| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Kompostering og efterkompostering af humane restprodukter indeholdt i afvandet "sort" spildevand

6 Lovgivning

I kapitlet gennemgås kort den lovgivning, som er relevant i forbindelse med etablering af et komposttoilet samt lovgivningen vedrørende anvendelse af komposten som gødning. Endelig gøres der kort rede for lovgivningen i andre lande på dette område.

6.1 Lovgivning for installationerne

Spildevandssystemer er omfattet af både miljøbeskyttelsesloven og byggeloven. Reglerne for byggeriet er nærmere præciseret i bygningsreglementerne (Bygningsreglement BR 1995 & Bygningsreglement for småhuse BR-S 98).

Afløbsinstallationerne skal udføres i overensstemmelse med normen for afløbsinstallationer, DS 432, 2000. I denne stilles der krav om at komponenter og materiel skal være godkendte f.eks. i form af By- og Boligministeriets VA-godkendelser. Benyttelse af komponenter, der ikke er VA-godkendte, forudsætter en tilladelse fra kommunen. Arbejdet skal udføres af autoriserede mestre. Disse lovgivningsmæssige bestemmelser er sammenfattet i projektrapporten "Økologisk håndtering af spildevand" (Teknologisk Institut 2001).

Når der meddeles tilladelse til et spildevandssystem, der omfatter opsamling og eventuelt behandling af humane restprodukter i en beholder af en eller anden art, skal det samtidig sikres, at tømning, transport og slutdisponering sker på forsvarlig vis (jf. bek. nr. 501 af 21. juni 1999 om spildevandstilladelser m.v., § 37).

6.1.1 Det kildesorterende system

Toiletter

På nuværende tidspunkt er der ikke fastsat prøvnings- og godkendelsesbetingelser for kildesorterende toiletter. Kommunerne må derfor give særskilt og individuel godkendelse til hver opsætning. DTI (Dansk Teknologisk Institut) har i forbindelse med ovennævnte projekt testet det kildesorterende toilet "DS", som er installeret i Stubbekøbing til erstatning for "Ecovip"-toilettet. DTI vurderer et fækalt skyl på 5 l som tilfredsstillende, men et skyl på 3 l som mindre tilfredsstillende. Denne vurdering er begrundet i krav til, hvor ren skålen skal blive ved hvert skyl. Testen er udført efter de samme principper, som anvendes ved test af konventionelle toiletter. Principperne vil blive videreudviklet, bl.a. på baggrund af erfaringerne fra denne test, og vil senere udmynte sig i en godkendelsesordning (Teknologisk Institut, Rørcentret 2001). Der er ikke foretaget en sådan test af "Ecovip"-toilettet. Når producenten har udviklet dette toilet til en mere endelig model, bør det underkastes en sådan test med henblik på en eventuel godkendelse.

"DS"-toilettet er svenskproduceret. Der er opsat mindst 3.000 kildesorterende, dobbeltskyllende toiletter i Sverige, men hér eksisterer der ikke en VA-godkendelsesordning svarende til den danske. I Sverige godkender de enkelte kommuner bygherrernes toiletsystemer på baggrund af producentoplysninger.

Opsamlings/kompostenheden "Kaggen"

Opbevaring eller efterbehandling af spildevand eller "humane restprodukter" i beholdere, forudsætter en tilladelse fra kommunalbestyrelsen eller amtsrådet i henhold til bekendtgørelsen om spildevandstilladelser m.m. (nr. 501 af 21.06.99).

"Kaggen"-beholderen kan ikke betragtes som en egentlig samletank. Den er forsynet med låg og er konstrueret til at kunne placeres over jorden eller delvis nedsænket i jorden, men aldrig tildækket med jord eller udsat for jordtryk. Ved meddelelse af tilladelse til at bruge beholderen, vurderes det, at man, indtil andre bestemmelser foreligger, kan tage udgangspunkt i bestemmelserne for afløbsfrie bassinanlæg (§40-41 i spildevandsbekendtgørelsen) fremfor i bestemmelserne om samletanke (§ 37-39).

Ifølge § 40 skal følgende betingelser opfyldes af et bassinanlæg:

1. Det skal udføres med tæt bund og tætte sider
2. Der må ikke opstå overfladisk afstrømning fra anlægget
3. Der må ikke være risiko for sundhedsfare for mennesker og dyr
4. Der må ikke opstå gener for omkringboende
5. Bekendtgørelsens afstandskrav til vandindvindingsanlæg skal overholdes.

Pkt. 2 er overflødigt for "Kaggen", da denne er forsynet med afløb.

Der er ikke udarbejdet en godkendelsesordning for kompostbeholdere, som kan nedsænkes, men ikke nedgraves. Projektrapporten "Økologisk håndtering af spildevand" indeholder et datablad (nr. 6) med en beskrivelse af "Kaggen", men der er ikke foretaget en vurdering af beholderen.

I projektrapporten er beskrevet en række projekteringsregler for samletanke, som også er aktuelle for beholdere som "Kaggen". Disse omfatter bl.a. afstandskrav til veje, skel, bygninger og vandforsyningsanlæg, samt tankens placering, udluftning og tømning.

Rørinstallationer

Rørinstallationerne i et spildevandssystem skal udføres i overensstemmelse med afløbsnorm DS 432. I ovennævnte rapport har DTI (2001) præciseret projekteringsreglerne for ledningssystemer både med reduceret vandskyl og med separat transport af urin. Her står bl.a.:

6.1.2 Det kildesamlende system ved Skelsnæs Pavillionen

Komposttoilettet ved Skelsnæs Pavillionen er et system, der rummer såvel toiletrum som opsamlings- og komposteringsrum i samme konstruktion. Et sådant system skal i sin helhed godkendes af såvel byggemyndigheden som miljømyndigheden.

Der findes ingen godkendelsesregler for komposttoiletter i Danmark. I projektrapporten "Økologisk håndtering af spildevand" (DTI, Rørcentret 2001) beskrives nogle af de forhold, man bør være opmærksom på ved etablering af komposttoiletter. Det drejer sig om opsamlingsrummets indretning og kapacitet, herunder om der er behov for afdræning pga. stor tilledning af urin, ventilation af såvel toiletrum som kompostbeholder, tømning og bortskaffelse/brug af produktet, arbejdsmiljø m.v.

Toilettet ved Skelsnæs Pavillionen er offentlig tilgængeligt og har mange brugere. Belastes et spildevandsystem med mere end 30 p.e.(person ækvivalenter) er amtet, i henhold spildevandsbekendtgørelsen, tilladelsesmyndighed, ved lavere belastning er det kommunen.

6.2 Lovgivning vedrørende anvendelse af kompost

Spildevand, der har en jordbrugsmæssig værdi, kan anvendes til jordbrugsformål reguleret efter slambekendtgørelsen (bek. nr. 49 af 20. januar 2000 om anvendelse af affaldsprodukter til jordbrugsformål). Humane affaldsprodukter (urin og fækalier) medregnes hertil. Disse produkter fra kildesorterende toiletter er normalt koncentrerede, da der ikke benyttes vandskyl eller kun et begrænset vandskyl (jfr. Miljøstyrelsens vejledning nr. 5 af 1999 til bekendtgørelse om spildevandstilladelser m.v. , kapitel 13.2.2). Anvendelsesmulighederne for urin og andre humane affaldsprodukter afhænger af, hvorledes de er behandlede.

Humane affaldsprodukter sidestilles som udgangspunkt med latrin. Tilladelse til produkternes bortskaffelse meddeles af kommunen. Sagerne behandles efter bekendtgørelse nr. 366 af 10. maj 1992 om ikke-erhvervsmæssigt dyrehold, uhygiejniske forhold m.m. Kommunen kan f.eks. give tilladelse til, at latrinen nedgraves på egen grund.

"Såfremt der er sket en viderebehandling af slutproduktet fra disse toiletter i form af enten stabilisering, kontrolleret kompostering eller kontrolleret hygiejnisering, således at slutproduktet ikke længere kan betragtes som latrin, kan slutproduktet anvendes på jordbrug og privat havebrug, idet det har en jordbrugsmæssig værdi. Der kan gives tilladelse hertil efter slambekendtgørelsens § 21." (Miljøstyrelsens vejledning nr. 5 af 1999 til bek. om spildevandstilladelser m.v. kap. 13.2.2.

Mulighederne for anvendelsen af urin/fækalier afhænger af, hvilken type viderebehandling de underkastes. Mulighederne er vist skematisk i tabel 7.1.

Tabel 7.1

Muligheder for anvendelse af urin/fækalier og de tilhørende krav til behandling under forudsætning af ligestilling med spildevandsslam.

Tabellen er lavet på baggrund af bestemmelserne i slambekendtgørelsen. (bek. nr. 40 af 20/1 2000).

Komposteringsprocessen i det kildesamlende komposttoilet ved Skelsnæs Pavillionen afbrydes før det opsamlede materiale er færdigkomposteret og nedgraves som latrin.

Materiale opsamlet i "Kaggen"-systemet i Stubbekøbing komposteres i en sådan grad, at produktet ikke længere kan betragtes som latrin. Processen kan imidlertid heller ikke betragtes som "en kontrolleret kompostering", som beskrevet i slambekendtgørelsens bilag 3. Komposteringstemperaturen er ikke målt kontinuerligt og den har næppe været over de foreskrevne 55^o i mindst 2 uger. Hvad angår behandlingsformen svarer den heller ikke til bekendtgørelsens krav til "kontrolleret hygiejnisering".

Ved omstikning af komposten kan temperaturen have været over de foreskrevne 70^o, men det er ikke målt. Det er dog påvist i denne undersøgelse, at det færdige kompostprodukt kan overholde det hygiejniske kvalitetskrav, der gælder for produkter, som har været underkastet en "kontrolleret hygiejnisering". Kravet er, at indholdet af den bakterielle indikator, fækale streptokokker, skal være mindre end 100/g, og at der ikke må påvises Salmonella. Imidlertid er parasitten Cryptosporidium parvum påvist ved analyserne.

Til sammenligning skal det bemærkes, at lagret urin ligeledes kan overholde det beskrevne hygiejniske kvalitetskrav, men produktet kan også indeholde parasitten Cryptosporidium parvum (jfr. Dalsgaard, Tarnow, I, 2001). Miljøstyrelsen har i efteråret 2000 iværksat en risikoanalyse af anvendelsen af lagret urin som gødningsprodukt. Indtil denne risikoanalyse foreligger, anbefaler styrelsen, at lagret urin sidestilles med stabiliseret slam ved meddelelse af udspredningstilladelser. Det betyder, at lagret urin ikke kan udspredes som gødning i privat havebrug, men på landbrugsjord på samme vilkår som stabiliseret slam fra renseanlæg.

Der er iværksat en risikoanalyse af anvendelse af komposterede fækalier til brug i privat have. Det beror på en afgørelse fra Miljøstyrelsen, om hvorvidt dette materiale kan sidestilles med stabiliseret slam, indtil der foreligger en risikoanalyse.

6.3 Bestemmelser og praksis andre steder

Der er hverken nationelle regler i Sverige eller Norge (Boisen 2000). Det er i såvel Sverige som Norge den enkelte kommune, der definerer vilkårene for etablering af systemer og disposition af slutprodukterne. Det er almindeligt, at svenske kommuner kræver kompostering af fækalier eller latrin i minimum 6 måneder inden anvendelse i haver (Personlig meddelelse Landskrona kommune 1998, 1999). I Värmdö kommune kan fækalt materiale efter kompostering i minimum 6 måneder spredes på egen grund uden restriktioner (Personlig meddelelse, Örnstedt 2002).

For opnåelse af "Svanemærket" kræves bl.a., at TS i slutproduktet er på minimum 25% og at det gennemsnitlige antal totale coliforme bakterier er mindre end 2 bakterier pr. g vådvægt/ml ved prøveslut/tømning (8–52 uger) (Nordisk Miljømerking 1999). Det store batch-system "Snurredassen", (se måleresultater i kap. 10), er et af de systemer, der er blevet "Svanemærket".

I USA varierer reglerne fra stat til stat (Oversigt i Del Porto et al. 2000).

I henhold til US EPA´s (Environmental Protection Agency, svarer til Miljøstyrelsen) bestemmelser kan kompost (incl. komposterede fækalier) klassificeres i forhold til klasse A eller klasse B.

Salg og distribuering til offentlighed kræver klassificering i klasse A. Dette materiale skal indeholde mindre end 1000 fækale koliforme bakterier pr. g. i slutproduktet eller have fravær af virus, Helminth ova og Salmonella. I behandlingen af materialet er der flere mulige kombinationer af tid og temperaturer, men minimumtemperaturen skal være 50^oC. Affald i klasse B må indeholde betydelig højere værdier for fækale coliforme bakterier end affald i klasse A. For produkter i klasse B gælder omfattende restriktioner ved spredning på landbrugsjord. Der er f.eks. krav til karenstider mellem spredning og høst, og før dyr må græsse på arealer tilført klasse B materiale (Almedal 1998, Stenström 2001).

En såkaldt NSF-godkendelse i USA garanterer næsten altid, at en stat godkender komposttoiletsystemet og slutdisponering. Godkendelsen kritiseres i Del Porto. et al. 2000 for at være alt for dyr. Tilsvarende kritik kan rettes imod "Svanemærket". NSF kræver, at slutproduktet ikke indeholder mere end 200 MPN (most probable number) E. coli pr. gram. Det skal have en fugtighedsprocent på højst 35 og må ikke være ildelugtende. Flydende restprodukter må ikke indeholde over 200 MPN E. coli pr. 100 ml.