Renere teknologi til undgåelse af biologisk vækst på murværk, tegl- og betontage
6 Ordforklaring
| 6.1 | Svampe |
| 6.2 | Laver |
| 6.3 | Mosser |
6.1 Svampe
Mycelium: Mycelium er et forgrenet net af svampetråde, der tilsammen danner en svampekoloni.
Konidiebærer: Ugrenet eller grenet "stilk", der bærer konidierne.
Konidie: Svampenes spredningsenheder – kaldes også populært svampesporer.
6.2 Laver
Apothecier: Den type frugtlegeme der findes hos de fleste fertile laver. Frugtlegemet er mere eller mindre skålformet. Det fertile væv betegnes hymeniet (1). I dét findes sporesække, kaldet asci, som er de hyfer, hvori sporerne produceres. Der er oftest 8 sporer i en ascus, men det ses også,at der er f.eks. 12, 16 eller 32 sporer pr ascus. Imellem asci sidder ikke-fertile støtteceller som er parafyser. Hymeniet sidder i en skål af hyfer og evt. alger.
Hvis der er alger i randen af apotheciet, kaldes det en thallusrand (2). Den del af randen, hvor der ikke er alger kaldes egenrand.
Areoleret: Mosaikdannende, det skorpeformede thallus sprækker.
Blastidier: Afsnøringer af små afrundede knopper fra thallus.
Cilier: Trådagtige udvækster fra randen af thallus.
Endolithisk: Organismen vokser ind i stensubstratet.
Epilithisk: Organismen vokser oven på stensubstratet.
Epitheciet: Den øverste del af hymeniet.
Hypotheciet: Laget under hymeniet og det reproduktive lag.
Involucrellum: Et væv der dækker det øverste af nogle perithecier, er adskilt fra men omgiver randen.
Isidier: En udsvækst af lavens barklag, der indeholder alger.
Leprøs: Thallus overfladen er helt kornet af spredningsenheder kaldet "soredier", har selv i unge stadier intet barklag.
Lober: "Tunger" i thallus.
Perithecier: Frugtlegeme der er flaskeformet. Hymeniet sidder beskyttet i centrum af "flasken".
Polært tocellet: tocellede sporer med en ± tyk væg, hvor de to celler stadig har forbindelse gennem en smal kanal.
Prothallus: det første stadie i dannelsen af et thallus, en hyfestruktur uden alger.
Pruina: et rimfrost- eller flormelislignende lag, der kan findes på apothecier og thallus.
Pruinøs: Med pruina.
Rhiziner: Hyfestrenge der holder laven fast til substratet.
Siddende: Har ingen stilk, sidder på overfladen af thallus.
Soraler: Barkløse områder af thallus, hvor der forekommer en hyppig deling af algecellerne og som danner små pakker af algeceller + svampehyfer (soredier)
Soredier: Spredningsenhed, se soraler.
Thallus: Lavens vegetative del. Barklaget (1) er en tæt stuktur af hyfer, beskytter marven (2) som er et løsere opbygget hyfelag for udtørring og direkte UV-bestråling.
hvori algerne (3) ligger beskyttet
6.3 Mosser
Bladvinger: Gruppen af celler i de basale hjørner af bladet.
Gamet: Kønsorgan hos mosser.
Gametofyt: Den kønnede livsform hos mosser.
Hyalin: Farveløs.
Randsøm: Celler i bladrand tydeligt forskellige fra de øvrige fladeceller.
Ribbe: En tydelig fremhævet "søm" i bladets midte fra basis og ud mod spidsen. Ribben kan gå helt ud til bladets spids eller stoppe inden. Ribbe kan også mangle helt.
Papiller: Små fremspringende fortykkelser på cellevæggen.
Parafyllier: Små, hår- eller rodlignende udvækster, der udgår fra stænglerne på visse mosser
Perichætialblade: Særligt udformede blade, der hos nogle arter omgiver sporehusene.
Seta: Stilk hvorpå sporehuset sidder.
Sidefrugtet: Sporehusene dannes på korte sidegrene. Kaldes også pleurokarp.
Sporehus: Det sporedannende organ på sporofytten. I sporehusene dannes sporer, som spirer til en gametofyt.
Sporofyt: Den ukønnede livsform hos mosser.
Struma: Ensidig udposning ved basis af sporehuset.
Topfrugtet: Sporehusene er endestillede i spidsen af hovedgrene, men kan evt. se ud som om de er sidestillede, hvis en lavere stillet sidegren vokser fra en hovedgren.
Æg-lancetformet: Bladet er smalt ægformet med spidse ender.