Afvaskning og afslibning af biocidholdig bundmaling i forbindelse med vedligeholdelse af lystbåde på land
3 Undersøgelse af miljøbelastning ved efterårsafvaskning af lystbåde
3.1 Baggrund
Det er normal praksis, at lystbåde tages op om efteråret og opbevares på land indtil den kommende sæson. Når bådene er kommet på land, afvaskes bunden enten med højtryksrenser eller med børste og vandslange for at fjerne evt. aflejrede organismer og slim. Ved denne proces afvaskes samtidig en mindre mænge af den tilbageværende bundmaling.
Afvaskningen foregår ofte nær havnemolen eller på vinterpladserne og sker mange steder uden nævneværdig opsamling af vaskevandet. Herved er der risiko for, at afvaskningsprocessen pga. tilbageværende aktivstoffer i malingen kan forårsage en forurening af vinterplads, overfladevand og havnebassin. Imidlertid er bundmalinger til lystbåde de senere år blevet mere miljøvenlige, og spørgsmålet er, hvor stor miljøbelastningen er i forbindelse med afvaskning af nyere biocidholdige bundmalinger. Det har derfor været intentionen at undersøge dette forhold gennem en række forsøg, der kunne frembringe de relevante data.
På baggrund af den ovenfor skitserede problematik har formålet med denne del af projektet været at undersøge miljøbelastningen i forbindelse med efterårsafvaskning af lystbåde malet med biocidholdig bundmaling.
3.2 Beskrivelse af afvaskningsforsøget
Miljøbelastningen ved afvaskning er afklaret gennem praktiske afvaskningsforsøg på Kalvehave Havn. Til dette formål blev der etableret en midlertidig spuleplads ved at udlægge en presenning med kanter til opsamling af vaskevandet. I alt blev 22 både i efteråret 2001 hejst ind over presenningen og spulet.
Afspuling af både over presenning.
Efter hver afvaskning blev der udtaget prøver af vaskevand og bundfald, som senere blev analyseret for kobber. Kobberindholdet i det vandværksvand, der blev anvendt til afspulingen, blev også analyseret for at korrigere for det indhold, der findes heri.
Zinkpyrithion nedbrydes hurtigt i sollys under oxiderende forhold og har tendens til at sætte sig på overflader, hvilket gør det svært at foretage prøvetagning i store åbne kar. I løbet af 2002 blev en brugbar målemetode etableret efter nogle indkøringsvanskeligheder. Analysemetoden er stadig under udvikling og ikke kommercielt tilgængelige endnu. Det var derfor ikke muligt at undersøge vaskevandet for Zinkpyrithion i projektet. Pga. nedbrydningen i sollys vurderes det, at koncentrationsniveauet er lavt, og at en eventuel rest af Zinkphyrithion vil blive fjernet med aktiv kulbehandling.
I forbindelse med afrensningerne skulle bådejerne udfylde et spørgeskema med oplysninger om anvendt malingstype, sejladsaktivitet, antal påførte lag maling, samt om bunden var blevet vasket i løbet af sæsonen. Alt sammen forhold, der forventes at have indflydelse på, hvor meget maling/aktivt stof, der i slutningen af sæsonen sidder tilbage på bunden, og som igen er afgørende for, hvor meget kobber der i sidste ende findes i spulevandet eller bundfaldet
3.3 Resultater
3.3.1 Oplysninger om de deltagende både
3.3.1.1 Vandforbrug
De 22 både blev alle afspulet med højtryksrenser af bådejerne selv. Der blev i alt anvendt 865 liter vand svarende til et gennemsnitligt vandforbrug på knap 40 liter pr. afvaskning.
3.3.1.2 Antal påførte lag bundmaling
Det forventes, at den påførte malingsmængde har betydning for, hvor meget maling, der sidder tilbage på bunden om efteråret. Som en rettesnor har bådejerne oplyst, hvor mange lag maling de har påført.
Sæson 2001 |
|
Procentdel af både |
Påførte lag maling |
9% |
Pletmalet |
64% |
Et lag |
23% |
To lag |
5% |
Tre lag |
På tabellen ses det, at de fleste bådejere (14) har påført 1 lag maling. To har
pletmalet, fem har påført 2 lag og en enkelt har påført 3 lag.
3.3.1.3 Sejladsaktivitet
Bådejernes sejladsaktivitet er opdelt i tre kategorier. Som det fremgår af nedenstående tabel har halvdelen af bådene sejlet mindre end 400 sømil i sæsonen.
En enkelt bådejer har slet ikke sejlet. 32% har sejlet mellem 400-700 sømil og kun 18% har sejlet mere end 700 sømil. Denne fordeling er efter Dansk Sejlunions vurdering repræsentativ.
Deltagernes sejladsaktivitet i sæsonen 2001 |
|
50% |
Lav (< 400 sømil) |
32% |
Mellem (400-700 sømil) |
18% |
Høj (> 700 sømil) |
3.3.1.4 Afvaskning af bunden i løbet af sæsonen
Ingen af de deltagende både har haft båden på land i løbet af sæsonen og kun én bådejer har i forbindelse med en dykkertur vasket bunden med børste. Det forventes derfor ikke, at kobberfrigivelsen fra andre end denne ene båd vil være påvirket af bundafvaskning.
3.3.2 Analyseresultater
I skemaet bilag 3 findes samtlige data for de enkelte både, herunder resultater fra kobberanalyserne samt ovenstående oplysninger om sejladsaktivitet, vandforbrug m.m.
Ud fra disse data er der lavet en række grafer for at illustrere eventuelle sammenhænge mellem de forskellige parametre og kobberkoncentrationerne, herunder om der fra testmalingerne afvaskes mindre kobber.
3.3.2.1 Sammenhæng mellem total kobbermængde og malingsprodukt
På graf 1 er den totale afrensede kobbermængde pr. båd afbilledet for de forskellige malingsprodukter. Som det fremgår, er der ikke umiddelbart nogen sammenhæng mellem den totale afvaskede mængde kobber og malingsprodukterne. I stedet konstateres en stor spredning i resultaterne. Selv om der er tale om det samme produkt, er der store variationer i kobberkoncentrationen.
For at sikre sig, at disse udsving ikke skyldes bådenes forskellige størrelser, er koncentrationerne på graf 2 korrigeret i forhold til bundens areal (bådens våde overflade). Herved fås et udtryk for den afvaskende kobbermængde pr. m2. Kobberkoncentrationerne er hermed direkte sammenlignelige produkterne imellem. På graf 2 ses der dog fortsat ingen umiddelbar sammenhæng mellem malingsprodukterne og kobberkoncentrationerne i vaskevandet.
For at se, om vandforbruget har indflydelse på, hvor meget kobber der afvaskes fra de enkelte både, er den afvaskende mængde kobber pr.m2 afbilledet sammen med vandforbruget anvendt pr. båd (graf 3). Der ses heller ikke her nogen sammenhæng. Det virker i forhold til vandforbruget tilfældigt, hvilke både/malinger, der har frigivet meget hhv. lidt kobber.
På graf 4 er den afvaskede kobbermængde pr. m2 afbilledet sammen med bådenes sejladsaktivitet samt den påførte mængde maling (antal påførte lag). Igen er der ikke umiddelbart nogen sammenhæng mellem den afvaskede mængde kobber og hhv. malingstype, sejladsaktivitet og antal påførte lag maling.
Derimod ser det ud til, at "malingstilstanden" - dvs. om malingen hæfter godt eller skaller af - har stor betydning for, hvor meget kobber der afvaskes. Under afvaskningsforsøgene blev det observeret, at flere af bådene tydeligt skallede af under højtryksrensning. Dette blev noteret i forsøgslogbogen (se "bemærkninger" i bilag 3).
De både, der skallede meget af under afvaskningen, afgav naturligt nok de største kobbermængder. På graf 5 er både, der skallede af markeret med blåt. Som det ses, er der vasket markant mere kobber af de både, der tydeligt skallede af. Denne faktor ser derfor ud til at spille den største rolle i forhold til at forklare udsvingene i de afvaskede kobbermængder.
For at se om der blandt de både, der ikke skallede af skulle være en relation mellem de forskellige parametre, er disse afbilledet på graf 6. Blandt både, hvor malingen ikke skallede af, ses der dog fortsat ikke nogen specielt tydelig sammenhæng mellem kobbermængde og produkt hhv. malingsmængde, sejladsaktivitet og vandforbrug. Det må igen konstateres, at det nærmest virker tilfældigt, hvilke både/produkter, der afgiver meget kobber.
Graden af afskalning er ikke bestemt. Der forventes imidlertid at være en flydende overgang mellem bunde, hvor malingen har god vedhæftning og bunde, hvor malingen krakelerer og skaller af. Det er derfor meget muligt, at flere både end de, der blev noteret under forsøget, havde tendens til skalle af.
Dette faktum indebærer, at de forventede sammenhænge mellem malingsmængde, sejladsaktivitet, produkt og vandforbrug må siges at være teoretisk funderede og ikke kan genfindes i praksis.
Såfremt alle både var blevet påført maling under samme betingelser (f.eks. hvis gammel bundmaling var helt fjernet forinden), kunne der muligvis registreres de forventede sammenhænge. Men i den virkelige verden, hvor der er stor forskel på bundenes overflade ("malingstilstanden"), overskygges disse sammenhænge totalt.
3.3.2.2 Kobbermængde fra mindre miljøbelastende malinger
Et af formålene med afvaskningsforsøget var at undersøge, hvorvidt der fra mindre miljøbelastende malinger (Mille Ocean Test1) afvaskes mindre kobber i forhold til traditionelle malinger. På graf 6 (hvorfra både, der skallede af, er taget) ses to både med Mille Ocean Test. Fra begge er der afvasket mindre kobbermængder, men koncentrationerne er ikke signifikant lavere end koncentrationerne fra de øvrige produkter. Dette kunne indikere, at miljøgevinsten ved disse malinger primært opnås i løbet af sejlsæsonen og altså kun i mindre grad efter sæsonen, når bådene vaskes.
Ud fra forsøget må det konstateres, at der ved efterårsafvaskning ikke afvaskes mindre kobber fra mindre miljøbelastende malinger i forhold til traditionelle malinger. En sandsynlig forklaring er igen, at bundens overflade ("malingstilstanden") er bestemmende for, hvor meget kobber der afvaskes.
Den største miljøgevinst kan derfor opnås ved at vedligeholde bunden. Bådejerne må sikre sig, at der ikke opbygges for mange lag maling ved jævnligt at skrabe eller slibe gamle lag væk, inden ny maling påføres. Det er altså vigtigt at være opmærksom på, om overfladen begynder at krakelere, og om der er tendens til afskalninger osv.
3.3.2.3 Fordelingen af kobber i vandfase og bundfald
Under forsøget blev der umiddelbart efter hver afvaskning udtaget en prøve af vandet opsamlet på presenningen. Denne prøve udtrykker kobberkoncentrationen i vaskevandet. På bilag 3 er kobberkoncentrationerne i vandfasen benævnt: Cu- indhold i vaskevand.
Derudover blev vandet fra presenningen efter hver afvaskning suget op og pumpet gennem et filter for at tilbageholde større partikler. Endelig blev tilbageværende bundfald - herunder malingsflager - fejet sammen og opsamlet fra presenningen. Opsamlet materiale fra filteret samt bundfald blev senere vejet og analyseret for indholdet af kobber (på bilag 3 angivet som Cu i bundfald).
I tabellen nedenfor er de totale og gennemsnitlige kobbermængder for hhv. vandfase og bundfald vist. Som det fremgår findes langt hovedparten af kobberet i bundfaldsdelen. Kun lidt over 1% af kobberet findes efter afvaskningen i vaskevandet med en gennemsnitskoncentration på 2 mg/liter.
I forhold til at rense det afrensede materiale vil det være fornuftigt at forsøge at skille bundfald og større partikler fra vandfasen.
Tabel 4
Totale og gennemsnitlige kobbermængder og fordelingen i hhv. vandfase og bundfald
|
Total mængde |
Gennemsnitlig mængde pr. båd |
Procentvis fordeling |
Vandfase |
1,73 g |
0,078 g |
1,3 % |
Bundfald |
132,24 g |
6,01 g |
98,7 % |
Total |
133,97 g |
6,09 g |
100 % |
3.3.2.4 Miljøbelastning fra efterårsafvaskning
I gennemsnit er der totalt set frigivet omkring 6 gram kobber pr. båd i forbindelse med efterårsafvaskningen (se ovenstående tabel). Denne mængde skal ses i forhold til, at der påføres 0,95-4,15 kg kobberoxid pr. båd pr. sæson (ved 1½ lag på 30 fods sejlbåd), afhængig af produktet (Miljøstyrelsen, 2002). Omregnet påføres der mellem 0,9-3,7 kg kobber. Dette svarer til, at der under afvaskning forurenes med 1½-7 promille af den oprindeligt påførte kobbermængde. Det er altså kun en minimal del af kobberet, der frigives ved efterårsafvaskning.
Resten eller hovedparten af kobberet frigives i løbet af sæsonen. Derudover sidder en mindre del tilbage på bunden. Dette kan illustreres udfra afrensningsforsøgene der viste, at der i gennemsnit afrenses lidt over 2 kg kobber fra bunde, der ikke har været afrenset i op til 16 år. Dette skal sammenholdes med, at der som nævnt ovenfor hvert år påføres 0,9-3,7 kg kobber. Fordelingen mellem, hvor meget der frigives i sæsonen, og hvor meget der sidder tilbage på bunden, kendes imidlertid ikke præcist. Fordelingen vil formentlig variere afhængigt af sejladsaktiviteten, den påførte mængde maling, produktet m.m.
3.4 Konklusion – afvaskningsforsøg
Afvaskningsforsøget har vist, at der ikke findes nogen tydelig sammenhæng mellem den afvaskede mængde kobber og sejladsaktiviteten hhv. den påførte mængde maling, vandmængden anvendt til spuling og produktet.
Tilgengæld har bundoverfladens beskaffenhed afgørende betydning for, hvor meget kobber der afvaskes. Fra bunde der krakelere og skaller af, afvaskes mest kobber. Derfor er det vigtigt, at bådejerne - for at undgå unødig miljøbelastning -jævnligt vedligeholder bunden ved at slibe den gamle maling af inden påføring af ny.
Analyser af kobber i hhv. vandfase og bundfald viser, at hovedparten (99%) findes i bundfaldet. For at opnå en god rensning af vaskevandet er det derfor vigtigt at forsøge at skille bundfaldet fra med henblik på opsamling.
Der afvaskes i gennemsnit 6 gram kobber pr. båd ud af en samlet påført mængde kobber på 0,9-3,7 kg. Den samlede miljøgevinst ved at opsamle vaskevandet er ud fra en helhedsbetragtning beskeden. Potentialet for miljøforbedringer er 1½-7 promille set i forhold til den samlede påførte kobbermængde.
3.4.1 Anbefaling for at minimere miljøbelastningen
Ud fra analyseresultaterne anbefales det, at bådejere omhyggeligt vedligeholder bunden for at minimerer forureningen. Dette gøres ved at sikre:
 | At overfladen ikke er krakeleret, er ujævn eller skaller af. Hvis dette er tilfældet skrabes eller slibes, indtil en glat overflade opnås. Herved sikres god vedhæftningsevne. |
| At der ikke opbygges for mange lag maling ved jævnligt at afrense gamle lag. |
| 1 | Mille Ocean Test frigiver 50% mindre kobber i forhold til traditionelle malinger inden for en periode på 42 dage. Læs mere i Miljøprojekt nr. 611, 2001 fra Miljøstyrelsen. |