|
Kompostering og efterkompostering af humane restprodukter indeholdt i afvandet "sort" spildevand 7 Erfaringer med installationer og driftI dette kapitel gøres der rede for erfaringerne med installation og drift af komposttoilettet i énfamiliehuset i Stubbekøbing og for erfaringerne med driften af det offentlige komposttoilet ved Skelsnæs Pavillionen. Sidstnævnte sted er brugernes mening om systemet belyst ud fra besvarelser af et spørgeskema. 7.1 Erfaringer med etablering af komposttoiletsystemet ved StubbekøbingToiletterne Det dobbeltskyllende kildesorterende "Ecovip"-toilet blev installeret i efteråret 1998. Installeringen er foregået uden problemer. Det dobbeltskyllende kildesorterende "DS" er efterfølgende installeret til afløsning af "Ecovip" i marts/april 2001. Der var ingen problemer med installeringen. Rørinstallationerne Afløbsrøret til fækalierne var i starten for kort. Det mundede således ud tæt på "Kaggens" kant. Det blev senere forlænget, således at materialet kunne dumpe ned i midten af "Kaggen". Der var iøvrigt ingen problemer med rørinstallationerne. Afvandings-/kompostenhederne Der var et større gravearbejde forbundet med at grave et hul til nedsænkning af de to enheder, således at materialet fra toilettet kunne tilføres ved naturligt fald. Gravearbejdet forløb dog uden problemer. Enhederne blev nedsænket så lågene flugtede med jordoverfladen. De ligger på nordsiden af ejendommen og i skygge. Af denne grund og af hensyn til huset, havde det været bedre at trække dem lidt længere mod nord, f.eks. om på bagsiden af toiletrummet. 7.2 Erfaringer med driften af komposttoiletsystemet ved Stubbekøbing-toiletterne7.2.1 ToiletterneEcovip Der har været flere problemer med vippemekanismen og dermed med det fækale udskyl. Fjederens returtryk var ikke tilstrækkelig hårdt til at holde systemet tæt. Vand sivede langsomt ud med lugtgener til følge og således, at det var nødvendigt at reetablere vandspejlet forud for brug. Fjederen blev efterfølgende erstattet med stærkere returtryk, hvor efter mekanismen fungerede fint i ca. 9 måneder indtil plastskålen løsnede. Der var problemer med fæstet og wiren. Toilettet blev sendt til producenten i Stockholm for at blive repareret. Mekanismen fungerede efterfølgende fint i ca. et år, indtil wiren løsnede. Problemerne havde, ifølge producenten, ikke optrådt ved brug af "Ecovip" andre steder. Familien på fire personer brugte toilettet hele året med en meget høj hjemmefrekvens. Det vurderes derfor som sandsynligt, at samme problemer vil kunne opstå på "Ecovip" toiletter andre steder på et senere tidspunkt. Der har i perioden ikke været problemer med urinskyl eller magnetventiler. Afløbssystemet for henholdsvis urin og fækalier har ikke været stoppet. Dialogen med producenten om problemet medvirkede til konstruktion af en afløser for "Ecovip" ved navn "Clever". Da familien frygtede, at problemerne med "Ecovip" ville gentage sig, fik de tilbudt at afprøve "Clever", men valgte, meget forståeligt, at undgå åbne/lukke mekanismer ved at gå over til et "DS" toilet. Det i "Kaggen" opsamlede og senere komposterede materiale, som har været genstand for prøvetagning og målinger, er opsamlet fra skyl med "Ecovip". DS Bortset fra et enkelt stop, der kunne løses med en rensewire eller kaustisk soda, har der ingen problemer været med det dobbeltskyllende kildesorterende toilet, der blev etableret i marts/april 2001. Toilettet er stillet til et fækalt skyl på 3,5–4 liter, og der er ikke rapporteret om problemer ved skyl med denne mængde (jfr. erfaringer ved offentlig brug på Møn Museumsgård, Holtze & Backlund 2001 og ved skylletest i DTI 2001). 7.2.2 KaggenFilteret i den første "Kaggen" blev ikke bundet rigtigt op. Filterposen kom for langt ned i beholderen. Det ville være nemmere, hvis der var flere fæstepunkter end de 4 i hjørnerne og hvis en éntydig befæstelse gav en rigtig placering af filteret. Et låg blev udskiftet, da den grønne maling skallede af på grund af en produktionsfejl Der har i perioder været stop i afvandingen. Den periodiske tilstopning vurderes at stamme fra et stop længere nede i systemet efter en spulebrønd. Der har af og til kunnet opstå generende lugt fra "Kaggen", især i forbindelse med disse periodiske stop i rørsystemet og efter at man begyndte at tilføre urinblandingen til "Kaggen". Der har ikke været problemer med fluer. Fækalierøret var som nævnt i første omgang for kort. Det medførte, at materiale stuvede sig op i et hjørne og trak det ikke rigtig fikserede filter skævt. Noget materiale løb ned i selve "Kaggen" til drænrørene og kan have været medvirkende til etablering af senere konstaterede periodiske stop. Da rørene senere blev forlænget med et vinkelrør, med udløb i midten af "Kaggen", blev materialet jævnt fordelt.
Figur 7.1 Afvandings-og komposteringsprocessen I det følgende beskrives erfaringerne med "Kaggens" funktion i de enkelte afvandings- og komposteringsperioder. Procesforløbet er desuden vist i en billedserie i bilag 2. "Kaggen 1" i afvandingsperioden Efter ændring af rørføringen fordelte materialet sig jævnt i "Kaggen". Men da filteret ikke var rigtigt befæstet, kombineret med den forkert rørføring i starten, sank filteret for langt ned. Det reducerede såvel opsamlingskapaciteten som afvandingskapaciteten noget. Det var alligevel muligt at tilføre fækalt materiale fra de fire personer med høj hjemmefrekvens i 13 måneder fra primo november 1998 til primo december 1999. I påfyldningsperioden blev der desuden tilført noget strukturmateriale i form af halm ud fra en formodning om, at det kunne virke positivt på afvandingen ved at forebygge tilstopning af filterporerne og give luft til den kompakte masse. De tilførte mængder blev dog meget beskedne, langt mindre end oprindeligt planlagt. Der var ikke lugt- eller flueproblemer i perioden. Det vurderes, at der ved skift af påfyldning til "Kaggen 2" var ca. 600 l. materiale i filterposen i "Kaggen 1". "Kaggen 1" i komposteringsperioden Det samlede batch med et volumen på ca. 600 l. blev opbevaret ca. 13 måneder i filterposen uden omrøring, omstikning eller tilførsel af tilslagsstoffer. Der blev den 08-06-2000 tilsat en skovlfuld kompost med orme. I den ca.13 måneder lange komposteringsperiode i "Kaggen 1", fra primo december 1999 til primo januar 2001, blev der udtaget prøver af komposten, som blev analyseret for en række parametre. Temperatur er målt i komposten i perioden 26-11-1999 til 21-11-2000 med forskellig hyppighed. Måleresultaterne, der præsenteres i kapitel 8, belyser også funktionen af systemet. Der var ikke lugtproblemer eller flueproblemer i perioden. Kompostmassen virkede meget kompakt i en stor del af komposteringsperioden. Ved første prøvetagning 01-03-2000 er næsten intet materiale omsat. Det oprindelige udgangsmateriale kan identifieres i kompostmassen. Ved anden prøveudtagning 08-06-2000 virker de øverste 20 cm af kompostmassen muldagtig med et delvist omsat lag derunder (jfr. bilag 2). Efter 13 måneder i komposteringsfasen bliver materialet skovlet ud af filterposen og over i havekompostenheden "Hurtig komposteren ". De nederste 10–20 cm af materialet fra "Kaggen 1" virker stadig meget uomsat. Det vrimler med levende orme i kompostmaterialet.
Figur 7.2 "Kaggen 2" som afvandingsenhed Før "Kaggen 2" skal bruges som afvandingsenhed, bliver der etableret et træskellet i bunden for at sikre en god afvanding. Der bliver også monteret et net på indersiden af "Kaggen", så filteret ikke kan klæbe sig til beholderens sider. Der bliver ikke tilsat tilslagsstoffer. Afvandingen fungerer godt, bortset fra de perioder, hvor der, som tidligere nævnt, var problermer med stop i rørsystemet efter spulebrønden. "Kaggen 2" fungerer som afvandingsenhed fra primo december 2000 til primo januar 2001. "Kaggen 2" som kompostenhed Ved stop af tilførsel i januar 2001 har filteret nået maksimal fyldningsgrad i centrum. Materialeniveauet er i begyndelsen af juni 2001 faldet ca. 30 cm. "Kaggen 1" som afvandingsenhed for anden gang Fra primo januar 2001 fungerer "Kaggen 1" igen som afvandingsenhed efter først en periode på 13 måneder som afvandingsenhed efterfulgt af en periode på 13 måneder som kompostenhed med tømning primo januar 2001. Materiale tilføres i nogle måneder fra "Ecovip" og derefter fra "DS". Materialet afvandes fint, men overfladen virker mere slammet end tidligere, hvilket tilskrives "DS"-toilettets større vandskyl (se billedserie i bilag). 7.2.3 DT Hurtig komposteren til efterkomposteringDet materiale som i begyndelsen af januar 2001 overføres til kompostbeholderen fra "Kaggen" 1", opholder sig ved projektets afslutning i oktober 2001stadig i "DT-Hurtig komposteren". Der har ingen problemer været med lugt eller fluer i perioden. Der er udtaget en prøve 01-09-2001 og målt for samme parametre, som da materialet opholdt sig i "Kaggen" 1". Materialet fylder ved omstikningen ca. 2/3 af beholderen svarende til ca. 170 l. I august 2001 indeholder beholderen ca. 125 l materiale med mange levende orme og myrer, der har bygget en tue inde i beholderen. 1. oktober 2001 er der ca. 70 l helt omsat materiale i beholderen. Materialet ligner plantemuld og er velduftende. (Se figur 7.3, samt bilag 2).
Figur 7.3 7.2.4 Volumenreduktion i "Kaggen 1" samt i "DT Hurtig komposteren"Der er ikke foretaget nogen målinger på tilførsel og opsamling af materiale til "Kaggen 1" i perioden primo november 1998 til primo december 1999. Det er kun muligt at foretage et skøn over tilførsel af fækalier, papir, skyllevand og eventuel fejlsorteret urin fra "Ecovip"-toilettet samt manuelt tilførte tilslagsstoffer. Det antages, at familien, på fire personer med meget høj hjemmefrekvens, anvender "Ecovip"-toilettet hjemme til fækalier. Standardtallene for fækal udsondring fra Wrisberg et al. (2001), anvendes (jfr. tabel 4.2). Der skønnes tilført op til ca. 325 l fækalier sammen med ca. 3.000 l skyllevand svarende til i alt ca. 3.325 l. Dertil skønnes der anvendt og skyllet ca. 15 kg papir ud. Den fejlsorterede og dermed tilførte urinmængde vurderes at være lille, da kildesorteringen fungerer meget fint . Desuden tisser de 3 af hankøn i husstanden ofte ude. Det vurderes, at den faktiske opsamlede mængde i "Kaggen 1" fra primo november 1998 til primo december 1999 udgør ca. 600 l. Mængden reduceredes i den efterfølgende komposteringsperiode på ca. 13 måneder til ca. 170 l. I "DT-Hurtig komposteren sker en fortsat volumenreduktion i en periode på ca. 7 måneder (primo januar 2001–august 2001) fra ca. 170 l. til ca. 125 l. og yderligere ned til ca. 75 l. i projektets sidste to måneder (august 2001–1. oktober 2001). Volumenreduktionen i "Kaggen 1" fra ophørt tilledning er ca. 72% og i "DT-Hurtig komposteren" på ca. 56%. Den samlede volumenreduktion er på ca. 88%. 7.2.5 BrugererfaringerEcovip Brugerne har ingen problemer med kildesorteringen. De er af og til generet af lidt lugt ved visse vindretninger. Brugerne synes, at rengøring af toilettes fækaliedel er væsentlig mere besværlig end normalt. Der er en tilbøjelighed til, at rester af fækalt materiale efterlades i toilettet, fordi bunden er udformet i plast. Erfaringerne med vippefunktionen er i henhold til ovenstående afsnit negative. DS Brugerne er meget tilfredse med "DS"-toilettet og har ikke berettet om problemer eller negative erfaringer. Kaggen Brugerne synes, at det er svært af fæstne filteret rigtigt. Tømningen finder de derimod ikke vanskelig. Det er nemmere, end man havde regnet med. 7.3 Erfaringer med drift af komposttoiletsystemet ved Skelsnæs PavillionenErfaringerne med driften af komposttoilettet er beskrevet dels på baggrund af driftspersonalets oplysninger, dels udfra tilsyn i projektperioden og dels på baggrund af en mindre spørgeskemaundersøgelse blandt brugerne. 7.3.1 Driftspersonalets erfaringer og erfaringer fra tilsynPersonale fra amtets vejvæsen tilser toiletterne hver 14. dag og kontrollerer om alt er i orden, sørger for at der er spåner, toiletpapir med videre. De to toiletter benyttes alternerende. Der skiftes typisk imellem dem en gang om måneden midt på sommeren, hvor der er flest besøgende, og lidt sjældnere uden for sommersæsonen. De hyppige skift skyldes, at opsamlingsrummene hurtigt fyldes op. I "hvileperioderne" falder materialet så lidt sammen og komposteringsprocessen går i gang. Det opsamlede materiale er dog primært spåner og papir, andelen af fækalier er tilsyneladende lille. Opsamlingsrummene tømmes en gang om året, sidst på efteråret. Materialet fremstår ikke særlig omsat, men pga. det høje indhold af spåner virker det ikke uhumsk. Materialet nedgraves som latrin. Der er aldrig konstateret overløb af urin via ventillationshullerne i opsamlingsrummene. Der er heller ikke konstateret lugt eller fluer på toiletterne. Der er trukket et ventillationsrør på tværs gennem opsamlingsrummene. Ventilationsrøret er placeret uhensigtsmæssigt. Når man benytter toiletterne fanges en del af efterladenskaberne af røret. Det hæmmer også materialets transport ned ad betonslidsken til det egentlige opsamlingsrum (se figur 7.4, samt skitsen figur 5,7) Betonslidsken er tilsyneladende ret ru. Et bedre "glid" kan evt. opnås ved en passende overfladebehandling af slidsken. Personalet trækker materialet ned med en rive ved hvert tilsyn.
Figur 7.4 7.3.2 Spørgeskemaundersøgelse blandt brugerneI sommeren 2000 kunne brugerne af toilettet ved Skelsnæs Pavillionen give udtryk for deres mening om toilettet ved at udfylde et spørgeskema. Skemaerne hang på toilettet, og besvarelserne kunne lægges i en postkasse, som ligeledes var placeret i toiletrummet. Undersøgelsen gav 25 besvarelser heraf en udfyldt af personalet fra en skovbørnehave med 25 børn, som bruger stedet meget ofte. Antallet af besvarelser kunne have været større, men da lysforholdene i toiletrummene på daværende tidspunkt var elendige, må antallet siges at være tilfredsstillende. Brugerne udtrykker i alle besvarelser stor tilfredshed med systemet. Her følger en sammenfatning af svarene (se spørgeskemaet i bilag 3). Alle 25 svarer ja til at mult-toilettet har en tilfredsstillende standard, når det skal bruges som "skovtoilet". 20 synes ikke, at der er nogen lugt på toilettet, 4, at den er uden betydning. Kun 1 finder lugten ubehagelig. Flere bemærker, at der kun er duft af spåner, en duft, som de synes er dejlig. Det er i orden, at der skal bruges strøelse, kun 1 enkelt synes, det er ulækkert. Der er generel accept af, at der ikke er en vandhane på stedet. Vand er tilgængeligt i en nærbeliggende sø. En enkelt synes, det er et problem. Børnehaven har normalt selv vand med, da de kender forholdene ellers skylles hænderne i søen. Til et forslag om at amtet opstiller flere af denne type toiletter i naturen, svarer 24, at "det er en god ide", 1 svarer ikke. Flere tilføjer faktisk, at det er en rigtig god og fin ide. Derudover påpeger 4, at der er behov for mere lys. Dette ønske er allerede efterkommet, idet der er lavet flere små huller i væggen, så lys kan trænge ind. Skovbørnehaven bemærker, at de kommer på stedet meget tit og at toilettet altid er pænt.
|
