|
Retningslinier for etablering af pileanlæg med nedsivning op til 30 PE 4 Belastningsopgørelse og dimensionering4.1 GenereltPileanlæg med nedsivning dimensioneres ikke ud fra det antal personækvivalenter, der er tilsluttet anlægget. Pileanlæg dimensioneres ud fra husstandens vandforbrug (målt eller beregnet) og ud fra den aktuelle nedbør, der falder på anlægget. Husstandens vandforbrug har stor betydning for pileanlæggets dimensionering. Det er derfor vigtigt at vurdere, om det er muligt at indføre vandbesparende foranstaltninger i husholdningen i forbindelse med etablering af pileanlæg Hvis vandforbruget ikke kendes, kan man altid benytte de vandforbrug, der er angivet i Miljøstyrelsens vejledninger om nedsivning , biologisk sandfilteranlæg og rodzoneanlæg. Dette vil imidlertid medføre meget store anlæg. Det er derfor bedre at iværksætte undersøgelser til fastlæggelse af det virkelige vandforbrug. I byggeri, der ønskes tilsluttet pileanlæg, bør installationerne forberedes for lavt vandforbrug, og der bør vælges armaturer, toiletter og hårde hvidevarer med lavt vandforbrug. Herved kan vandforbruget (afhængigt af beboernes vandvaner) nedbringes til mellem 100 og 120 l/pe pr. dag (ca. 35-45 m3/pe pr. år) Mindste anlægsstørrelse Der må ikke etableres anlæg, der er dimensioneret til en spildevandstilførsel på mindre end 100 m3/år, og der må ikke etableres anlæg på mindre end 100 m2. Antal personer Belastningen af anlægget opgøres efter tilsluttede spildevandsmængde samt den aktuelle nedbør på anlægget. Tilledes der spildevand til pileanlægget med en anden karakter end husspildevand, kan denne vejlednings retningslinier ikke benyttes, men der må i stedet udformes et konkret projekt, der indeholder en konkret dimensionering af anlægget sat i forhold til spildevandets mængde. Den forureningsmæssige belastning fra en person er i denne vejledning sat til 60 gram BI5/døgn, 13 gram N/døgn og 2,5 gram P/døgn. Kun husspildevand Ved den følgende opgørelse af belastningen er det antaget, at alt husspildevand i ejendommen tilsluttes anlægget, mens der er anden afledningsmulighed for regnvand og eventuelt processpildevand fra produktion. Belastning Ved vurderingen af belastningen på anlægget, skal der tages hensyn til den udligning af vandstrømmen og den rensning, der sker i bundfældningstanken. I denne vejledning er det ved bestemmelsen af anlæggets størrelse mv. forudsat, at bundfældningstanken fungerer og vedligeholdes efter vejledningens anvisninger. Kun gråt spildevand Pileanlæg kan også dimensioneres for tilledning af alene det grå spildevand. Dimensioneringen foregår som beskrevet i dette afsnit med udgangspunkt i den tilførte spildevandsmængde, den aktuelle nedbørsmængde og den aktuelle nedsivning. Pileanlæg med nedsivning der kun tilføres gråt spildevand kan komme til at mangle næringsstoffer og må gødes 4.2 DimensioneringPileanlæg med nedsivning dimensioneres efter de samme principper som pileanlæg med tæt bund. Herefter er der to mulige metoder for fastlæggelse af dimensioner:
4.2.1 Dimensionering af pileanlæg med tæt bundDer er foretaget beregninger af det nødvendige areal til afledning af 100 m3 spildevand pr år ved anvendelse af en dimensioneringsmodel med følgende forudsætninger:
Disse beregninger er vist i figur 4.1, der viser arealet for pileanlæg i 20x20 km gridceller. Det nødvendige areal er angivet som areal pr. 100 m3 tilført spildevand. Anlæggets placering indtegnes på kortet, og arealkravet i det givne kvadrat aflæses. Hvis der er tvivl om i præcis hvilket kvadrat, anlægget placeres, vælges det kvadrat med det højeste arealkrav. På baggrund af aflæsningen på kortet og det målte eller beregnede vandforbrug kan den nødvendige anlægsstørrelse herefter udregnes.
Figur 4.1. 4.2.2 Reduktion af anlægsareal med udgangspunkt i kornkurveArealet af pileanlæg med nedsivning kan reduceres på baggrund af en undersøgelse af kornstørrelsesfordelingen i jorden eller af jordbundens hydrauliske ledningsevne. Jordens kornkurve (se afsnit 3.5) indtegnes i bilag 2. Hvis kornkurven er beliggende i type A eller type B-områderne kan anlægget udføres som et traditionelt nedsivningsanlæg efter vejledningen for nedsivningsanlæg op til 30 pe. Et pileanlæg med nedsivning vil være en særlig relevant løsning, hvis dele af kornkurven ligger til venstre for type B-området. I jordtype C kan anlæggets størrelse reduceres med 40 procent i forhold til et tilsvarende anlæg med tæt bund. I jordtyper, der ligger til venstre for jordtype C dimensioneres anlægget som et pileanlæg med tæt bund. 4.2.3 Reduktion af anlægsareal med udgangspunkt i infiltrationsforsøgAnlæggets størrelse kan tilsvarende reduceres med udgangspunkt i et infiltrationsforsøg. Jordbundens hydrauliske ledningsevne for spildevand bestemmes efter den metode, der findes angivet i bilag 4. Undersøgelsen gennemføres 3-5 steder i det område, hvor anlægget skal placeres. Den laveste værdi for hydraulisk ledningsevne anvendes i det følgende. Af figur 4.2 fremgår, hvor meget anlæggets areal som følge af nedsivning kan reduceres i forhold til et anlæg med tæt membran.
Figur 4.2. I praksis må der ikke anlægges pileanlæg med nedsivning med et areal under 100 m2. Eksempel Et pileanlæg skal etableres tæt ved Blåvands Huk. Anlægget forventes tilført 120 m3 spildevand pr. år. På figur 4.1 aflæses, at arealkravet er 208 m2 pr. 100 m3 spildevand. Pileanlæggets størrelse bliver derfor
Der gennemføres en infiltrationsprøve, hvor vandet synker 5 cm på 10 mm. Dette giver en hydraulisk ledningsevne på 0,083 µm/s. (Beregningerne er gennemført i bilag 4). Reduktionsfaktoreren kan aflæses i figur 4.2 og er 40 %. Pileanlægget størrelse bliver derfor A = 250 x (1-0,4) = 250 x 0,6 = 150 m2. Anlægget skal være 8 m bredt, og længden bliver derfor
|
