| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Fuldskalaforsøg i Hovedstadsområdet

3. Data for Frederiksberg Kommune

3.1 Indledning

Dette bilag til rapporten "Fuldskalaforsøg i Hovedstadsområdet - indsamling og bioforgasning af organisk affald" indeholder specifikke data og oplysninger, som Frederiksberg Kommune har registreret i forbindelse med fuldskalaforsøget. I hovedrapporten findes beskrivelser, resultater og vurderinger af generel karakter. Hovedrapporten afspejler således også resultater fra Frederiksberg Kommune.

Bilagsrapporten har til formål at:

	supplere beskrivelser i hovedrapporten
	fremstille specifikke affaldsdata
	fremstille specifikke oplysninger/beregninger af økonomi

Figur 3:
Oversigtsplan over Frederiksberg Kommune. Afgrænsningerne angiver placeringen af de deltagende boligområder

3.2 Planlægning af fuldskalaforsøget

Den tidsmæssige og beslutningsmæssige proces samt planlægningen af Frederiksberg Kommunes deltagelse i fuldskalaforsøget foregik som følger:

	Møder med rådgiver om deltagelse
	Møder med Miljøkontrollen, Københavns Kommune om deltagelse
	Sagsbehandling i forbindelse med den politiske vedtagelse om deltagelse i fuldskalaforsøget
	Sagsbehandling i affaldsselskaberne – R98 og I/S Amagerforbrænding

Fra tilslutningen i februar 2001 gik der 3 måneder til deltagelsen i fuldskalaforsøget blev godkendt. Kommunens planlægning af fuldskalaforsøget har medført et tidsforbrug på 0,05 årsværk.

Frem til 1. februar 2001 har R98 brugt ca. 0,3 årsværk til planlægning af fuldskalaforsøget i Københavns og Frederiksberg Kommune, svarende til ca. 0,05 årsværk til planlægning i Frederiksberg Kommune.

3.3 Forsøgsområde

I Frederiksberg Kommune var der 91.079 indbyggere og 51.665 husstande pr. 1. januar 2001.

Der deltog i alt 974 husstande i forsøgsområderne på Frederiksberg. Husstandene lå alle i etagebyggeri. Der var et lille frafald i starten af forsøget, hvor 1.006 husstande fik indsamlingsmateriel udleveret.

Forsøgsområderne blev udvalgt ved henvendelse til et antal boligforeninger, der i forbindelse med udarbejdelse af affaldsplanen i kommunen ytrede ønske om deltagelse ved udvikling af nye ordninger for specielt husholdningsaffald. Det var således frivilligt, om et boligselskab ville deltage i fuldskalaforsøget.

Uden forudgående henvendelse til beboerne udpegede 2 boligforeninger i samarbejde med kommunen et antal boligafdelinger, som skulle deltage i fuldskalaforsøget.

Sammensætningen af deltagere repræsenterede et bredt udsnit af etageboliger på Frederiksberg. En enkelt boligafdeling bestående af 70 boliger havde adgang til affaldsskakt, mens de øvrige ikke havde.

Der blev ikke foretaget analyser af fordelingen af beboere med dansk og henholdsvis anden etnisk oprindelse.

3.4 Indsamlingssystem

3.4.1 Indsamlingssystem

I Frederiksbergs Kommune blev der udleveret et dobbelt trådstativ til indsamling af organisk affald i køkkenet.

I forsøgsområderne i Frederiksberg Kommune foregik den udendørs indsamling af organisk affald i Bates Combi System (papirsække). Foto 3 viser et eksempel på udendørs indsamlingsmateriel.

Foto 3:
Eksempel på udendørs indsamlingsmateriel

Det organiske affald blev indsamlet en gang pr. uge, mens restfraktionen blev indsamlet 1-3 gange ugentligt.

Den organiske fraktion blev indsamlet og vejet separat for forsøgsområdet, mens restaffaldet blev indsamlet og vejet sammen med restaffald fra den øvrige del af R98s område.

Kommunen indsamlede fraktionerne papir, pap og glas på sædvanlig vis. Plast blev ikke indsamlet separat. Der eksisterede ikke nogen separat indsamling og vejning af papir, pap og glas fra forsøgsområdet i Frederiksberg Kommune. Papir, pap og glas blev indsamlet via genbrugsøer/kuber, beholdere i etageejendomsgårde, kommunens genbrugsplads og/eller storskraldordningen. Papir, pap og glas blev indsamlet og vejet sammen med papir, pap og glas fra den øvrige del af R98s område.

3.4.2 Ændringer i eksisterende indsamlingssystem

Der blev ikke foretaget ændringer til det eksisterende indsamlingssystem.

Renovatøren vurderede, at restaffaldskapaciteten i forsøgsperioden ikke skulle ændres.

3.4.3 Samarbejdspartnere og –relationer

R98 har koncession på indsamling af husholdningsaffald i kommunen

Samarbejdsrelationer til borgere i forsøgsområderne:

	information til borgeren hvert kvartal
	borgeren kunne kontakte R98’s kundecenter, hvor der var oprettet en særlig kontaktlinie for henvendelser om organisk affald
	borgeren kunne sende e-mails til R98

Samarbejdsrelationer til omlasteanlæg:

	R98’s driftsafdeling har haft tæt kontakt til omlasteanlægget, for at sikre korrekt indvejning og aflæsning af det organiske affald
	R98 har desuden kontakt til omlasteanlægget i forbindelse med månedsrapportering af indsamlede mængder af organisk affald

3.5 Information

Med henblik på at opnå opbakning til fuldskalaforsøget fra de deltagende husstande gennemførte Frederiksberg Kommune i samarbejde med R98 og Københavns Kommune en række informationsaktiviteter til borgerne før, under og efter indsamling af organisk affald i forsøgsområdet. Aktiviteterne er beskrevet i tabel 15.

Tabel 15:
Informationsaktiviteter gennemført i forsøgsperioden

3.6 Affaldsdata

Figur 4 viser mængder (kg pr. husstand pr. uge) af organisk affald indsamlet i perioden fra februar 2001 til udgangen af marts 2002. Data er opgjort pr. tømning og fordelt pr. uge.

Figur 4:
Indsamlede mængder organisk affald pr. husstand pr. uge i forsøgsperioden

Af figur 4 ses, at i indsamlingsperioden blev indsamlet mellem 0,6 og 1,2 kilo bioaffald pr. husstand pr. uge.

Tabel 16 viser mængder af de genanvendelige fraktioner papir, pap, glas og plast indsamlet via alle indsamlingsordninger, samt mængder af øvrige dagrenovationsfraktioner. Mængder i forsøgsområdet pr. husstand for 2001 er sammenholdt med landsgennemsnit pr. husstand baseret på ISAG 2000 indberetninger. Affaldet er opdelt i fraktioner i henhold til Affaldsbekendtgørelsens definitioner. Data for fraktionerne papir, pap og glas samt andet genanvendeligt og forbrændingsegnet affald er opgjort på basis af data for hele kommunen, mens data for madaffald/andet organisk er et skøn baseret på resultater af fuldskalaforsøget.

Tabel 16:
Indsamlede mængder dagrenovation samt genanvendeligt affald. Affaldet er fordelt på fraktioner og opgjort pr husstand for 2001

¹ Indeholdt i papir
² Total indsamlet mængde fra alle indsamlingsordninger
³ Deponeret
⁴ Inkluderer pap fra virksomheder
⁵ Inkluderer forbrændingsegnet affald fra virksomheder

3.7 Driftserfaringer

3.7.1 Generelle erfaringer

Følgende generelle er erfaringer er gjort:

	Deltagelse i fuldskalaforsøget har givet kommunen en bedre mulighed for at følge processen i en 2-delt indsamling af dagrenovation
	Det er opfattelsen i både kommunen og boligforeningerne, at mere viden om informationsformidling og sprog vil være befordrende for en bedre sortering
	Interessen for deltagelse har blandt beboerne været positiv under forsøget. Der har dog været en del utilfredshed med papirposen i køkkenet, samt efterspørgsel på anvendelse af plastposer i stedet for
	Der har været lidt problemer vedrørende information, bl.a. fordi, der i forsøgsområdet benyttes andet udendørs materiel end beskrevet i informationsmaterialet udarbejdet af projektgruppen for fuldskalaforsøget, og fordi der ikke blev uddelt gummibånd, som informationsmaterialet fortalte, at der ville. Derfor vurderer kommunen sammen med R98 og Københavns Kommune, at det ville have været mere hensigtsmæssigt hvis informationsmaterialet var udarbejdet af dem selv
	Der var et par henvendelser fra beboere om at få udleveret sorteringsvejledninger på andre sprog
	I visse etageejendomme har der været store problemer med sorteringen og mange sække måtte sorteres fra og køres til forbrænding

3.7.2 Erfaringer med anvendte renovationsbiler

Til indsamling af affald blev anvendt en "Bates Combi System" (BCS) bil med automatisk sække-isætter. Denne bil er særlig udviklet til at tømme det opstillede "Bates Combi System" udstyr, samt håndtere enten restaffald eller organisk affald. Bilen har været i drift hos R98 i et par år.

Bilen har to elevatorer, som hver kan håndtere/tømme en BCS kassette med sæk. Under returbevægelsen isættes automatisk en ny sæk i den tomme kassette, som så er klar til brug. Evt. komprimering sker vha. en skrue/snegl. Tømning sker vha. en trykudlastnings-plade.

Foto 4:
Bates Combi System renovationsbil

Selvom opstartsproblemer ved indkøring af BCS bilen var overstået, er bilen meget "følsom" pga. megen mekanik. Bilen er forholdsvis dyr. Når der er valgt at anvende en BCS bil til indsamling, binder man sig også til at have det tilsvarende BCS udstyr som indsamlingsmateriel placeret hos kunden/borgeren.

3.8 Økonomi

Ifølge Miljøstyrelsens tilsagn for fuldskalaforsøget skal der laves en samlet økonomioversigt opdelt på følgende poster:

	Opgørelse af investeringer i indsamlingssystemet (planlægning, indkøb, opstilling af materiel, evt. ændringer af indsamlingsmateriel, informationskampagne)
	Driftsudgifter for et års normaldrift.

I det følgende findes økonomioverslag for Frederiksberg Kommunes deltagelse i fuldskalaforsøget.

3.8.1 Investering i indsamlingssystem

Med henblik på at opgøre investeringer i indsamlingssystemet er investeringer til indkøb af indsamlingsmateriel og andre materialer opgjort i tabel 17 og 18, mens investeringer til tid og konsulenter er opgjort i tabel 19.

Tabel 17:
Investeringer i indkøb af indsamlingsmateriel

Tabel 18:
Investeringer i indsamlingsmateriel pr. husstand