| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Fuldskalaforsøg i Hovedstadsområdet

2. Data for Brøndby Kommune

2.1 Indledning

Dette bilag til rapporten "Fuldskalaforsøg i Hovedstadsområdet – indsamling og bioforgasning af organisk affald" indeholder specifikke data og oplysninger, som Brøndby Kommune har registreret i forbindelse med fuldskalaforsøget. I hovedrapporten findes beskrivelser, resultater og vurderinger af generel karakter. Hovedrapporten afspejler således også resultater fra Brøndby Kommune.

Bilagsrapporten har til formål at:

	supplere beskrivelser i hovedrapporten
	fremstille specifikke affaldsdata
	fremstille specifikke oplysninger/beregninger af økonomi

Figur 1:
Oversigtsplan over deltagende boligområder i Brøndby Kommune

A: Brøndbyernes Andels-Boligforening. Toftager, Torvestien
B: Den Selvejende institution Tranemosegård. Gurre/Bjerrelund
C: Lundedammen, Torpedammen og Gildhøj

2.2 Planlægning af fuldskalaforsøget

Den tidsmæssige og beslutningsmæssige proces samt planlægningen af Brøndby Kommunes deltagelse i fuldskalaforsøget foregik som følger:

	Teknisk forvaltning indstillede overfor Teknik- og Miljøudvalget, at Brøndby Kommune skulle deltage i fuldskalaforsøget
	D. 21 juni indstillede Teknik- og Miljøudvalget, at kommunen skulle deltage i fuldskalaforsøget
	D. 2. august indstillede Økonomi Udvalget, at kommunen skulle deltage i fuldskalaforsøget, samt at kommunen skulle afsætte kr. 200.000 til fuldskalaforsøget (beløbet skulle bl.a. bruges til konsulent)
	D. 9. august besluttede byrådet, at kommunen skulle deltage i fuldskalaforsøget
	Teknisk forvaltning udpegede forsøgsområderne som blev politisk godkendt. På baggrund af modstand fra et enkelt boligselskab indstillede forvaltningen overfor politikerne at udtage området – indstillingen blev fulgt
	Den praktiske gennemførelse af fuldskalaforsøget blev udført af kommunens sagsbehandler
	Konsulenter udførte visse opgaver for kommunen i forbindelse med opstart

Fra tilslutningen i februar 2000 gik der 6 måneder til deltagelsen i fuldskalaforsøget blev godkendt. Kommunens planlægning af fuldskalaforsøget har medført et tidsforbrug på 0,5 årsværk. Holdningen er, at kommunen skulle have brugt mere tid.

2.3 Forsøgsområde

I Brøndby Kommune var der 34.400 indbyggere og 15.155 husstande.

561 husstande i Brøndby Kommune deltog i fuldskalaforsøget. Alle boliger i forsøgsområdet er tæt/lav bebyggelse. Forsøgsområderne blev udvalgt af Brøndby Kommune.

Tabel 1:
Deltagende husstande i forsøget fordelt på boligtyper

2.4 Indsamlingssystem

2.4.1 Indsamlingssystem

I Brøndby Kommune blev der anvendt plastspande til indsamling i køkkenet. Indsamling udendørs foregik i 140 l plast beholdere og 240 l containere. På foto 1 og 2 ses eksempler på udendørs indsamlingsmateriel.

Foto 1:
Eksempel på udendørs indsamlingsmateriel i delområdet Gilhøj
        

Foto 2:
Eksempel på udendørs indsamlingsmateriel i delområdet Torvestien

Indsamlingsfrekvensen i det todelte system til indsamling af dagrenovation er vist i tabel 2.

Tabel 2:
Specifikation af valgt tømningsfrekvens i forsøgsområderne

Der blev ikke udført egentlige tiltag med henblik på at få beboere til at hjemmekompostere. Generelle pjecer om affald, herunder hjemmekompostering, har dog været tilgængelige. Det vurderes at ca. 5 % af husstandene hjemmekomposterede.

Den organiske fraktion blev indsamlet og vejet separat for forsøgsområdet, mens restaffaldet generelt blev indsamlet og vejet sammen med kommunens øvrige restaffald.

For et enkelt delområde registrerede Brøndby Kommune dog mængderne af restaffald. Disse målinger viste store udsving i affaldsmængderne fra uge til uge. Den udtagning af 4 stikprøver af restaffald, som kommunen havde planlagt at gennemføre, blev ikke tilendebragt, idet kommunen vurderede, at usikkerheden på tallene ville være for stor.

Kommunen indsamlede de genanvendelige fraktioner papir, pap og glas på sædvanligvis. Plast blev ikke indsamlet ikke separat. Papir og glas blev indsamlet via genbrugsøer/kuber samt via kommunens genbrugsplads, mens pap blev indsamlet via en storskraldsordning og via genbrugspladsen. Ved tømning af papir- og glascontainere blev den indsamlede mængde registreret. Da nogle containere er opstillet ved supermarkeder, hvor der kommer mange mennesker, der ikke bor i området, vurderer kommunen, at disse tal giver et meget upræcist billede af, hvor meget papir og glas, der blev indsamlet i forsøgsområderne. Desuden havde borgerne mulighed for at aflevere papir, pap og glas på genbrugsstationen, hvor det blev registret og vejet sammen med affaldet fra de øvrige borgere, der anvender genbrugsstationen. Der var således ikke en separat indsamling af alt papir, glas og pap fra forsøgsområderne.

2.4.2 Ændringer i eksisterende indsamlingssystem

I tabel 3 beskrives det eksisterende indsamlingssystem og de ændringer, som fuldskalaforsøget har givet anledning til.

Tabel 3:
Ændringer i eksisterende indsamlingssystem i forsøgsområderne

Fuldskalaforsøget gav ikke anledning til at ændre de eksisterende kontrakter med transportøren.

Restaffaldet fyldte det samme som tidligere, men vejede mindre.

Nøgletal for kapaciteten af organisk affald blev baseret på erfaringstal samt samtaler med de enkelte boligselskaber. I delområdet Torvestien blev behovet undervurderet, og det var nødvendigt at opstille flere containere til organisk affald.

2.4.3 Samarbejdspartnere og –relationer

2.4.3.1 Samarbejdsrelationer med affaldsselskaber

Fuldskalaforsøget blev gennemført i samarbejde med en afdeling i Vestforbrænding, som Brøndby Kommune normalt ikke samarbejder med. Kommunen vurderer, at dette har været en ulempe.

2.4.3.2 Samarbejdsrelationer til renovatør

Renovatøren afhentede såvel restaffald som organisk affald fra forsøgsområderne. Samarbejdet med renovatøren var godt.

2.4.3.3 Samarbejdsrelationer til borgere i forsøgsområderne

De deltagende forsøgsområder var alle boligselskaber. Kommunikationen med forsøgsområderne foregik stort set gennem boligselskaberne – enten gennem en varmemester, administrationen eller beboerforeningen.

Forsøgsområderne blev udpeget af kommunen. Ét boligselskab ville ikke acceptere at deltage i fuldskalaforsøget, hvorfor kommunen valgte at tage det ud.

Kommunen meldte til boligselskaberne, at der ikke ville blive brugt megen tid på at tvinge uvillige borgere til at deltage i fuldskalaforsøget. Et boligselskab, som var engageret i fuldskalaforsøget forsøgte gennem en grøn guide at arbejde på at få uvillige beboere til at deltage i fuldskalaforsøget. Kommunen bistod dog boligselskabet i denne proces med at udarbejde ekstra informationsmateriale. Kommunen stemte ligeledes sammen med boligselskabet dørklokker i området for at informere nærmere om fuldskalaforsøget. Det var til en vis grad tale om et socialt belastet område.

2.4.3.4 Samarbejdsrelationer med konsulent

Projektgruppen for fuldskalaforsøget, herunder konsulenten, udarbejdede informationsmateriale til brug i fuldskalaforsøget. Desuden bistod konsulenten kommunen i opstarten af fuldskalaforsøget med at gennemføre indledende møder med boligselskaberne samt borgermøder med de enkelte boligselskaber.

2.5 Information

Med henblik på at opnå opbakning til fuldskalaforsøget fra de deltagende husstande gennemførte Brøndby Kommune en række informationsaktiviteter til borgerne før, under og efter indsamling af organisk affald i forsøgsområdet. Aktiviteterne er beskrevet i tabel 4.

Tabel 4:
Informationsaktiviteter gennemført i perioden fra august 2000 - april 2002

I vid udstrækning har varmemestre stået for at runddele diverse materiale.

2.6 Affaldsdata

Figur 2 viser mængder (kg pr. husstand pr. uge) af organisk affald indsamlet i perioden fra februar 2001 til udgangen af marts 2002. Data er opgjort pr. tømning og fordelt pr. uge. Ved husstande med 14 dags tømning er den opgjorte mængde fordelt ligeligt på de respektive 2 uger.

Figur 2:
Indsamlede mængder organisk affald pr. husstand pr. uge i forsøgsperioden

Af figur 2 ses, at i indsamlingsperioden blev indsamlet mellem 1,3 og 2,9 kilo organisk affald pr. husstand pr. uge. De største mængder blev indsamlet kort efter fuldskalaforsøgets start. Herefter faldt mængden af indsamlet organisk affald støt indtil hen på sommeren.

Noget organisk affald blev indsamlet som restaffald. Der var to måder, hvorpå dette kunne ske:

	Brugere smed organisk affald i containere/beholdere til restaffald
	Renovatøren indsamlede alt indhold af en container/beholder til organisk affald som restaffald, fordi der ved visuel kontrol blev observeret fejlsortering (f.eks. organisk affald i plastposer, emballage eller papir i containeren/beholderen)

I forsøgsperioden blev ca. 2% af containere/beholdere til organisk affald indsamlet som restaffald på grund af fejlplaceret affald.

Tabel 5 viser mængder af de genanvendelige fraktioner papir, pap, glas og plast indsamlet via alle indsamlingsordninger, samt mængder af øvrige dagrenovationsfraktioner. Mængder i forsøgsområdet pr. husstand for 2001 er sammenholdt med landsgennemsnit pr. husstand baseret på ISAG 2000 indberetninger.

Affaldet er opdelt i fraktioner i henhold til Affaldsbekendtgørelsens definitioner. Data for fraktionerne papir, pap og glas samt andet genanvendeligt og forbrændingsegnet affald er opgjort på basis af data for hele kommunen, mens data for madaffald/andet organisk er et skøn baseret på af resultater af fuldskalaforsøget.

Tabel 5:
Indsamlede mængder genanvendeligt affald og dagrenovation fordelt på fraktioner og opgjort pr husstand for 2001

¹ Indeholdt i papir
² Total indsamlet mængde fra alle indsamlingsordninger
³ Deponeret

2.7 Driftserfaringer

2.7.1 Generelle erfaringer

Generelt vurderes fuldskalaforsøget at have fungeret godt i Brøndby Kommune.

2.7.2 Erfaringer med anvendte renovationsbiler

Der blev anvendt en 2 akslet renovationsbil med højt indkast. Affaldet blev ikke komprimeret. Renovatøren har ikke haft nævneværdige problemer med bilerne.

2.8 Økonomi

Ifølge Miljøstyrelsens tilsagn for fuldskalaforsøget skal der laves en samlet økonomioversigt opdelt på følgende poster:

	Opgørelse af investeringer i indsamlingssystemet (planlægning, indkøb, opstilling af materiel, evt. ændringer af indsamlingsmateriel, informationskampagne)
	Driftsudgifter for et års normaldrift.

I det følgende findes økonomioverslag for Brøndby Kommunes deltagelse i fuldskalaforsøget.

2.8.1 Investering i indsamlingssystem

Med henblik på at opgøre investeringer i indsamlingssystemet er investeringer til indkøb af indsamlingsmateriel og andre materialer opgjort i tabel 6 og tabel 7, mens investeringer til tid og konsulenter er opgjort i tabel 8.

Tabel 6:
Investeringer i indkøb af indsamlingsmateriel

Tabel 7:
Investeringer i indsamlingsmateriel pr. husstand