| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Afvaskning og afslibning af biocidholdig bundmaling i forbindelse med vedligeholdelse af lystbåde på land

2 Miljørigtig afrensning af bundmaling

2.1 Baggrund

I forbindelse med klargøring og vedligeholdelse af lystfartøjer er det miljømæssigt relevant at undersøge mulighederne for at nedbringe belastningen fra afrensning og afslibning af gammel bundmaling. Det afrensede materiale forurener vinterpladserne, idet der ved de i dag anvendte teknologier spredes støv og afskrab, da det ikke opsamles i nævneværdig grad. Hvor meget der forurenes med kobber har dog tidligere været ukendt, og er derfor blevet undersøgt i projektet. Årsagerne til at fjerne gammel bundmaling er skitseret i det følgende.

2.1.1 Årsager til at fjerne gammel bundmaling

Skift til nye malingssystemer

Hvis der skiftes fra et bundmalingssystem til et andet, kan det nye system ofte ikke binde på det eksisterende. Det kan forekomme, hvis der skiftes fra et fabrikat til et andet, eller hvis der skiftes fra en malingsteknologi til en anden eksempelvis fra polerende maling til epoxymaling eller fra kobberbaseret til teflonbaseret maling. Endvidere vil mange nye og mindre miljøskadelige malinger ikke kunne binde på traditionelle malinger eller omvendt. Det vil f.eks. være meget svært at få noget til at binde på et malingssystem med en meget glat overflade som silikone.

For mange lag gammel maling

De fleste malingssystemer, der anvendes på markedet i dag - med eller uden biocider - er polerende. Derfor skal de med jævne mellemrum have påført ny maling, typisk en gang om året. Ikke al maling poleres imidlertid af på en sæson. Der vil efter en sæson altid være et lille overskud tilbage, idet malingen ellers ville miste sin begroningshindrende effekt. Inden sæsonstart påføres der derfor typisk et nyt lag maling, og efter en årrække vil der blive opbygget mange lag af tilbagesiddende ikke afpoleret maling. På et tidspunkt bliver laget så tykt, at det begynder at skalle af. På dette tidspunkt er det nødvendigt at rense al malingen af ned til primeren og bygge op på ny for at sikre tilstrækkelig vedhæftningsevne. Intervallet for en fuldstændig afrensning vurderes at være 5-10 år.

Glasfiberpest

Endelig foretages en del fuldstændige afrensninger pga. glasfiberpest (en "sygdom" i glasfiberen, der bl.a. giver sig udtryk i små blærer. Kaldes også osmoseblærer). I disse tilfælde afrenses ikke blot malingen, men også den primer og gelcoat, der beskytter båden / glasfiberen mod vandindtrængning. Til denne type afrensning anvendes oftest sandblæsning.

De forskellige skitserede årsager til afrensning af maling indebærer, at der nu såvel som i fremtiden vil være et behov for gentagne afrensninger af bundmaling hhv. bundbehandling - næsten uanset, hvilken regulering der vil komme.

2.1.2 Aktuelt anvendte metoder til at fjerne gammel bundmaling

De mest almindelige metoder og teknologier, der i dag anvendes til fjernelse af gammel bundmaling med er:

Kemikalier: Forskellige malingsopløsere (bums og specielle opløsningsmidler til både) smøres på bådens bund og opløser malingen. Den skrabes herefter af og bliver liggende på vinterpladsen. Afskrab og kemikalierester opsamles normalt ikke.

Sandblæsning: Nem og hurtig metode, men spreder støv og malingrester på et stort areal (sand og malingrester opsamles typisk ikke). Afrensningen udføres normalt af et specialiseret firma. Ved at opstille en presenning / telt omkring båden kan spredning af støvet begrænses.

Skrabejern: Malingen skrabes af med håndkraft med en lille metalskraber. Efterfølges af en afslibning med sandpapir (evt. anvendes der en rystepudser eller lign.). Afskrab og støv opsamles normalt ikke.

2.2 Formål

Der savnes nye og renere metoder til forårsafrensning af lystbåde, som kan minimere den skitserede uhensigtsmæssige miljøpåvirkning. Renere metoder forstås i denne sammenhæng som et samspil mellem maskiner / teknologi og arbejdsgange.

Formålet med denne del af projektet har derfor været at udvikle og afprøve renere metoder gennem konkrete afrensningsforsøg, der sigter på at reducere spildmængderne mest muligt og på at håndtere opsamlet afrensningsmateriale miljømæssigt forsvarligt.

Herved har det været intentionen, at pege på en ny praksis for afrensning gennem vidensopbygning, dels hvad angår miljøvenlige maskiner/teknologi og dels om ændrede arbejdsgange.

2.2.1 Beskrivelse af afrensningsforsøgene

Markedet er blevet undersøgt for egnet afrensningsudstyr, der kan opsamle / opsuge det afrensede materiale, således at det ikke spredes til omgivelserne. Det drejer sig om forskellige professionelle maskiner, der alle kan kobles til støvsugeranlæg. I afsnit 3.3.1 præsenteres det udstyr, der er blevet afprøvet i projektet.

2.2.1.2 Afprøvede typer af afrensninger

På Kalvehave Havn har der i efteråret 2001 og foråret 2002 været udført afrensninger på en række lystbåde for at vurdere udstyrets egnethed i forhold til:

	Behandling af både med glasfiberpest. Herved skulle det undersøges om udstyret kunne anvendes til at fjerne gelcoaten og blotlægge glasfiberen uden at forurene omgivelserne.
	Afrensning af flere lag gammel maling ned til primeren (grovslibning).
	Afrensning af øverste lag maling (finslibning).

De praktiske forsøg havde endvidere til hensigt at afklare forhold vedr.:

	Tidsforbrug og bådejernes vurdering af udstyret. Hvordan udstyret er at arbejde med set i forhold til normale afrensningsmetoder.
	Logistik. Hvor mange anlæg, der kræves på en havn af en given størrelse, hvis de både, der har behov for afrensning skal anvende udstyret.

2.2.1.3 Miljøvurdering af metoderne

For at vurdere, hvor effektivt udstyret er til at opsamle det afrensede materiale, har der været udlagt en presenning under en række både i forbindelse med afrensningen. På vindstille dage (eller i læ af presenninger) har det på denne måde været muligt at opsamle og veje det støv og afslebne materiale, der ikke er blevet opfanget i støvsugeranlægget. Herved er "spildprocenten" bestemt og sammenlignet for forskelligt udstyr.

2.2.1.4 Miljøforbedringer på vinterpladsen

Det afrensede materiale der er opsamlet i støvsugeren, er blevet vejet og analyseret for indholdet af kobber. Analyserne giver et overslag over, hvor meget kobber, slibestøvet indeholder og dermed også, hvor meget kobber der afrenses pr. båd.

På baggrund heraf er den kobbermængde som vinterpladsen samlet set vil kunne skånes for estimeret.

2.3 Resultater

I det følgende gives først en kort beskrivelse af det valgte testudstyr, og herefter præsenteres bådejernes erfaringer med udstyret samt resultaterne fra veje- og analysearbejdet.

Skemaerne i bilag 1 og 2 viser de samlede resultater fra afrensningsforsøgene præsenteret i oversigtsform.

2.3.1 Beskrivelse af det valgte testudstyr

Gelcoat høvl

Gel Planer er en speciel høvl beregnet til glasfiber og fremstillet til at fjerne maling, primer og gelcoat typisk i forbindelse med behandling af glasfiberpest. Høvlen er forsynet med et stor udsugningsmundstykke, der giver mulighed for tilkobling af tyk (Ø 50 mm) støvsugerslange for effektiv opsamling af det afrensede materiale. Høvlens arbejdsdybde kan justeres afhængigt af, hvor meget gelcoat, der ønskes fjernet.

Excenterslibere

Festool Rotex Ro 150 E er en tre-i-en maskine; excentersliber, roterende excentersliber og poleremaskine. Har hastighedsregulering og omskifter mellem excenterbevægelse og roterende bevægelse for hhv. finere slibearbejde og grovslibning. Slibeskivens diameter er 150 mm. Der er i øvrigt et luftflow fra midten af skiven og ud til en række huller placeret i kanten af skiven, hvorigennem afslebet materiale opsuges. Dette skulle bevirke, at afslebet maling ikke brænder fast.

Rupes BR 65AE er en excentersliber af samme størrelse og udformning som Festool Rotex. Maskinen har hastighedsregulering og en slibediameter på 150 m.m. Modsat Festoolmaskiner er der ikke omskifter for grov- og finslibning, ej heller luftflow fra midten af slibeskiven.

Rupes BR 35AE er en "lille" excentersliber, der har en mere traditionel udformning. Effektmæssigt er den ikke nær så kraftig som Rupes BR 65AE, men har ellers samme funktionsbeskrivelse.

Rotationssliber

Festool RAS 115.04 E minder om en vinkelsliber, men kører med færre omdrejninger. Har hastighedsregulering. Slibeskivens diameter er mindre end excentersliberens (125 mm.) Der er støvopsugning via en kappe, som kan drejes afhængig af sliberetningen.

Rystepudser

Rupes SSPF er en stor og kraftig rystepudser med støvudsugning via huller i bunden af slibesålen. Maskinen har ikke hastighedsregulering.

Vakuumskrabejern

Vacuum Scraper er i princippet et almindeligt skrabejern, der blot er udformet med et hult håndtag der gør det muligt at tilkoble en støvsuger.

For yderligere oplysninger og sammenligning af det valgte udstyr henvises til bilag 1.

2.3.1.2 Støvsugere

Valget af støvsuger er vigtigt, idet støvet fra afrensning af bundmaling betegnes som sundhedsfarligt. Det stiller krav til støvsugerens udformning, især til filtrene og poserne. Det kan være fristende at koble en almindelig husholdningsstøvsuger til afrensningsudstyret, men dette må absolut frarådes. Der er to hovedproblemer ved at anvende almindelige støvsugere:

	Filtreringsgraden er for dårlig.
	Poserne er for små.
	Sugekraften er for lav.
	Manglende stikkontakt til el-værktøj på støvsugeren.
	Støvsugeren bliver let ødelagt p.g.a. direkte køling med sugeluften.

Hvis filtreringsgraden er for lav passerer en stor del af de afrensede partikler gennem støvsugeren og ud i luften, hvor de nemt kan indåndes. Arbejdstilsynet stiller krav til støvsugere, der anvendes til miljøfarligt støv. Filtrene skal være mærket med en af følgende klassifikationer:

	BIA C (tilbageholder 99,9% af støvet) eller BIA K tysk standard (99,95% af støvet).
	DOP < 99,97% - Svensk standard
	EN 60335-2-69
	EU 12 til EU 14.

Samme klassifikationer bør være krav for filtre i støvsugere, der anvendes til afrensning af bundmaling på en lystbådehavn.

Almindelige husholdningsstøvsugere kan ikke levere et særligt stort vakuum, hvilket er nødvendigt ved brug sammen med el-værktøj. De har ofte ét blæserhjul, som giver meget luft. De er gode til almindelig rengøring og er billige. Professionelle støvsugere har oftest to eller flere blæserhjul, der giver et kraftigere sug. Det har man brug for til el-værktøj med små huller, da de giver et stort tryktab (Beslaco, 2002).

For at være anvendelig til brug på en lystbådehavn, bør støvsugeren opfylde en række øvrige krav som almindelige støvsugere ikke opfylder. For det første skal den kunne anvendes udendørs. For det andet bør støvsugeren have en tilslutning for el-værktøj (strømudtag). Dette strømudtag (stikdåse) skal til dansk "jordstik" ligesom netkablet skal være med dansk "jordstik". Støvsugere og el-værktøj skal ifølge Elektricitetsrådet efterses hver 3. måned hvis de er med dansk jordstik og hver 6. måned, hvis de er dobbeltisolerede (se www.elraadet.dk).

Fordelen ved indbygget stikkontakt er, at støvsugeren starter automatisk, når der tændes for el-værktøjet. Omvendt fortsætter støvsugeren med at suge i 5-20 sekunder (afhængig af model) efter der er slukket for el-værktøjet. Herved suges slange og værktøj rent.

Starmix Maxi Sail ARZ 1435 KiP 250 EW

Tilladt til miljøfarligt støv. Med en filtreringsgrad på 99,9% opfyldes arbejdstilsynets krav til opsugning af sundhedsfarligt støv. Filterne og poserne er BIA C godkendt. Støvsugeren er monteret på et kraftigt kørestel med store 25 cm luftgummihjul baghjul, der gør støvsugeren terrængående. Den har lås på begge forhjul, så den ikke ruller væk under brug. Kan anvendes til såvel våd- som tørstøvsugning og med eller uden poser. Støvsugeren er forsynet med filtervibrator, der anvendes til renholdelse af filteret, hvis støvsugeren anvendes uden støvpose (til opsugning af afrenset bundmaling bør der altid anvendes støvpose). Har endvidere lysindikator for tilstoppet filter/fyldt støvpose (kan også fås i en "M" udførelse med lydindikator/-alarm). Støvsugerposerne er 2-lags BIA C godkendte støvposer.

I samarbejde med importøren af Starmix blev støvsugeren i projektforløbet modificeret til forholdene på en lystbådehavn. Der blev mulighed for at anbringe værktøjskasser med slibepapir og maskiner forneden på kørestellet. Og kroge til forlængerledning blev monteret således, at alt nødvendigt materiel blev samlet på kørestellet.

Festool SRH 204

Tilladt til miljøfarligt støv. Med en filtreringsgrad på 99,995% opfyldes arbejdstilsynets krav til sundhedsfarligt støv. Filteret er BIA C godkendt. Kan anvendes til såvel våd- som tørstøvsugning. Har antistatisk funktion, som forebygger opladning af statisk elektricitet. Støvsugeren har endvidere variabel sugeeffekt, og indstilling af slangediameter (volumenstrøm) samt lydindikator for tilstoppet filter/fyldt støvpose. Der leveres BIA godkendte 2-lags filterposer til støvsugeren. Posen er omgivet af sort plasticpose som ved poseskift lukkes med en medfølgende strips. Plasticposen mindsker risikoen for spild.

Rupes KS 250 EP

Tilladt til miljøfarligt støv. Med en filtreringsgrad på 99,9% opfyldes arbejdstilsynets krav til sundhedsfarligt støv. Filterne og poserne er BIA godkendt. To udtag for tilslutning af el-værktøj. På toppen er støvsugeren forsynet med en værktøjsbakke med plads til maskiner og tilbehør. Der er mulighed for at koble trykluftværktøj til støvsugeren. Dette forudsætter dog, at støvsugeren samtidig kobles til et trykluftanlæg. På en lystbådehavn er denne mulighed derfor ikke umiddelbart anvendelig. Har ikke indikator for tilstoppet filter/fyldt pose. Støvsugeren er monteret med 20 cm gummi baghjul og er rimelig terrængående.

2.3.2 Bådejernes vurdering af udstyret (bilag 1)

Vurderingerne er opdelt i tre kategorier:

	Afrensning af maling, primer og gelcoat. Typisk i forbindelse med behandling af glasfiberpest (osmose), hvor maling og primer-/gelcoatlaget fjernes, således at glasfiberen blotlægges. Denne type afrensning benævnes "glasfiberpest"
	Afrensning af al maling. Fjernelse af flere lag gammel maling ned til primeren. Denne type afrensning betegnes "grovslibning"
	Afrensning/slibning af øverste lag maling. Denne type betegnes "finslibning".

2.3.2.1 Afrensning af maling, primer og gelcoat (glasfiberpest)

I alt tre forskellige maskiner blev afprøvet til denne type afrensning. Én båd på Kalvehave Havn indgik i forsøget. Den havde begyndende glasfiberpest med mange små og synlige osmoseblærer på overfladen. De afprøvede maskiner var Festool rotationssliber, Festool excentersliber og Gel Planer.

Rotationssliberen:

Overfladen var efter afrensning ru og ujævn med slibespor / slibemærker. Der kræves derfor efterbehandling med en anden maskine, der sliber finere - f.eks. en excentersliber.

Støvopfanget på rotationssliberen justeres ved at dreje på et håndtag monteret på siden af maskinen. Støvopfanget skal justeres præcist i forhold til arbejdsvinklen; ellers ryger en del af det afslebne materiale ved siden af. Maskinen kræver nogen muskelkraft af køre med. Der blev anvendt en meget grov skive til afrensningen (korn 24). Der var tendens til at malingen brændte sig fast i skiverne. Skiveforbruget var 3-4 stk. pr. m². Det tog 1 time og 20 minutter at afrense 1 m².

Nem at arbejde med. Med de groveste skiver og den lille excenterbevægelse er maskinen ret effektiv. Dog ikke helt så effektiv som rotationssliberen. Det tog 2 timer pr. m² at rense af, så glasfiberen blev blotlagt. Til gengæld var overfladen meget flot og glat og krævede måske kun en mindre efterslibning med en finere skive. Det vurderes derfor, at maskinen i forhold til den samlede behandling er hurtigere end rotationssliberen.

Der blev anvendt meget grove skiver (korn 24) og malingen brændte ikke fast, hvilket betyder, at skiveforbruget er væsentligt mindre end med rotationssliberen. Der blev brugt under 1 skive pr. m². Maskinen har et luftflow fra midten af skiven og ud. Dette er formentlig forklaringen på, at malingen ikke brænder fast, idet skiven hele tiden holdes ren.

Excentersliberens støvopsugning fungerede rimeligt effektivt, og spildet var mindre end fra rotationssliberen. Især de yderste bløde bundmalingslag blev effektivt opsamlet. Derimod kneb det lidt med den meget hårde gelcoat, idet maskinen måtte vinkles en smule for at kunne rense belægningen af. Herved blev mere materiale "tabt" fra overfladen (maskinen skal holdes helt plan på overfladen for at sikre en effektiv opsamling. Diameteren på skiven er 15 cm og er dermed større end på rotationssliberen (12,5 cm).

Gel Planer

Maskinen er meget effektiv og klart den hurtigste af de tre afprøvede maskiner. Det tog kun ca. 5-15 minutter at afrense 1 m². Bladene på høvlen holder til ca. 5 m². Overfladen var efter afhøvlingen rimeligt pæn og jævn, og glasfiberen fremstod helt rå og uden rester af primer og gelcoat. Bådejeren vurderer dog, at bunden skal efterbehandles med excentersliber for at glatte overfladen yderligere. Efterbehandlingen kan formentlig undgås ved at finjustere høvldybden, idet høvlsporene dermed bliver mindre.

Afrensning med Gel Planer

Maskinen er lidt tung at arbejde med, og man bliver træt i armene. Endvidere skal man sørge for, at det kun er det øverste lag glasfiber, der afrenses for ikke at skade underliggende glasfiber. Der skal holdes god afstand til metaldele f.eks. skroggennemføringerne (der må efterfølgende slibes rundt om disse). Maskinen larmer meget, hvilket i visse tilfælde kan være til gene for omgivelserne i lystbådehavnen.

Af de tre afprøvede maskiner er Gel Planer fra et bådejersynspunkt klart at foretrække pga. dens effektivitet.

For alle tre metoder gælder, at bådens bund skal efterbehandles med en let sandsvirpning - gerne med vandinjektion - for at slå evt. dybere liggende osmoseblærer i stykker. Hvis dette forsømmes, risikerer man, at der hurtigt kommer blærer i glasfiberen igen.

Skrabejern

I alt 10 bådejere anvendte skrabejernet til fjernelse af den gamle bundmaling. På alle både var der opbygget for mange lag gammel maling. Bådbundene var alle krakelerede, og overfladen var ujævn pga. afskalninger. De fleste både har aldrig tidligere været afrenset. Enkelte bådejere ved ikke, om bunden har været afrenset og én båd blev afrenset for 16 år siden.

Alle bådejere er enige om, at skrabejernet i høj grad er effektivt til afrensning af bundmaling. Faktisk er skrabejernet så effektivt, at det ud over malingen også kan fjerne primeren. 2/3 af bådejerne fjernede således også primeren med skrabejernet.

Generelt mener bådejerne, at skrabejernet er meget anvendeligt til opgaven. Flere anfører dog, at det kræver en del arbejde, og at der skal lægges kræfter i. Dog ikke mere end ved almindelige metoder. Hovedparten anfører, at skrabjernet er nogenlunde nemt at arbejde med.

Støvopsamlingen er særdeles effektiv, og flere udtrykker, at det er dejligt at slippe for svineriet. Støvsugeren bevirkede, at det ikke var nødvendigt at anvende maske og beskyttelsesbriller. Enkelte konstaterede, at arbejdspladsen var "uhyggelig" ren bagefter.

Afrensning med vakuumskrabejern

Jernene holder længe. Der bruges i gennemsnit 2-3 jern til en 30 fods sejlbåd (bundareal 16 m²). Flere af bådejerne råder andre, der vil benytte vakuumskraberen, til at runde jernets meget skarpe og spidse kanter lidt med en fil før brug. Jernet kan ellers nemt lave dybe skraberidser, hvis det kæntres en smule og det sker uvægerligt.

Efterbehandling

Efter afskrabningen sleb alle bådejere bunden med en slibemaskine for at glatte overfladen og fjerne evt. tilbagesiddende bundmaling/primer. Festool excentersliberen blev foretrukket til efterbehandling, og bådejerne brugte mellem 5-45 minutter pr. m² afhængigt af:

1. hvor effektivt/grundig afskrabningen var udført
2. hvor godt maling/primer hæftede til de underliggende lag
3. kornstørrelsen på slibepapiret (der blev anvendt korn 60-180)
4. finish - bådejernes individuelle krav til slutresultatet.

Jo grundigere der blev afrenses med skrabejernet, desto mindre var behovet for efterbehandling.

Excenterslibere

Excentersliberne blev testet for at vurdere deres egnethed i forhold til at fjerne al bundmaling. De tre testede maskiner kunne alle klare opgaven men vurderes til at være mindre egnet til opgaven i forhold til skrabejernet. Det skyldes, at de er:

	Tungere at arbejde med i forhold til skrabejernet. Særligt når der arbejdes under bunden på de næsten vandrette flader.
	Langsommere.
	Dårligere til opsamling af det afslebne materiale. Det var bådejernes generelle indtryk, at opsamlingen var ringere sammenlignet med skrabejernet.

Til gengæld efterlader de en pænere overflade end skrabejernet, og efterslibning (med større kornstørrelse) er meget hurtigt udført eller helt overflødig.

Afslibning med Festool excentersliber

Af de testede maskiner brændte malingen mindst fast på slibeskiverne ved brugen af Festool excentersliberen. Generelt blev fastbrænding dog ikke oplevet som et problem. Det skal nævnes, at der i forsøget er anvendt specielt sandpapir beregnet til maling/lak, hvilket er nødvendigt for at undgå fastbrænding.

Af de tre excenterslibere virker den "lille" excentersliber fra Rupes (BR 35AE) mest handy, men er ikke nær så effektiv som de to andre. Festool er den mest effektive, idet den kan anvendes som excentrisk rotationssliber. I denne position er den dog samtidig sværere at styre og kræver en del kræfter at arbejde med.

Bådejerne vurderer til gengæld, at excentersliberne er rimeligt velegnede til efterbehandling af bunden, når først størstedelen af malingen er fjernet med skrabejern.

"Lille" excentersliber fra Rupes.

Rystepudser

Erfaringerne med rystepudseren er stort set de samme som for excentersliberne beskrevet ovenfor. Det skal dog tilføjes, at den ikke sliber med hele slibesålen på flader der krummer indad samt delvist på de plane flader (bl.a. kølen). Derimod er det bådejernes erfaring, at den er særdeles effektiv på flader, der krummer udad.

Rystepudseren vurderes derfor ikke umiddelbart at være anvendelig til formålet med mindre den anvendes i kombination med f.eks. en excentersliber. Samtidig er den et helt kilo tungere end de to store excenterslibere, hvilket gør slibearbejdet endnu tungere, hvor maskinen skal trykkes opad.

Til finslibning blev rystepudseren og excentersliberne afprøvet. Excentersliberne viste sig særdeles egnede og rimeligt hurtige. En båd på 30 fod kan finslibes på 2-3 timer med korn 120-180. Rystepudseren kan også anvendes, men er som beskrevet ovenfor mindre egnet til flader, der krummer indad.

Fælles for de testede maskiner er, at der på bådens bund er steder, hvor maskinerne ikke kan komme ind. Her kan det måske være nødvendigt med en meget lille rystepudser, deltasliber eller slibeklods med udsugning. Dette er imidlertid ikke blevet testet i projektet.

Af bilag 1 fremgår det, hvor lang tid testpersonerne ved anvendelse af de enkelte metoder i gennemsnit har brugt på forskellige typer afrensning. Den angivne tid er for afrensning af 1 m². På nedenstående skema er beregnet den gennemsnitlige tid til afrensning af en hel båd baseret på de enkelte afrensningstyper.

Tabel 1
Gennemsnitlig timeforbrug ved forskellige typer afrensning af 30 fods sejlbåd.

Som det fremgår, er gelcoathøvlen klart hurtigst, når både maling, primer og gelcoat skal fjernes. Til det samlede tidsforbrug skal dog lægges tid til en let sandsvirpning af bunden (for at fjerne evt. dybere siddende blærer).

Når kun malingen skal fjernes, er skrabejernet i kombination med excentersliberen den hurtigste metode. En 30 fods sejlbåd kan afrenses på en weekend.

Ifølge de testpersoner, der tidligere har afrenset/slebet bundmaling og behandlet glasfiberpest, er de testede metoder generelt hurtigere og mere effektive end de normale maskiner/metoder, de anvendte på daværende tidspunkt.

2.3.2.6 Logistik

På baggrund af projektet er det konstateret, at behovet for reparationer af glasfiberpest er ret beskedent. Det skønnes, at 1-5% af bådene i en havn pr. år har behov for denne type afrensning. Hvad sejlerne har størst behov for, er afrensning af al bundmaling (grovslibning). Her vurderes behovet i gennemsnit at være omkring 10% af bådene pr. havn pr. år.

Behovet for finslibning har på Kalvehave Havn været ret beskedent. Ved anvendelse af de selvpolerende malinger, som de fleste sejlbådsejere i dag anvender, er behovet minimalt. Et gennemsnitligt skøn er, at 5-10% af bådene i en havn pr. år finslibes i bunden inden påføring af ny maling.

Ovenstående behov kan selvfølgelig variere fra havn til havn.

Fra bådene om efteråret tages på land, og til de søsættes om foråret går der ca. 4½ måned. Inden for dette tidsrum har højt sat 25% af bådene behov for en behandling. Anvendes de hurtigste metoder jf. ovenstående skema, svarer det til et samlet tidsforbrug på 162½ time (Glasfiberpest: 30 timer + grovslibning: 115 timer + finslibning: 17½ time). Dette svarer til i alt lidt over 20 arbejdsdage à 8 timer.

Ud fra ovenstående betragtninger vurderes det, at der som tommelfingerregel skal anskaffes ét anlæg pr. 100 både. Der er herved god tid til at koordinere brugen af anlægget, selv om det primært anvendes i weekenderne, og selv om vejret efterår og vinter ind imellem være en hindring for udendørs arbejde. Ved anlæg forstås:

	et vakumskrabejern,
	en excentersliber
	en støvsuger med tilhørende slanger og mundstykker samt forlængerledning.

Et sådan anlæg kan erhverves for mellem 7.000 kr. og 13.500 kr. ekskl. moms. afhængigt af valg af støvsuger og slibemaskine (se vejledende priser på bilag 1).

Gelcoat høvlen er meget kostbar, og da behovet for glasfiberpestbehandling er beskedent, vil det i de fleste situationer være fornuftigt at leje frem for at anskaffe maskinen, hvorfor den ikke er med i ovenstående anlæg.

Generelt er metoderne hårde for armene. Det anbefales, at der holdes pauser undervejs, idet chancen for overbelastning af led og muskler er til stede (to testpersoner døjede efter afrensningen med dårlig albue). Dette anses ikke som et specielt problem i forhold til de anvendte metoder, men som et generelt problem ved afrensningsarbejde med maskiner. En fordel ved testmaskinerne er, at de generelt er mere effektive end normalt anvendte metoder.

2.3.2.8 Vurdering af støvsugerne

Hvad angår effektivitet har det været svært at vurdere støvsugerne i forhold til hinanden. Alle tre klarede opgaven tilfredsstillende.

Flere testpersoner oplevede det som et problem at vide, hvornår støvsugerposen skulle tømmes. If. importøren af Starmix bør en støvsugerpose ikke fyldes mere end 30-50%, når der støvsuges meget fint støv op. Det skyldes, at porerne i posematerialet efterhånden bliver mættet af fint støv. Derved nedsættes sugeevnen, og posen bør skiftes. Det er derfor en fordel med store poser (på bilag 1 fremgår priser og størrelse på poserne til de testede støvsugere). Når sugeevnen nedsættes, dvs. når luftmængden, der passerer igennem støvsugeren bliver for lille, er der på flere af støvsugerne indbygget en indikator herfor.

På Festool støvsugeren er der indbygget en lydindikator, hvilket virkede rigtigt godt. Bådejerne behøvede dermed ikke løbende - som på Starmix støvsugeren, at holde øje med om indikatoren lyste. Rupes støvsugeren har ingen indikator. Det var derfor periodevis nødvendigt at undersøge om posen skulle skiftes.

Poseforbrug

Der blev i gennemsnit anvendt:

	3 poser ved afskrabning af al maling + efterbehandling med excentersliber (30 fods båd)
	<1 pose ved finslibning
	5-6 poser ved fjernelse af gelcoat (glasfiberpestbehandling)

Støvsugere fra hhv. Festool (til venstre), Starmix (til højre).

Slangetykkelse

Et forsøg med forskellige slangetykkelser (Ø 27 mm og Ø 38 mm) viste klart, at der gennem den tykkeste slange opsamles mere af det afrensede materiale (se bilag 2 under finslibning). Dette er ikke overraskende, da der kan transporteres mere luft gennem en tyk slange, hvilket resulterer i en højere opsamlingsprocent. Til skrabejern og slibemaskiner anbefales derfor en slangetykkelse på Ø 38 mm. Tyndere slanger bør kun anvendes til let støv i mindre mængder.

Udformning

En fordel ved Starmix og til dels Rupes støvsugeren er deres store hjul, der gjorde det nemt at køre rundt på havnens ujævne terræn. Festool støvsugeren bør med dens små hjul bæres rundt eller monteres på en vogn/sækkevogn. En fordel ved Starmix støvsugeren i forhold til de to øvrige er, at der på kørestellet er plads til værktøjskasser, således at alt udstyr kan transporteres som en samlet enhed.

Rupes støvsuger.

2.3.3 Miljøvurdering af metoderne - opsamlingsprocenter

For de forskellige typer afrensning og afprøvede maskiner er det afrensede materiale blevet vejet og spildprocenten fastlagt.

I skemaet i bilag 2 fremgår opsamlingsprocenterne for de forskellige typer afrensning og for de enkelte maskiner. I tabellen nedenfor er de gennemsnitlige mængder og spildprocenter angivet.

Tabel 2
Gennemsnits resultater for hhv. spildprocenter, afrensede mængder, kobberindhold, forureningsreduktion m.m. ved anvendelse af de enkelte metoder ("totalt afrenset mængde" og "totalt spild" er for afrensning af en 30 fods sejlbåd. Totaler er omregnet udfra gennemsnittet af resultaterne fra afrensningsforsøgene, hvor der typisk blev lavet afrensning og opsamling på 1 m²).

Som det ses, afrenses der i gennemsnit omkring 24 kg ved fjernelse af maling, primer og gelcoat. 10 kg ved fjernelse af al maling og knap 3,5 kg ved finslibning.

Spildet er minimalt med de anvendte metoder. Der spildes omkring 1% ved grov- og finslibning. Ved behandlinger af glasfiberpest spilder gelplaneren 4,5% (i snit 8,3%, hvis afrensning med slibemaskiner regnes med).

For slibemaskinerne er der ikke overraskende en tendens til, at grovere skiver giver et større spild. Ved finslibning, hvor der anvendes korn 120 eller derover, er spildet mindre i forhold til f.eks. korn 24 (se bilag 2).

2.3.4 Miljøforbedringer på vinterpladsen

Resultaterne af kobberanalyserne fremgår af bilag 2. Som det ses, varierer kobberindholdet i malingerne fra båd til båd og afhænger formentlig af, hvor mange lag gammel bundmaling, der sidder på båden.

I tabellen ovenfor er angivet det procentvise gennemsnitlige kobberindhold i de afrensede mængder. Tabellen viser samtidig, hvor meget kobber, der totalt afrenses ved de enkelte afrensningstyper og det spild (pladsforureningen), der vil forekomme ved anvendelse af metoderne.

Som det fremgår for båden, der har haft glasfiberpest, afrenses der totalt set kun 10 gram kobber. Ved anvendelse af testmaskinerne er spildet til vinterpladsen kun 1 gram kobber. Det lave kobberindhold skyldes formentlig, at der kun sad omkring 6 lag gammel maling på bunden.

Ved grovslibning afrenses der i gennemsnit lidt over 2 kg kobber. Ved anvendelse af det testede udstyr reduceres spildet til 23 gram. For finslibning afrenses der 860 gram kobber, og ved anvendelse af testudstyret begrænses forureningen af vinterpladserne til 7 gram. For disse to typer afrensning begrænses kobberforureningen af vinterpladserne med omkring 99% i forhold til traditionelle metoder.

Ved at anvende behovsprocenterne fra det tidligere afsnit "logistik". Den samlede kobberforurening uden opsamling kan pr. 100 både beregnes (gennemsnits kobbermængde ved afrensningstypen) x (%- del der bruger den pågældende afrensningtyde) x 100. Tilsvarende beregning kan foretages for afrensning med testmaskiner. Resultaterne ses i nedenstående skema.

Tabel 3
Kobberforurening pr. 100 både for normale afrensningsmetoder i forhold til testmetoderne.

På en gennemsnitlig lystbådehavn, vil der skønsmæssigt være opbevaret 200 både på vinterpladsen og vil normalt blive forurenet med 60 kg kobber om året. Ved anvendelse af testmetoderne vil den samlede forurening kunne reduceres til 300 gram.

Forureningen vil hovedsageligt blive fordelt under hver af de både (25 %), der har behov for afrensning. Vinterpladsarealet pr. båd skønnes i gennemsnit at være 52 m². Dette svarer i gennemsnit til en kobberforurening på 23 g/m² uden opsamling og 0,2 g/m² ved brug af testmetoderne.

2.4 Konklusion – miljørigtig afrensning af bundmaling

Der er i projektet blevet identificeret og afprøvet renere teknologi til afrensning af bundmaling. Den har i praksis vist sig at være effektiv og anvendelig set fra et miljømæssigt såvel som fra et brugermæssigt synspunkt.

Projektet har vist, at der ved finslibning i gennemsnit afrenses 3,5 kg materiale for en båd på 30 fod. Skal al maling fjernes ned til primer, afrenses i gennemsnit 10 kg. Skal både maling og gelcoat fjernes, afrenses der omkring 24 kg.

Kobberindholdet i de afrensede mængder er i gennemsnit 22% (for finslibning og fjernelse af al bundmaling ned til primer).

I forhold til de i dag anvendte metoder reduceres forureningen med kobber på vinterpladser imidlertid betragteligt ved at anvende de testede metoder. Den mængde, der spildes på vinterpladserne, kan i gennemsnit reduceres med ca. 99%.

For brugerne indebærer anvendelsen af de nye tillige arbejdsmiljømæssige fordele da de i høj grad undgår støv i lungerne.

Generelt har tilbagemeldingerne fra de personer, der testede det forskellige udstyr været positive. Der er enighed om, at det forskellige udstyr hver især er både effektivt og anvendeligt til de tre typer afrensning.

2.5 Anbefalinger til havne og sejlere

2.5.1 Gode råd til valg af udstyr

Nedenstående anbefalinger kan anvendes i forbindelse indkøb af afrensningsudstyr:

Til fjernelse af maling samt gelcoat er Gel Planeren meget effektiv og meget anvendelig. Den efterlader en rimelig pæn og plan overflade (skal dog efterbehandles med en let sandsvirpning med vandinjektion for at slå evt. dybere liggende osmoseblærer i stykker). Da Gel Planeren er meget kostbar, og da antallet af totalafrensninger er beskedent, anbefales det at Gel Planeren lejes, når behovet opstår.

Sandblæsning/-svirpning - helst med vandinjektion - kan også anvendes til hele behandlingen, men støv/sand vil i så fald indeholde kobber og skal opsamles og bortskaffes miljømæssigt forsvarligt. Kommunen kan rådgive herom. Det anbefales, at båden "pakkes ind" i et telt for at undgå støvproblemer.

Til dette anbefales vakuumskrabejernet, der i forhold til slibemaskiner er hurtigere og mere effektiv. Samtidig er spildprocenten meget lav. Brugen af skrabejern kræver dog efterbehandling med slibemaskine.

Både til finslibning og efterbehandling (bl.a. efter brug af skrabejern) anbefales excentersliberen, der er den mest anvendelige af de testede typer slibemaskiner, da den i forhold til rystepudseren kan anvendes på krumme flader og i forhold til rotationssliberen efterlader en pænere overflade.

En fordel ved excentersliberen fra Festool i forhold til de øvrige maskiner er, at malingen - pga. det luftflow der er hen over slibeskiven - har sværere ved at brænde fast. Derudover har den en omskifter for hhv. grov- og finslibning. Disse forhold bør indgå i overvejelserne ved valg af excentersliber.

2.5.1.4 Støvsugere

Ved køb af støvsuger gives følgende anbefalinger:

	Vælg kun professionelle støvsugere, der er beregnet til el-værktøj (automatisk tænd-/slukfuktion), og som har filtre, der opfylder AT´s krav til miljøfarligt støv f.eks. BIA C. Importøren/leverandøren skal kunne dokumentere at kravene opfyldes.
	Vælg en støvsuger, der kan anvendes udendørs og er regntæt (min. IP 23) og sørg for, at den er rimeligt terrængående (har store hjul). Mindre støvsugere kan evt. monteres på en sækkevogn.
	Vælg en støvsuger, der har indikator for skift af pose.
	Vurder prisen på støvsugerposerne i forhold til rumindhold og kvalitet (priser fremgår af bilag 1).

2.5.1.5 Logistik - hvor mange anlæg skal der bruges?

Ud fra projektets erfaringerne skal der som tommelfingerregel anskaffes ét anlæg pr. 100 både. Ved et anlæg forstås et vakuumskrabejern, en excentersliber og en støvsuger med tilhørende slanger og mundstykker.

2.5.2 Forslag til procedure for vedligeholdelse og drift af udstyr

Hvis en havn vælger at investere i afrensningsanlæg, er det vigtigt at sikre, at udstyret betjenes korrekt og fungerer optimalt for at undgå unødig forurening. Hvis en støvsuger eksempelvis kører uden filter, eller en slange er hullet, eller hvis fyldte støvsugerposer ikke afleveres korrekt som kemikalieaffald, mistes den miljøforbedring, der opnås ved at anvende udstyret.

Det anbefales derfor, at havnen udarbejder en fast procedure for drift og vedligeholdelse af udstyret for at sikre, at det altid fungerer korrekt. I den forbindelse bør der udpeges en eller flere personer (f.eks. havnefogeden) som ansvarlig for, at procedurerne følges. Følgende forhold bør indgå i procedurerne:

Periodisk kontrol af, om udstyret er intakt og fungerer korrekt (er der revner i støvsugerslanger, er udsugningshuller i slibesål tilstoppede osv.) Ifølge Elektricitetsrådet skal el-værktøj og støvsugere regelmæssigt kontrolleres for fejl (stærkstrømsreglementet).

Kontrol, rengøring og udskiftning af støvsugerfiltre.

Instruktion til brugerne i korrekt betjening af udstyret, herunder:

	hvordan og hvornår støvsugerposen udskiftes (bør kun fyldes halvt; en evt. indikator på støvsugeren viser, hvornår posen skal skiftes)
	hvor støvsugerposer med malingsstøv/afskrab skal afleveres. (instruktionen kan evt. indgå i en lejekontrakt mellem havn og bruger).