Fuldskalaforsøg i Hovedstadsområdet

3. Forprojekt

3.1 Udarbejdelse af prospekt
3.2 Projektdeltagelse
3.2.1 Foreløbige tilkendegivelser
3.2.2 Endelig forsøgstilslutning

3.1 Udarbejdelse af prospekt

Som første trin i forprojektet udarbejdede RAMBØLL ultimo februar 2000 et prospekt for projektgruppen (Bilag 1). Prospektet er en præsentation af projektet til kommuner og affaldsselskaber. Det var udarbejdet på baggrund af projektgruppens ansøgning til Miljøstyrelsen og tilsagnet fra Miljøstyrelsen.

Prospektet blev trykt medio marts og fremsendt til I/S Amagerforbrænding og I/S Vestforbrænding ultimo marts. Affaldsselskaberne sørgede derefter for den videre distribution til interessentkommunerne. Ligeledes blev prospektet tilsendt Affaldsselskaberne I/S VEGA, I/S Nordforbrænding og I/S KARA. Projektgruppen inviterede herefter kommuner og affaldsselskaber i Hovedstadsområdet til orienterende møde den 6. april 2000 om fuldskalaforsøget.

Følgende informationer var indeholdt i prospektet og blev gennemgået på det orienterende møde:
Baggrund for og formål med projektet
Generelle oplysninger om kildesortering og indsamling af bioaffald og restaffald
Kriterier for valg af husstande og forsøgsområder
Rettigheder og pligter som deltager (aftalegrundlaget)
Tekniske og økonomiske konsekvenser før, under og efter projektet, herunder konsekvenser for den eksisterende renovationsindsamling
Teknisk rådgivning og bistand til kommunerne i beslutningsprocessen
Overordnet tids- og aktivitetsplan for fuldskalaforsøget

Prospektet blev lagt på Internettet under forsøgets hjemmeside www.bioprojekt.dk sammen med projektansøgning og Miljøstyrelsens tilsagn.

3.2 Projektdeltagelse

Efter udsendelse af prospektet og afholdelse af det orienterende møde, blev der rettet henvendelse til interesserede kommuner i Hovedstadsområdet med henblik på udpegning af egnede forsøgsområder.

3.2.1 Foreløbige tilkendegivelser

Kommunernes foreløbige tilkendegivelser om deltagelse i biogasprojektet blev samlet primo maj 2000 (Tabel 1) og behandlet af forretningsudvalget den 10. maj 2000.

Tabel 1:
Oversigt over kommunernes foreløbige tilkendegivelser om forsøgsdeltagelse.

Kommune

Antal husstande

Brøndby Kommune (Vestforbrænding)

Tilkendegivelse om positiv interesse

Frederiksberg Kommune

1.500

Gladsaxe Kommune (Vestforbrænding)

Tilkendegivelse om positiv interesse

Herlev Kommune (Vestforbrænding)

Tilkendegivelse om positiv interesse

Hillerød Kommune (Vestforbrænding)

Tilkendegivelse om positiv interesse

Hvidovre Kommune

1.000

Lyngby-Taarbæk Kommune (Vestforbrænding)

Tilkendegivelse om positiv interesse

I/S VEGA (på vegne af Albertslund, Høje Taastrup og Vallensbæk Kommune)

1.000


De foreløbige tilkendegivelser viste således potentiel tilslutning af yderligere 8 kommuner ud over Københavns Kommune samt tilslutning fra affaldsselskabet I/S VEGA.

Der blev ved fremlægningen af de foreløbige tilkendegivelser gjort opmærksom på følgende forhold:
Kommunerne under I/S Vestforbrænding skal i fællesskab beslutte hvilke kommuner, der skal deltage i forsøget.
Lyngby-Taarbæk Kommune stillede som betingelser for deres deltagelse i fuldskalaforsøget at den organiske del af dagrenovationen skulle bioforgasses på Sjælland.

3.2.2 Endelig forsøgstilslutning

Ifølge prospektet og tidsplanen for forprojektet skulle der gives endeligt tilsagn om deltagelse fra Kommuner og affaldsselskaber medio juni 2000 og endelig aftale om forsøgsdeltagelse skulle herefter indgås ultimo juni 2000. Kommunernes ønske om valgfrihed for ejendomme der skulle deltage i forsøget bevirkede, at den endelige tilmelding til forsøget først forelå endeligt med udgangen af 2000.

Nedenstående tilslutninger (tabel 2) angiver status for kommunernes tilslutninger pr. 1. februar 2001.

Tabel 2:
Oversigt over kommunernes foreløbige tilkendegivelse pr. 1. februar 2001.

Kommune

Husstande i alt

Åben/ lav

Tæt/ lav

Etage

Antal

Antal

Antal

Antal

Brøndby

710

0

449

261

Frederiksberg

938

0

0

938

Gladsaxe

1.400

0

603

797

Herlev

399

51

0

348

Hillerød

864

650

114

100

Hvidovre

2.090

21

806

1.263

Høje Taastrup

367

75

100

192

Nye husstande

6.768

797

2.072

3.899

København

9.744

1.444

 

8.300

I alt

16.512

2.241

2.072

12.199


Fra projektets side var det ikke muligt at garantere at bioforgasningen ville finde sted på Sjælland, og Lyngby-Taarbæk Kommune frafaldt derfor forsøget.

Medio februar 2001 var de endelige skriftlige tilmeldinger til forsøget indløbet (Bilag 2) og kommunernes tilmelding var som følgende:

Tabel 3:
Oversigt over kommunernes endelige tilkendegivelser.

Kommune

Husstande i alt

Åben/ lav

Tæt/ lav

Etage

Antal

Antal

Antal

Antal

Brøndby

710

0

449

261

Frederiksberg

1.006*

0

0

1006*

Gladsaxe

1.400

0

603

797

Herlev

399

51

0

348

Hillerød

857*

643*

114

100

Hvidovre

2.090

21

806

1.263

Nye husstande

6.462

715

1.972

3.775

København

10.930*

1.135*

 

9.795

I alt

17.392*

1.850*

1.972*

13.570*

* Angiver ændring i antal i forhold til foreløbige tilkendegivelser angivet i tabel 2.

I/S VEGA meddelte den 14. februar2001 at de måtte udtræde af fuldskalaforsøget pga. manglende interesse fra frivillige forsøgshusstande (Bilag 2).