Økologiske løsninger i naturligt ventileret skolebyggeri

9 Brugeradfærd

Forudsættes aktiv brugerinddragelse kan forbruget reduceres med 25 % på varme, 40 % på el og 20 % på vand. Det vil på årsbasis betyde en besparelse på 13.563 kr. årligt. Ved negativ brugeradfærd kan forbruget blive væsentligt dyrere.

Da børnene vil opholde sig i forsøgsbyggeriet i de første tre år af deres skolegang, er der gode muligheder for adfærdspåvirkning, der også vil få positiv indflydelse på forbruget i den "gamle" skolebygning.

Luftstrømmene reguleres ved ventiler i luftskorstenene. Ved trykknapper kan brugerne åbne og lukke vinduerne trinvis. Åbnes ventilerne, vil det automatisk, medføre, at der kommer mere luft fra kældergangene. Det er her væsentligt, at der åbnes i forhold til vindretningen.

Det er vigtigt, at luftstrømmene reguleres denne vej og ikke gennem de almindelige vinduer og døre.

Brugerfunktionen er væsentlig for funktionen.