Fuldskalaforsøg i Hovedstadsområdet

8. Data for Københavns Kommune

8.1 Indledning
8.2 Planlægning af fuldskalaforsøget
8.3 Forsøgsområdet
8.4 Indsamlingssystem
8.5 Information
8.6 Affaldsdata
8.7 Driftserfaringer
8.8 Økonomi
8.9 Driftsudgifter for 1 års drift

8.1 Indledning

Dette bilag til rapporten "Fuldskalaforsøg i Hovedstadsområdet – indsamling og bioforgasning af organisk affald" indeholder specifikke data og oplysninger, som Københavns Kommune har registreret i forbindelse med fuldskalaforsøget.

I hovedrapporten findes beskrivelser, resultater og vurderinger af generel karakter. Hovedrapporten afspejler således også resultater fra Københavns Kommune.

Bilagsrapporten har til formål at:
supplere beskrivelser i hovedrapporten
fremstille specifikke affaldsdata
fremstille specifikke oplysninger/beregninger af økonomi

Figur 13:
Oversigtsplan over Københavns Kommune. Skraveringerne angiver placeringen af de deltagende boligområder.

8.2 Planlægning af fuldskalaforsøget

Københavns Kommunes deltog i fuldskalaforsøget fra tidspunktet for ansøgning om tilskud fra Miljøstyrelsen Den tidsmæssige og beslutningsmæssige proces samt planlægningen af Københavns Kommunes deltagelse i fuldskalaforsøget var følgende:
D. 25. oktober 1999 havde Miljø- og Forsyningsudvalget første gang fuldskalaforsøget på dagsordenen
D. 7. februar 2000 var fuldskalaforsøget igen på dagsordenen.
Den tekniske direktør og afdelingschefen stod for møder i Miljø- og forsyningsudvalget
Miljøkontrollen stod for projektledelsen i forbindelse med fuldskala-forsøget. Desuden fandt Miljøkontrollen mulige behandlingsanlæg
Projektsekretariatet i Miljøkontrollen stod for mødeindkaldelser, referater, mødedeltagelse, koordinering af arbejdsgrupper, samt udarbejdelse af ind stilling og orientering til Miljø- og Forsyningsudvalget
Renovatøren deltog i planlægning af fuldskalaforsøget
Konsulent var tilknyttet fuldskalaforsøget

Frem til 1. februar 2001 brugte R98 ca. 0,3 årsværk til planlægning af fuldskalaforsøget i Københavns og Frederiksberg Kommune, svarende til ca. 0,25 årsværk til planlægning i Københavns Kommune.

Københavns Kommune brugte ca. 1 årsværk på planlægningen af forsøget, heraf er ca. 0,5 årsværk brugt til projektsekretariat. Tidsforbruget har været stort, fordi Københavns Kommune har forestået projektledelsen.

8.3 Forsøgsområdet

I Københavns Kommune var der 499.148 indbyggere og 279.467 husstande (heraf 21.122 parcelhuse) pr. 1. januar 2001.

10.078 husstande i Københavns Kommune blev udpeget til at deltage i fuldskalaforsøget. Alle boliger ligger på Amager, på nær "Stefansgården" som ligger på Nørrebro, og er fordelt som angivet i tabel 74.

Tabel 74:
Deltagende husstande i forsøget fordelt på boligtyper

Boligtype:

Antal Husstande

Åben/lav

1.387

Etage

8.691

8.4 Indsamlingssystem

8.4.1 Indsamlingssystem

I Københavns Kommune blev der udleveret trådstativ (enkelt/dobbelt) til indsamling af organisk affald i køkkenet.

Københavns Kommunes forsøgsområde har gennem mange år haft en separat indsamling af den organiske dagrenovation. Det eksisterende materiel til indsamling af affaldet udendørs blev bibeholdt. Indsamlingen foregik i papirsække (Bates Combi System og biokurve). På foto 12 til 14 ses eksempler på udendørs indsamlingsmateriel.

Foto 12:
Eksempel på udendørs indsamlingsmateriel (Bates) ved etageejendom
    

Foto 13:
Eksempel på udendørs indsamlingsmateriel (Bates) i åben/lav (villa) bebyggelse
    

Foto 14:
Eksempel på udendørs indsamlingsmateriel (biokurv) i åben/lav (villa) bebyggelse

Indsamlingsfrekvensen i det todelte system til indsamling af dagrenovation er vist i tabel 75.

Tabel 75:
Specifikation af valgt tømningsfrekvens i forsøgsområderne

Område

Affaldstype

Indsamlingsfrekvens

Etage

Tæt/lav

Åben/lav

Åben/lav, Bates

Restaffald

 

 

1 gang pr. uge

 

Organisk

 

 

Hver 14. Dag

Åben/lav, Biokurv

Restaffald

 

 

1 gang pr. uge

 

Organisk

 

 

1 gang pr. uge

Etage, Bates

Restaffald

1-3 gange pr. uge

 

 

 

Organisk

1 gang pr. uge

 

 


Der er ikke udført tiltag med henblik på at påvirke befolkningens eventuelle aktiviteter omkring hjemmekompostering.

Den organiske fraktion blev indsamlet og vejet separat for hhv. villa bebyggelse (åben/lav) med Bates system, villa bebyggelse (åben/lav) med biokurv og etage bebyggelse med Bates system. Restaffaldet blev indsamlet og vejet sammen med restaffald fra den øvrige del af R98s område.

Kommunen indsamlede fraktionerne papir, pap og glas på sædvanlig vis. Plast blev ikke indsamlet separat. Der eksisterede ikke nogen separat indsamling og vejning af papir, pap og glas fra forsøgsområdet i Københavns Kommune. Papir, pap og glas blev indsamlet via genbrugsøer/kuber, beholdere i etageejendomsgårde, kommunens genbrugsplads, og/eller storskraldsindsamling. Papir, pap og glas blev indsamlet og vejet sammen med papir, pap og glas fra den øvrige del af R98s område.

8.4.2 Ændringer i eksisterende indsamlingssystem

Der skete ikke ændringer i det eksisterende indsamlingssystem til restaffald, og der er således heller ingen ændringer i renovatør kontrakter.

R98 (renovatøren) vurderer, at restaffaldskapaciteten i forsøgsperioden ikke var "for stor".

8.4.3 Samarbejdspartnere og –relationer

Samarbejdsrelationer til borgere i forsøgsområderne bestod af:
information til borgeren hvert kvartal
borgeren kunne kontakte R98’s kundecenter, hvor der var oprettet en særlig kontaktlinie
borgeren kunne sende en e-mail til R98

Samarbejdsrelationer til omlasteanlæg bestod af:
R98s driftsafdeling var i tæt kontakt med omlasteanlægget for at sikre korrekt indvejning og aflæsning af det organiske affald
R98 havde kontakt til omlasteanlægget i forbindelse med månedsrapportering af indsamlede mængder af organisk affald

8.5 Information

Med henblik på at opnå opbakning til fuldskalaforsøget fra de deltagende husstande udførte Københavns Kommune en række informationsaktiviteter til borgerne før, under og efter indsamling af organisk affald i forsøgsområdet. Aktiviteterne og formålet med disse er beskrevet i tabel 76.

Tabel 76:
Informationsaktiviteter gennemført i perioden fra august 2000 - april 2002

 

Aktivitet

Dato

Formål

1.

Informationsbrev med pjece

December 2000

Første introduktion

2.

Informationsbrev med sorteringsvejledning

Januar/februar 2001

Forsøget indledes. Brev, sorteringsvejledning og andet infomateriale distribueres sammen med køkkenstativ og poser

3.

Supplerende skriftlig information

Hvert kvartal

Nyhedsbrev, løbende information. Distribueres sammen med nye poser.

8.6 Affaldsdata

Figur 14 viser mængder (kg pr. husstand pr. uge) af organisk affald indsamlet i perioden fra februar 2001 til udgangen af marts 2002. Data er opgjort pr. tømning og fordelt pr. uge. Ved husstande 14 dags tømning er den opgjorte mængde fordelt ligeligt på de respektive 2 uger.

Figur 14:
Indsamlede mængder organisk affald pr. husstand pr. uge i forsøgsperioden

Af figur 14 ses at der i åben/lav bebyggelse (individuel beholder) blev indsamlet ca. 2,2 kg. pr. husstand pr. uge, mens der for etageejendomme blev indsamlet ca. 0,5 kg. pr. husstand pr. uge.

De indsamlede mængder svarer godt til R98s forventninger på baggrund af erfaringerne fra det forsøg, der begyndte i 1991-92 med deltagelse af 10.000 husstande. De indsamlede mængder vurderes af R98 at være hvad der, selv med en betydelig informationsindsats, kan opnås i små, gammeldags københavnske etageboliger.

Tabel 77 viser mængder af de genanvendelige fraktioner papir, pap, glas og plast indsamlet via alle indsamlingsordninger, samt mængder af øvrige dagrenovationsfraktioner. Mængder i forsøgsområdet pr. husstand for 2001 er sammenholdt med landsgennemsnit pr. husstand baseret på ISAG 2000 indberetninger. Affaldet er opdelt i fraktioner i henhold til Affaldsbekendtgørelsens definitioner. Data for fraktionerne papir, pap og glas samt andet genanvendeligt og forbrændingsegnet affald er opgjort på basis af data for hele R98s område i Københavns og Frederiksberg Kommune, mens data for madaffald/andet organisk er et skøn baseret på af resultater af fuldskalaforsøget.

Tabel 77:
Indsamlede mængder af genanvendeligt affald og øvrig dagrenovation fordelt på fraktioner og opgjort pr husstand for 2001

Affaldsfraktion

Mængde pr. husstand

Forsøgsområde i Københavns Kommune 2001 (indiv. opsaml.)
kg/år

Forsøgsområde i Københavns Kommune 2001 (fælles opsaml.)
kg/år

ISAG 2000
 
 
 
kg/år

Papir2

70

70

76

Pap2

2

24

-1

Glas2

20

20

34

Plast

0

0

 

Madaffald/andet organisk

27

115

19

Andet genanvendeligt affald

-

-

-

Forbrændingsegnet affald

6725

584

555

Ikke forbrændings-
egnet

-

-

343

Mængde i alt

792

792

718

1 Indeholdt i papir
2 Total indsamlet mængde fra alle indsamlingsordninger
3 Deponeret
4 Inkluderer pap fra virksomheder
5 Inkluderer forbrændingsegnet affald fra virksomheder

8.7 Driftserfaringer

8.7.1 Generelle erfaringer

Generelle erfaringer:
Der var en del utilfredshed med papirposen i køkkenet. Mange ville hellere have plastposer
Der opstod lidt problemer i forbindelse med det fælles informationsmateriale, bl.a. fordi beholderne ikke havde samme farve som beskrevet i den udleverede pjece, og fordi der ikke blev udleveret gummibånd, hvilket også stod beskrevet i pjecen. Den udleverede pjece var udarbejdet af projektgruppen for fuldskalaforsøget og var af generel karakter. R98 vurderer, at det var mest fordelagtigt selv at udarbejde informationsmateriale
Der kom et par henvendelser fra beboere om at få udleveret sorteringsvejledninger på andre sprog
I visse ejendomme blev der ikke været sorteret rigtigt. For at undgå at forurene det indsamlede organiske affald blev mange sække frasorteret og kørt til forbrænding

8.7.2 Erfaringer med anvendte renovationsbiler

I Københavns Kommune blev "Bates Combi System" (BCS) bil med automatisk sække-isætter anvendt. Denne bil er særlig udviklet til at tømme det anvendte "Bates Combi System" –udstyr. Bilen blev anvendt til at afhente såvel restaffald som organisk affald. Bilen har været i drift hos R98 i et par år.

Foto 15:
Bates Combi System renovationsbil

Bilen har to elevatorer, som hver kan håndtere/tømme en BCS kassette med sæk. Under returbevægelsen isættes automatisk en ny sæk i den tomme kassette, som så er klar til brug. Evt. komprimering sker vha. en skrue/snegl. Tømning sker vha. en trykudlastnings-plade.

Selvom opstartsproblemer ved indkøring af BCS bilen var overstået, er bilen meget "følsom" pga. megen mekanik. Bilen er forholdsvis dyr. Når der er valgt at anvende en BCS bil til indsamling, binder man sig også til at have det tilsvarende BCS udstyr som indsamlingsmateriel placeret hos kunden/borgeren.

I området med biokurve blev der anvendt en lille komprimerende renovationsbil, en såkaldt mikrobil med lav indlæsning.

8.8 Økonomi

Ifølge Miljøstyrelsens tilsagn for fuldskalaforsøget skal der laves en samlet økonomioversigt opdelt på følgende poster:
Opgørelse af investeringer i indsamlingssystemet (planlægning, indkøb, opstilling af materiel, evt. ændringer af indsamlingsmateriel, informationskampagne)
Driftsudgifter for et års normaldrift.

I det følgende findes økonomioverslag for Københavns Kommune. De benyttede skemaer er bygget op i tråd med økonomioverslaget for det samlede fuldskalaforsøg.

8.8.1 Investering i indsamlingssystem

Med henblik på at opgøre investeringer i indsamlingssystemet er investeringer til indkøb af indsamlingsmateriel og andre materialer opgjort i tabel 78 og79, mens investeringer til tid og konsulenter er opgjort i tabel 80.

Tabel 78:
Investeringer i indkøb af indsamlingsmateriel

 

Indsamlingsmateriel

Stk. pris
DKK/stk.

Antal

Pris i alt
DKK

Trådstativ (enkelt & dobbelt)

46

10.930

499.549

Levering af indsamlingsmateriel

15

10.930

158.658

Diverse (klistermærker, gummibånd mv)

 

 

-

Udgifter i alt

 

 

658.207


Tabel 79:
Investeringer i indsamlingsmateriel pr. husstand

Husstande med:

Indsamlingsmateriel

Antal

Pris i alt
DKK

Individuelt og fælles indsamlingsmateriel

10.930

60

NOTE: Da der i Københavns Kommune er anvendt eksisterende opsamlingsmateriel dækker udgiften således kun anskaffelse af opsamlingsmateriel til køkkenet. Investeringen pr. husstand er derfor ikke sammenlignelig med de øvrige forsøgskommuner da de alle har anskaffet nyt udendørs opsamlingsmateriel til forsøget.


Tabel 80:
Diverse administrative udgifter til planlægning

Aktivitet

Kommunens tid
Timer

Konsulent tid.
DKK

Planlægning R98

400

 

Planlægning Københavns Kommune

600

 

Udgifter i alt

1.000

 

8.9 Driftsudgifter for 1 års drift

Driftsudgifter for et års drift er opgjort i det følgende. Driftsudgifter til materialer og vedligeholdelse er vist i tabel 81, mens driftsudgifter til tømning, omlastning og transport af affald er vist i tabel 82, 83 og 84. Endelig er kommunens/affaldsselskabets tidsforbrug og omkostninger til konsulenter vist i tabel 85.

Tabel 81:
Driftsudgifter i forsøgsperioden til materiel og vedligehold

Materialer og vedligeholdelse

Driftsudgifter til materiel og vedligehold

Stk. pris
DKK/stk.

Antal/år

Pris i alt
DKK/år

Papirposer til indsamling i køkkenet

0,29

1.693.104

491.000

Udbringning af poser

7,15

30.234

216.173

Sække til udendørs indsamling

 

 

150.633

4 x nyhedsbreve, distribueres med pos

3,59

10.000

35.900

Øvrige driftsudgifter (information o.l.)

58

 

622.643

Udgifter i alt

 

 

1.516.349

Udgifter i alt pr husstand

 

10.078

150


Tabel 82:
Samlede omkostninger for et års drift til tømning

Indsamlingsmateriel

Antal beholder

Tømning fra standplads

Tømnings-
pris i alt
DKK/år

Tømningspris
DKK/tømning

Frekvens
Antal/år

Bates System; sæk til bioaffald1

300

16

52

249.600

Bates System; sæk til bioaffald2

364

12

26

113.568

Biostativ

729

11

52

416.988

Udgifter i alt

 

 

 

780.156


Tabel 83:
Omkostninger til tømning pr husstand med individuel og fælles beholdere

Husstande med:

Tømningspriser

Antal

Pris pr ejendom
DKK

Individuelt indsamlingsmateriel

1.093

485

Fælles indsamlingsmateriel

8.985

28


Tabel 84:
Omkostninger til omlast og transport af organisk affald til behandlingsanlæg

 

Omlast og transport til behandlingsanlæg

Stk. pris
DKK/stk.

Antal/år

Pris i alt
DKK/år

Transport til Herning 1

 

 

220.381

Udgifter i alt pr. husstand

 

 

20


Tabel 85:
Driftsudgifter for 1 års drift til administration samt til konsulent

Aktivitet1

Kommunens tid
timer/år

Eksterne omk.
DKK/år

Administration (R98)

1.000

 

Udgifter i alt

1.000

-

1Tidsforbrug er beregnet ud fra et samlet tidsforbrug for Københavns og Frederiksberg Kommune for hele forsøgsperioden. Tidsforbruget er fordelt pr kommune efter antal deltagende husstande i de respektive kommuner og omregnet til 1 års drift.1Tidsforbrug er beregnet ud fra et samlet tidsforbrug for Københavns og Frederiksberg Kommune for hele forsøgsperioden. Tidsforbruget er fordelt pr kommune efter antal deltagende husstande i de respektive kommuner og omregnet til 1 års drift.

Hertil kommer Københavns Kommunes tidsforbrug til sekretariatsfunktion for forsøget.