| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Fuldskalaforsøg i Hovedstadsområdet

2. Undersøgelse blandt øvrige aktører

Mens kapitel 1 beskæftigede sig med afrapportering af den kvantitative undersøgelse, vil dette kapitel være koncentreret om den kvalitative undersøgelse blandt øvrige aktører.

2.1. Metode bag aktørundersøgelsen

2.1.1. Baggrund

Gennemførelsen af den kvalitative undersøgelse i form af 20-25 telefoninterview har til formål at sikre, at der indsamles erfaringer fra alle involverede aktørgrupper. Det skal understreges, at de ting, der er kommer frem i disse interview, er enkeltpersoners synspunkter og erfaringer.

2.1.2. Målgruppe

Undersøgelsens målgruppe er:

	administrative medarbejdere, som har været såvel kontaktperson for brugerne, som koordinator i forhold til projektgruppe og øvrige kommuner i fuldskalaforsøget - i alt 8 personer.
	ansatte hos de involverede renovatører - i alt 4 personer.
	viceværter i boligområder, der har været omfattet af fuldskalaforsøget - i alt 8 personer.

2.1.3. Rekruttering

En liste over relevante personer til deltagelse i undersøgelsen er udarbejdet af RAMBØLL i samarbejde med de omfattede kommuner. Det har i rekrutteringen været centralt at inddrage personer, som reelt har været involveret i den praktiske gennemførelse af projektet. Det har ligeledes været vigtigt at udvælge personerne bredt i forhold til områdetyper i en forventning om, at der på denne måde ville fremkomme flest mulige synspunkter og erfaringer vedrørende fuldskalaforsøget.

2.1.4. Dataindsamlingens forløb

Gruppeinterviewet er blevet struktureret på basis af en spørgeguide, som er udarbejdet i et samarbejde mellem RAMBØLL og PLS RAMBØLL. Spørgeguiden er vedlagt rapporten som bilag.

Det har været muligt at gennemføre interview med stort set alle de ønskede personer, og der har været stor interesse for at deltage i undersøgelsen. De administrative medarbejdere har tidligere deltaget i en workshop med identisk fokus, alligevel har der været en generel velvillighed hos gruppen til at gentage og uddybe deres synspunkter.

2.2. Resultater fra den kvalitative undersøgelse

I de følgende tre afsnit opsummeres resultaterne af de kvalitative interview.

2.2.1. Renovationsmedarbejdere

Alle de fire adspurgte interviewpersoner skelnede vedrørende opfattelse af kvalitetskontrollen mellem rollen som kontrollant i etagebyggeri og rollen som kontrollant i lav bebyggelse. Effekten af kontrollen afhænger i høj grad af forholdet mellem kontrollant og den/de kontrollerede. Effekten af kontrol svinger fra middel til meget god i områder med lav bebyggelse og fra middel til meget dårlig i områder med etagebyggeri.

Jo tættere kontrollen kommer på den enkelte bruger, jo større er effekten. I de tilfælde, hvor der kan meldes tilbage direkte til brugerne, fungerer tilbagemeldingerne på UPS-sedlerne godt, og der kan spores en god effekt. I forhold, hvor tilbagemeldinger sker til opgange eller hele boligblokke, bliver de mindre effektfulde. Tre af de adspurgte anvender af samme årsag ikke UPS-sedlerne. Problemstillingen omtales således: "Vi har ikke nogen chance for at vide, hvem der har smidt affald i beholderne i de store indsamlingsområder og har derfor ingen mulighed for kontrol og opfølgning herpå."

To interviewpersoner bemærkede, at sedlerne ikke kan bruges i de ejendomme, der har "flyvende viceværter" - viceværter som er der så lidt, at de på det nærmeste er usynlige eller er så lidt engagerede, at de ikke er til gavn for indsamlingen af bioaffald.

Hvad angår systemets egnethed - det udleverede materiel og tømningsfrekvens - gør holdningen, at papirposer ikke egner sig til opsamling af bioaffald, sig generelt gældende. Papirposer kan ikke holde på bioaffald med spild til følge. Ligeledes er der en bred enighed om, at hyppigheden for tømning skal stige i sommerperioden til minimum én gang om ugen og gerne to gange. Der er ingen afvigelse fra holdningen til posernes kvalitet og hyppigheden af tømning på forskellige typer af boligområder.

De konkrete erfaringer i forbindelse med afhentning er nært forbundet med ovenstående: Der er stor forskel på affaldets gener henholdsvis sommer og vinter. Et par interviewpersoner bruger begge vendingen "for ulækkert" om afhentningen i de varme sommermåneder. Ud over den generelle opfordring til hyppigere afhentning i denne periode foreslår to adspurgte, at luft holdes ude af affaldsbeholderne - dette gælder både i lavt byggeri og i etagebyggeri. Samtidig vil det forbedre hygiejnen, hvis poserne kunne lukkes - spildet ville mindskes betragteligt.

Renovationsarbejdernes dialog med borgerne har i alle tilfælde været sparsom. Dog er der det klare signal, at dårligt materiel (papirposer) mindsker lysten hos brugerne til at sortere affaldet på den korrekte måde, ligesom forespørgsler fra brugerne om hyppigere afhentning ofte er blevet mødt. Det nævnes, at der har været registreret et direkte fald i sorteringen af bioaffaldet, som i høj grad skyldes irritation over posernes dårlige kvalitet og sondringen mellem lavt byggeri og etagebyggeri trækkes frem: I etagebyggeri (specielt i socialt boligbyggeri) mødes ordningen med en ligegyldig attitude, hvorimod ordningen som helhed i lavt boligbyggeri oftest modtages positivt.

Omkring information og kommunikation er det en generel tendens, at informationen før opstart og informationen undervejs i fuldskalaforsøget er blevet oplevet som værende god. Besøget på anlægget i Herning nævnes specifikt som en god informationskilde. Det har givet en god basis, således at man kan møde brugerne med den nødvendige viden.

I kommunikationen til brugerne fremhæves vigtigheden af, at der på beholderne på større opsamlingssteder er angivet, at de er til bioaffald. Vigtigheden af, at give informationer på modersmål til etniske grupper nævnes ligeledes: "Hvis etniske grupper overhovedet skal deltage i ordningen, er det nødvendigt at informere disse på deres modersmål."

Dette konstateres på baggrund af erfaringen om, at etniske danskere er ligeglade med ordningen - i hvert fald retter de sig ikke efter angivelserne, som det udtrykkes. Også gruppen af ældre nævnes som en vanskelig gruppe, både fordi de samler så relativt lidt bioaffald, og fordi opdelingen af affald i forskellige beholdere opleves som vanskelig.

Af særlige problemområder nævnes papirposerne manglende evne til at holde på affaldet. To interviewpersoner nævner desuden særskilt, at poserne skal kunne lukkes - bliver de det, kan de holde på det fugtige affald, og det vil ikke i nær så høj grad som nu være nødvendigt med vask af beholderne. Affaldet skal emballeres på den rigtige måde.

Ingen af de adspurgte interviewpersoner angiver, at det har haft betydning for ordningen, at det har været et fuldskalaforsøg. I henhold til at indføre ordningen permanent fremhæver samtlige interviewpersoner vigtigheden af, at opsyn/kontrol kommer så tæt på den enkelte bruger som muligt - det understreges, at den største enhed tilbagemeldinger kan ske til for at have nogen effekt, er en opgangsenhed. Ligeledes efterlyses en bedre organisering af affaldsområderne - hovedsageligt i områder med etagebyggeri. Beholdere til bioaffald skal placeres korrekt i forhold til øvrige opsamlingsbeholdere, således at det ikke giver anledning til forvirring om, hvorvidt man skal smide sit affald i den ene eller i den anden beholder.

2.2.2. Viceværter

I henhold til samarbejdet med kommunen oplever 2 ud af 8 adspurgte viceværter, at der ikke i nogen nævneværdig grad har været et sådant i forbindelse med fuldskalaforsøget. Disse har i stedet samarbejdet med renovationsselskabet om det nødvendige. En enkelt gør opmærksom på sine dårlige erfaringer med kommunen, som i følge interviewperson ikke har holdt sine aftaler om levering af nye og brugbare skraldeposer. Samme adspurgte fremhæver et udbytterigt besøg på anlægget i Herning i forberedelsesfasen:

"Det er det helt rigtige at gøre, at vise os, hvordan det foregår - det gør det nemmere at give oplysninger videre til beboerne."

De resterende fem fremhæver alle det gode og positive samarbejde med kommunen. Specielt nævnes forberedelsen som meget god og ligeledes den personlige kontakt til den kommunale medarbejder. Det meget gode samarbejde i forbindelse med at producere informationsmaterialet til brugerne nævnes specifikt.

Samtlige adspurgte bemærker omkring boligområdets deltagelse, at de oplever en stor grad af frivillighed i forbindelse med deltagelse i fuldskalaforsøget. Det betyder, at man engagerer sig mere i fuldskalaforsøget, sammenlignet med at fuldskalaforsøget "var blevet trukket ned over hovedet på boligområdet". 2 af de adspurgte viceværter melder om god deltagelse i fuldskalaforsøget fra borgernes side indtil nu. En enkelt fortæller, at fuldskalaforsøget efterhånden møder nogen modstand som følge af dårligt materiel (papirposer), og yderligere tre følger i samme spor med en skarp kritik af poserne og påpeger, at deres dårlige kvalitet over tid mindsker opbakningen til fuldskalaforsøget. Man undrer sig over, at der under besøget på anlægget i Herning blev fremvist poser i plastic, der åbenbart er brugbare i forbindelse med sortering af bioaffald.

De adspurgte viceværter gør opmærksom på, at deres inddragelse i fuldskalaforsøget har været passende - fire af dem nævner særskilt, at viceværternes ansvar skal være at påvirke og opmuntre brugerne til at følge anvisningerne, men samtidig skal viceværterne også være en kontrollerende myndighed. Kommunikationen til den enkelte bruger omtales som optimal i de lave bebyggelser.

I forbindelse med dialog med borgerne er det klareste signal, at papirposerne fungerer dårligt til formålet: De kan ikke lukkes, og de kan ikke holde på bioaffaldet. Flere fremhæver det ærgerlige heri, fordi den generelle holdning til fuldskalaforsøget fra opstarten har været positiv, men er aftaget "som følge af det dårlige materiel". Vigtigheden af, at der kommer et nummer på hver spand, nævnes, således at hver enkelt husstand har sin egen spand. Udelukkende på denne måde får den enkelte bruger glæde af selv at have rengjort sin spand - og ikke som nu, hvor renovationen placerer en tilfældig affaldsspand ved hver enkelt husstand. Den tilbagemelding fra brugerne omtales, at disse har været meget glade for og meget tilfredse med renovationsselskabets løbende informationer om fuldskalaforsøget. På den anden side efterlyses løbende tilbagemeldinger til brugerne også fra fleres side - blandt andet med det formål at informere om, at bioaffaldet forbliver adskilt fra andet affald under hele forløbet.

Af særlige problemområder er forholdet omkring papirposernes dårlige kvalitet blevet fremhævet. Desuden gives der udtryk for, at poserne ikke passer til de dertil udleverede affaldsspande - poserne er for lange.

I forbindelse med eftersortering af affald er der én adspurgt interviewperson, der angiver, at den megen eftersortering af brugernes affald er et irritationsmoment og et tegn på, at deltagelsen i forsøget kunne være bedre. Andre to adspurgte nævner specifikt, at de ind i mellem eftersorterer affald, men ser det ikke som et problem, men som en kontrol "der nok er nødvendig". Ingen af de øvrige eftersorterer affald.

Generelt gøres der opmærksom på den dårlige lugt fra affaldet om sommeren, som fordrer en systematisk rensning af affaldsbeholderne. En enkelt beretter om kontakt til kommunen vedrørende lugtgener og om manglende respons på henvendelsen. Generelt er der ligeledes bemærkninger om, at interessen for ordningen falder med tiden, hvorfor det ikke er tilstrækkeligt at gøre opmærksom på forholdene en enkelt gang. Det udtrykkes blandt andet således: "Det nytter ikke noget kun at opdrage én gang". Tvært imod skal det gøres løbende over tid med informationer og retningslinier for at fastholde brugernes fokus på ordningen.

Tre interviewpersoner fremhæver beboere med anden kulturel baggrund end dansk som et særligt problemområde - holdningen går fra, at disse har problemer med at forstå informationerne til, at de er ligeglade med de omgivelser, de er en del af.

Angående holdningen til systemets egnethed er den i høj grad præget af, "at noget skal der jo gøres for at skåne miljøet". For hovedparten af de interviewpersoner, der ikke har et direkte forhold til slutbrugerne, er der en klar efterspørgsel efter flere opsamlingspladser for affald og dermed færre brugere af den enkelte plads. Når området for brug af en given plads bliver for stort, mindsker det ansvaret hos den enkelte med et dårligt sorteringsresultat til følge.

Blot en enkelt interviewperson fortæller om væsentligt ekstraarbejde i forbindelse med fuldskalaforsøget, som består i rengøring af beholdere.

Ingen af de adspurgte mener, at det har haft betydning for ordningen, at den har været et fuldskalaforsøg. For at gøre ordningen permanent skal poseproblematikken løses - og flere taler om en bedre organisering af opsamlingspladserne i etagebyggeri for at komme tættere på brugerne (bedre mulighed for kontrol). En hyppigere afhentning af affald i sommerperioden træder ligeledes frem som et klart ønske. To af de adspurgte mener, at rengøring af affaldsbeholderne er en opgave for renovationsselskaberne, tre andre mener "nok at kunne finde tid til rengøring i løbet af den almindelige arbejdsdag."

2.2.3. Kommunale kontaktpersoner

Der var overordnet tre emner, der gik igen på spørgsmålet om koordination og samarbejde imellem kommunerne og projektgruppen: ansvarsfordeling, spørgsmålet om ressourcer og spørgsmålet om tilhørsforhold til forbrændingsanlæg.

Flere af de interviewede nævnte, at projektet i starten havde været besværliggjort af, at det var svært at gennemskue, hvem der havde ansvar for hvad, og hvor man skulle henvende sig med spørgsmål. Blandt andet blev der givet udtryk for følgende: "I starten var det svært at holde styr på, hvem der havde ansvar for hvad. Efterhånden er retningslinjerne for ansvarsfordelingen blevet bedre."

En del af forklaringen kan eventuelt være, at kommunerne først var blevet tilknyttet projektet sent, og at man af denne årsag manglede nogle informationer. På samme måde blev der givet udtryk for, at projektet havde været præget af, at kommunerne og de øvrige aktører havde haft forskellige forventninger til, hvem der havde ansvar for hvilke opgaver.

Flere af de interviewede nævnte, at manglende ressourcer til at løse de opgaver, som fuldskalaforsøget indebar, har været et problem for kommunerne. I forlængelse af problemet med ansvarsfordeling, oplevede en af kommunerne, at det var svært at få overblik over, hvem der havde ressourcer til at løse hvilke opgaver.

Interviewene viste, at der var forskel i opfattelsen af kommunikationen og samarbejdet mellem kommunerne, afhængigt af hvilket forbrændingsanlæg kommunen tilhører. De fire kommuner, der hører under Vestforbrænding, fandt alle, at det var forløbet gnidningsløst, medens den kommune, der er tilknyttet Amager Forbrændingsanlæg, fandt det svært at råbe projektgruppen op, ligesom man her har haft andre arbejdsformer.

Det blev dog også opfattet som en styrke for projektet, at kommunerne havde forskellige arbejdsformer, da det gav et mere bredspektret erfaringsgrundlag. Generelt skal det dog nævnes, at de adspurgte fandt, at der havde været en åben og ærlig dialog mellem de involverede parter.

Svarene fra de interviewede kan groft deles op i positive og negative reaktioner fra borgerne. Fælles for de adspurgte var dog, at det var begrænset, hvor meget direkte kontakt de havde haft med borgerne, da denne først og fremmest er foregået igennem viceværterne. En enkelt havde dog haft godt 200 henvendelser i forbindelse med manglende eller dårlige poser.

Fælles for besvarelserne er, at borgerne generelt var positivt indstillede over for ideen med at sortere bioaffald. Det vurderes, at mellem 70 og 80% af de deltagende var positivt indstillede. Det skal selvfølgelig ses i lyset af, at projektet som udgangspunkt var frivilligt. De borgere i deltagende boligforeninger, der ikke var positivt indstillede, fik i vid udstrækning lov til at "slippe" for at sortere bioaffaldet.

De negative reaktioner fra borgerne drejede sig først og fremmest om problemer vedrørende materiellet. Dårlige og manglende poser, fejlagtige leverancer af materiel til køkkener og lugtgener var de mest udbredte problemer. Andre negative reaktioner gik på, at folk simpelthen ikke fandt det nødvendigt eller direkte uhensigtsmæssigt at gennemføre fuldskalaforsøget:

"De 10%, der var negative, fandt, at det ikke var nødvendigt, eller ville ikke deltage i et fuldskalaforsøg."

Det overordnede billede af kommunernes kontakt til viceværterne er, at samarbejdet har været meget positivt og velfungerende. Der er 2 gennemgående forhold, der går igen i interviewene: viceværternes engagement og deres kontakt til borgerne.

De administrative medarbejdere lagde meget vægt på det engagement, viceværterne havde lagt i projektet.

"Viceværterne har været positivt indstillede og har ydet en ekstra indsats. Projektet havde ikke været muligt uden deres indstilling!"

Nogle steder havde viceværterne selv deltaget i uddelingen af materiel, selvom det ikke var en del af deres opgave. Samlet vurderer de administrative medarbejdere, at kommunikationen og samarbejdet mellem kommuner og viceværter har været upåklageligt, og det blev betegnet som "(...)en stor fornøjelse(...)".

Det fremgår af interviewene, at viceværterne i høj grad har virket som en stødpude i forhold til borgernes klager, ligesom de har været til hjælp i informationsformidlingen til borgerne. Viceværterne har således spillet en vigtig rolle i forhold til borgerne, hvilket kan ses som et udslag af deres engagement som beskrevet ovenfor.

I forhold til renovationsmedarbejderne var det samlede billede, at det var meget begrænset, hvilken kontakt de administrative medarbejdere havde haft til dem. Opfattelsen hos de adspurgte var, at samarbejdet var upåklageligt, og at opgaverne var blevet løst uden problemer:

"Renovationsmedarbejderne var engagerede og brændte for sagen."

Samme medarbejder vurderede, at renovationsfolkene måske havde foretrukket, at borgere i villakvarterer havde hjemmekomposteret.

I en enkelt kommune var opfattelsen, at der havde været problemer i forhold til renovationsfirmaet. Problemet vurderedes til at udspringe af, at opgaven med at indsamle det sorterede affald var uvant for renovationsfirmaet, og at det kræver særlig viden at håndtere den type affald. I den sammenhæng vurderedes det, at renovationsmedarbejderne måske havde fået utilstrækkelig introduktion til at kunne løse opgaven tilfredsstillende.

I de interviewedes vurdering af leverandørerne var der igen to forhold, der gik igen i samtlige besvarelser: fejlbehæftede leverancer af materiel og dårlig posekvalitet.

For de kommuner der havde problemer, var det entydigt, at de virksomheder, der skulle levere materiel til borgerne, ikke havde løst opgaven tilfredsstillende

"Det var en ren katastrofe! Ikke selve materiellet, men distributionen af materiellet har været under al kritik."

Ofte var spande, stativer, låg og poser leveret af flere omgange eller i forkerte antal. Et enkelt sted havde der også været problemer med leveringen af det fælles materiel. Her var bygninger og grønne arealer blevet beskadigede, og den efterfølgende kontakt til leverandøren havde været meget dårlig.

De medarbejdere, der kommenterede poserne, gav alle udtryk for, at kvaliteten af poserne var dårlig. Indtrykket var, at posekvaliteten var det forhold, der havde skabt flest problemer for de borgere, der deltog i projektet. Samlet havde problemerne ført til, at kontrakten med poseleverandøren er blevet opsagt.

I forbindelse med omlastning af bioaffaldet var der kun positive tilkendegivelser fra de adspurgte. Endelig skal det nævnes, at to af de interviewede ingen kommentarer havde til leverandørerne.

Generelt vurderede de administrative medarbejdere, at det har haft betydning, at fuldskalaforsøget var baseret på frivillighed for de deltagende borgere. Det betød, at holdningen nok var mere positiv, end hvis det havde været pålagt borgerne at være med. De steder, hvor boligforeninger samlet deltog i projektet, var da også de steder, hvor man oplevede, at nogle borgere var negative. Samtidig betyder det, at kommunerne ingen sanktionsmuligheder har haft i forhold til borgerne, ligesom man vil være i stand til at stille flere krav, hvis fuldskalaforsøget ikke var baseret på frivillighed.

En række af de interviewede vurderede ligeledes, at projektets fuldskalaforsøgsstatus betød, at man ikke havde den politiske opbakning, som kræves, hvis projektet skal være en permanent ordning. Den manglede politiske opbakning vurderedes som årsag til kommunernes begrænsede ressourcer i forbindelse med fuldskalaforsøget.

To af kommunerne anførte, at man i kommunen ville have valgt andre leverandører eller andre tekniske løsninger, hvis man ikke havde deltaget i dette fuldskalaforsøg.

"Hvis det kun var kommunen selv, kunne man have valgt nogle andre leverandører. (...) Det kunne imødegå problemerne."

Det generelle billede blandt de administrative medarbejdere var, at der ikke er en præcis guide til, hvordan man bør gribe affaldssortering an, hvis det skal indføres som permanent ordning. Overordnet var der enighed om, at det ville kræve mere tid, særligt i opstartsfasen, og at mange forhold skal overvejes nøje, inden man gør affaldssortering til en permanent ordning, både med hensyn til materiel, økonomi og tømningsfrekvenser.

En række generelle forhold gik igen i de interviewedes kommentarer:

	Flere fandt, at en permanent ordning kræver, at der er færre aktører inddraget i projektet. Det vil kunne løse mange af de problemer, der har været med koordination og ansvarsplacering. Valgfrihed i materiel - De adspurgte betragtede det som en fordel, hvis den enkelte borger havde mulighed for at vælge mellem forskellige materielløsninger til deres køkkener, der er meget forskellige.
	Det blev nævnt som afgørende, at borgerne forud for projektet er tilstrækkeligt informerede. Det er ikke nok med skriftlig information, men også afholdelse af borgermøder og bedre brug af pressen blev nævnt som gode kommunikationsveje. Det kunne også hjælpe de borgere, der har haft svært ved at anvende affaldssorteringssystemet.
	Kravet om bedre poser gik igen i flere besvarelser. Ligeledes var mængden af poser afgørende for den enkelte borgers mulighed for at sortere hensigtsmæssigt. Der er stor forskel på, hvor meget bioaffald hver enkelt husstand producerer, og derfor stor forskel på, hvor mange poser der behøves.

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |