydnings)komponenter og forureninger ved varmebehandling, svejsning eller lignende, på det lakerede emne.

Status

Arbejdstilsynet er netop nu ved at overvåge fremdriften i forhold til visionen om at forebygge arbejdsmiljøbetingede sygdomme, der skyldes kemiske stoffer. Indikatorer i overvågningen er dels anmeldelser af de arbejdsbetingede lidelser (hjerneskader), dels data om udsættelse (eksponering) for de kemiske stoffer.

Begge de tilgængelige indikatorsæt er dog behæftet med store usikkerheder og mangler. På grund af lang latenstid og usikkerhed om anmeldefrekvens for arbejdsrelaterede lidelser, især for kræfttilfælde, giver de ikke et dækkende billede af antallet af personer med sygdomseffekter. Der findes ikke systematisk indsamling af målinger af eksponeringsniveauet på danske arbejdspladser. Som et indirekte mål for eksponeringen kan der hentes oplysninger om kemikalieforbruget i Produktregisteret. Med oplysninger om farlige produkters indholdsstoffer repræsenterer Produktregistret et unikt redskab til planlægning og prioritering af indsatsen over for uønskede stoffer.

I den nuværende indsats lægges der stor vægt på at undgå unødvendig udsættelse for skadelige kemiske stoffer i arbejdsmiljøet. De to mest almindelige eksponeringsveje i arbejdsmiljøet er ved indånding af luftforureninger og ved hudkontakt med væsker og faste partikler. De primære løsninger for at mindske luftforurening og hudkontakt med et farligt stof er at fjerne stoffet, erstatte med mindre farlige stoffer (substitution) eller at træffe tekniske foranstaltninger. Når den primære risikohåndtering ikke slår til eller ikke kan gennemføres, kan der som en nødløsning eller midlertidig løsning anvendes individuel beskyttelse gennem personlige værnemidler, som for eksempel handsker og åndedrætsværn.

Som led i at sikre et sundt arbejdsmiljø benytter myndighederne lovgivningsredskaber som forbud, substitution, forhåndsgodkendelse, krav om uddannelse, måleprogrammer etc. Virkemidlerne er desuden koncentreret om vejledning, oplysning og information til virksomhederne. Der udarbejdes lister over farlige stoffer, som gør brugerne i stand til selv at vælge de mindst farlige produkter. Eksempler på sådanne redskaber er de officielle MAL-koder til inddeling af malevarer og lignende i risikoklasser, grænseværdilisten, kræftlisten og opløsningsmiddellisten.

For en række kemiske stoffer og blandinger er der fastsat administrative normer for luftforurening, såkaldte grænseværdier (GV). Kræftlisten og GV-listen (der er beskrevet nærmere i afsnit 5.1 om beskyttelsesniveauer) revideres løbende.

For kræftfremkaldende stoffer vil reduktion i forbrug og udsættelse primært ske gennem regulering og oplysning for at fremme, at farlige stoffer erstattes med mindre farlige stoffer. At mange kræftfremkaldende stoffer ikke bevidst anvendes i en arbejdsproces, men udvikles som forurening under processen vil dog ofte vanskeliggøre en grundlæggende fjernelse og derfor kræve andre løsninger eller samarbejde på tværs af sektorer og brancher. Anvendelse af renere teknologi kan bidrage til substitution eller reduktion af de kræftfremkaldende stoffer. Hjerneskader som følge af udsættelse for organiske opløsningsmidler eller metaller kan undgås efter samme principper.

4.2.2 Støj

Støj kan være årsag til en række negative sundhedsmæssige effekter, der overordnet kan opdeles i direkte skader på hørelsen og andre skader og gener, herunder stress på grund af generende støj. Længerevarende udsættelse for støjbelastninger på 80 dB(A) og derover kan give høreskader. Høreskader er den næsthyppigst anmeldte lidelse til Arbejdstilsynet og Arbejdsskadestyrelsen. En høreskade er permanent. Generende støj giver især anledning til stress.

I Handlingsprogrammet "Rent arbejdsmiljø 2005" er udpeget otte særligt støjende brancher. Arbejdstagere i den tunge industri samt i bygge- og anlægsbranchen er især udsat for støj. Dele af den tunge industri er op gennem 90'erne forsvundet fra Danmark. Derfor skønnes der at være færre meget støjende arbejdspladser i dag, og det forventes, at denne tendens fortsætter på langt sigt. Til gengæld er problemer fra generende støj stigende, for eksempel støj i åbne kontorlandskaber og i daginstitutioner.

Der anmeldes ca. 1.800 høreskader årligt til Arbejdstilsynet og Arbejdsskadestyrelsen. Antallet af anmeldelser har en let faldende tendens. Antallet af mennesker, der er udsat for høje støjniveauer i arbejdsmiljøet, er langt højere end de anmeldte høreskader. I begyndelsen af 1990’erne skønnede Arbejdstilsynet, at ca. 20.000 beskæftigede var udsat for støj over 90 dB, ca. 40.000 var udsat for støj mellem 90 og 85 dB, og ca. 110.000 var udsat for støj mellem 85-80 dB. Det forventes, at problemet med høreskadende støj bliver noget mindre i de kommende år, uden at det dog hverken forsvinder hurtigt eller fuldstændigt.

Blandt de "særligt farlige job", der er udpeget i forlængelse af handlingsprogrammet, har omkring halvdelen bl.a. støj som væsentligt arbejdsmiljøproblem. Tilsvarende er mange af de udvalgte brancher, der generelt har det dårligste miljø, stærkt støjbelastede.

Status

Grænseværdien for tilladelig støj i arbejdsmiljøet har siden 1995 ligget på 85 dB(A) som gennemsnit over en arbejdsdag. Støjbelastningen skal i prioriteret rækkefølge nedsættes ved hhv. tekniske foranstaltninger, administrative foranstaltninger eller en kombination. Høreværn er en nødløsning og skal anvendes, når støjen vurderes at være høreskadende. Hvis det i særlige tilfælde ikke er muligt at dæmpe støjen til grænseværdien på 85 dB(A), skal der bæres høreværn. Unødig støjbelastning skal undgås. Det vil sige, at også støj under grænseværdien skal dæmpes, hvis det kan gøres med rimelige og almindeligt anerkendte foranstaltninger.

Arbejdstilsynet har desuden regler for akustik i arbejdslokaler, herunder også kontorer med flere beskæftigede. Det bør undersøges, om de er tilstrækkelige til at sikre tilfredsstillende lydforhold i forbindelse med indretning af moderne, åbne kontorer.

Der er krav om, at leverandøren skal levere maskiner, der støjer mindst muligt, og oplyse om støjen i maskinens brugsanvisning.

4.3 Indeklima

Indeklimaet har stor betydning for vores livskvalitet, fordi vi tilbringer størstedelen af livet indendøre i boligen og på arbejdet. Indeklimaet kan være påvirket via en række kilder og via mange forskellige miljøfaktorer, og mange mennesker oplever gener og symptomer som en følge af et dårligt indeklima. Miljøfaktorer i indeklimaet kan medvirke til udvikling af allergiske luftvejslidelser, og radon i indeklimaet er medvirkende årsag til udvikling af lungekræft.

Vi opholder os mere end 90 % af tiden indendørs i boligen eller på arbejdet. De senere årtiers bestræbelser på at spare på energi og tætne vore boliger har medført øget udsættelse for og flere gener fra en række miljøfaktorer, især hvor tilstrækkelig ventilation ikke opretholdes.

I indeklimaet påvirkes vi af en række fysiske, kemiske og biologiske faktorer. Det er for eksempel lys, lyd, vibrationer, støv, statisk elektricitet, temperatur, fugtighed, mikroorganismer, ioniserende og ikke-ioniserende stråling og indendørs luftforurening bestående af kemiske stoffer.

Indeklimapåvirkning kan medføre indeklimasyge. WHO definerer indeklimasyge som en række symptomer, for eksempel slimhindeirritation i øjne, næse og svælg, hudirritation, tunghedsfornemmelse i hovedet, hovedpine, træthed og utilpashed. Påvirkninger fra indeklimaet kan virke forskelligt på mennesker alt efter deres følsomhed, samtidig med at de ovennævnte symptomer kan have andre årsager og ikke nødvendigvis er en følge af indeklimaproblemer.

Andre miljøfaktorer i indeklimaet kan medføre allergiske luftvejslidelser. For eksempel kan husstøvmider, dyrehår og irritativt virkende stoffer påvirke luftvejene og skabe forværring af symptomer hos personer med luftvejssygdomme. Endelig kan udsættelse for radon, der er trængt ind i boligen fra undergrunden, medføre øget risiko for lungekræft.

Omfanget af gener i private boliger, i institutioner og i arbejdsmiljøet som følge af dårligt indeklima er forholdsvist ringe belyst.

Indeklimaets kvalitet er som tidligere nævnt et resultat af mange forskelligartede miljøforhold og omfatter mange faktorer. Det må erfaringsmæssigt erkendes, at det sjældent er muligt at undgå, at en mindre procentdel af brugerne oplever bygningsrelaterede gener i et givent indeklima.

Bygningens generelle konstruktion, drift og vedligeholdelse samt ikke mindst de aktiviteter, der foregår i rummene, kan have stor indflydelse på indeklimaet. For høj temperatur er en af de hyppigste årsager til klager over indeklimaet. Manglende eller forkert vedligeholdelse af bygninger kan for eksempel medføre fugtproblemer og massiv vækst af skimmelsvampe, hvilket kan resultere i indeklimasymptomer. Samtidig er det afgørende for indeklimakvaliteten, at der er en god ventilation, der kan fjerne skadelige stoffer og fugt. Ved høj fugtighed (>45%) trives husstøvmider, og risikoen for udvikling af allergi øges.

Kemiske luftforureninger kan bestå af partikler, dampe, tobaksrøg, mados og lignende. Forureningen skyldes aktiviteter i rummet, afdampning fra bygningsmaterialer, overflader, møbler, tekstiler og andre genstande i rummet, eller den kan skyldes indtrængen af dampe fra jord- eller grundvandsforurening eller fra afdampning fra erhvervsvirksomheder i nabolaget, for eksempel renserier.

Også uforurenet jord kan medføre indeklimapåvirkning fx som følge af naturlig afgivelse af radioaktiv radon fra undergrunden.

Status

En række myndigheder (Erhvervs- og Boligstyrelsen, Beskæftigelsesministeriet, Miljøministeriet og Sundhedsstyrelsen) har ansvar for at beskytte kvaliteten af eller overvåge befolkningens sundhed i forbindelse med indeklimaet.

Økonomi- og Erhvervsministeriet har udarbejdet vejledningsmateriale til for eksempel boligbrugere, bygningsejere, bygningsforvaltere, producenter, projekterende og udførende om betydningen af vedligeholdelse af bygninger for at forebygge skimmelsvampe.

Erhvervs- og Boligstyrelsen har taget initiativ til en frivillig produktmærkningsordning "Dansk Indeklima Mærkning". Ordningen omfatter byggevarer, tekstiler og gulvbelægninger. Mærkningen angiver, at materialet overholder kriterier for afgivelse af lugt, slimhindeirriterende stoffer og partikler. Flere og flere producenter ønsker at få deres produkter mærket.

Myndighedsindsats og afhjælpning vedrørende radon, se afsnit 4.9 Stråling.

Indeklimaet er et visionsområde for Arbejdstilsynet. Arbejdstilsynet har gennemført indsatser på indeklimaområdet, herunder udsendt en vejledning om risikofaktorer som høj temperatur, lys- og lydforhold samt dårlig luftkvalitet som følge af for eksempel anvendelsen af tæpper, mangelfuld rengøring, mange personer i et arbejdsrum, dårlig ventilation/aircondition, afdampninger fra byggematerialer og inventar. I den forbindelse vurderes, at mange indeklimaproblemer kan undgås, hvis gældende lovgivning overholdes.

Arbejdstilsynet og Erhvervs- og Boligstyrelsen har ikke generelt grænseværdikrav for indhold af kemiske stoffer i indeklimaet, men i konkrete tilfælde anvendes der sammenlignelige retningslinier for stillingtagen til acceptable niveauer af stoffer i indeluften.

Miljøministeriet har opstillet kvalitetskriterier for miljøforureningers og virksomheders påvirkning af indeklimaet for eksempel i forbindelse med afdampning fra jordforureninger til indeklimaet. Miljøministeriet tager i denne sammenhæng alene stilling til, hvorvidt bidraget fra en forurening er acceptabelt og ikke til det samlede forureningsniveau i indeklimaet. For bidraget anvendes en acceptværdi svarende til Miljøstyrelsens luftkvalitetskriterium.

Miljøministeriet regulerer produkter, der anvendes indendørs, og som derved kan påvirke indeklimaet. Som et eksempel kan nævnes, at der er fastsat krav til maksimalindhold af formaldehyd i spånplader til møbler. Et andet eksempel er produkter til indendørs overfladebehandling på vægge, lofter og gulve (maling og lakker osv.), der er reguleret efter, i hvilket omfang de afdamper og derved påvirker indeklimaet. I forbindelse med konkrete sager regulerer Miljøministeriet produkter og varer i tilfælde, hvor deres påvirkning af indeklimaet anses for at medføre risiko for sundheden.

Myndighederne samarbejder på en række områder med fælles berøringsflader, men det vurderes, at et styrket samarbejde i højere grad vil kunne skabe en sammenhæng i myndighedernes samlede indsats over for indeklimaproblemer.

4.4 Luft

En lang række menneskelige aktiviteter skaber luftforurening. Trafik, energiproduktion, industri og affaldsforbrænding er de dominerende kilder til luftforurening i Danmark. Luftforureningen består af en række sundhedsskadelige komponenter som partikler, kvælstofoxider, svovldioxid, tungmetaller, ozon og en række andre kemiske forbindelser. De nuværende niveauer af partikler – både de fine og de ultrafine partikler – anses for at være et betydeligt sundhedsmæssigt problem.

I Danmark har luftforureningen været overvåget siden 1982. For nogle stoffers vedkommende –svovldioxid og bly - har der været tale om et betydelig fald i luftkoncentrationerne, mens tendensen for luftens indhold af kvælstofdioxid og den totale partikelkoncentration i byluften har været svagt faldende gennem de seneste 10 år.

Partikler – herunder fine og ultrafine partikler – er sammen med ozon de to komponenter, der betragtes som det største sundhedsproblem i forbindelse med luftforureningen i Danmark. For partikler har man ikke fundet nogen nedre koncentrationsgrænse for skadelige effekter. Udviklingen i niveauet af fine og ultrafine partikler er ikke kendt, da der ikke tidligere er foretaget målinger. Det skønnes, at Danmark på linie med de øvrige europæiske lande vil have svært ved at overholde EU’s foreslåede grænseværdier for partikler i 2010.

Luftforurening transporteres med vinden, som afhængig af hvilken forurening, der er tale om, kan bære forureningen over store afstande og landegrænser. Dette medfører, at luftkvaliteten og dermed effekterne kan påvirkes langt fra kilden. Derfor er det internationale miljøsamarbejde af stor betydning for at forbedre luftkvaliteten.

Især udenlandske undersøgelser har i de seneste 10-15 år afdækket en række sundhedsskadelige effekter af luftforureningen og skabt et udgangspunkt for at vurdere effekterne også i Danmark. M.h.t. partikelforureningen har undersøgelserne samstemmende vist en sammenhæng mellem partikelforurening og sygelighed og dødelighed i befolkningen. Det er især for personer med luftvejslidelser og hjerte-kredsløbs-sygdomme, der er fundet en øget risiko.

Et andet væsentligt problemområde er udsendelsen af dioxin til luften. Problemet er ikke den direkte indånding af dioxin, men at dioxin frigives til luften fra en række kilder og efter nedfald fra luften ophobes i miljøet og i vores fødevarer. I Danmark ved vi ikke tilstrækkelig om, hvor meget dioxin der er i miljøet og i vores fødevarer. Vi kender derfor heller ikke konsekvenserne for befolkningens sundhed som følge af belastningen med dioxin. Det gennemsnitlige daglige indtag af dioxin og dioxinlignende PCB er i Danmark beregnet til at ligge på et niveau svarende til det tolerable niveau angivet af WHO og EU’s videnskabelige fødevarekomité.

Det er især anvendelsen af fossile brændsler som kul, naturgas og olie, herunder benzin og dieselolie, der giver anledning til luftforurening. Men også affaldsforbrænding og håndtering af husdyrgødning kan være årsag til luftforurening og lugtgener.

Trafikken er en væsentlig kilde til vores luftforurening. Trafikken er klart den største bidragsyder af de fine og ultrafine partikler. Heraf bidrager diselkøretøjer med langt den overvejende del af forureningen med ultrafine partikler og – i byer – også med en stor del af den øvrige partikelforurening. I udkanten af byer og på landet er det hovedsagelig langtransport fra hele Europa, der er bestemmende for luftens indhold af fine partikler. De større partikler i luften skyldes vejstøv, jordstøv og landbrugsaktiviteter samt naturlige kilder.

Fra trafikken udledes endvidere en række kræftfremkaldende stoffer med udstødningsgassen. Det drejer sig især om PAH-stoffer, som er organiske forbindelser, der aflejres på partikler. Også de flygtige organiske stoffer (VOC’er) - specielt benzen - forekommer i relativt høje koncentrationer ud fra et sundhedsmæssigt synspunkt. Trafikken er endvidere hovedbidragsyder til luftens indhold af kvælstofoxider.

Ozon kan dannes i den nedre del af atmosfæren, når kvælstofoxider og de flygtige organiske forbindelser (VOC’er) udsættes for sollys. Den største del af ozonkoncentrationen i Danmark skyldes transport af ozon fra Centraleuropa. De største koncentrationer ses i sommerhalvåret i perioder med varmt og solrigt vejr. Enkelte gange om året forekommer overskridelser af tærskelværdien for, hvornår befolkningen skal informeres. Ved forhøjede koncentrationer af ozon får blandt andet astmapatienter forværrede symptomer.

Industrien anses i mindre omfang at bidrage til luftforureningen ved forbrænding af olie og naturgas til procesenergi og opvarmning. Dertil kommer udledninger fra selve produktionsprocesserne, herunder forskellige kemiske stoffer. Dette område anses generelt for velreguleret med hensyn til beskyttelse af befolkningens sundhed og med hensyn til beskyttelse mod gener som lugt og støvnedfald.

Dannelse af dioxiner i Danmark er næsten udelukkende knyttet til forbrændingsprocesser. Begrebet forbrændingsproces dækker i den sammenhæng enhver proces, hvor organisk materiale forbrændes. Det vil sige processer som eksempelvis afbrænding af træ og halm, forbrænding af affald, ildebrande og bål, cementfremstilling og genvinding af aluminium.

Husdyrproduktion medfører tab af ammoniak fra stald og gødningslager og fra udbringning af husdyrgødning. Der er også lugtgener forbundet med husdyrproduktion og udbringning af husdyrgødning.

Status

I EU fastsættes der løbende grænseværdier for en række luftforureningskomponenter, som medlemslandende forpligter sig til at iværksætte måleprogrammer for. EU har endvidere fastsat grænseværdier for udledning af partikler fra dieseldrevne motorkøretøjer, både vejgående og ikke-vejgående, og der er gjort en målrettet indsats for udvikling af bedre motorteknologi og brændstofkvalitet, hvilket har bidraget til at forbedre luftkvaliteten i byerne. Som en del af denne indsats har EU igangsat en strategi, der skal fremme en mere energivenlig bilpark. Herhjemme har regeringen nedsat en arbejdsgruppe, der skal se på muligheden for at omlægge registreringsafgiften på personbiler, så den i højere grad afspejler miljøbelastningen.

Miljøministeriet har på finansloven 2002-2004 afsat midler til en mere målrettet indsats mod partikelforureningen, hvor især de fine og ultrafine partikler er i fokus.

Der vil i Færdselsstyrelsens regi blive udviklet et principgodkendelsessystem for partikelfiltre til tunge køretøjer. Dette system skal sikre, at filtrene har den lovede virkningsgrad samt bidrage til et mere gennemskueligt marked på dette område.

Endvidere vil Trafikministeriet komme med forslag til en forbedret kontrol ved de periodiske syn og de såkaldte landevejssyn af køretøjers udstødning af bl.a. partikler under hensyntagen til ny teknologi, der kan nedbringe partikeludslippet. Som et led heri er der ved at blive udarbejdet nogle typespecifikke grænseværdier for nye køretøjers røgtæthed, der skal erstatte de nuværende generelle grænseværdier. Begge dele vurderes at ville få en positiv effekt på begrænsning af luftforureningen fra trafikken.

Miljøstyrelsen har fastsat B-værdier (bidragsværdier) for en række stoffer, der udledes fra industrivirksomheder. B-værdier er den enkelte virksomheds maksimalt tilladelige bidrag til tilstedeværelsen af et forurenende stof i luften. Virksomheder, der betegnes som listevirksomheder³⁶, skal miljøgodkendes, før de etableres eller udvides. Miljøstyrelsen har i august 2001 udsendt en ny luftvejledning, der blandt andet strammer grænserne for, hvor meget dioxin, PAH og støv erhvervsvirksomhederne må udsende. I maj 2002 udsendte Miljøstyrelsen en B-værdivejledning med en opdateret liste over samtlige B-værdier.

Miljøstyrelsen har i 2000 foretaget en massestrømsanalyse for dioxin. Massestrømsanalysen har fastlagt en række kilder til udsendelse af dioxin i Danmark. Som følge heraf blev der udpeget en række områder, hvor det er nødvendigt at foretage yderligere dataindsamling og målinger for at kunne prioritere indsatsen. På baggrund af de nye målinger og analyser i perioden 2000-2002 har Miljøstyrelsen iværksat en opdatering af massestrømsanalysen for dioxin. På baggrund af de nye målinger og analyser forventes det, at usikkerheden om flere kilders bidrag til dioxinforureningen i Danmark er nedbragt.

Fødevareministeriet og Miljøministeriet har i 2000-2002 fremlagt en statusredegørelse for indsatsen mod dioxin og dioxinlignende PCB. I 2001 er der blandt andet gennemført en informationskampagne om dioxin og brændeovne rettet mod husejere. EU har netop vedtaget et direktiv, der sætter grænser for udsendelse af dioxin ved affaldsforbrænding. Den tilsvarende danske bekendtgørelse er undervejs.

I 1998 blev Miljøministeriets og Sundhedsstyrelsens fælles arbejdsgruppe om udendørs luftforurening oprettet. Gruppen vurderer løbende de sundhedsmæssige aspekter i forbindelse med luftforureningen i Danmark, ikke mindst i forbindelse med arbejdet med at implementere EUŽs grænseværdier for luftkvalitet.

For at nedbringe lugtgener fra husdyrbedrifter er afstandskravene for etablering og udvidelse af stalde i nærheden af samlet bebyggelse blevet skærpet. Der blev indført en midlertidig regel med en minimumsafstand på 300 meter. Den midlertidige grænse gælder, indtil der fastlægges endelige afstandskrav for husdyrbrug i forhold til sårbare naturtyper og samlet bebyggelse i forbindelse med regeringens handlingsplan for biodiversitet.

I en handlingsplan til nedbringelse af ammoniakfordampningen fra landbruget er der vedtaget en række specifikke krav til opbevaring og udbringning af husdyrgødning, som frem mod 2004 vil medvirke til en samlet reduktion af ammoniak fra landbruget med en tredjedel i forhold til 1996.

4.5.1 Grund- og drikkevand

Beskyttelse af grundvandet er højt prioriteret, da omkring 99% af drikkevandet i Danmark er grundvand, der er stort set ubehandlet. Det danske grundvand er således generelt af god kvalitet. Der er dog flere steder problemer med for høje koncentrationer af pesticider og en række andre forurenende stoffer i grundvandet.

Grundvandet har traditionelt være så rent, at det har kunnet anvendes som drikkevand efter en meget begrænset behandling på vandværket. Det er stadig tilfældet for hovedparten af vandet. Men grundvandet er truet af forurening, som siver ned gennem jorden.

Blandt de stoffer, som hyppigst findes i grundvandet, og ofte i koncentrationer, der gør grundvandet uanvendeligt til drikkevandsformål, er pesticiderne og deres nedbrydningsprodukter samt nitrat. I kroppen kan nitrat omdannes til forbindelser, der nedsætter de røde blodlegemers evne til at transportere ilt ('blå børn'). Nitrat kan også øge dannelsen af nitrosoforbindelser, der er mistænkt for at være kræftfremkaldende.

Med hensyn til pesticider er BAM (2,6 diklorbenzamid) det enkeltstof, som udgør den største risiko for vandforsyningerne. Undersøgelser viser, at dette stof findes i næsten hver fjerde vandværksboring og i mere end hver tredje af de små private vandforsyningsanlæg. BAM stammer fra nedbrydningen af to pesticidprodukter, som i dag er forbudt i Danmark, og der er i den forstand tale om fortidens synder.

Problemet med BAM og én af grundene til at stoffet findes så hyppigt er, at det tilsyneladende ikke nedbrydes eller tilbageholdes i grundvandsmagasinet. Beregninger peger således på, at BAM vil udgøre et udbredt og langvarigt forureningsproblem for den danske vandforsyning. Afhængigt af de lokale forhold vil BAM formentligt forekomme i koncentrationer over grænseværdien for drikkevand i store dele af landet i en periode på mellem 20 og 100 år. Grænseværdien for pesticider og deres nedbrydningsprodukter – såsom BAM – i drikkevandet er ikke fastsat på baggrund af sundhedsmæssige kriterier men alene som den daværende grænse for, hvor præcist man på det tidspunkt kunne analysere for stofferne.

Grundvandet kan derudover blive forurenet med mange andre stoffer for eksempel klorerede opløsningsmidler, olieprodukter og MTBE (se afsnit 4.6 om jord ). Klorerede opløsningsmidler er neurotoksiske og under mistanke for at være kræftfremkaldende.

Forureningen af grundvandet kan blandt andet stamme fra landbrug, industri og affaldsdepoter. Anvendelsen af bekæmpelsesmidler, landbrugets gødskning samt en række gamle affaldsdepoter udgør en betydelig trussel mod grundvandets kvalitet.

Desuden kan henholdsvis husdyrgødning og spildevandsslam indeholde veterinære og humane lægemidler, som kan spredes til landbrugsarealerne. Her kan de enten blive nedbrudt, omdannet eller udvasket til grundvand, søer og åer.

Selv om det grundvand, som anvendes til fremstilling af drikkevand, har en god kvalitet, kan det, inden det når forbrugeren, i visse tilfælde være blevet forurenet både med sygdomsfremkaldende mikroorganismer og forskellige sundhedsskadelige stoffer.

Decideret forurening med mikroorganismer skyldes normalt utætheder på vandværket eller i ledningssystemer. Der vil her være tale om akut forurening, der kan give anledning til diarrè og andre sygdomme.

Drikkevandets kvalitet kan også blive forringet gennem anvendelsen af visse materialer i ledningssystemer og vandinstallationer som for eksempel nikkel, bly og organiske stoffer, der kan give anledning til kemisk forurening og mikrobiel vækst.

Status

Målsætningen om, at drikkevandsforsyningen skal kunne baseres på rent, klart og lugtfrit grundvand med en god smag, bliver generelt indfriet. Drikkevandet er generelt af god kvalitet og er bortset fra relativt få mikrobielle forureninger sjældent årsag til sundhedsmæssige problemer.

Kvalitetskrav til drikkevandet og tilsynet hermed fremgår af bekendtgørelse om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg (boringskontrollen)⁴². Der er herudover fastsat krav til, hvilke stoffer drikkevandet skal kontrolleres for, og med hvilken hyppighed. Endvidere er der fastsat krav til tilsynet med vandforsyningsanlæggets indretning og funktion. Som supplement til bekendtgørelsen udarbejdede Miljøstyrelsen i 1997 en vejledning (nr. 2, 1997) om vandværkernes boringskontrol. Vejledningen beskriver, hvordan kontrolprogrammer med vandkvaliteten i vandværkernes boringer kan tilrettelægges hensigtsmæssigt under hensyntagen til de mulige forureningskilder i vandværkernes oplande. Endvidere beskrives hvilke foranstaltninger, der bør iværksættes, hvis der i boringer konstateres indhold af forurenende stoffer.

Overvågning af grundvandsressourcen på nationalt plan blev indført efter Folketingets vedtagelse af Vandmiljøplanen i 1987. Programmet er i dag baseret på 50 overvågningsområder repræsentativt fordelt over hele landet. I programmet indgår endvidere vandanalyser fra landovervågningsområder og vandværkernes boringskontrol.

Med henblik på at beskytte grundvandet er en række grundvandstruende bekæmpelsesmidler blevet forbudt. Bekæmpelsesmidler, der truer grundvandet, vil også fremover blive forbudt. Forbruget af bekæmpelsesmidler kan nedsættes samtidig med, at der sikres en rentabel dyrkning. I 1999 fremlagde det såkaldte Bicheludvalg økonomiske analyser, som viste, at det er muligt at nedsætte forbruget af pesticider med 30-40 procent inden for en periode på 5-10 år uden væsentlige omkostninger for landbruget⁴³. Pesticidhandlingsplan II har som mål, at behandlingshyppigheden på markerne inden udgangen af 2002 skal være under to, og at brugen af bekæmpelsesmidler skal mindskes i størst muligt omfang.

Varslingssystemet, som finansieres af Miljøministeriet og Fødevareministeriet, er et vigtigt led i indsatsen for at vurdere og evt. godkende bekæmpelsesmidler til anvendelse i Danmark. Varslingssystemet giver mulighed for hurtigt at gribe ind overfor godkendte bekæmpelsesmidler, som forurener grundvandet, gennem revurdering og et eventuelt forbud eller anvendelsesbegrænsninger.

I forbindelse med Vandmiljøplan I og II samt handlingsplanen for en bæredygtig landbrugsudvikling er der indført en række regler med henblik på at begrænse miljøeffekterne fra landbrugets gødskning. Der blev således blandt andet indført harmonikrav, som i forhold til antallet af husdyr på den enkelte bedrift fastsætter minimumskrav til hvor stort jordareal, der skal være til rådighed for gødningsudbringning. Herudover blev der med Vandmiljøplan II fastsat krav om, at amterne skulle gennemføre en detaljeret kortlægning af de vigtigste grundvandsressourcer. På den baggrund udarbejdes indsatsplaner for at gennemføre en supplerende grundvandsbeskyttelse i områder, som er særligt sårbare over for forurening. Amterne har udpeget områder med særlige drikkevandsinteresser dækkende i alt 35% af landet. De udpegede områder spiller en central rolle for prioriteringen af undersøgelser og oprensning af forurenede grunde.

Fra 1998 har det været muligt for vandværkerne at indgå frivillige aftaler med de lokale landmænd om at reducere pesticidanvendelsen og nitratforureningen i vandværkernes indvindingsopland mod en økonomisk kompensation.

I de tilfælde, hvor der forekommer forurening af grundvandet, er drikkevandsforsyningen oftest blevet sikret gennem indvinding fra andre boringer. Derfor er det sjældent nødvendigt at anvende videregående vandbehandling til rensning af grundvandet.

EU-Kommissionen har nedsat en myndighedsgruppe for materialer i kontakt med drikkevand. Gruppen holdt sit første møde i juni 1999. Formålet er at udvikle et fælles europæisk acceptsystem for byggevarer i kontakt med drikkevand, EAS (European Acceptance System), til afløsning af de nuværende nationale godkendelsessystemer – i Danmark VA-godkendelserne. Fra dansk side deltager Erhvervs- og Boligstyrelsen samt Miljøstyrelsen.

Miljøministeriet har afsat op til i alt 5 mio. kr. for 2003-2004 med mulighed for en tilsvarende bevilling for 2005-2006 til undersøgelser af BAM samt pesticidforurening generelt i private brønde og boringer.

4.5.2 Hav og søer

Hav og søer, der er udpeget til badevandsområder, skal have en god hygiejnisk kvalitet. En god badevandskvalitet forudsætter et lavt indhold af smitstoffer.

Vandkvaliteten i hav og søer er af varierende hygiejnisk kvalitet. De steder, der anvendes til badning, har normal god vandkvalitet (99,5% af tiden er de stillede kvalitetskrav overholdt). Antallet af badesteder, der ikke overholder de fastsatte krav, er faldet gennem de seneste år.

I Danmark renses stort set alt spildevand. Anlæggene blev især i 1990’erne udbygget, og derfor er der sket et fald i antallet af lokaliteter, hvor der er udstedt badeforbud som følge af spildevandsforurening.

Den hygiejniske vandkvalitet i vandmiljøet og hermed badevandskvaliteten påvirkes dog stadig af udledninger af urenset spildevand fra spredt bebyggelse (enkeltejendomme) i det åbne land og fra overløb af urenset spildevand fra kloakker under regn.

Ca. 130.000 helårsboliger og 13.000 sommerhuse udleder spildevand direkte fra en bundfældningstank. Spildevandet er ikke renset for mikroorganismer og kan give anledning til uhygiejniske forhold i dræn, grøfter, vandløb, søer og i havet og dermed føre til forurening af badevandet.

Spildevand indeholder en mangfoldighed af bakterier, vira, parasitter og miljøfremmede stoffer, der stammer fra husholdninger og industri. Med hensyn til miljøfremmede stoffer har der de seneste år blandt andet været opmærksomhed på indholdet af phthalater, nonylphenoler, LAS og PAH’er. Senest har der været opmærksomhed på indhold af naturlige hormoner (fra human urin) og stoffer med hormonlignende egenskaber, idet der omkring udløb fra flere renseanlæg er konstateret kønsændringer i fisk. Renseanlæg kan fjerne miljøfremmede stoffer, hvis stofferne er biologisk nedbrydelige, eller indholdet i spildevandsudledningerne kan reduceres ved, at stofferne udskilles med slammet i renseanlægget. Renseanlæg udleder dog i varierende omfang afhængig af renseanlæggenes effektivitet mikroorganismer, som kan forårsage sygdomme.

Ud over spildevandspåvirkningen af badevandet er opblomstring af blågrønalger i varme perioder problematisk for badevandskvaliteten. Vandet i mange søer er i dele af året påvirket af algeopblomstring på grund af afstrømning af næringsstoffer og derfor ikke egnet som badevand.

Forekomsten af uønskede kemiske stoffer i sedimenterne i de danske farvande skyldes i vidt omfang fortidens synder, herunder nedfald fra atmosfæren og urenset spildevand. Organiske tinforbindelser som tributyltin bruges for eksempel i algedræbende bundmaling til skibe. Fra 1. januar 2003 er det ifølge en international konvention ikke længere tilladt at male skibe med bundmalinger, som indeholder tributyltin. Fra 2008 er forbudet mod tributyltin endegyldig, og fra da af må skibe ikke længere frigive tributyltin til havet, selv om tributyltin-malingen blev påført skibene før 2003. Konventionen blev underskrevet i oktober 2001 og træder i kraft, når 25 lande, som repræsenterer 25% af verdens samlede skibstonnage, har ratificeret konventionen.

Hertil kommer, at badevandet kan belastes af naturlige kilder, for eksempel fra fugle og dyr, og naturligt forekommende mikroorganismer i vandet som for eksempel Vibrio vulnificus.

Mikroorganismer medfører akutte sygdomme som for eksempel mave-, tarm-, øre- og halsinfektioner. Masseforekomst af for eksempel blågrønalger kan give hudirritation og diarrè, ligesom opkoncentration af algegiftstoffer i muslinger kan udgøre en alvorlig sundhedsfare.

Status

Spildevandsregulering har medført, at menneskelig eksponering for spildevandets indhold af smitstoffer er blevet begrænset. Spildevandets påvirkning af vandmiljøet er i de sidste 10 år blevet reduceret, men der er fortsat badevandsområder, som er påvirket af udledninger af spildevand.

For at forbedre vandkvaliteten i vandløb og søer, er en indsats for forbedret spildevandsrensning for spredt bebyggelse i det åbne land blevet vedtaget. Med indsatsen forventes det, at ca. 90.000 ejendomme skal have forbedret deres spildevandsrensning. Derudover arbejder amter i disse år med at reducere eller fjerne påvirkninger fra overløb af urenset spildevand fra kloakker under kraftige regnskyl.

Miljøstyrelsen har netop offentliggjort en rapport om hormoner og hormonforstyrrende stoffer og deres forekomst og skæbne i spildevand, vandmiljø og renseanlæg, som opfølning på en mistanke om, at hormoner og hormonforstyrrende stoffer kan være årsagen til fundet af tvekønnede fisk i 2 vandløb i Århus Amt.

4.5.3 Svømmebassiner

Beskyttelsesniveauet af vandkvaliteten i offentlige svømmebassiner er højt. Skadelige mikroorganismer fjernes, så de ikke udgør nogen sundhedsmæssig risiko. Men for mange badende i vandet på samme tid og utilstrækkelig afvaskning forinden kan betyde, at sundhedsskadelige stoffer spredes i svømmebassinerne.

Bassinvandets kvalitet er reguleret, så indholdet af mikroorganismer og kemikalier er på et niveau, der i almindelighed er tilstrækkeligt lavt til at sikre, at den største del af befolkningen er upåvirket heraf. De mikrobiologiske og kemiske parametre vil blive revurderet, hvis ny viden indikerer et behov herfor.

Den potentielle risiko for sundheden ved badning i svømmebassiner stammer fra de badende selv, fra de kemikalier, der anvendes for at rense vandet, og de biprodukter, som opstår ved rensningen.

Mikroorganismerne fra fækale kilder kan give diarrè. Andre typer af mikroorganismer kan give anledning til øre- og øjenbetændelse, eksem og lungebetændelse. Derfor er der skrappe krav til badegæsternes hygiejne.

Visse af de kemiske biprodukter er kræftfremkaldende, og andre kan give anledning til irritation af slimhinder, hud og luftveje.

Mulige langtidsvirkninger af eksponering fra disse kemikalier kendes ikke.

Status

Den nuværende regulering stiller krav til indholdet af mikroorganismer, bundet klor, trihalometaner og frit klor samt til regelmæssige tilsyn med de hygiejniske forhold, herunder for eksempel brusebade, toiletter og den almindelige renlighed. Miljøministeriet er ved at færdiggøre en sundhedsmæssig vurdering af bundet klor, trihalometaner og frit klor for at vurdere, om der er behov for en skærpelse af de nuværende krav. Desuden er Miljøministeriet ved at afslutte et udredningsarbejde, der skal belyse kvaliteten af bassinvandet i de offentlige svømmebade og belyse de nødvendige ændringer og omkostninger ved en skærpelse af de eksisterende krav til indholdet af frit og bundet klor samt trihalometaner.

4.6 Jord

Forurenet jord må ikke true drikkevandet og menneskets sundhed. I store områder i byerne er jorden forurenet med kemikalier – typisk som resultat af tidligere tiders erhvervsaktiviteter eller som følge af nedfald fra luften. Stærkt forurenet jord kan påvirke sundheden, hvis mennesker kommer i direkte kontakt med jorden, eller hvis de forurenende stoffer fordamper og indåndes eller optages i planter eller dyr, der bruges som fødevarer.

Jord er grundlaget for fremstilling af fødevarer, og i jorden dannes det grundvand, vi bruger som drikkevand. Dette sammenholdt med menneskets færden, aktivitet og anvendelse af jord betyder, at et rent jordmiljø er vigtigt for befolkningens sundhed.

Jord påvirkes af menneskelige aktiviteter i form af landbrug, industriel aktivitet, lossepladser, nedfald af luftforurening mv. Desuden kan anvendelse af bekæmpelsesmidler i mængder, der overskrider den tilladte grænse, forurene jorden uacceptabelt. Med undtagelse af bevidst jordbehandling og tilførsel af næringsstoffer er påvirkningen af jorden primært et uønsket resultat.

I byområder er ca. 10% af arealerne forurenet i et omfang, så Miljøstyrelsens jordkvalitetskriterier overskrides. Hyppigst forekommende er forureninger med bly og PAH-forbindelser, der er overfladeforureninger som følge af nedfald af skorstensrøg og trafikos. Endvidere er forureninger med olie og benzin samt klorerede opløsningsmidler hyppige.

Diffus forurening blandt andet fra luftudledninger giver anledning til forhøjede niveauer af bly (fra tidligere tiders brug af blyadditiv i benzin), polyaromatiske kulbrinter (PAH) (fra trafikudstødning, energiproduktion og anden afbrænding af brændsel) og muligvis dioxin (fra forbrændingsanlæg).

I mange tilfælde er jordforurening opstået i forbindelse med industri eller andre erhvervsaktiviteter for eksempel ved oplagring af råvarer, ved spild fra tankanlæg, eller den stammer fra gamle losse- og fyldpladser.

Industrielle og erhvervsmæssige forureninger er typisk forurening med klorerede opløsningsmidler (metalindustri, renserier, garverier), kulbrinter (opløsningsmidler fra diverse industri, olie/benzin fra tankstationer og brændstofdepoter), MTBE (tankstationer), metaller (diverse industri), pesticider/biocider (punktkilder ved gårde, gartnerier, skovbrug, træimprægnering), phenoler/PAH (tjæreproduktion, behandling af fiskegarn) og PAH og cyanider (gasværksgrunde). I forbindelse med losse- og fyldpladser kan forureningerne variere meget, men ofte indgår mange af ovenstående komponenter.

Også den intensive udnyttelse af landbrugsjorden kan påvirke jordkvaliteten. Spredning af slam, gødning og anvendelsen af bekæmpelsesmidler kan forurene jorden, optages i afgrøderne (se afsnit 4.1) eller medføre nedsivning til det underliggende grundvand (se afsnit 4.5.1)

På landbrugsjord er det hovedsagelig udspredning af kunstgødning, som kan indeholde tungmetaller og andre problematiske kemikalier, og anvendelsen af bekæmpelsesmidler, der kan forurene jorden. Både gødning og slam kan indeholde forskellige tungmetaller, der kan optages i afgrøderne. I forbindelse med spredning af kunstgødning er det specielt indholdet af cadmium, der kan være problematisk, da dette har betydning for, i hvilke omfang befolkningen udsættes for cadmium gennem fødevarerne (især gennem kornprodukter). Der udspredes slam på ca. 3% af landbrugsarealet. Det har i mange år været et nationalt mål at genanvende mest muligt slam fra spildevandsanlæg i det omfang, det overholder kvalitetskravene. Nedbrydningsprodukter fra anvendelse af bekæmpelsesmidler kan sive ned til grundvandet.

Nogle kemikalier kan medføre alvorlige sundhedsskadelige effekter. For eksempel påvirker bly centralnervesystemets udvikling og funktion hos børn, og PAH-forbindelser er kræftfremkaldende. En række andre stoffer, for eksempel fra olie- og benzinforureninger, kan i højere grad medføre gene-effekt på grund af kraftig lugt eller er uønskede, fordi de kan udvaskes til grundvandet.

Forureninger af jorden udgør primært en sundhedsrisiko, hvis arealerne anvendes til for eksempel villahaver, børneinstitutioner og legepladser. Små børn er mest udsatte, fordi de er i særlig tæt kontakt med jorden i forbindelse med leg. Jordforureningen vil endvidere kunne forurene frugt og grønt, der dyrkes på området. Endelig kan visse kemikalier især fra olie- og benzinforurening og opløsningsmidler fordampe fra jorden og trænge ind i bygninger og forurene indeklimaet.

Status

For at forebygge jordforurening er der i dag stillet skrappe krav til håndtering og deponering af affald. Der er krav til tilsyn og kontrol med industrianlæg og private olietanke- og anlæg, og der stilles krav til udledning af problematiske stoffer til luften, som senere kan ende i jorden eller i vandet. Endelig er der i januar 2001 indført objektivt ansvar for jordforurening.

For slam, der anvendes på landbrugsjord, er der fastsat grænser for indholdet af tungmetaller og visse andre kemiske stofgrupper. Tilsvarende er der for kunstgødning sat grænser for indholdet af tungmetaller. Bekæmpelsesmidler skal igennem en meget omfattende godkendelsesprocedure m.h.t. sundhedsskadelige effekter og risiko for nedsivning, før de kan markedsføres og anvendes.

I øjeblikket gør amter og kommuner en stor indsats for at kortlægge og oprense forurenede grunde. I de seneste år er der brugt 390 mio. kr. af offentlige midler årligt til oprydning m.v. af grunde med jordforurening. På grund af den enorme opgave gennemføres indsatsen over en længere periode, og amter og kommuner er nødt til at koncentrere indsatsen om de arealer, hvor eksponeringsrisikoen er størst for eksempel boliger og børneinstitutioner, og hvor drikkevandsforsyningen kan være truet nu eller i fremtiden.

Fra mange benzinstationer er der forekommet udslip af olieprodukter, som kan forurene jorden. Cirka 9.500 benzinstationer er med i et undersøgelses- og oprydningsprogram, som finansieres af oliebranchen. Foreløbig er godt 2.900 grunde behandlet, og der iværksættes årligt arbejde på 600 grunde.

Der er udarbejdet jordkvalitetskriterier for en række hyppigt forekommende forureningskomponenter for at fastsætte et tolerabelt niveau for forurening i forbindelse med følsom anvendelse af jorden. Kvalitetskriterierne er fastsat ud fra en sundhedsmæssig vurdering af de enkelte kemiske stoffer og ud fra, at de skal beskytte småbørnene, der er de mest følsomme og udsatte grupper i forbindelse med jordforurening.

Amterne har siden 1. januar 2000 udvidet kortlægningen af jordforurening til også at omfatte diffus forurening dog ikke som følge af jordbrugsmæssig drift, som er reguleret i andre regelsæt.

Miljøstyrelsen har udarbejdet detaljerede vejledninger om vurdering og oprydning af forurenede grunde. Endvidere har Miljøstyrelsen givet vejledning i, hvordan man ved en hensigtsmæssig indretning af udendørsarealer formindsker udsættelsen fra den forurenede jord, når lettere forurenede arealer anvendes til bolig, børneinstitutioner eller lignende.

Miljøstyrelsen har efter aftale med Sundhedsstyrelsen igangsat et projekt, der skal give en større viden om effekten af de tiltag, der for tiden anbefales i forbindelse med lettere forurenet jord for at målrette vejledningen på området.

Miljøstyrelsen har igangsat en undersøgelse, der skal vise, om lokale udslip af dioxin fra forbrændingsanlæg kan have medført dioxinforurening af jorden hos de omkringboende. De foreløbige resultater tyder ikke på, at det er tilfældet, idet dioxin-indholdet i jord nær en række affaldsforbrændingsanlæg ikke er højere sammenlignet med kontrolprøver. Derimod er der fundet et højere dioxin-indhold i byjord sammenlignet med landbrugsjord.

Der er under Miljøstyrelsen etableret en udviklingsordning til afprøvning og udvikling af nye rensnings- og afværgeteknologier i forbindelse med jord- og grundvandsforurening.

Erhvervs- og Boligstyrelsen har i to bygningsreglementer indført nye krav til byggeri på forurenede grunde.

4.7 Forbrugerprodukter

Kemiske produkter (rene kemiske stoffer eller blandinger), der anvendes inden for områder, som kræver særlig forsigtighed, er underlagt omfattende regulering. Den udbredte anvendelse af kemikalier i mange varer og forbrugerprodukter er derimod nærmest et ureguleret område. Forbrugerprodukter omfatter de kemiske produkter (for eksempel rengøringsmidler, maling, kosmetik) og varer (for eksempel møbler, elektronisk udstyr, kontorartikler), som vi omgiver os med i dagligdagen, i husholdningen og i fritiden. Alle mennesker udsættes for disse produkter, også særligt udsatte eller følsomme grupper som børn og gravide.

Vi udsættes i stigende grad for kemikalier i vores hverdag, fordi kemikalier anvendes til produktion af de varer og kemiske produkter, som vi dagligt omgiver os med. Produktregistret har i 1996 vurderet, at der findes ca. 100.000 kemiske produkter og 200.000 varer/industrielle produkter på det danske marked. Antallet af mulige kontaktpunkter mellem kemikalier og mennesker er enormt, og det er derfor ikke muligt at give en fuldstændig beskrivelse af alle de muligheder, der er for kontakt med kemikalier, som fører til effekter på sundheden.

Beskyttelse af forbrugeren ved anvendelse af forbrugerprodukter i form af kemiske produkter, lægemidler og bekæmpelsesmidler er til en vis grad varetaget gennem omfattende regulering, mens hele vareområdet nærmest er ureguleret. Der er ikke noget samlet overblik over arten og mængden af de kemikalier, der findes i de forskellige typer varer. Når det gælder varer, er forbrugerbeskyttelse nærmest ikke eksisterende på trods af, at man ofte kommer i langvarig og direkte kontakt med kemikalierne gennem varer, for eksempel ved brug af kemikaliebehandlet tøj. Samtidig er antallet af overfølsomhedssygdomme tilsyneladende steget ganske betragteligt i den industrialiserede del af verden i de seneste 20 år uden at den direkte årsag kendes. Det er velkendt, at mennesker med astma på grund af deres hyperreagerende luftveje reagerer på eksempelvis stærke dufte. Herudover synes nogle mennesker at udvise ekstrem følsomhed over for forskellige typer af kemikaliepåvirkninger (se afsnit 3.9)

En kilde til massiv udsættelse for kemikalier er kosmetikprodukter (herunder shampoo og tandpasta), fordi de anvendes direkte på kroppen. Kontakten med hud og slimhinder medfører risiko for lokale irritationseffekter og ved optagelse gennem huden også allergiske og mere systemiske effekter. Især indholdet af konserveringsmidler og parfumestoffer kan føre til udvikling af allergi og overfølsomhed. Hårfarver og farver til henna-tatoveringer kan også indeholde allergifremkaldende stoffer og andre problematiske stoffer.

Samtidig kan produkter og varers indhold af kemikalier give anledning til problemer under affaldsbehandlingen.

Status

Det er producenters og importørers ansvar, at de produkter, der sælges, er sikre at anvende (jf. produktsikkerhedsloven).

Den nuværende kemikalieregulering sikrer, at kemiske stoffer med de mest problematiske egenskaber ikke må sælges til private forbrugere. Dette omfatter kemiske stoffer, der er kræftfremkaldende, medfører skader på arveanlæggene eller medfører misdannelser eller skader på forplantningen. Kemiske produkter må kun indeholde meget små mængder af disse stoffer. Desuden må akut giftige og meget giftige stoffer/produkter kun sælges til private efter særlig tilladelse. Endelig er kemiske produkter, der indeholder biologisk aktive kemikalier, for eksempel træbeskyttelsesmidler og myggemidler, omfattet af en særlig godkendelsesordning.

Allergifremkaldende stoffer skal angives på emballagen for et kemisk produkt, hvis de indgår med mere end 0,1%.

En EU-strategi er fastlagt for hormonforstyrrende stoffer, og der arbejdes for, at hormonforstyrrende effekter bliver indarbejdet i kemikaliereguleringen, se afsnit 3.5.

Miljøstyrelsen har udarbejdet lister over de mest problematiske kemikalier. Det er for eksempel Listen over uønskede stoffer, Effektlisten og Vejledende liste til selvklassificering af farlige stoffer, se også afsnit 2.1. Listerne er en hjælp til producenter og importører til at vise, hvilke stoffer de skal substituere og til selvklassificering af kemiske stoffer. Samtidig kan listerne bruges til at forhindre substitution til stoffer med andre og/eller lige så problematiske stoffer.

Der er indført forbud mod anvendelse af blyforbindelser og visse anvendelser af metallisk bly.

Miljøstyrelsen har gennemført forbud mod privates indendørs anvendelse på vægge, lofter og gulve af malinger/lakker med et højt indhold af flygtige opløsningsmidler.

Miljøstyrelsen har gennemført informationskampagner om blandt andet klorforbindelser i husholdningerne, biocider i forbrugerprodukter, rette valg af maling til indendørs brug og valg af træsort til møbler for at få et godt indendørs klima. Desuden anbefaler Miljøstyrelsen, at man vasker tekstiler før brug. Hertil kommer, at Miljøstyrelsen arbejder for, at miljø- og sundhedsskadelige stoffer bliver udelukket eller reduceret i produkter, som producenter ønsker miljømærket med EU’s Blomst eller den nordiske Svane. Via kriterierne for tildeling af disse mærker er en lang række miljøfarlige stoffer allerede udelukket, og Miljøstyrelsen arbejder løbende for, at også en lang række sundhedsskadelige stoffer bliver udelukket.

Miljøstyrelsen har informeret om risiko for allergi ved anvendelse af kosmetiske produkter med tea tree oil og henna-tatoveringer.

Siden 2001 har Miljøstyrelsen igangsat en systematisk kortlægning af farlige stoffer i forbrugerprodukter. Indtil nu er der offentliggjort 19 projekter, blandt andet om naturkosmetik, hygiejnebind og farvestoffer i tatoveringer.

Videncenter for allergi over for kemiske stoffer i forbrugerprodukter, som blev etableret i 2001, skal kortlægge og overvåge forbrugerprodukternes mulige indflydelse på udviklingen af allergi, jf. også afsnit 3.1 om allergi.

Under det danske EU-formandskab er der indgået et forlig mellem Rådet og Europa Parlamentet som betyder, at der på en række afgørende punkter er sket store forbedringer af reguleringen af kosmetiske produkter. For det første er hvert enkelt allergifremkaldende duftstof i kosmetik, bl.a. i parfumer omfattet af deklarationspligt, så forbrugerne har mulighed for at fravælge allergifremkaldende parfumerede produkter. For det andet er der opnået enighed om principielt at forbyde CMR-stoffer i kosmetik. Et tredje vigtigt element i forliget er indførelsen af et forbud mod dyreforsøg i forbindelse med test af kosmetik, idet forbudet dog først træder i kraft i 2009 af hensyn til udviklingen af egnede alternative testmetoder.

I dag ved vi kun lidt om, hvilke problematiske stoffer, der findes i forbrugerprodukter, hvordan og hvor meget af disse stoffer der afgives, og om der er en øget sundhedsrisiko ved anvendelse af stofferne. Men alle ovenstående tiltag indikerer, at der er en potentiel risiko ved anvendelse af visse forbrugerprodukter, og at anvendelsesmåden for flere produkttyper medfører, at forbrugeren udsættes for kemikalier. Det er vigtig at informere om risici og korrekt anvendelse, så gener eller skader, der især kan optræde ved uhensigtsmæssig brug og uheld, undgås. I den forbindelse er det især vigtigt at fokusere på områder, hvor særligt udsatte og følsomme grupper, for eksempel børn og gravide, udsættes, samt at udpege forbrugerprodukter, hvor anvendelsen kan medføre massiv udsættelse.

4.8 Støj

Støj påvirker mange mennesker. Vi møder støj i mange sammenhænge – i hjemmet, på arbejdet, under transport og i fritiden.

Støj generer mange mennesker og kan påvirke sundhed og velbefindende. Høj støj kan skade hørelsen. Støj kan medvirke til stress og en række stressrelaterede følgesygdomme. Støj øger også risikoen for ulykker.

På arbejdspladser i industri, byggeri og anlægsarbejde kan støjniveauet være så højt, at det kan give skader i øret. Det forventes, at problemer med høje støjniveauer på disse områder gradvist vil blive mindre i de kommende år. Dels fordi der samlet set bliver færre ansatte på denne type arbejdspladser, og dels på grund af indsatsen for at beskytte de ansatte mod høj støj.

Høje støjniveauer er et stigende problem i børneinstitutioner både for de ansatte og for børnene. Her er støjniveauet i gennemsnit tæt på et niveau, hvor langvarig påvirkning øger risikoen for høreskader. Myndighederne har sammen med andre relevante aktører, herunder KL, udgivet en vejledning om at nedsætte støjen i daginstitutioner. For kontor, handel og service er der udviklingstendenser, der tyder på, at støjgener vil blive et voksende problem i de kommende år. Samlet set er generende støj i arbejdsmiljøet et problem, der er ved at komme mere i fokus.

Støj i det eksterne miljø kan normalt ikke give høreskader. Men ekstern støj kan være så generende, at den kan øge stressbelastningen. I det eksterne miljø er trafikken, specielt vejtrafikken, den væsentligste kilde til støj, der generer mennesker. Vejtrafikken er voksende, og vejstøj påvirker flest mennesker. Virksomheder samt bygge- og anlægsarbejde er også med til at give lokale støjproblemer. Nogle virksomheder og anlæg udsender lavfrekvent lyd, som er mere generende. Der er kun undtagelsesvis påvist generende infralyd i det eksterne miljø. Infralyd er lavfrekvent lyd, der er dybere end 20 hertz.

Mange beboere er generet af nabostøj. Værst ramt er beboerne i etageejendomme. Ofte handler det om lyde, der hos en selv er en del af hverdagen i boligen, og som hos naboen opfattes som generende, unødvendig støj. Der er generelt kommet flere og kraftigere støjkilder i hjemmene, samtidig med at forventningerne til boligens komfort er steget. Generne ved nabostøj er således øget.

Status

Støj er et de syv hovedindsatsområder i Beskæftigelsesministerens handlingsplan "Rent arbejdsmiljø år 2005". Beskæftigelsesministeriet nedsatte i 1995 grænseværdien for tilladelig støj i arbejdsmiljøet fra 90 dB til 85 dB som gennemsnit over en arbejdsdag. Ved denne grænse vil 4% af de eksponerede få høreskader i løbet af 10 år, mens den tidligere grænse på 90 dB gav høreskade hos 11%. Arbejdsgiveren er ansvarlig for, at der anvendes høreværn, når støjniveauet er over grænseværdien. Også i de tilfælde, hvor støjen er under grænseværdien, er det arbejdsgiverens pligt at undgå unødig støj på arbejdet, når det er muligt med almindelige og anerkendte midler.

Erhvervs- og Boligstyrelsen har fastlagt krav til bygningers lydkvaliteter primært for at dæmpe støj fra naboer, installationer og visse former for trafikstøj samt for at forbedre de akustiske forhold. I 2001 er der udgivet en dansk standard, som fastlægger lydkvaliteter på højere niveau end minimumskravene i byggelovgivningen.

Trafikministeriet har med baggrund i en række EU-direktiver fastsat grænser for støjudsendelse fra nye køretøjer. Der er også i internationalt forum fastsat grænser for støjudsendelse fra fly.

Danmark har implementeret et EU-direktiv om støj fra udendørs maskiner, og der vil blive flere typer af maskiner, som i fremtiden bliver omfattet af direktivet.

Et EU-direktiv om vurdering og styring af ekstern støj er netop blevet vedtaget.

Miljøministeriet har fastsat vejledende grænseværdier for trafikstøj i boligområder ved nybyggeri og ved anlæg af nye trafikanlæg. Grænserne er 55 dB for vejtrafik, 60 dB for togtrafik, 55 dB for større lufthavne og 45 dB for mindre flyvepladser. Regeringen har desuden nedsat en Vejstøjgruppe, som skal udarbejde et bredt funderet forslag til vejstøjstrategi, der vil belyse mulighederne for at begrænse antallet af stærkt støjbelastede boliger. Miljøministeriet har også fastsat vejledende grænser for støj fra virksomheder og for specielle aktiviteter som motorsportsbaner og skydebaner. Endelig har ministeriet fastsat anbefalede grænseværdier for lavfrekvent støj og infralyd.

Der er gennem en årrække taget initiativ til at begrænse generne fra trafikstøj, når de vejledende grænseværdier overskrides. Vejdirektoratet har siden 1992 opsat støjskærme langs særligt belastede strækninger på statsvejnettet. Det har i gennemsnit nedsat støjbelastningen med 8 dB for ca. 2.500 boliger. DSB og senere Banestyrelsen har også siden 1986 opstillet over 35 kilometer støjskærme langs banestrækningerne. Derudover er andre typer af virkemidler taget i brug, herunder lydisolering af boliger, overflytning af trafik til større veje og forsøg med en anden type vejbelægning, der støjer mindre.

For virksomheder, der skal godkendes efter miljøbeskyttelsesloven, fastsætter kommuner og amter konkrete støjgrænser for den enkelte virksomhed. For andre virksomheder kan kommunen stille krav om, at støjen nedsættes.

Planloven indeholder retningslinier, som skal begrænse påvirkningen fra støjende aktiviteter i boligområder. Desuden har planloven bestemmelser om, at der skal laves en redegørelse om støjforholdene, inden større anlæg eller virksomheder etableres (VVM-redegørelse).

4.9 Stråling

Stråling øger risikoen for, at arveanlæggene i cellerne skades. Det meste af den stråling, vi udsættes for i det daglige, skyldes naturligt forekommende kilder. Radioaktiv radon i vores boliger udgør et særligt problem.

Befolkningen udsættes i varierende omfang for stråling fra naturlige og menneskeskabte kilder. Røntgenanlæg og radioaktive stoffer til medicinske-, industrielle- og forskningsmæssige formål samt drift af atomanlæg er blandt de menneskeskabte kilder.

Solens ultraviolette stråler og ioniserende stråling fra radioaktivt radon er de miljøfaktorrelaterede strålingskilder, der har de væsentligste sundhedsskadelige virkninger.

Ultraviolet stråling fra solen er et naturligt fænomen, som øger risikoen for udvikling af hudkræft. Solbadning er en livsstilsfaktor, som øger risikoen. Nedbrydningen af ozonlaget medfører større ultraviolet stråling fra solen. Begrænsninger i udledningen af ozonlagsnedbrydende gasser er derfor med til at forebygge sundhedsskadelige effekter af solens ultraviolette stråling.

Frem til starten af 90’erne blev ozonlaget tyndere over Danmark, men synes nu at have stabiliseret sig på et niveau, der er omkring 8% lavere end i 1964. Det skønnes, at årsagen til stabiliseringen er den internationale indsats for at reducere udslippet af ozonlagsnedbrydende stoffer.

Radon er en luftart, der forekommer naturligt i jorden og langsomt afgives herfra. Radon udsender ioniserende stråling, der ved indånding kan medføre lungekræft. Det er en strålingskilde, der kan forebygges. Statens Institut for Strålehygiejne skønner, at der hvert år opstår omkring 300 nye tilfælde af lungekræft, hvor radioaktiv radon er en medvirkende årsag.

Vi udsættes primært for radioaktivt radon indendøre i huse og bygninger. Den væsentligste årsag til radioaktiv radon er indsivning fra undergrunden. Radon findes også i en række byggematerialer baseret på råstoffer fra undergrunden. Tegl og beton kan give indsivning af radioaktiv radon i beskedne mængder.

Der er også risiko for stråling i andre sammenhænge. Blandt andet i relation til anvendelse af stråling til industrielle formål. P.t. skønnes disse kilder kun i meget begrænset omfang at være en sundhedsrisiko.

Elektriske apparater og installationer som mobiltelefoner og højspændingsledninger udsender elektromagnetisk ikke-ioniserende stråling. Denne stråling er også mistænkt for at medføre sundhedsskader, men sammenhængen har ikke kunnet påvises i veldokumenterede undersøgelser.

Børn og fostre er mest følsomme for ioniserende stråling. Børn og fostres risiko for senskader vurderes at være 3 gange større end den øvrige befolknings.

Status

Anvendelse af og udsættelse for ioniseret stråling er reguleret i lovgivningen. Den danske lovgivning følger retningslinjer, der er fastsat i EU’s og FN’s anbefalinger og vurderinger. Statens Institut for Strålehygiejne har fastsat grænseværdier for, hvilken stråledosis mennesker samlet set må udsættes for. Grænseværdierne er fastsat, så beskyttelsesniveauet er særligt højt for visse befolkningsgrupper, herunder for mennesker under 18 år.

Erhvervs- og Boligstyrelsen har i bygningsreglementet fastsat krav om, at fundamenter og andre bygningskonstruktioner, der kommer i kontakt med undergrunden, skal udføres, så de er lufttætte. Der er dog fortsat indsivning af radon fra undergrunden i dele af den eksisterende boligmasse. Ved at informere bredt om problemet er det myndighedernes vurdering, at den enkelte husejer bliver i stand til at afgøre, hvad der er mest hensigtsmæssigt at foretage sig. Erhvervs- og Boligstyrelsen har gennemført flere informationskampagner om radon og foranstaltninger, som kan beskytte boligbrugerne mod udsættelse for radon. Hvilke enfamiliehuse, der kan have et radonproblem, samt hvad det koster at forbedre indeklimaet, er omfattet af informationskampagnerne-. Informationskampagnerne er rettet mod boligbrugerne og byggebranchen.

Sundhedsstyrelsen har løbende ført en intensiv oplysningskampagne om, hvordan man bedst muligt kan beskytte sig mod solens skadelige virkning.

Miljøministeriet har fastsat regler for anvendelse og håndtering af ozonlagsnedbrydende stoffer. Reglerne medfører, at en række ozonlagsnedbrydende stoffer ikke længere må anvendes ved fremstilling af nye produkter og anlæg. Samtidigt er der gennemført regler for håndtering af affald, der indeholder ozonlagsnedbrydende stoffer. Endeligt er der gennemført et videnskabeligt udviklingsarbejde, der har bidraget til udvikling af produkter og teknologier, som gør det muligt at reducere anvendelsen af ozonlagsnedbrydende stoffer. Indsatsen har medført, at den ozonlagsnedbrydende effekt af den danske udledning i 1997 var 2% af effekten i 1986.

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |