Fuldskalaforsøg i Hovedstadsområdet
4. Aktiviteter
4.1 Kommunernes engagement i projektet
På baggrund af de foreløbige tilkendegivelser indhentet primo maj 2000, blev der i tidsrummet medio maj til ultimo august afholdt orienterende og rådgivende møder med de interesserede kommuner.
4.1.1 Møder med kommunerne
Der blev holdt orienterende møder med de interesserede kommuner:
 | Albertslund Kommune, Høje-Taastrup Kommune og Vallensbæk Kommune (de to sidstnævnte repræsenteret af I/S VEGA), den 22. maj 2000. |
| Herlev Kommune, den 23. maj 2000 |
| Brøndby Kommune, den 24. maj 2000 |
| Gladsaxe Kommune, den 30. maj 2000 |
| Hvidovre Kommune, den 7. juni 2000 |
| Hillerød Kommune, den 15. juni 2000 |
| Frederiksberg Kommune, den 23. august 2000 |
Følgende dagsorden dannede baggrund for møderne med forsøgskommunerne:
- Orientering om projektet
- Orientering om Affaldsselskabernes engagement i projektet i relation til medlemskommunerne
- Praktiske konsekvenser af kommunens deltagelse i projektet:
| Kriterier/retningslinier for udvælgelse af forsøgsdistrikt |
| Indsamlingsmateriel |
| Indsamling (herunder kontraktmæssige forhold i relation til eksisterende renovatør) |
| Informationskampagne |
| Driftsperioden, herunder kommunens opgaver |
- Eventuelt
4.1.2 Orientering om projektet
Prospektet dannede baggrund for møder mellem de enkelte kommuner, affaldsselskaberne og rådgiver. Kommunerne blev orienteret om projektgruppens intention om at fokusere på sortering og behandling af organisk dagrenovation nærmere end at fokusere på indsamling. Indsamling af organisk affald er der allerede opnået mange erfaringer med i andre dele af landet.
Det er projektets vurdering, at prospektet, på trods af kommunernes tilbagemelding om visse mangler, havde rustet kommunerne til at indgå i en konstruktiv dialog med rådgivere om forventninger og konsekvenser for forsøgsdeltagelse.
4.1.3 Erfaringer
Kommunerne var generelt tilfredse med den information der blev givet i forbindelse med opstart af forsøget. Der blev dog fra kommunernes side gjort opmærksom på det uhensigtsmæssige i, at det orienterende møde blev afholdt uden repræsentation af de tekniske chefer. Dette medførte at beslutningsprocessen blev mere langstrakt. Generelt gav kommunerne udtryk for, at tidsfristerne fastsat for forsøget, var for korte, specielt i forhold til den politiske og økonomiske behandlingsproces i kommunerne i forbindelse med beslutningen om eventuel deltagelse.
Endvidere mente kommunerne, at der ikke var tid nok til at opnå den grad af frivillighed og velvilje omkring udvælgelsen af boligområderne, som de gerne ville opnå. Enkelte kommuner udtrykte også behov for mere tid til at tage stilling til forhold vedrørende indkøb af materiel og aftaler med vognmænd.
Med hensyn til mængden og kvaliteten af information meddelte en enkelt kommune, at prospektet på nogle områder gav flere spørgsmål end svar. Henvisningen i prospektet om at søge yderligere information ved at besøge fuldskalaforsøgets hjemmeside www.bioprojekt.dk var kun fulgt af enkelte kommuner i forbindelse med forprojektet. Af I/S Vestforbrændings interessentkommuner havde kun en enkelt kommune benyttet projektets hjemmeside til at downloade notater omhandlende bioprojektet. En enkelt kommune havde lagt prospektet til grund for behandling i Teknisk Udvalg og følte, at det var et meget spinkelt grundlag at lave en indstilling på. Det var ikke projektgruppens intention, at prospektet alene skulle danne grundlag for den politiske indstilling, men at det skulle danne grundlag for at søge videre information.
Ingen kommuner havde benyttet sig af muligheden angivet i prospektet om at kontakte projektgruppen eller RAMBØLL for at få vejledning og rådgivning udover den planlagte møderunde. Tilbuddet om at deltage i debatforum på projektets hjemmeside blev ikke benyttet.
4.2 Affaldsselskabernes engagement i projektet
De deltagende affaldsselskaber har valgt forskellige tilgange til deres deltagelse i forsøget. Nedenfor er der redegjort for affaldsselskabernes praktiske deltagelse via deres interessentkommuner.
4.2.1 Møder
Ved møder med interessentkommunerne i I/S Vestforbrænding deltog medarbejdere fra I/S Vestforbrænding med det primære formål at orientere om selskabets engagement. Der blev afholdt fællesmøder den 11. juni og 23. august 2000 mellem I/S Vestforbrænding og interessent kommunerne samt med tilstedeværelse af rådgiver. Her blev kommunerne orienteret om forsøgets status og eventuelle spørgsmål blev drøftet.
Der var positiv respons på afholdelse af disse møder der gav kommunerne mulighed for at drøfte tvivlsspørgsmål og udveksle erfaringer.
4.2.2 Deltagelse
Af kommunerne under affaldsselskabet I/S Vestforbrænding var der endelig tilslutning til forsøget fra Brøndby Kommune, Gladsaxe Kommune, Herlev Kommune og Hillerød Kommune. Fællesskabet omkring I/S Vestforbrænding havde besluttet at dække udgifterne til kommunernes forsøgsdeltagelse mod at fællesskabet kunne få glæde af erfaringerne fra forsøget. Ressourcer til at opretholde driften og indhente informationer i forsøgsperioden samt evt. bistand udefra til disse opgaver skulle dog dækkes af de enkelte deltagende kommuner.
I/S VEGA efterlyste objektive kriterier for udvælgelse af et forsøgsområde i oplandet. Fra projektets side blev det anbefalet, at I/S VEGA udvalgte et sammenhængende område med eksisterende ordning for husstandsindsamling af glas og papir. Dette forhold er af interesse for projektet, da der ønskes et overblik over den samlede affaldsstrøm i forsøgsområderne. Det var dog ikke muligt at få frivillig tilslutning fra sådanne områder og de udvalgte boliger beliggende i Høje Taastrup og Vallensbæk har ikke en sådan indsamlingsordning. I/S VEGA besluttede at dække udgifterne til forsøgsdeltagelse, at forestå planlægning og opretholde driften under forsøget.
I/S Amagerforbrænding har ladet det være op til interessentkommunerne om de ønsker at deltage i forsøget. Hvidovre Kommune, Frederiksberg Kommune og Københavns Kommune afholder selv udgifter i forbindelse med deltagelse i projektet.
4.2.3 Erfaringer
Ved udvælgelsen af boligområder har det vist sig vanskeligt at udvælge et sammenhængende boligområde, hvor det er muligt at sikre data for alle affaldsstrømme fra boligerne. Dels har en række kommuner valgt at søge frivillig deltagelse fra borgere og boligselskaber og dels har indsamlingssystemerne været af en sådan karakter at det er vanskeligt at opgøre affaldsstrømmen for især genanvendelige materialer.
Især har forhold omkring frivillig deltagelse haft konsekvens for udvælgelsen af boligområder. De tekniske kriterier for udvælgelsen har således været nedprioriteret ligesom perioden for udvælgelsen af forsøgsboliger har været længere end planlagt.
4.3 Praktiske konsekvenser af kommunernes deltagelse i forsøget
Som baggrund for samtale om de praktiske konsekvenser for kommunernes deltagelse i forsøget blev kommunerne inden mødet opfordret til at gøre sig overvejelser om følgende forhold:
| Forsøgsdistrikt og boligtyper |
| Indsamlingsmateriel |
| Indsamlingsordninger |
| Informationskampagne |
| Driftsperiode |
Informationer om disse forhold skulle danne baggrund for detailplanlægningen af hovedprojektet.
4.3.1 Forsøgsdistrikt og boligtype i fuldskalaforsøget
Fra projektets side ønskede man distrikter med forskellige boligtyper (åben/lav-, tæt/lav- og etageboligbebyggelse). Det var lagt ud til de enkelte kommuner at udvælge forsøgsområderne. Der var fra projektets side ikke stillet krav om antallet af husstande eller boligtyper i de enkelte distrikter, men det var pointeret, at deltagelse i forsøget hovedsageligt burde afspejle kommunens sammensætning af husstande.
Udfra økonomiske hensyn var det mest hensigtsmæssigt at indstille et sammenhængende boligområde. Da en renovationsbil typisk kan foretage 600 tømninger pr. dag, anbefalede projektet områder med ca. 600 husstande.
På tidspunktet for de indledende møder mellem kommuner og rådgiver var der stor forskel på, hvor langt kommunerne var kommet med indstillingerne af boligområderne. Nogle kommuner havde kun læst prospektet, hvorimod andre havde haft de foreløbige indstillinger gennem den første politiske behandling.
Kommunerne ønskede generelt ikke at "presse nogen forsøgsordninger ned over hovedet på beboerne" i kommunen. På grund af tidsplanen følte de, at der ikke var tid nok til at indgå i dialog med beboerne. Nogle kommuner udvalgte derfor selv forsøgsområder hvorimod andre prioritere de frivillig deltagelse fra boligerne på trods af tidsplanen.
4.3.2 Indsamlingsmateriel
Ved indkøb af indsamlingsmateriel blev der ydet 30 % tilskud fra Miljøstyrelsen. Projektet besluttede, at der skulle benyttes papirposer og ikke plastposer til indsamlingen i køkkenet. Indkøb og levering af papirsposer betragtes som en driftsudgift hvortil der ikke vil blive ydet tilskud fra Miljøstyrelsen.
4.3.2.1 Køkken
De husstande der inden fuldskalaforsøget sorterede affald i Københavns Kommune benyttede plastikposer til køkken indsamlingen. I fuldskalaforsøget indgår disse husstande på lige fod med de øvrige forsøgshusstande og skal således også benytte papirsposer i forsøgsperioden.
Indkøbet af indsamlingsmateriel koordineres fra projektets side. Anskaffelsesudgifterne dækkes af de deltagende kommuner der efterfølgende ejer det indkøbte. Det er projektgruppens erfaring, at en god sorteringsgrad er afhængig af, at der er volumen nok til indsamling af både den organiske fraktion og restfraktionen. Derfor er der også afsat midler til indkøb af indsamlingsmateriel til restaffaldet, hvis dette skønnes nødvendigt.
Fra projektets side har man ønsket at få informationer fra kommunerne om eksisterende indsamlingsmateriel i de involverede boligområder samt at høre om mulige ønsker til nyt materiel. Til køkkenindsamlingen var der fra projektets side lagt op til valg mellem en spand eller et enkeltstativ med spildbakke og eventuelt låg.
4.3.2.2 Ejendomme
I forbindelse med de foreløbige tilkendegivelser blev der indhentet oplysninger om eksisterende indsamlingsmateriel ved husstandene i forsøgsområderne samt om ønsker til indsamlingsmateriel under forsøget. Oplysningerne der var indkommet pr. 1. februar 2001 fremgår af bilag 3.
Projektet koordinerede indkøb af gennemafprøvede ventilerede brune plastikbeholdere med rist i bunden til husstandsindsamlingen af det organisk affald. Der er ved dette valg lagt vægt på, at det organiske affald opbevares under aerobiske forhold for at minimere lugtgener og for at opretholde en god kvalitet med henblik på den efterfølgende behandling. Indsamlingsmateriel er ligeledes valgt med det formål for øje at det skal være logisk og synligt, at det drejer sig om beholdere til indsamling af organisk dagrenovation.
4.3.3 Indsamling
Under forprojektet blev der indhentet informationer om nedenstående forhold:
| Indsamlingsfrekvens og indsamlingsdag for forsøgsområderne samt ønsker til indsamlingsfrekvens i forsøget. For at mindske driftsomkostninger var der lagt op til indsamling hver 14. dag |
| Kontraktmæssige forhold med nuværende renovatør |
| Økonomisk konsekvens ved en eventuel nedgang i afhentninger - hvis nogen. |
| Mulighed for om eksisterende renovatør kan deltage i indsamlingen af det organiske affald. Renovationsbilen skal opfylde AT krav til indsamling af organisk affald (AT anvisning 4.1.01 og 10-90). Renovatøren skal være indstillet på at foretage en visuel kontrol af det afhentede affald og rapportere eventuelle fejlsorteringer. |
De indhentede informationer beskrives i afsnit 6.
4.3.3.1 Informationskampagne
Kommunerne blev informeret om at informationsmateriale omfattende forsøgsbeskrivelse og kildesorteringskrav ville blive udarbejdet af projektet. Det var så op til de enkelte kommuner at tilføje kommunerelevant information, før materialet skulle husstandsomdeles. Fra Miljøstyrelsens side bliver der ydet 100 % tilskud til informationsmateriale.
Der var fra kommunerne ønske om at informationsmaterialet blev udarbejdet på flere sprog og med mange billeder da ikke alle beboerne i forsøgsområderne kan læse/læse dansk.
Enkelte kommuner ønskede selv at lave tilføjelser til det informationsmateriale, der skulle udsendes til borgerne. Der var i nogle kommuner ønske om at supplere den skriftlige information med at afholde borgermøder, for på den måde at indgå i dialog med borgerne.
4.3.4 Undersøgelser
Der var under forprojektet lagt op til at følgende forhold skulle undersøges i driftsperioden:
| Mængden af organisk affald og restaffald fra husstandene |
| Mængden af glas/flasker, papir/pap, farligt affald og andet fra husstandene |
| Kvalitet af produkt fra biogas |
| Fordele og ulemper ved forskellige sorteringskriterier |
| Fordele og ulemper ved forskellige indsamlingssystemer |
| Opgørelse over økonomien og investeringer/driftsudgifter ved forskellige typer af indsamlingssystemer |
Kommunens opgaver i driftsperioden bliver at indsamle information om følgende forhold:
| Befolkningssammensætningen i forsøgsområderne |
| Indsamlede mængder dagrenovation fordelt på forskellige fraktioner (organisk, restaffald, glas/flasker, papir/pap, farligt affald og andet). |
| Driftserfaringer |
| Ressourceforbrug |
| Kontraktmæssige forhold ved entrepriseudførelse |
Projektgruppen vurderet, at de opgaver, der ligger i driftsperioden, vil kræve ca. ½ årsværk for hver kommune og affaldsselskab der deltager.