|
Økologisk håndtering af urin og fækalier i kolonihaveforeninger 5 Metodik5.1 Kortlægning af kolonihaverKolonihaverne er kortlagt med hensyn til antal kolonihaver i en forening, kolonihavernes størrelse, antallet af faste brugere, deres alder og køn, benyttelsesperiode, tidligere toiletløsning og vandforbrug. 5.2 Udvalg af kildesorterende toiletterDet lå fra starten fast, at Kolonihaveforbundet ønskede at afprøve kildesorterende tørklosetter, opsamlingstoiletter hvor såvel urin som fækalier opsamles uden brug af vandskyl eller kemikalier. Kolonihaveforbundet ønskede at minimere de separat opsamlede mængder mest muligt og ønskede at afprøve lokale løsninger, der ikke blot overflødiggør kloakering og anvendelse af kemikalier, men samtidig ikke kræver kørsel og afhentning af slamsugere i foreningerne.De fleste steder kan man ikke komme til med en slamsuger. Store og tunge køretøjer ødelægger desuden vejene der ofte er er bygget op af grus og jord. Kildesorterende toiletsystemer med såvel minimalt som normalt vandskyl til fækalier blev derfor på forhånd fravalgt i dette projekt. Af hensyn til økonomi, installationsforhold og bygningerne i haveforeningerne blev der valgt løsninger til placering på gulv frem for store og ofte væsentligt dyrere løsninger med opsamling/kompostering under gulv. Et toilet med 1 – 2 dl vandskyl til urin og opsamling af fækalier uden brug af vand i en beholder i et modul under gulv blev dog taget med. Der har været mulighed for at vælge imellem 8 toiletter, hvoraf 3 fandtes i flere udgaver med mindre variationer, og der har været lagt vægt på, at det med hensyn til etablering skulle være gør-det-selv løsninger, evt. ved hjælp fra venner eller naboer."Separett Coloni", forberedt for vent. 12V/1W og "Separett Weekend 12V/1W" kom til at indgå i projektet på opfordring fra HF Østervang i Slagelse. Toiletterne er kommet til så sent, at de kun har været en valgmulighed for haverne i HF Østervang. Følgende tørklosetter er blevet anvendt: Septum Compact "Septum Compact" er det enkleste og billigste kildesorterende opsamlingstoilet i plast. Fækalier opsamles i en 16 l plastsæk i toilettet og urin opsamles i en urinskål og føres via en urinslange på 32 mm til en opsamlingsbeholder. Dimensioner: Højde 460 mm, bredde 390 mm (515 mm med vent.), dybde 500 mm (afstand til væg 80 mm), siddehøjde 460 mm. (Brochure: Septum).
Figur 5.1. Fandtes i tre udgaver der kun afveg med hensyn til ventilation: Septum Compact 1100 "Septum Compact 1100" har en medfølgende 12 V ventilator på 1 W, som også kan bruges til 230 V ved hjælp af medfølgende transformer, og anvender 75 mm ventilationsrør. Septum Compact 900 "Septum Compact 900" leveres uden ventilator. Toilettet kan leveres med særskilt ventilationspakke eller senere kompletteres, således at det bliver identisk med "Septum Compact 1100". Septum Compact 800 "Septum Compact 800" kan ikke eftermonteres med ventilation. Økotoilet H53F Kildesorterende opsamlingstoilet i ubehandlet fyrretræ med trælåg og indsats i plast samt opsamling af fækalier i en 21 liter plastbeholder i toilettet. Urinen føres fra urinskålen via en ¾" slange til en opsamlingsbeholder. Toilettet er forberedt for et ventilationssystem Ø 100 mm. Dimensioner: Højde 530 mm, bredde 450 mm, dybde 540 mm og siddehøjde 495 mm. (Brochure: Økotoilet H53 og Økotoilet H66) Økotoilet H66F Kildesorterende opsamlingstoilet i ubehandlet fyrretræ med trælåg som ovenstående men i højere version med en større fækaliebeholder på 29 l og fodskammel. Toilettet er forberedt for et ventilationssystem. Dimensioner: Højde 660 mm, bredde 450 mm, dybde 540 mm + fodskammel 210 mm, siddehøjde 420 mm. (Brochure: Økotoilet H53 og H66)
Figur 5.2. Septum Fritid 125 Kildesorterende opsamlingstoilet i pulverlakeret metal med fodskammel. Fækalier opsamles i en 30 l plastsæk. Urin- og ventilationssystem som ved Compact. Dimensioner: Højde 610 mm, bredde: 515 mm, 650 mm med vent., dybde 515 mm, siddehøjde 430 mm. (Brochure: Septum)
Figur 5.3. Separett Coloni Findes i to udgaver (Brochure Separett):
Figur 5.4. Separett Coloni 230V/1W Kildesorterende opsamlingstoilet i plast med sigtblænde og opsamling af fækalier i en 27 l plastbeholder på drejetallerken i toilettet. Ventilationssystem som ved Compact 1100. Urinen føres via 32 mm plastslange til urinbeholder. Dimensioner: Højde 530 mm, bredde 515 mm, 630 inkl. vent., dybde 550 mm, siddehøjde 530 mm. Separett Coloni, forberedt for vent. 12V/1W ("Separett Coloni f.f.v.") Samme toilet som ovenstående men uden ventilator. Separett Weekend Findes i to udgaver (Brochure: Separett):
Figur 5.5. Separett Weekend 230V/11W Kildesorterende opsamlingstoilet i plast med sigtblænde og opsamling af fækalier i en 27 l plastbeholder på drejetallerken i toilettet. Ventilationssystem med 230 V monteret indvendig i toilettet med ventilator på 11 W og 75 mm ventilationsrør. Urinen føres via 32 mm plastslange til urinbeholder. Dimensioner: Højde 608 mm, bredde 500 mm, dybde 730 mm, siddehøjde 500 mm. Separett Weekend 12V/1W Toilettet er magen til ovenstående bortset fra ventilatoren på 12V/1W, som er beregnet til akkumulator og solceller. Separett Villa Kildesorterende opsamlingstoilet i plast med sigtblænde og opsamling af fækalier i en 27 l plastbeholder på drejetallerken i toilettet. Ventilationssystem med 230 V indvendig ventilator 19 W. Urinen føres via 32 mm plastslange til urinbeholder. Dimensioner: Højde 775 mm, bredde 500 mm, dybde 715 mm, siddehøjde 500 mm. (Brochure: Separett)
Figur 5.6. WM ES + AM1/AM2 Kildesorterende porcelænstoilet med 1-2 dl vandskyl til urin og frit fald for fækalier igennem et Ø 200 mm plastrør til et isoleret opsamlingsmodul under gulv med enten en 80 l beholder (AM1) eller to 80 l plastbeholdere (AM2) og tømning ude fra. Ventilationssystem med et 100 mm rør og selvvalgt ventilator, typisk 230V/19W. Udgang af urinafløbsrør fra toilet med Ø 23 mm. Dimensioner ES: Højde 450 mm, bredde 370 mm, dybde 570 mm, siddehøjde 400 mm Dimensioner AM1: Højde 600 mm, bredde 630 mm + vent., dybde 600 mm. Dimensioner AM2: Højde 600 mm, bredde 630 mm + vent., dybde 1.210 mm. (Brochure: Wost Man Ecology)
Figur 5.7.
Figur 5.8. 5.3 Udvalg af urinbeholdereDer er lagt vægt på, at etableringen af urinbeholdere skulle være gør-det-selv løsninger uden brug af gravemaskiner eller lignende. Der har været mulighed for at vælge imellem 25 l dunke og 220 l beholdere begge i plast. Brugere af WM ES/AM har kunnet vælge 1.000 l beholdere, men der viste sig ingen interesse.
Figur 5.9. 25 l plastdunke En eller to 25 l plastdunke placeres tæt på toilettet (typisk max. 2 m), evt. i en kasse, således at urinen ved naturligt fald (gravitation) af sig selv kan løbe til dunken. Dimensioner: Højde 460 mm, bredde 260 mm, dybde 280 mm. 220 l plastbeholdere En eller to 220 l plastbeholdere placeres tæt på toilettet (typisk max. 2 m), således at urinen ved naturligt fald (gravitation) af sig selv kan løbe til beholderen. Dimensioner: Højde 985 mm og diameter 582 mm. 5.4 Måleprogram for og analyse af urinDer blev projekteksternt etableret et måleprogram for urin. Koordinering af prøvetagning og analyse af urin blev udført af Institut for Jordbrugsvidenskab og Institut for Veterinær Mikrobiologi, IVM, begge KVL, som del af et større måleprogram i projektet "Vurdering af muligheder og begrænsninger for recirkulation af næringsstoffer fra husholdninger fra by til land" sat i gang af Miljøstyrelsen (Dalsgaard & Tarnow 2001). Formålet med måleprogrammet var at indsamle informationer om såvel kemiske som mikrobiologiske parametre vedrørende human urin. Den vurderedes at den særskilt opsamlede urin i de enkelte haver var interessante eksempler på urin i små kredsløb inden for de enkelte husstande og de enkelte haver. Informationerne skulle bl.a. bruges til at bedømme sundheds- og miljørisici ved anvendelse af human urin i haver. Måleprogrammet blev godkendt af såvel Miljøstyrelsen som Sundhedsstyrelsen og finansieret af Miljøstyrelsen (Dalsgaard & Tarnow 2001). 2. oktober 1999 blev der udtaget 10 urinprøver på 10 l fra 10 forskellige kolonihavers dunke og beholdere. Samtlige prøver blev udtaget i kolonihaver i kolonihaveforeninger i Ballerup kommune, hvor 68 ud af de 81 kolonihaver, der er indhentet erfaringer fra er beliggende. Der blev udtaget prøver i 6 af i alt 7 deltagende foreninger fordelt med 2 prøver i HF Brøndgården, 2 prøver i HF Hestholm, 1 prøve i HF Højvænge 1 prøve i AH Kildegården samt 1 prøve i HF Tjørnebjerg. Samtlige husstande bestod af to voksne, kvinde og mand, og nogle husstande havde børn eller regelmæssige besøg af børnebørn i forskellige aldre. Prøverne blev udtaget af Simon Wrisberg, KVL og Arne Backlund, A & B Backlund ApS fra 9 stk. 25 l beholdere samt en 220 l beholder. Prøverne blev ved manuel pumpning efter omrøring, overført til 10 l dunke, der straks blev afleveret til KVL for opbevaring og analyser. Der er udført kemiske og mikrobiologiske analyser af urinen. De kemiske analyser udførtes to gange. De mikrobiologiske undersøgelser er foretaget 2-4 gange på alle prøver, med 1 måneds mellemrum, således af effekten af lagringstiden på overlevelsen af smitstoffer kunne vurderes. De kemiske analyser blev foretaget på en samleprøve fra de 10 tanke for følgende parametre: Ledningsevne Ledningsevnen måltes for at bestemme saltindholdet, der kunne have betydning for jord og planter. Ledningsevnen kunne desuden sammen med tal for næringsstoffer give en indikation på koncentrationen af urin i urinblandingen. pH pH måltes for at afgøre surhedsgraden, der dels har betydning for anvendelsen i haven og desuden er et vigtig parameter for om gunstige betingelser for en evt. lagring er til stede. Næringsstoffer Total – N Næringsstofskoncentrationen fortæller meget om koncentrationen af urin i urinblandingen. Ammoniumindholdet har betydning for om lagringsbetingelserne er gunstige for en eventuel lagring. Tungmetaller: Cd Indholdet af tungmetaller er af afgørende betydning for urinens kvalitet som gødningsmiddel. Urinens indholdsstoffer kan sammenlignes med slambekendtgørelsens afskæringsværdier/grænseværdier og grænseværdierne fastsat i "Bekendtgørelse nr. 823 om anvendelse af affaldsprodukter til jordbrugsformål" Miljøfremmede stoffer: PAH Værdier for LAS, PAH, NPE og DEHP er medtaget for at sikre opfyldelse af Bekendtgørelse nr. 823 Medicinrester og østrogener: Acetylsalicylsyre Acetylsalicylsyre og paracetamol er medtaget, da de er de farmaceutiske stoffer, der forbruges i største mængder i Danmark. Østrogener blev målt på baggrund af den aktuelle interesse i hormoner i miljøet. De mikrobiologiske analyser omfatter følgende parametre: Bakterielle indikatorer: Kimtal v/370C. Bakterielle smitstoffer: Campylobacter Parasitære smitstoffer: Cryptosporidium parvum Urin betragtes hos raske mennesker som værende fri for smitstoffer, når den befinder sig i nyre, blære og den første del af urinrøret. Forurening sker dog i urinlederen, og der kan ved brug af kildesorterende toiletsystemer ske en fækal forurening (krydskontamination) (Höglund 2001, Dalsgaard & Tarnow 2001). Enterococcer og termotolerante coliforme bakterier blev udvalgt som indikatorer for fækal forurening og Cryptosporidium parvum og Giardia duodenalis som repræsentanter for parisitære smitstoffer (Dalsgaard & Tarnow 2001). Resultaterne af målingerne kan ses i kapitel 8. 5.5 Indsamling af brugererfaringerBrugererfaringer er indhentet vha. spørgeskemaer, telefoninterviews, besøg og samtaler i kolonihaverne. 34 af de 62 brugere der startede op med installation og drift af toilet i 1999, har udfyldt et spørgeskema forud for opstarten (Eiris 1999). Telefoninterviews er gennemført med 81 af de 89 brugere (Backlund 1999). Besøg og samtaler i kolonihaverne blev gennemført i perioden maj 1999 til oktober 2000. Der er i alt fortaget ca. 20 besøg i haverne. 5.6 Antal haver og størrelse af haver i foreningerneAntallet er opgjort pr. 08.02.2001 ud fra Kolonihaveforbundets registre. Tabel 5.1.
Haverne er generelt 390 – 400 m2. 5.7 Antal faste beboereNedenstående data baserer sig på samtaler med 81 projektdeltagere. Da den ene projektdeltager var fælleshuset i HF i Østervang, er der primært tale om tal vedrørende de 80 kolonihavehuse. Antal faste beboere fordelt efter alder Alderen er den på samtaletidspunktet oplyste. Tabel 5.2.
Antal faste voksne beboere fordelt på køn Tabel 5.3.
Antal børn fordelt efter alder og køn Tabel 5.4.
Antal faste beboere pr. kolonihave Tabel 5.5.
5.8 Anvendelsesperiode34 af de 62 projektdeltagere, der startede op i sæsonen 1999, har forud for opstarten udfyldt et spørgeskema, hvor de bl.a. skulle angive, hvor mange dage om året de benyttede kolonihavehuset (Eiris m.fl. 1999). Det angivne antal dage fordelte sig som vist i tabel 5.6. Tabel 5.6.
De efterfølgende samtaler bekræfter, hvordan anvendelse forstået som såvel dage/døgn som timer i løbet af et døgn kan variere ikke bare i mellem de enkelte kolonihaver men også i mellem forskellige brugere i samme kolonihave alt efter alder, beskæftigelsessituation, helbred, vejrsituation, evt. ferie andet steds med meget mere. Der kan også være store variationer fra år til år i den samme husstand. De individuelle oplysninger om anvendelse af kolonihaverne vil derfor ikke blive forsøgt sat i relation til tømningsfrekvenser for fækaliebeholder eller urinbeholdere. 5.9 Tidligere toiletsystemDe 81 interviewede deltagere er blevet spurgt om, hvad de tidligere havde af toiletsystem. Tabel 5.7.
5.10 VandforbrugI en kolonihave med tørkloset, køkkenvask og håndvask er der normalt tale om et meget begrænset vandforbrug, der primært går til havevanding. Der er kun en kolonihaveforening, HF Klausdalsbro i Herlev, hvor der er individuelle vandmålere i kolonihavehuset. Vandforbruget for 5 kolonihaver ses af tabel 5.8. Tabel 5.8.
|
