Økologiske løsninger i naturligt ventileret skolebyggeri 8 Miljøbesparelser og ressourcebesparelserRessourceforbesparelser i driftsfasen var en væsentlig parameter for den samlede miljøbelastning af byggeriet. På nuværende tidspunktet er det alene muligt at angive de estimerede værdier. 8.1 Estimeret forbrug for forsøgsbyggeriet
8.2 Gennemsnitligt forbrug i 100 skoler(By og BYG s rapport " Energieffektive skoler en forundersøgelse om opvarmning, ventilation og lyskvalitet "): Varmeforbruget varierer mellem 67 og 222 kWh / m2/ år med et gennemsnit på 130 kWh/ m2 / år. Elforbruget er mellem 7 og 60 kWh / m2 / år med et gennemsnit på 23 kWh / m2 / år. Vandforbruget ligger mellem 0,11 og 0,57 m3 / m2 / år med et gennemsnit på 0,26 m3/ m2 / år. 8.3 Gennemsnitstal for Kolding Kommune for SFO-skolebyggeri
8.4 Væsentligt lavere ressourceforbrug for forsøgsbyggerietVarme : 41 % lavere end gennemsnittet i Kolding og 47 % lavere end gennemsnittet i 100 skoler. Vand : 28% lavere end gennemsnittet i Kolding og 23% lavere end gennemsnittet i 100 skoler. El : 35% lavere end gennemsnittet i Kolding og 9 % lavere end gennemsnittet i 100 skoler. Energipriser 2001 excl. moms : 28 øre for fjernvarme / kWh, 1,1 kr. for el / kWh, 25 kr. for vand / m3 Det estimerede forbrug for forsøgsbyggeri er kr. 42.678, hvilket er 43% lavere forbrug end for skole og SFO-byggeri i Kolding, der for et tilsvarende areal ville anvende kr. 68.018. Sammenlignes med et tilsvarende areal på den gamles skolebygning ville forbruget være kr. 83.898. Den nye skolebygning har således kun det halve forbrug af den eksisterende bygning. Det skal bemærkes, at den gamle skole havde svømmehal. Det kan forventes, at der kan opnås yderligere besparelser, idet der kun er indregnet 10% besparelse som følge af, at luften forvarmes. Det vil formentlig være en større besparelse. Der er regnet med et gennemsnitlig luftskifte på 1,5 l/s pr. m2. Det er en meget konservativ beregning. Da der ikke tidligere er udført tilsvarende byggerier, er denne model anvendt. Ved behovstilpasset naturlig ventilation, vil dette formentlig kunne bringes til 1 l / s pr. m2. Herved spares 1/3 af varmetabet. Da varmetabet ved ventilationen udgør 2/3 af det samlede varmeforbrug, er der en del varme at spare ved at behovsregulere ventilationen. Der er væsentlig forskel på det nuværende forbrug i den gamlebygning og det estimerede forbrug for forsøgsbyggeriet.
|