Fuldskalaforsøg i Hovedstadsområdet 8. Data for Københavns Kommune
8.1 IndledningDette bilag til rapporten "Fuldskalaforsøg i Hovedstadsområdet indsamling og bioforgasning af organisk affald" indeholder specifikke data og oplysninger, som Københavns Kommune har registreret i forbindelse med fuldskalaforsøget. I hovedrapporten findes beskrivelser, resultater og vurderinger af generel karakter. Hovedrapporten afspejler således også resultater fra Københavns Kommune. Bilagsrapporten har til formål at:
Figur 13: 8.2 Planlægning af fuldskalaforsøgetKøbenhavns Kommunes deltog i fuldskalaforsøget fra tidspunktet for ansøgning om tilskud fra Miljøstyrelsen Den tidsmæssige og beslutningsmæssige proces samt planlægningen af Københavns Kommunes deltagelse i fuldskalaforsøget var følgende:
Frem til 1. februar 2001 brugte R98 ca. 0,3 årsværk til planlægning af fuldskalaforsøget i Københavns og Frederiksberg Kommune, svarende til ca. 0,25 årsværk til planlægning i Københavns Kommune. Københavns Kommune brugte ca. 1 årsværk på planlægningen af forsøget, heraf er ca. 0,5 årsværk brugt til projektsekretariat. Tidsforbruget har været stort, fordi Københavns Kommune har forestået projektledelsen. 8.3 ForsøgsområdetI Københavns Kommune var der 499.148 indbyggere og 279.467 husstande (heraf 21.122 parcelhuse) pr. 1. januar 2001. 10.078 husstande i Københavns Kommune blev udpeget til at deltage i fuldskalaforsøget. Alle boliger ligger på Amager, på nær "Stefansgården" som ligger på Nørrebro, og er fordelt som angivet i tabel 74. Tabel 74:
8.4 Indsamlingssystem8.4.1 IndsamlingssystemI Københavns Kommune blev der udleveret trådstativ (enkelt/dobbelt) til indsamling af organisk affald i køkkenet. Københavns Kommunes forsøgsområde har gennem mange år haft en separat indsamling af den organiske dagrenovation. Det eksisterende materiel til indsamling af affaldet udendørs blev bibeholdt. Indsamlingen foregik i papirsække (Bates Combi System og biokurve). På foto 12 til 14 ses eksempler på udendørs indsamlingsmateriel. Foto 12: Foto 13: Foto 14: Indsamlingsfrekvensen i det todelte system til indsamling af dagrenovation er vist i tabel 75. Tabel 75:
Den organiske fraktion blev indsamlet og vejet separat for hhv. villa bebyggelse (åben/lav) med Bates system, villa bebyggelse (åben/lav) med biokurv og etage bebyggelse med Bates system. Restaffaldet blev indsamlet og vejet sammen med restaffald fra den øvrige del af R98s område. Kommunen indsamlede fraktionerne papir, pap og glas på sædvanlig vis. Plast blev ikke indsamlet separat. Der eksisterede ikke nogen separat indsamling og vejning af papir, pap og glas fra forsøgsområdet i Københavns Kommune. Papir, pap og glas blev indsamlet via genbrugsøer/kuber, beholdere i etageejendomsgårde, kommunens genbrugsplads, og/eller storskraldsindsamling. Papir, pap og glas blev indsamlet og vejet sammen med papir, pap og glas fra den øvrige del af R98s område. 8.4.2 Ændringer i eksisterende indsamlingssystemDer skete ikke ændringer i det eksisterende indsamlingssystem til restaffald, og der er således heller ingen ændringer i renovatør kontrakter. R98 (renovatøren) vurderer, at restaffaldskapaciteten i forsøgsperioden ikke var "for stor". 8.4.3 Samarbejdspartnere og relationerSamarbejdsrelationer til borgere i forsøgsområderne bestod af:
Samarbejdsrelationer til omlasteanlæg bestod af:
8.5 InformationMed henblik på at opnå opbakning til fuldskalaforsøget fra de deltagende husstande udførte Københavns Kommune en række informationsaktiviteter til borgerne før, under og efter indsamling af organisk affald i forsøgsområdet. Aktiviteterne og formålet med disse er beskrevet i tabel 76. Tabel 76:
8.6 AffaldsdataFigur 14 viser mængder (kg pr. husstand pr. uge) af organisk affald indsamlet i perioden fra februar 2001 til udgangen af marts 2002. Data er opgjort pr. tømning og fordelt pr. uge. Ved husstande 14 dags tømning er den opgjorte mængde fordelt ligeligt på de respektive 2 uger. Figur 14: Af figur 14 ses at der i åben/lav bebyggelse (individuel beholder) blev indsamlet ca. 2,2 kg. pr. husstand pr. uge, mens der for etageejendomme blev indsamlet ca. 0,5 kg. pr. husstand pr. uge. De indsamlede mængder svarer godt til R98s forventninger på baggrund af erfaringerne fra det forsøg, der begyndte i 1991-92 med deltagelse af 10.000 husstande. De indsamlede mængder vurderes af R98 at være hvad der, selv med en betydelig informationsindsats, kan opnås i små, gammeldags københavnske etageboliger. Tabel 77 viser mængder af de genanvendelige fraktioner papir, pap, glas og plast indsamlet via alle indsamlingsordninger, samt mængder af øvrige dagrenovationsfraktioner. Mængder i forsøgsområdet pr. husstand for 2001 er sammenholdt med landsgennemsnit pr. husstand baseret på ISAG 2000 indberetninger. Affaldet er opdelt i fraktioner i henhold til Affaldsbekendtgørelsens definitioner. Data for fraktionerne papir, pap og glas samt andet genanvendeligt og forbrændingsegnet affald er opgjort på basis af data for hele R98s område i Københavns og Frederiksberg Kommune, mens data for madaffald/andet organisk er et skøn baseret på af resultater af fuldskalaforsøget. Tabel 77:
1 Indeholdt i papir 8.7 Driftserfaringer8.7.1 Generelle erfaringerGenerelle erfaringer:
8.7.2 Erfaringer med anvendte renovationsbilerI Københavns Kommune blev "Bates Combi System" (BCS) bil med automatisk sække-isætter anvendt. Denne bil er særlig udviklet til at tømme det anvendte "Bates Combi System" udstyr. Bilen blev anvendt til at afhente såvel restaffald som organisk affald. Bilen har været i drift hos R98 i et par år. Foto 15: Bilen har to elevatorer, som hver kan håndtere/tømme en BCS kassette med sæk. Under returbevægelsen isættes automatisk en ny sæk i den tomme kassette, som så er klar til brug. Evt. komprimering sker vha. en skrue/snegl. Tømning sker vha. en trykudlastnings-plade. Selvom opstartsproblemer ved indkøring af BCS bilen var overstået, er bilen meget "følsom" pga. megen mekanik. Bilen er forholdsvis dyr. Når der er valgt at anvende en BCS bil til indsamling, binder man sig også til at have det tilsvarende BCS udstyr som indsamlingsmateriel placeret hos kunden/borgeren. I området med biokurve blev der anvendt en lille komprimerende renovationsbil, en såkaldt mikrobil med lav indlæsning. 8.8 ØkonomiIfølge Miljøstyrelsens tilsagn for fuldskalaforsøget skal der laves en samlet økonomioversigt opdelt på følgende poster:
I det følgende findes økonomioverslag for Københavns Kommune. De benyttede skemaer er bygget op i tråd med økonomioverslaget for det samlede fuldskalaforsøg. 8.8.1 Investering i indsamlingssystemMed henblik på at opgøre investeringer i indsamlingssystemet er investeringer til indkøb af indsamlingsmateriel og andre materialer opgjort i tabel 78 og79, mens investeringer til tid og konsulenter er opgjort i tabel 80. Tabel 78:
NOTE: Da der i Københavns Kommune er anvendt eksisterende opsamlingsmateriel dækker udgiften således kun anskaffelse af opsamlingsmateriel til køkkenet. Investeringen pr. husstand er derfor ikke sammenlignelig med de øvrige forsøgskommuner da de alle har anskaffet nyt udendørs opsamlingsmateriel til forsøget.
8.9 Driftsudgifter for 1 års driftDriftsudgifter for et års drift er opgjort i det følgende. Driftsudgifter til materialer og vedligeholdelse er vist i tabel 81, mens driftsudgifter til tømning, omlastning og transport af affald er vist i tabel 82, 83 og 84. Endelig er kommunens/affaldsselskabets tidsforbrug og omkostninger til konsulenter vist i tabel 85. Tabel 81:
1 Tidsforbrug er beregnet ud fra et samlet tidsforbrug for Københavns og Frederiksberg Kommune for hele forsøgsperioden. Tidsforbruget er fordelt pr kommune efter antal deltagende husstande i de respektive kommuner og omregnet til 1 års drift.1Tidsforbrug er beregnet ud fra et samlet tidsforbrug for Københavns og Frederiksberg Kommune for hele forsøgsperioden. Tidsforbruget er fordelt pr kommune efter antal deltagende husstande i de respektive kommuner og omregnet til 1 års drift.Hertil kommer Københavns Kommunes tidsforbrug til sekretariatsfunktion for forsøget.
|