Morfologi: Encellet grønalge, der danner et rødt farvestof kaldet astaxanthin, som er et naturligt carotenoid pigment og virker som biologisk antioxidant.

Økologi: Udbredt i hele verden. I projektet er den fundet på hvide kalksandsten. I naturen forekommer den i små vandforekomster som frit svømmende alge med flageller. Når omgivelserne tørrer ud eller næringsforholdene bliver ugunstige og algen eksponeres for lys går den i en hviletilstand, som medfører, at den kan tåle udtørring i lang tid, indtil forholdene igen bliver gunstige. I denne hviletilstand produceres store mængder astaxanthin – op til 3% af dens tørvægt, som da giver en kraftig rødfarvning af facaden. Astaxanthinen menes at beskytte algen mod UV-lys og fotooxidation. Algen anvendes til industriel fremstilling af naturligt astaxanthin.

Alternaria alternata (Fr.) Keissler

Hører til gruppen af skimmelsvampe.

Mycelium: Kolonierne er sorte til olivensorte eller mørkegrå.

Konidiebærer: Enkel med op til 3 skillevægge, lige eller krum, gyldenbrun, med en endestillet konidiepore, hvorfra kondidierne dannes.

Konidier: Ovale til pæreformede eller elliptiske med et næb som er mindre end en tredjedel af konidiens samlede længde. Bleg til mellembrun, glat eller vortet med flere tværgående og langsgående skillevægge.

Økologi: Alternaria alternata er luftbåren og vidt udbredt på mange materialer herunder pudsede og/eller malede overflader, hvor den ses som misfarvninger. I projektet er svampen fundet på pudset og malet facade. Den tåler stor variation i temperatur fra 2-38^oC men trives bedst ved 25-28^oC. Ved udtørring går væksten i stå, men ved genopfugtning kan angrebet igen brede sig.

Cladosporium herbarum (Pers.) Link ex Gray

Hører til gruppen af skimmelsvampe.

Mycelium: Kolonierne er olivengrønne – olivenbrune.

Konidiebærer: Opret, grønlig – brunlig farvet, træagtig forgrenet, glat.

Konidier: Dannes i lange, forgrenede kæder med stor variation i størrelse. Konidierne er oftest 1-cellede, men 2- og 3-cellede konidier forekommer også.

Konidierne frigøres enkeltvis og får derved ar i enderne, som i øvrigt er tilspidsede.

Økologi: Cladosporium herbarum er luftbåren og vidt udbredt på mange materialer herunder pudsede og/eller malede overflader, hvor den ses som misfarvninger. I projektet er svampen fundet på pudset og malet facade. Den tåler stor variation i temperatur, men trives bedst ved 18-28^oC. Ved udtørring går væksten i stå, men ved genopfugtning kan angrebet igen brede sig.

Hører til klassen Sæksporesvampe (Ascomycetes), ordenen Bægersvampe (Pezizales).

Mycelium: Svampen danner et lyst, rødligt svampemycelium, som er uregelmæssigt udbredt.

Økologi: Svampen gror på fugtige vægge (Müller & Loeffler). Er set i forbindelse med facadeafrensning under plasticafdækning i sommerperioden.

Thallus: Skorpeformet, tyndt til ret tykt, tæt tiltrykt substratet, med mange revner (areoleret), så det ligner mosaik, ofte mindre end 2 cm i diameter, lyst til mørkt gråt. Sort prothallus ses af og til i randen og mellem aereolerne.

Apothecier: 0,2-0,4(-0,7) mm i diameter. Indsænket i thallus. Kan være omgivet af en thallus-krave. Egenrand tynd eller ikke synlig. Skive flad, mørkt oliven til gråsort.

Sporer: Tocellede, mørke, fint vortede, (9,5-)12-18(-20) x (4,5-)6-10(-12) mm.

Kemi: Thallus Pd± gul-orange, K± gulrød, C-.

Økologi: På tegl, sur sten, småsten og byggesten. Sommetider på næringsrigt substrat eller miljø. Ofte en pionærart. Almindelig.

Thallus: Skorpeformet, småskællede areoler, mere eller mindre endolithisk, gult til orange. Soredier dækker ofte hele thallus, diffust, ikke i afgrænsede soraler.

Apothecier: Hyppige, men er ikke observeret i de foreliggende prøver. Thallusrand oftest blivende, jævn, glat til næsten helt opløst i soredier, gullig. Skive orange.

Sporer: Polært tocellede, farveløse, bredt ellipsoide, 10-15 x 5-6 mm.

Kemi: Soredier K+ dybt rød.

Økologi: På betontagsten, mørtel, kalksten; især på facader, ofte på solbeskinnede flader. Meget almindelig.

Thallus: Skorpeformet, rosetdannende lober, op til 3 cm i diameter, tæt tiltrykt substratet, dybt orange-gul til gulgrøn (skygget). Lobeender ca. 1mm brede, konvekse, fingerformet forgrenede, mere eller mindre tæt pruinøse. Læbeformede soraler ofte tilstede på små centrale sidelober.

Apothecier: Ses sjældent. Op til 1 mm i diameter. Thallusrand opsvulmet, blivende. Skive orange.

Sporer: Polært tocellede, farveløse, ellipsoide, 10-15 x 5-8 mm.

Kemi: Thallus, apothecier og soredier er K+ dybt rød.

Økologi: På kalkholdige facader, mørtel og asbest-cement. Sjælden.

Thallus: Skorpeformet, endolithisk, forsvindende, gråhvidt til sort.

Apothecier: 0,1-0,3(-0,8) mm i diameter. Ofte mange, tætsiddende. Thallusrand ofte forsvindende, grå. Egenrand velafgrænset, mere eller mindre forsvindende på gamle apothecier, orange. Skive flad til konveks, orange til orangebrun.

Sporer: Polært tocellede, farveløse, ellipsoide, 10-15 x 5-10 mm.

Kemi: Thallus K-, apothecier K+ dybt rød.

Økologi: Kalkholdig sten, betontagsten, mørtel, tegl, asbest-cement, sjældnere på sur sten (granit o. lign.). Meget almindelig.

Thallus: Skorpeformet, lober rosetdannende, tæt tiltrykt substratet, gult til dybt orange. Rand af korte, ± sammenhængende, fingerlignende brede lober, op til kun 2 mm lange og 1,5 mm brede, konvekse, af og til med furer, mere eller mindre hvid-pruinøs.

Apothecier: Op til 1 mm i diameter. Mange og tætsiddende, ofte skjulende det centrale område af thallus. Rand tydelig, forsvindende ved modenhed,

gul til orange. Skive først flad, ved modenhed konveks, orange til brunorange.

Sporer: Polært tocellede, farveløse, ellipsoide, 10-15 x 5-7(-8) mm.

Kemi: Thallus og apothecier K+ dybt rød.

Økologi: På næringsberigede, sure- og kalkholdige sten og facader. Ofte i tørre, beskyttede områder. I engelsk litteratur angivet som meget almindelig – oftest den mest almindelige art af slægten Caloplaca på tag- og murværk. I denne undersøgelse kun registreret på én betontagsten.

Thallus: Skorpeformet, spredte, konvekse korn, 0,5-1,5 mm i diameter, til tider forsvindende, gule til gulgrønne. Prothallus tyndt, sammenhængende, mørk gråt til sort, især i bebyggede områder ofte udbredt og dominant.

Apothecier: Hyppige, 0,2-1,2 mm i diameter, ± regelmæssigt spredt, gule. Thallusrand ± hel.

Sporer: Encellede, farveløse, aflangt ellipsoide, 10-18 x 5-6 mm.

Kemi: K-

Økologi: På menneskeskabte basiske materialer, betontagsten, mørtel og asbest-cement, samt på kalksten. Meget almindelige på tag- og murværk ellers sjælden.

Thallus: Skorpeformet, sammenhængende eller groft opdelt i oftest ret tykke, spredte til tætte konvekse skæl, 0,5-2 mm brede. Gult, orange til brunorange.

Apothecier: Hyppige, 0,5-1,5 mm i diameter, flade. Thallusranden blivende, glat til kornet-opsprukken, gul. Skive gråligt gul, kan blive mørkere med alderen.

Sporer: Asci indeholder (12-)16 til 32 sporer. Sporer encellede eller undertiden tocellede, farveløse, 9-15 x 3,0-6,5 m m.

Kemi: K-.

Økologi: På menneskeskabte næringsberigede og belastede substrater. På mørtel og tegl. På kiselholdige og ikke-kalkholdige sten og mure samt på asfalt, rustent jern og farvet glas. Sjælden.

Thallus: Skorpeformet, tyndt, af og til mosaikdannende, areoler 0,1-0,4 mm i diameter, mat eller let skinnende, beige eller mere almindeligt mørkt oliven til sortgrå eller mørkt gråbrun. Kan være meget varierende.

Apothecier: (0,15-) 0,2-0,5 (-1) mm i diameter, spredte eller få samlet. Oftest flade, af og til konvekse, sorte, matte. Egenrand tynd, let fremstående, grønligt sort. Hymenie farveløst, blågrønt ved basis, 40-60m m højt. Hypothecium mørkt brunt. Epithecium grønligt brunt. Parafyser opsvulmede i spidsen, mørk apikal hætte.

Sporer: Tocellede, farveløse, aflangt ellipsoide, (7,5-)9-12(-15) x 2,5-4 mm.

Kemi: Hymenium og apothecierand N+ lilla-rød.

Økologi: På sure eller oftere let basiske sten eller murværk samt tegl. Sjældent på meget kalkholdige substrater. Sjælden.

Thallus: Bladformet, rosetdannende, af og til uregelmæssigt, op til 10 cm i diameter, mere eller mindre løst tilhæftet substratet. Lober 2-3mm brede, hule næsten rørformede. Overside grå, grov, mat. Underside sort, lysere mod randen. Soraler runde, hovedformede, hver involverer hele spidsen af en lobe.

Apothecier: Meget sjældne.

Sporer: --

Kemi: Medulla og soraler Pd- K-, KC+ rød, C-, UV+ blegt blålilla.

Økologi: På sure- og kiselholdige substrater, betontagsten og tegl. Sjælden.

Thallus: Skorpeformet, tyndt, skællet, grønligt gult til snavset grønligt gråbrunt.

Apothecier: Ses som regel, op til 0,4 mm i diameter, tiltrykt til siddende, enlige og spredte eller mere eller mindre i klynger, svagt til kraftigt konvekse. Skive orange- til brun-sort. Thallusrand mangler barklag, udvikler i stedet blastidier. Egenrand ofte tilstede.

Sporer: Tocellede, farveløse, ellipsoide, 9-15 x 3-5 mm.

Kemi: --

Økologi: På næringsberigede substrater, ofte i bebyggede områder, f.eks. på mursten, landbrugs forurenede kalksten og mere eller mindre basiske sten og betontagsten. Angives som almindelig. I projektet kun ét fund.

Thallus: Skorpeformet, oftest mere eller mindre indsænket, kornet ujævnt eller bestående af få spredte areoler, ofte tyndt eller forsvindende. Grønligt gråt til brunt med gråt skær.

Apothecier: 0,3-0,6 mm, siddende, enlige eller i små klynger, stærkt konvekse, allerede som unge, orange til mørkebrune, gennemskinnelige med en mørkere zone i randen i våd tilstand. Thallusrand som regel kun med få alger, med tykt barklag. Egenrand hovedsagelig bred, næsten farveløs.

Sporer: Tocellede, farveløse, ellipsoide, (9-)10-16 x 3-4,5 mm.

Kemi: --

Økologi: På skygget kalksten og betontagsten. Sjælden.

Thallus: Skorpeformet, op til 1 cm bredt, opsvulmede konvekse areoler, som kan ligne lober, klart hvide el. gråligt hvide, danner tætte rosetter. Overflade let ru til kornet.

Apothecier: 0,1-0,7(-1,5) mm i diameter, mange, oftest tætsiddende i midten af thallus, siddende, brede ved basis. Thallusranden blivende, jævn til sprukken til bølget. Skive blegt lyserødligt brun til gulligt brun eller oliven. Undertiden hvid-pruinøs.

Sporer: Encellede, farveløse, bredt ellipsoide, (7-)11(-16) x (3-)5-6 mm.

Kemi: Thallus Pd-, K-, KC-, C-.

Økologi: På hårde kalkholdige sten, betontagsten, mørtel og tegl. Meget almindelig.

Thallus: Skorpeformet, endolithisk, til tider bestående af spredte korn, hvidt til blegt gråt.

Apothecier: (0,15-)0,2-1(-3) mm i diameter, siddende, sammensnøret ved basis, spredte eller tætsiddende. Thallusrand veludviklet, blivende, hel til sprukken, ofte pruinøs som ung. Skive flad, meget variabel i farve, lyserødligt brun til olivenbrun, eller blegt gullig eller grønligt grå; undertiden hvid-pruinøs (især som ung eller på substrater med højt kalkindhold).

Sporer: Encellede, farveløse, ellipsoide, (7-)8,5-14 x (3-)4-7 mm.

Kemi: Thallus Pd-, K-, C-.

Økologi: På mange forskellige kalkholdige substrater, såsom sten, betontagsten, mørtel, tegl og murværk. Meget almindelig.

Særligt: Kendes fra L. albescens på dennes veludviklede, hvide thallus. Lecanora cfr. salina er skilt fra L. dispersa-gruppen på baggrund af den knap så tydelige og med alderen forsvindende thallusrand, samt at apotheciets skive er konveks.

Thallus: Skorpeformet, epilithisk, op til 10 cm i diameter, danner rosetter, normalt tiltrykt substratet, men bliver løsere tilhæftet med alderen, grønligt gult til gulbrunt, tendens til at blive mørkere mod midten. Randlober flade til konkave. Thallus ± skinnende til let pruinøst.

Apothecier: 0,5-1,5(-2) mm i diameter, siddende. Tætsiddende i midten af thallus. Thallusrand veludviklet, hel til sprukken, ofte kantet af tryk fra nabo-apothecier, pruinøs, blivende eller undertrykt hos ældre apothecier. Skive gulbrun til rødbrun, flad til svagt konveks, ikke pruinøs.

Sporer: Encellede, farveløse, ellipsoide, 9-15(-16) x (4-)5-7 mm.

Kemi: Thallus Pd+ gullig eller Pd-, K-, KC+ gullig, C-.

Økologi: Findes på en lang række menneskeskabte substrater, som beton, tegl og på kalkholdig sten, asfalt, fliser mm. Angives som almindelig i England men dog mindre almindelig nu end tidligere. Kun ét fund i projektet.

Thallus: Skorpeformet, afrundede korn, hvidgråt til gråt eller gulligt gråt. Prothallus forsvindende.

Apothecier: 0,2-0,6(-0,8) mm i diameter, spredte eller samlede, siddende, indsnævrede ved basis. Thallusrand hel til ujævn sprukken, blivende. Skive blegt brun til rødbrun eller gulgrå, flad til let konveks. Af og til svagt pruinøse som unge.

Sporer: Encellede, farveløse, ellipsoide, 8-11(-15) x 4,5-6,5(-7) µm.

Kemi: Thallus Pd-, K-, KC-, C-.

Økologi: På forvitret murværk, betontagsten og tegl. Meget sjælden.

Særligt: Minder om Lecanora dispersa, se denne.

Thallus: Skorpeformet, helt leprøst, en masse af pudrede, runde korn, dunkelt grøngråt; danner en tyk, ofte areoleret, støvet skorpe, diffus, mangler randlober. Marven mere eller mindre udifferentieret.

Apothecier: Ikke fundet.

Sporer: --

Kemi: Thallus Pd-, K-, C-, UV+ hvid.

Økologi: På sure, skyggede sten og mure samt på tegl; forureningstolerant.

Thallus: Bladformet, epilithisk, op til 5 cm i diameter, mere eller mindre tæt tiltrykt i centrum, ofte med oprejste bølgede loberande, op til 5 mm brede. Overflade blegt olivengrøn til mørkt olivenbrun eller rødbrun. Halvgennemsigtig som våd. Isidier kløvede eller mere eller mindre spatelformede, hule.

Apothecier: Meget sjældne. 2-3 mm i diameter. Thallusrand mere eller mindre ujævn, uden isidier.

Sporer: Encellede, farveløse, ellipsoide, 8-10 x 3,5-8 mm.

Kemi: Thallusmarven Pd-, K-, KC-, C-, UV-.

Økologi: Almindeligvis at finde på træstammer og grene af næringsrige træer, men ses af og til på stensubstrater og tegl.

Thallus: Bladformet, op til 3 cm i diameter, cirkulært eller uregelmæssigt og sammenflydende med andre thalli, mere eller mindre tiltrykt substratet. Blegt gråt eller grønligt gråt til gråt- eller mørkt brunt. Lober 0,2-1,2 mm brede, udstrålende, opsplittede til mere eller mindre overlappende. Soraler mest cirkulære, mere eller mindre konvekse, siddende på lobefladen eller af og til i randen, grå til sorte eller hvidlige. Underside sort med simple sorte rhiziner, i kanten af randloberne kan de være blege eller have hvide spidser. Marven hvid eller gulorange.

Apothecier: Temmelig sjældne. Op til 1,5(-2,5) mm i diameter. Thallusrand oftest glat.

Sporer: Tocellede, brune, tykvæggede, 17-26 x 7-11 µm.

Kemi: K+ lilla eller K-.

Økologi: På næringsberigede substrater, i bebyggede områder på kalkholdige substrater som beton. Angives som meget almindelig. Kun ét fund i projektet på betontagsten.

Thallus: Bladformet, 6(-10) cm i diameter, mere eller mindre cirkulær og mere eller mindre tæt tiltrykt. Hvidligt til lyst gråt, ofte med et blåligt skær, oftest tydeligt hvidplettet. Lober 0,5-1 mm brede, udstrålende, oftest delvis overlappende. Underside hvid til lysegrå, med rhiziner. Talrige soraler, 2 mm i diameter, hvide eller blågrå, hvis de sidder på lobefladen tydeligt konvekse, eller hoved- eller mere eller mindre læbeformede, hvis de sidder i spidsen af loberne.

Apothecier: Meget sjældne.

Sporer: --

Kemi: Bark og marv K+ gul.

Økologi: På ikke-skyggede næringsrige substrater, incl. mure, betontagsten, tegl, kalkholdige sten og sure sten; forureningstolerant. Almindelig.

Thallus: Bladformet, epilithisk, 2-4(-6) cm i diameter, løst tilhæftet, hvidligt til bleggråt eller sjældnere mørkt askegråt. Lober 0,3-1mm brede, udstrålende. Ikke pruinøs, mere eller mindre hvidplettede på ældre dele. 0,4-2 mm lange randstillede cilier, ofte grå eller mørkebrune i spidsen. Undersiden hvid, med hvide og ofte brunspidsede rhiziner. Soraler endestillede, læbeformede. Pyknider hyppige.

Apothecier: Op til 2.5 mm i diameter.

Sporer: Tocellede, brune, tykvæggede, 16-23 x 7-10 µm.

Kemi: Bark K+ gul, marv K-.

Økologi: På velbelyste og næringsberigede substrater, betontagsten, tegl og kalksten. Almindelig.

Apothecier: 0,35-0,6 mm i diameter, siddende, mange, tit tætsiddende. Thallusrand ca. 0,05 mm bred, samme farve som thallus, hel, som regel blivende. Skive mørk brunsort, flad, efterhånden ± konveks.

Sporer: Tocellede, mørkt grågrønne, 11-20 x 7-11 µm. Svulmer let omkring midten i K.

Kemi: Hymenium K+ blå.

Økologi: På ± kalkholdige, næringsberigede substrater, især sten, mørtel, betontagsten og tegl; forureningstolerant. Sjælden, men mere almindelig i kystnære områder.

Apothecier: 1-2,5 mm i diameter, runde eller uregelmæssige, indsænkede eller siddende. Skive flad eller konkav, sort. Thallusrand tydelig, blivende, opsvulmet.

Sporer: Encellede, farveløse, ellipsoide, 10-15 x 5-8 mm.

Kemi: Bark Pd-, K+ gul, KC+ gul, C-. Marv UV+ hvid.

Økologi: På kisel- og let kalkholdige, næringsberigede sten og mure samt granit.

Angives som almindelig. Kun ét fund i projektet.

Thallus: Skorpeformet, endolithisk til epilithisk, meget variabel, ikke tydligt afgrænset, sammenhængende, fint kornet til areoleret, fint grubet. Blegt grå, grågrøn, gråbrun eller rødbrun.

Perithecier: ¾ nedsænket til næste dækket af thallus. Involucrellum 0,25-0,4(-0,5) mm i diameter, dækker det øverste af peritheciet eller er undertiden forlænget til randens basis, sort. Egenrand farveløs til lysebrun.

Sporer: Encellede, farveløse, 15-25(-28) x 8-15 mm.

Kemi: --

Økologi: På kalkholdige sten, mure og mørtel, sjældent på hård kalksten. Angives som almindelig. Kun ét fund i projektet.

Thallus: Skorpeformet, epilithisk, areoleret, mørkt brunt, grøn-sort eller sort (tit klart grønt som våd). Areoler 0,2-0,8 mm brede, som regel glatte, flade til let konvekse. Af og til med sorediøs eller isidiøs rand. Prothallus sort.

Perihecier: (Ikke observeret i de foreliggende prøver).

½-¾ nedsænket, top flad til hvælvet. Involucrellum 0,2-0,4 mm i diameter, dækker det øverste af peritheciet eller er undertiden fortsat ned til prothallus, sort. Egenrand mørkebrun.

Sporer: Encellede, farveløse, (17-)19-27(-30) x 8-14 mm.

Kemi: --

Økologi: På kalkholdige sten, mure, betontagsten og mørtel, sjældnere på naturligt forekommende kiselholdige sten. Almindelig.

Thallus: Bladformet, epilithisk, op til 15 cm i diameter, ofte dannende store sammenhængende flader af mere eller mindre regelmæssige, tiltrykte, let rynkede rosetter, gul-orange (skygget grå-gult). Lober mere eller mindre overlappende, rynkede, bredere imod spidsen, lobeender 1-7 mm brede, rundede eller med indhak, mere eller mindre flade. Mod midten bliver thallus af og til småskællet til lagdelt af lober, som tilsyneladende er resultatet af fornyelse.

Apothecier: Normalt talrige. Op til 4 mm i diameter, spredte eller i klynger, siddende til stilkede, cirkulære til forvredne. Konkave som unge, mere eller mindre flade ved modenhed. Med fremstående, glat thallusrand, ensfarvet med thallus. Skive mørkt orange.

Sporer: Polært tocellede, farveløse, ellipsoide, (10-)12-16 x (6-)7-9 µm.

Kemi: K+ dybt rød.

Økologi: På en lang række næringsberigede substrater som tegl, betontagsten, granit og kalkholdige sten. Meget almindelig.

Thallus: Bladformet, epilithisk, op til 2 cm i diameter, af små, udstrålende, kornede lober, gult til gråligt gult i skygge. Danner små, cirkulære tuer. Loberne bliver bredere mod randen, som er opdelt i mange små lobeender, under 1 mm brede. Soredier og isidier manglende.

Apothecier: Talrige, thallusoversiden ofte dækket af apothecier. Op til 4 mm i diameter, forvredne, oprette, let stilkede. Rand tydelig, bliver forvreden med alderen. Thallusranden forsvinder af og til med alderen, grålig gul (grå i skygge). Skive brunorange.

Sporer: Polært tocellede, farveløse, elliposoide, 11-15 x 6-8 µm.

Kemi: K+ dybt rød.

Økologi: Mest almindelig på bark, men ses også på sten. Her fundet på tegl. Almindelig på træer sjældnere på stenmaterialer.

Gametofyt:

Stængel: 1-1.5 cm. Opret.

Blade: Tæt samlede i toppen af stænglen. Oprette-åbne, æg-lancetformede, jævnt tilspidsede, ikke nedløbende. Rand tilbagebøjet. Randsøm utydelig eller manglende, énlaget. Ribbe kraftig, grøn til brungrøn, langt udløbende i en glat el. svagt tandet spids. Celler ca. 12 mm brede, mod basis mere eller mindre røde.

Kønsorganer: Hanlige og hunlige gameter på hver sin plante.

Sporofyt:

Setae: 1-4 cm.

Sporehuse: mere eller mindre hængende, aflangt ægformede, gulbrune til mørkebrune, med kort jævnt afsmalnende hals. Låg lavt kegleformet, med lille spids. Modnes om foråret, almindelige.

Sporer: 10-16 mm, glatte til svagt papilløse.

Økologi:

Gulgrønne til grågrønne til brunlige, tætte lave tuer eller måtter på bl.a. klipper og mure. Fundet på prøve af mørtel og betontagsten. Almindelig.

Gametofyt:

Stængel: mere eller mindre grenet.

Blade: oprette-åbne, lancetformede, jævnt tilspidsede. Rand tilbagebøjet, i spidsen flad og med få tænder. Ribbe af bladets længde eller lidt udløbende. Celler glatte, foroven kvadratiske, mod basis kort rektangulære.

Kønsorganer: hunlige og hanlige gameter sidder på hver sin plante.

Sporofyt:

Seta: 1,5-3 cm. Rød-gullig.

Sporehus: rødbrune, oprette, noget nikkende, rette til svagt krummede, cylindriske, med struma, som ældre furede. Modnes om foråret. Almindelige.

Økologi: Grønne til rødlige, større eller mindre tuer på åben jord og sand. Meget almindelig. Fundet på tegltag, hvor stenene overlapper hinanden.

Gametofyt:

Stængel: krybende-opstigende, uregelmæssigt grenet.

Blade: i fugtig tilstand udspærrede, i tør tilstand tiltrykte.

Æg-lancetformede, i spidsen hyaline og tandede. Ribbe mangler.

Grå og vokser i tuer.

Sporofyt:

Seta: meget kort.

Sporehuse: oprette, bredt krukkeformede, næsten skjulte i de meget frynsede perichætialblade. Modnes om efteråret.

Økologi: vokser i tuer på sten og klipper, almindelig.

Gametofyt:

Stængel: grøn, krybende til opstigende, noget uregelmæssigt grenet.

Blade: mere eller mindre ensidigt krummede, æglancetformede, jævnt og langt tilspidsede, helrandede eller foroven fint tandede. Celler 6-8 x 50-80 µm. Bladvingeceller tykvæggede, uregelmæssigt kvadratiske-rektangulære, gule til brune, i bladranden oftest hyaline, de øverste små, korte og grønne. Ribbe manglende.

Sporofyt:

Seta: 1-3 cm.

Sporehuse: nikkende, cylindriske mere eller mindre krumme, almindelige. Låg kort kegleformet.

Økologi:

Grønne til gulgrønne til gulbrune (som tørre noget glinsende) måtter på bl.a. sten. En meget variabel art. Meget almindelig. Fundet på tegl- og betontage.

Gametofyt:

Stængel: med parafyllier og talrige små, indtil 1 cm lange, stumpe og oftest krummede grene.

Blade: tætstillede, ægformede ved basis og afsmalnende i en mere eller mindre skarp spids, ved basis ofte med to længdefolder. Ribbe kraftig, ophører kort før bladspids. Celler afrundede, tykvæggede med en papil over midten af cellelumed; ved basis dog glatte.

Kønsorganer: hanlige og hunlige gameter sidder på samme plante, men ikke på samme gren.

Sporofyt:

Seta: lange.

Sporehus: oprette, kun lidt krumme. Modnes om foråret. Meget almindelige.

Økologi:

På sten og mure og ved foden af træer på fugtige skyggefulde steder, hist og her. Fundet på prøve af mørtel og betontagsten.

Gametofyt:

Stængel: oprette, 1-2 cm høje.

Blade: lancetformede, foroven fint takkede i randen.

Ribbe kraftig, gul-rødbrun, og løber ud i bladets spids. Bladets celler er temmelig smalle.

Sporofyt:

Seta: lange, gullige-røde.

Sporehuse: som umodne oprette, ved modenhed cylindriske og hængende. Modnes om sommeren, er som oftest talrigt til stede.

Økologi: Vokser på næsten ethvert tænkeligt underlag, bare det er surt og kalkfattigt, både på fugtig og tør bund. Meget almindelig.

Gametofyt:

Stængel: 0.5-1 cm. Kun svagt grenet, med kraftig centralstreng.

Blade: tætstillede, oprette-åbne. De øvre svagt tungeformede, med tilbagebøjet rand. Ribbe langt udløbende i en glat, hyalin hårspids. Celler ved basis rektangulære, tyndvæggede, hyaline. Celler foroven små, 9-12 µm, kvadratiske og tæt papilløse.

Kønsorganer: hanlige og hunlige gameter sidder på samme plante, men ikke på samme gren.

Sporofyt:

Seta: 1-2 cm.

Sporehus: oprette, cylindriske. Modnes om foråret. Meget almindelige.

Økologi:

Tætte, grå, lådne tuer på mure, sten og kalkbrokker. Meget almindelig. Fundet på prøve af mørtel.