| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Økologiske løsninger i naturligt ventileret skolebyggeri

7 Eksempler på valg af materialer

Dette afsnit er en direkte opfølgning på beslutninger og overvejelser i analyserapporten.

Tidligt i processen fremgik det, at et væsentligt materiale skulle være sten som følge af, at naturlig ventilation stillede krav til regulering af fugt og varme i det enkelte lokale. akkumuleres, udlignes og reguleres i de enkelte rum. Sten opfyldte kravene.

Valget stod mellem tre typer sten, nemlig genbrugsmursten, lerjordsten og mursten. Sidstnævnte kunne være brændte eller ubrændte.

7.1 Genbrugssten

Signalværdien var god. Miljø kan næppe signaleres mere tydeligt end ved at genanvende materialer frem for kassation.

Der var en række ulemper ved genbrugssten. Blandt andet kan nævnes, at lerjordssten kun var egnet til bagmur og indendørs, de var svære at skaffe, logistikken var usikker (det var uvist, hvornår, hvor mange og om, der kunne komme leverancer samt til hvilken pris).Endelig var afrensningsprocessen belastende for såvel miljø som arbejdsmiljø.

Da ulemperne overgik fordelene, blev genbrugsmursten fravalgt.

7.2 Lerjordsblokke

Lerjordsblokke gav god signalværdi, lav belastning af miljøet, og produktion og anvendelse kunne ske på samme sted.

Blandt ulemperne til nærværende byggeri kan nævnes, at styrke kun var 30 % af traditionelle sten, lydforholdene var ukendte og, at de kunne ikke overholde gældende normer og standarder til skole og institutionsområdet. Endvidere var der en række forhold som, at anvendelse primært var til indvendigt brug som følge af sårbarhed overfor for fugt og, at hård belastning som for eksempel børns leg ville bevirke støvafgivelse, der gjorde lerjordsblokke mindre attraktive i det pågældende projekt. Da lerjordsblokke fylder noget mere end traditionelle sten, ville det give en reduktion af nettoarealet. Det viste sig endvidere, at der skal arbejdes med andre kræfter end ved traditionelle sten.

Endelig kan nævnes, at det stiller særlige krav til opmuring og produktion, at kanter og andre udsatte steder i bygningen skulle forstærkes med andet materiale, at lokal produktion var umulig og logistikken var meget vanskelig at indpasse i en fastlagt tidsplan med afhængighed til andre aktører i et byggeri ville være dagbodsanktioner.

For at afklare forholdene var der en del kontakter til producenter af lerjordsblokke. Byggeriet skulle opføres i bymæssig bebyggelse med meget snævre adgangsforhold. Der var ikke mulighed for lokal produktion, og bygherren havde ikke mulighed for at skaffe jord og faciliteter til tørring af blokkene. Der viste sig en mulighed for at transportere jord fra Fyn til Århus, hvor produktion kunne foregå.

Leverandøren var lidt forskrækket over tidsfristerne med dagbodsanktioner – samt størrelsen af byggeriet.

Der blev indhentet data på lerjordsblokkene, så disse kunne indarbejdes konservativt i bygningen. I den forbindelse viste der sig flere problemer. Blandt andet kan nævnes, at bygningen ville blive nogle kvadratmetre mindre. Det var et reelt problem, da der i forvejen var for lidt plads på byggegrunden. Lerjordsblokkene havde ikke den fornødne styrke. Det kunne i en vis udstrækning løses ved at ændre konstruktionerne og indsætte forstærkninger. Det ville imidlertid betyde, at beslutningen om, at et materiale skulle besidde de ønskede og nødvendige egenskaberne selv og ikke ved " lag på lag " løsninger , skulle tilsidesættes.

Børns leg er ensbetydende med hårdt slid. Slid kan betyde øget støvafgivelse. Det var en forudsætning, at der var ren luft i bygningen. Lerjordsblokke var ikke optimalt robuste i denne sammenhæng. Det var muligt at forstærke lerjordsblokkene ved at tilsætte stabiliserende stoffer. Det blev endvidere tilrådet at forstærke alle kanter med lister – "lag på lag " - løsning.

Som det fremgår, viste der sig en række problemstillinger, der kun delvist kunne løses. Det udslagsgivende var imidlertid, at der ikke forelå støjmålinger. Det var et ufravigeligt krav fra brugerne, at byggeriet havde en støjdæmpning minimum i overensstemmelse med lovgivningen herom. Dokumentation desangående kunne ikke fremskaffes.

Hermed stod det klart, at lerjordsblokke kun i begrænset omfang var egnet til generel anvendelse. Derimod blev enkelte egnede områder i byggeriet udvalgt.

Da malerbehandlingen var valgt, viste den iterative proces sin styrke. De vægge, der skulle opmures med lerjordsblokke, var væggene til toiletrum og vådrum. Det var vægflader, hvor malingstypen skulle have vandafvisende karakter og således være mindre diffusionsåben. Det var ikke foreneligt med lerjordsblokke, der helst skal have diffusionsåben overfladebehandling.

Som det fremgår, blev lerjordsblokke i nærværende byggeri enten fravalgt som følge af manglende dokumentation og statik eller som følge af overfladebehandling eller fugtrisiko.

7.3 Tegl

Ulemperne ved tegl var miljøbelastningen.

Af fordele kan blandt andet nævnes, at statikken var kendt og at dokumentation var i overensstemmelse med gældende normer og standarder.

Der blev indhentet oplysninger fra Miljøstyrelsen(LCA-rapport) , Teglværksbranchens organisation, Murværkscenteret samt producenterne af tegl. Resultatet kan kort summeres således:

Den samlede miljøbelastning kom fra opvarmning, el, fluorid og CO₂. Transporten bidrog minimalt, hvorfor teglværkets beliggenhed var af mindre betydning. Der blev anvendt forskellige energiformer såsom naturgas, fuelolie og kul. Naturgas blev prioriteret.

Halvdelen af energien blev anvendt til tørring og halvdelen til brænding. Det var således muligt at halvere energiforbruget og miljøbelastningen ved at anvende ubrændte sten. Enkelte teglværker kunne levere ubrændte sten. Styrken var mindre end ved brændte sten. Ubrændte sten overholdt ikke gældende normer og standarder.

Nærmere analyser viste, at der blev anvendt 13% mere energi ved fremstilling af gule sten end røde sten samt, at der var op til 87% forskel i energiforbrug på samme type sten fra teglværk til teglværk.

Emissionerne var fluorid og CO₂. Røde og gule sten afgav samme mængde fluorid. Derimod afgav gule sten 40% mere CO₂ end røde sten.

7.4 Sammenligning af energiforbrug på lerjordsblokke og de valgte sten

Der blev foretaget følgende regneeksempel for at sammenligne energiforbruget for lerjordsblokke og tegl.

Producent af lerjordsblokke oplyste: "200 lerjordsblokke koster 1 liter dieselolie (fra komprimeringsprocessen) svarende til 100- 200 gange lavere forbrug end mursten ".

Murværkscenteret oplyste: " 7 sten koster 1 liter olie. Det gav en faktor 28 og ikke 100-200."

7.5 Valg af mursten

Røde sten havde lavere miljøbelastning end gule sten. Røde sten produceret på teglværk med lavt naturgasforbrug belastede miljøet mindre end ubrændte sten fra et tilfældigt teglværk. Det optimale valg var ubrændte sten fra et værk med lavt energiforbrug. Netop dette teglværk ønskede af arbejdsmiljømæssige årsager ikke at levere ubrændte sten. Udfra en samlet vurdering af fordele og ulemper og en samlet vurdering af miljøbelastningen i såvel anlægs som driftsfasen, blev det besluttet at anvende brændte sten fra det det teglværk, der anvendte mindst energi til forarbejdning. Teglværket havde udarbejdet en miljørapport, der dokumenterede miljøledelsen på værket.

7.6 Træ

Projektet var fra begyndelsen tænkt som et træbyggeri med en bred vifte af forskellige danske træsorter udvalgt under hensyntagen til konstruktiv beskyttelse og de enkelte træsorters egenskaber. Da krav og forudsætninger for byggeriet var beskrevet, blev det klart, at træ ikke kunne opfylde kravene til fugt - og varmeregulering. Træ kom som følge heraf til at udgøre en mindre andel af byggeriet end forventet.

Følgende krav og forudsætninger blev opstillet for anvendelse af træ:

Ubehandlet og ulimet træ skulle foretrækkes. Finer og lignende produkter skulle undgås. Limtræ kunne anvendes, hvor fuldtømmer ikke var tilstrækkelig til at opfylde kravene til styrke. Konstruktiv beskyttelse var et must. Trægulve kunne anvendes i grupperum, hvor vand og jord ikke forekom. Træ på facader er beskrevet nedenfor.

7.7 Facader

Det var ønsket at anvende træ. Træ stillede krav til konstruktiv beskyttelse. Da en stor del af facaderne var tæt på jord eller børns hårde leg, faldt valget på sten på disse områder og træ på mindre belastede områder. De røde sten matchede endvidere den eksisterende skolebygning fint.

7.8 Overfladebehandling

Tegl krævede ikke overfladebehandling, men en lys overflade ville kunne reducere elforbrug og øge velværet i bygningen. Det var en forudsætning, at overfladebehandlingen kunne bevare stenens fugtregulerende egenskaber samt, at såvel vedligeholdelsesfaktoren som miljøet blev tilgodeset.

Ved gennemgang af forskellige malingstyper blev det klart, at en hygroskopisk miljømaling var meget sart i forbindelse med børns leg. Initialt blev det besluttet, at drift - og vedligehold skulle være minimal samt holdbarheden optimal. Det blev derfor besluttet at anvende en mere robust maling i fingerhøjde og den hygroskopiske mere sarte maling over fingerhøjde. Hermed blev der vist et konkret eksempel på, hvordan den optimale miljøløsning afhænger af anvendelsen.

De to malingstyper blev visuelt adskilt med en liste af ubehandlet Douglas.

Træværk skulle kun i mindre omfang overfladebehandles. Der stillede krav til konstruktiv beskyttelse og valg af træsorter til den enkelte anvendelse. Som eksempel kan nævnes, at der i stedet for malerbehandlede fyrretræslister er valgt ubehandlede douglaslister. Fyrretræslister koster 4 kr. pr m douglaslister koster 50 kr. Malerbehandling koster 30 - 40 kr. pr m. Som følge heraf, var det såvel miljømæssigt som totaløkonomisk en fordel ved at anvende douglaslister. Merprisen var mere end indtjent ved første efterbehandling.

7.9 Delkonklusion - eksempler på arbejdsprocessen

Meget få miljøcertificerede produkter viste sig at være egnede til skolebyggeri. Det optimale miljømæssige produkt viste sig i flere tilfælde at være et andet, end det, der umiddelbart syntes mest miljørigtigt. Inddragelse af totaløkonomi og totaløkologi ændrede ofte valg af produkter. Den iterative proces viste sig ved flere lejligheder at give en anden kombination af materialer og konstruktioner, end det var ventet. Når et produkt blev ændret, kunne det udløse en lang række af ændringer for at opnå den sammenlagt optimale løsning i det enkelte lokale.

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |