Renere teknologi til undgåelse af biologisk vækst på murværk, tegl- og betontage

21 Konklusioner

Sammenfatning findes i rapportens indledende artikel. Væsentlige konklusioner er opsummeret i følgende:
De i praksis anvendte midler og metoder til forebyggelse og bekæmpelse af biologisk vækst på murværk, tegl- og betontage er kortlagt.

Kortlægningen har vist at de i praksis anvendte midler oftest ikke er godkendt til bekæmpelse af biologisk vækst.
Vækst på murværk, tegl- og betontage i Danmark er kortlagt.

Ved en områdeundersøgelse og flere enkeltstående undersøgelser er der indsamlet materialeprøver og prøver af bevoksninger, som er analyseret. Der er identificeret 26 arter af laver, 5 arter af alger, 8 arter af mosser og 3 arter af svampe. På baggrund af dette materiale er der udarbejdet et farvekatalog med nøgler til gruppering og identifikation af de mest almindeligt forekommende arter, således at fremtidige identifikationer af vækster på materialeprøver forenkles. Kendskab til arterne af vækst øger mulighederne for at vurdere årsagssammenhænge og dermed give mere præcis rådgivning vedr. forebyggelse og bekæmpelse.
Betydende materialeparametre er identificeret og beskrevet.

Undersøgelserne viser, at pH har betydning for arten af vækst, der forekommer på materialerne. Teglsten hvor pH i overfladen falder i løbet af en relativt kort periode har en tendens til hurtigt at blive bevokset med grønalger.

Overfladens ruhed har betydning for hvor hurtigt og hvor kraftigt begroning der kommer på materialerne. Overfladens ruhed har også betydning for hvilke arter af vækst der har mulighed for at vokse på materialerne.

Materialernes porøsitet, særligt den overfladenære porøsitet vurderes at have indflydelse på forekomst af væksten.

Materialernes indhold af næringsstoffer vurderes generelt at være af underordnet betydning; derimod vurderes det at spille en afgørende rolle hvilken næring der bliver tilført fra rensemidler, forudgående vækst, biologiske aflejringer mv.

Materialets fugtegenskaber - evnen til at optage og afgive vand samt mulighederne for vandfælder i overfladen - vurderes ligeledes at have stor betydning. Det har dog ikke været muligt i projektforløbet at identificere en specifik fugtparameter som afgørende for mulighederne for vækst. Optimering af materialerne så time-of-wetness i overfladen minimeres forventes at mindske omfanget af vækst.

Undersøgelserne af densitet og vandoptagelse viser ingen entydig indflydelse på forekomst af vækst.

Særligt interessante er resultaterne af fordampningsforsøgene der viser, at fugt fordamper hurtigere fra kraftigt bevoksede materialer end fra tilsvarende materialer med mindre vækst.

Betydende konstruktionsforhold er identificeret og beskrevet.

Valg af hensigtsmæssig konstruktionsudformning kan i væsentlig grad reducere omfanget af biologisk vækst, særligt på lodrette murværksflader.
Vækstens virkning på materialerne er undersøgt.

Undersøgelserne viser generelt ingen tegn på risiko for skader, der kan have indflydelse på materialernes konstruktive levetid. Undtaget er dog de tilfælde, hvor vækst kan medvirke til dårlig vedhæftning og afskalning af overfladebehandlinger, eller hvor kraftige mospuder på tage kan give mulighed for indtrængning af vand.

Projektets resultater giver således større mulighed for at vurdere, hvornår afrensning er nødvendig. I de situationer, hvor der ikke er æstetiske krav der gør væksten uønsket, vil afrensning oftest kunne udelades.

Undersøgelserne viser, at det er væsentligt ved vurdering af om der skal gennemføres afrensning og ved valg af metode at undersøge risici for skader ved den rensemetode, der påtænkes anvendt.
Afrensning af vækst, vurdering af effekt af midler og metoder samt vurdering af risici ved afrensning er beskrevet.

Der er udarbejdet et review over de hidtil anvendte metoder til laboratorietest af midler til bekæmpelse af bevoksninger på udendørs eksponerede flader.

Der er udviklet og afprøvet en standardmetode til laboratorietest af den bekæmpende/beskyttende effekt af midler mod algevækst. Metoden giver mulighed for:
prøvning af midler til bekæmpelse eller rensning af murværk, tegl- og betontage
prøvning af midler til forebyggelse af etablering af bevoksninger
prøvning af materialers modstandsdygtighed overfor etablering af bevoksninger.

Det er dog væsentligt at den biologiske test kombineres med undersøgelser af de væsentlige materialeparametre, når midler til forebyggelse og materialers modstandsdygtighed overfor etablering af bevoksninger, skal vurderes.

Der er endvidere udviklet og afprøvet en metode til kvalitetssikring af afrensning af algeforekomst. En videreudvikling og afprøvning af metoderne er dog nødvendig for endelig dokumentation af metodernes egnethed.
Anbefalinger vedr. afrensning er opstillet

Projektets undersøgelser viser, at det er væsentligt ved vurdering af om der skal gennemføres afrensning, at risici for skade på materialerne ved den påtænkte rensemetode nøje undersøges. Dette skal særligt ses i lyset af at projektets resultater viser, at vækst ofte kun er et æstetisk problem og generelt ikke giver anledning til forkortelse af materialernes konstruktive levetid.

Der er ikke i dag nogen nem universalløsning at anbefale, når det gælder afrensning af biologisk vækst.

Den overordnede anbefaling må være at:

undgå afrensning, ved i videst muligt omfang at forebygge uønsket vækst og i højere grad acceptere, at byggematerialer ofte vil blive bevoksede i større eller mindre grad.

I de tilfælde, hvor afrensning ønskes gennemført, kan følgende anbefalinger gives:
Indledningsvis bør der foretages en undersøgelse af den aktuelle konstruktion med henblik på at identificere årsagen til vækst. Hvis årsagen identificeres og forholdene ændres kan mulighederne for ny vækst efter afrensning mindskes. Herved kan man reducere hyppigheden af fremtidige afrensninger og dermed reducere skader på materialerne som følge af afrensning.
  
Der kan være f.eks. være tale om defekter, der giver anledning til øget fugt. Disse bør identificeres og udbedres. Bevoksning i omgivelser skal vurderes og evt. beskæres således at skyggetid og aflejring af pollen mv. fremover minimeres. Det bør overvejes om der skal laves ændringer på konstruktionen for at minimere fremtidig vækst (f.eks. bedre tagudhæng eller lignende.).
  
Ved kraftige mospuder på tage i overlap mellem sten: Håndplukning eller blid afbørstning.
  
Ved mos i fuger: Udkradsning og omfugning.
  
Ved alge- eller lavvækst på tage eller murværk: Spuling med vand ved lavest mulige tryk.
Der bør altid indledes med et renseforsøg for at fastlægge den mest skånsomme afrensning. Man skal være opmærksom på at væksten sandsynligvis kun kan fjernes delvist og kan blive spredt yderligere ved afrensningen. Hvis afrensningen beskadiger overfladen (hvilket selv relativt lave tryk ofte vil gøre) kan den nye overfladestruktur give større muligheder for ny vækst. Laver sidder væsentligt bedre fast end alger og særligt ved afrensning af ældre lavbevoksninger vil der ofte kræves så højt tryk, at beskadigelse af overfladen ikke kan undgås. Afrensning kan dermed være starten på en ond cirkel, hvor afrensning medfører mere vækst og dermed hurtigere behov for ny afrensning

Der vurderes at være behov for udvikling af et miljøvenligt kemisk middel, der kan godkendes til bekæmpelse af vækst, i de tilfælde hvor:
murværk skal afrenses inden ny overfladebehandling med kalk, maling eller lignende.
der er konkrete ønsker til æstetisk udseende, der nødvendiggør afrensning. Ved mekanisk afrensning og især ved afrensning af ældre lavbevoksninger vil der være stor risiko for beskadigelse af overfladen.
Muligheder for forebyggelse af vækst er beskrevet.

Der er udarbejdet en kritisk gennemgang af de muligheder der er for at forebygge eller bekæmpe biologisk vækst. Gennemgangen omhandler hele materialets/konstruktionens livscyklusforløb. Betydningen af de forebyggende tiltag for mulighederne for genanvendelse efter nedrivning er ligeledes beskrevet.

Råmaterialer og produktionsprocesser

Projektet har vist, at det ikke kun er omfanget af vækst, der er afgørende for om væksten ønskes fjernet, men i høj grad også, om væksten forekommer ensartet over hele den aktuelle konstruktion. En vigtig handlingsplan for at undgå uønsket biologisk vækst er derfor at sikre god processtyring, der giver minimum af variationer på de materialeparametre, der vurderes at have betydning.

Muligheder for undgåelse/minimering af vækst ved påvirkning af pH, porøsitet, overfladeruhed, overfladespænding, fugtegenskaber, næringsstoffer/giftstoffer er beskrevet.

Den tidligere omtalte testmetode kan i kombination med undersøgelser af tidligere anførte relevante materialeparametre anvendes til at vurdere effekten af gennemførte ændringer af materialeparametre.

Forebyggelse ved planlægning og design af konstruktion

I forbindelse med projekteringen af byggeriet og valget af konstruktionsudformningen er det væsentligt at vurdere i hvilket omfang biologisk vækst på konstruktionen kan accepteres.

Valg af hensigtsmæssig konstruktionsudformning kan i væsentlig grad reducere omfanget af biologisk vækst, særligt på lodrette murværksflader.

En vigtig handlingsplan for undgåelse af biologisk vækst er derfor at indarbejde det som en fast del af planlægning/projektering af nyt byggeri, at der tages stilling til i hvilket omfang vækst kan accepteres.

Mulighederne for forebyggelse af vækst ved valg af tagudhæng, taghældning, tagventilation, fugeudformning, materialer og undgåelse af konstruktive defekter er beskrevet.

Optimering af konstruktionen, så time-of-wetness i overfladen af materialerne reduceres, mindsker omfanget af vækst.

Forebyggelse ved opførelse/udførelse

Mulighederne for forebyggelse af vækst ved
transport
fugeudformning
afsyring
forebyggende overfladebehandlinger
overfladebehandlinger generelt

er beskrevet.

Forebyggelse i brugsfase/vedligeholdelsesfase

Mulighederne for forebyggelse af vækst ved
vedligehold af fuger/omfugning
afrensning
overfladebehandlinger
vedligehold af omgivelser

er beskrevet.

Betydning af forebyggelse for mulighederne ved nedrivning/genanvendelse

Der er kun få af de tiltag til forebyggelse af vækst der er beskrevet i projektet som vurderes at have væsentlig indflydelse på materialernes muligheder for genanvendelse efter nedrivning. De tiltag der vurderes at have indflydelse er
tilsætning af biocider/giftstoffer ved produktion af byggematerialer
brug af vandafvisende overfladebehandlinger