|
Renere teknologi til undgåelse af biologisk vækst på murværk, tegl- og betontage 3 Vejledning
Som indgang til identifikation af organismerne er konstrueret en nøgle, kaldet Nøgle I, der først og fremmest gør det muligt, at gruppere organismerne. Dernæst er der udarbejdet en mere detaljeret bestemmelsesnøgle, som dækker laver, mosser, alger og svampe, kaldet Nøgle II. Begge nøgler er opbygget sådan, at der for hvert punkt stilles 2 spørgsmål. Man starter altid ved punkt 1, læser begge spørgsmål og vælger dét svar, der passer bedst. Henvisning til næste punkt følges og så fremdeles, indtil man har et arts- eller slægtsnavn. Nøglerne er hovedsagelig baseret på arternes makroskopiske karakterer. En god lup med minimum 10X forstørrelse vil dog være en stor hjælp. Identifikation af alger, svampe og mosser forudsætter dog anvendelse af mikroskop og evt. dyrkning. Der er taget fotos af de forskellige arter i de fleste tilfælde med angivelse af størrelsesforhold. Der kan være mange forskellige arter på f.eks. én enkelt tagsten. Det er fundet nødvendigt at anvende en række fagudtryk både i selve nøglerne og i de enkelte beskrivelser. Bagest i rapporten findes derfor en ordforklaring. Det kan være en god ide at læse ordforklaringen, før man anvender nøglerne. For hver art er der en beskrivelse af selve arten og dens økologi samt - for lavernes vedkommende – deres kemiske kendetegn. 3.1 KemiNæsten alle laver indeholder nogle sekundære stofskifteprodukter, de såkaldte likenstoffer. Disse stoffer er specifikke for de enkelte arter og kan derfor udnyttes ved artsbestemmelse. Det er muligt at adskille arter kemisk ved hjælp af UV-lys og simple farvereaktioner. Både i nøgle II og i teksten til de enkelte artsbeskrivelser af laver (under overskriften "Kemi") er farvereaktionerne angivet som UV+, K+, C+, N+ og Pd+ efterfulgt af den fremkomne farve. Kommer der ingen farvereaktion er det anført med -. Reagenserne opbevares i små pipetteflasker. De kan påføres direkte fra pipetten eller bedre med en tændstik. Der bruges så lidt kemikalie som muligt. Testen foretages bedst under stereolup. UV+ Nogle likenstoffer fluorescerer gult, hvidt eller blåt i UV lys (366 nm). Dette angives som UV+. For at opnå reaktion er det nødvendigt at skrabe lidt i laven, hvorefter prøven eksponeres for UV lys, og farvereaktionen iagttages. K+ eller K- 10% opløsning af kaliumhydroxyd, KOH (K). Opløsningen har næsten ubegrænset holdbarhed. Opløsningen dryppes med 1 dråbe på lavens overflade. Hvis reaktionen er positiv K+ vil der fremkomme en tydelig farveændring fra gul over dyb rød til lilla eller blå. C+ eller C- Klorin (C). Brugbar så længe den lugter af klor. En lille dråbe Klorin pådryppes overfladen, og der kan ske en farveændring til gul. KC angiver påførsel af K efterfulgt af C, når K’en er opsuget. Reaktionen er en farveændring til gul eller gullig. N+ eller N- Salpetersyre i en 50% opløsning af HNO3. Ved positiv reaktion opnås en lilla til rød farveændring. Pd+ eller Pd- P-phenylendiamin (Pd). Mættet opløsning i 96% alkohol. Den er kun holdbar i et døgn. En opløsning, der kaldes Steiner, fremstilles af 1 g p-phenylendiamin, 10g natriumsulfit, 40 dråber detergent og 100 ml vand. Denne opløsning er holdbar i 3-4 måneder. P-phenylendiamin skal omgås med stor forsigtighed, da den er stærkt kræft- og allergifremkaldende og i øvrigt meget sværtende. Brug éngangshandsker af plast. Hvis reaktionen er positiv Pd+ sker der en farveændring til gul eller gulorange. 3.2 ØkologiI tekstsbeskrivelserne af de enkelte arter er der under overskriften "Økologi" forsøgt redegjort for, på hvilke substrater arterne kan findes. Oplysningerne er dels hentet fra litteraturen, hvor der dog kun er medtaget de substrater, der kunne tænkes at have relevans i forbindelse med bygningskonstruktioner. Dels er de substrater, hvorpå de enkelte organismer er fundet i dette projekt, nævnt og understreget.
|