| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Renere teknologi til undgåelse af biologisk vækst på murværk, tegl- og betontage

4 Identifikation af organismer

Der er udarbejdet to nøgler som redskab til at bestemme hvilke organismer, der vokser på en given prøve. I Nøgle I kan man bestemme, hvilken biologisk klasse væksten tilhører. I Nøgle II kan man bestemme laver, mosser, svampe og alger til slægt eller art. Det skal dog bemærkes, at materialet ikke kan regnes for udtømmende for danske forhold, og at der derfor vil kunne findes arter, som ikke er beskrevet her.

Start ved punkt 1 i Nøgle 1, læs begge spørgsmål, se på prøven og find dét svar, der passer bedst. Gå derefter til punkt 2 eller 3 og fortsæt på samme måde indtil det er bestemt, hvilken klasse organismen tilhører. Herefter fortsættes til Nøgle 2, som anvendes på samme måde.

4.1 Nøgle I

4.1.1 Bakterier (ikke medtaget i nøgle og ikke illustreret)

Bakterier omfatter ca. 1700 arter fordelt på godt 100 slægter. De optræder overalt: i jord, vand og luft samt i og på mennesker, dyr og planter. På grund af deres ringe størrelse spredes de let gennem luften. Ofte findes de i store mængder – en frugtbar jord kan indeholde ca. 1 milliard celler pr. g jord heraf er dog max 10% af bakterierne levende. Bakterierne kan leve enkeltvis eller samle sig i kolonier eller danne film henover en overflade. Ifølge litteraturen kan der vokse bakterier på tag- og murflader, som muligvis kan danne næring for andre organismer. Bakteriebelægninger er som hovedregel ikke synlige.

De bakterier, der vides at forekomme på sten og uorganiske materialer, er især svovlbakterier og nitrificerende bakterier, der bruger uorganiske forbindelser som kulstofkilde (John, 1988) Arter af svovlbakterien, Thiobacillus, kan leve på cement og kan forårsage korrosion ved udskillelse af svovlsyre (Miljøstyrelsen, 1998). Cyanobakterier danner et slimlag, en biofilm, som gør dem i stand til at fæstne på meget glatte overflader (Guillitte, 1995). De er fotosyntetiserende, og nogle kan fiksere luftens kvælstof. De kan forårsage sort misfarvning (Garty,1990)

4.1.2 Alger

Ordet alger anvendes om en række forskellige organismer, der er meget forskellige i udseende og levevis. De fleste kender alger som tang, der driver ind på stranden eller "vandblomster" på søerne. Det kan være store flercellede organismer eller encellede organismer beslægtet med bakterier, andre har fællestræk med svampe og atter andre må formodes at være stamform til højere planter. Algerne udfører fotosyntese ved hjælp af chlorofyl. Vi kender alger knyttet til vandmiljøet, men nogle mikroskopiske alger optræder i og på jord, mens andre lever som luftalger, f.eks. på fugtige klipper og træstammer. Det er disse luftalger, der kan etablere sig på tage og facader under særlige forhold. Algerne omfatter mere end 25.000 arter fordelt på 2000 forskellige slægter.

Nogle alger kan tåle ekstreme forhold og variation i temperatur, fugtighed osv. Alger på tag- og murflader vil ofte tilhøre gruppen af grønalger, Chlorophyta, og danne udbredte grønne, lyse til meget mørke, belægninger. Algebelægninger kan dog også være rødlige til brunsorte. Belægningerne vil i tørt vejr have karakter af et pudret lag til mere skorpeagtige belægninger, som i fugtigt vejr bliver slimede (John, 1988).

Fig. 1.
Teglsten bevokset med grønalger (Klebsormidium sp.). Bevoksningen har et grynet udseende, se forstørrelse.
      

Fig 2.
Betontagsten med bevoksning af grønalger mod nord. Bevoksningen har et fløjlsagtigt udseende, se forstørrelse.
         

Fig. 3.
Rødlig misfarvning på murværk af kalksandsten forårsaget af grønalgen (Haematococcus pluvialis).

4.1.3 Svampe

Svampe udgør så mangfoldig en gruppe af organismer, nu kaldet Funga, at det kan være svært at beskrive fælles. I modsætning til algerne har de ikke chlorophyl, men kan optage næring i deres celler ved diffusion.

De svampe, vi kender fra bygninger, er de trænedbrydende svampe, som kan nedbryde trækonstruktioner, der får fugt tilført. Endvidere er der en stor gruppe af svampe, kaldet skimmelsvampe, som kan forårsage indeklimaproblemer og skimmelsvampe allergi.

Det er ikke mange svampe, vi ser på tage og murværk udvendigt. Helt undtagelsesvis er det set, at den Ægte Hussvamp, som angriber indvendige trækonstruktioner og breder sig i murværket, kan danne frugtlegemer udvendigt - især om efteråret. Når det sker, er de indvendige trækonstruktioner, som svampen lever af, ganske sikkert alvorligt nedbrudt.

Nogle svampe kan overleve ekstreme kår over lang tid og spire, så snart forholdene dvs. fugt og temperatur er passende. I klassen Ascomycetes (Bægersvampe) findes svampe, der kan vokse udvendigt på tage og facader. På fugtigt murværk kan vi f.eks. finde svampen Askebæger tilhørende svampeslægten Pyronema, som naturligt forekommer på brandpletter og dampsteriliseret jord (Müller & Loeffler, 1976). Hvor puds og fugemørtel indeholder grus, jord eller ler kan der derfor forekomme sporer af denne svamp, som kan overleve ekstreme kår over lang tid og spire, så snart forholdene dvs. fugt og temperatur er passende. Det kan f.eks. være ved afrensning af murværk med vand i en periode med varmt vejr. Væksten er lyserød.

Nogle luftbårne skimmelsvampe vil også kunne etablere sig på visse overflader udvendigt og forårsage grønlig til sort misfarvning. Det gælder f.eks. svampe tilhørende slægterne Alternaria og Cladosporium. Fra talrige undersøgelser af bygninger er det kendt, at mange skimmelsvampe, kan danne misfarvninger på forskellige materialer, når blot der er lidt snavs og en passende fugtighed i materialets overflade (Gravesen et al. 1994).

Fig. 4.
Skimmelsvampe på malet, pudset facade.
      

Fig. 5.
Svampevækst (Pyronema domesticum) på pudset facade efter rensning.

4.1.4 Laver

Laver er betegnelsen for et samliv (en symbiose) mellem en svamp og en alge, hvor algen laver fotosyntese, og svampen opsuger vand og næring fra substratet og den omgivende luft. Algen er omsluttet af svampen, så den undgår udtørring. Tilsammen danner de et thallus. Laver kan være skorpeformede, bladformede eller buskformede. Hos skorpelaverne er hele organismen fast tilhæftet substratet, og er næsten umulige at fjerne. Bladlaverne sidder fast på underlaget med en slags hæftetråde (rhiziner) og er også vanskelige at fjerne. Busklaver er grenede og mere løst tilhæftet underlaget på et meget lille område af undersiden.

Laverne opsuger vand og næring med hele deres overflade, og svampen udnytter selv disse stoffer eller bringer dem ind til algerne for videre bearbejdning. Mange laver kan klare sig med at leve af partikler i luften alene. Den regn og det støv, som kommer til laverne via luften er tilstrækkeligt til, at de kan trives. Til gengæld er de stærkt følsomme overfor forurening og kan bruges som artsindikatorer for graden af luftforurening i et givent område. Laverne udskiller organiske syrer og andre stoffer, som kan medvirke til at forvitre en overflade (Seaward, 1997; Syers & Iskandar, 1973).

Laverne kan tåle udtørring gennem lange perioder. En udtørret lav befinder sig i en dvaletilstand. Laverne vokser uhyre langsomt, men kan til gengæld leve meget længe. Blad- og skorpelaver vokser radiært ud men ofte ikke mere end 0,5 - 2 mm pr år. På så udsatte steder, som tagflader normalt er, vil tilvæksten være ringe. Man kan altså ved at måle diameteren på nogle laver skønne, hvor længe de har vokset. Nogle laver dør i centrum, så laverne efterhånden bliver ringformede. Laver formerer sig vegetativt ved små afbrækkede thallusstykker eller ved små "pakker" af alger og svampehyfer, de såkaldte soredier. Laverne kan også danne sporer ved en kønnet formering i skiveformede frugtlegemer, kaldet apothecier.

Fig. 6.
Lavvækst (Hypogymnia physodes) på 29 år gammel teglsten mod vest.
  

Fig. 7.
Lavvækst (Lepraria incana) på ca. 40 år gammel teglsten mod øst.
     

Fig. 8.
Lavvækst (Physcia caesia) på 44 år gammel teglsten mod nord.
       

Fig. 9.
Lavvækst (Xanthoria parietina) på muret facade på kirke.

4.1.5 Mosser

Mosser er sporedannende planter. De har nok stængel og blade men ingen rødder, kun nogle tråde (rhizoider) som tjener til fasthæftning og opsugning af vand og næringsstoffer. Mosser kender vi normalt fra meget fugtige områder, bl.a. de såkaldte tørvemoser, men nogle arter blandt bladmosserne kan tåle at være fuldstændigt udtørrede i lang tid og live op igen, når de får fugt. Mosser er små, grønne, sporedannende planter med klorofyl, og de udnytter altså sollyset. Optagelse af uorganiske forbindelser og vand sker over hele overfladen (Raven et al.,1992).

Fig. 10.
Mosbevoksning (Tortula muralis) i mørtelfuge, 15 år gammel facade mod sydvest.
    

Fig. 11.
Mosbevoksning (Hedwigia ciliata) på ca. 30 år gammelt tegltag mod syd.

Foruden mosser kan nævnes ulvefodplanter, padderokker og bregner, som også er sporeplanter. Men disse forekommer så sjældent på almindeligt murværk og tage, at de ikke er medtaget i dette rapporten. På historiske bygningsmonumenter ses dog bevoksning af f.eks. bregnen Engelsød.

4.1.7 Højere planter (ikke medtaget i nøgle)

Projektet omhandlede ikke højere planter, og derfor skal det blot nævnes her som et kuriosum, at højere planter kan etablere sig hvor som helst, hvor der er næring, fugt og tilstrækkeligt lys - også på tage og murværk. Således kan der gro birketræer, mælkebøtter o. lign ud af revner og sprækker på bygninger, hvis forholdene er hertil, og væksterne ikke bliver fjernet. Rødderne vil da søge ind i alle sprækker og revner og udvide disse.

Fig. 12.
Bevoksning af bregner og højere planter på stærkt forvitret murværk. Line Balschmidt ved Kronborg.

4.2 Nøgle II

Med eller uden anvendelse af Nøgle I er det bestemt, hvilken klasse organismen hører til. Er der tale om en lav, mos eller alge kan man nu bruge Nøgle II til at identificere organismen til slægt og eventuelt art. Gå til punkt 1og find derefter det rigtige punkt at fortsætte fra. Under hvert af de følgende punkter stilles to spørgsmål. Læs begge spørgsmål, find det bedste svar og gå videre til det punkt, der angives ud for dette svar.

Alger (mikroskop og dyrkning nødvendig)

Svampe (mikroskop og dyrkning nødvendig)

4.2.1 Laver

4.2.2 Mosser

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |