| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Kompostering og efterkompostering af humane restprodukter indeholdt i afvandet "sort" spildevand

8 Måleresultater og sammenligning med andre komposter og gødningsmidler

8.1 Indhold af næringsstoffer, kulstof samt ledningsevne

Tabel 8.1 gengiver måleresultaterne vedrørende tre prøveudtagninger. Den første er fra "Kaggen 1" straks efter endt tilførselsperiode. Den anden er udtaget knapt et år senere, lidt over en måned før overførsel af kompostmaterialet til kompostbeholderen. Den tredje prøve er udtaget fra materialet efter ca. 8 ½ måneds ophold i "DT Hurtig-komposteren".

Tabel 8.1
pH, koncentrationer af næringsstoffer og kulstof samt ledningstal i kompostmassen

De målte pH værdier 6,1–7,4 afspejler, at der ikke er tilført komposten aske eller andre pH hævende tilslagsstoffer. pH niveauet er gunstigt for de omsættende mikroorganismer, men niveauet er ikke så højt (omkring 9 eller derover), at det i sig selv anses for at virke reducerende på indikatorbakterier og bakterielle smitstoffer.

En TS-procent på 18,2 er på linje med standardtallene for TS-procenten i fækalier (17,3) hos Wrisberg et al. (2001), men væsentlig under standardtallene hos Vinnerås (2001) (32,7) og Del Porto et al. (2000) (15) (jfr. tabel 4.2).

TS-procenten stiger kun begrænset fra 18,2 til 23,0 i løbet af komposteringsperioden på knap 2 år. Fugtighedsprocenterne på 81,8–77,0 ligger langt fra de 60%, der anses for ideelle (jfr. kap 4). Udgangsmaterialet består især af tilbageholdt skyllevand, fækalier og papir. Der er kun i yderst begrænset omfang tilført fugtabsorberende tilslagsstoffer i form af 60 l. cellulose og noget halm.

Koncentrationerne af ammonium/ammoniak er som forventet ikke høje, og de er faldende gennem perioden. Komposten er kun blevet tilført begrænsede mængder af fejlsorteret urin. Urin indeholder store mængder urea, kvælstof der, efter udskillelsen og allerede under transporten gennem afløbssystemet, omdannes til ammonium (Jönsson et al. 2000). Koncentrationerne af N-total er i T0 prøven 4,9 g N/kg masse og 27 g N/kg TS og svarer til standardtal for fækalier på 4,9 g N/kg masse og 28,5 g N/kg TS (Wrisberg et al. 2001). Koncentrationerne udgør kun henholdsvis 38% og 64 % af standardtallene i Vinnerås (2001) og 73% henholdsvis 61% af standardværdierne i Del Porto et al. (2000), (jfr. tabel 3.2).

Indholdet af fosfor i T0 prøven, målt såvel som koncentrationer i kompostmassen som relateret til tørstof, ligger på henholdsvis 63% og 60% af standardværdierne i Wrisberg et al. (2001), 75% og 62% af standardværdierne i Del Porto et al. (2001) samt 27% og 49% af standardværdierne i Vinnerås (2001).

Kaliumkoncentrationen i T0 prøven ligger langt under samtlige standardværdier for fækalier (jfr. tabel 3.2). Dette er, som ventet, fordi der sker udvaskning af vandopløseligt kalium på grund af brug af skyllevand i toilettet og dræning af væske under fyldning af "Kaggen". Såvel koncentrationerne af fosfor som kalium stiger i komposteringsperioden.

Kulstofindholdet bærer præg af, at der kun er tilført yderst begrænsede mængder kulholdige tilslagsstoffer i form af 60 l cellulose samt en begrænset ikke kvantificerbar mængde halm. De registrerede C/N-forhold på 17, 14 og 13 ligger væsentlig under det ideelle på 25 (Del Porto et al. 2000), 27 (Engen/Boisen 1995), 30 (Esrey et al. 1998) for en optimal komposteringsproces. Et C/N-forhold på 13 i det omsatte materiale i "Hurtig komposteren" ligger dog over værdien på 10 for færdige kompostprodukter angivet i Kalkoffen et al. (1995) og i Boisen (1995).

I tabel 8.2 er vist den totale mængde af indholdsstoffer i kompostmaterialet. Kompostmassens størrelse på prøveudtagningstidspunkterne er skønnede.

Tabel 8.2
Indholdsstoffer i kompostmassen

*OM er beregnet ud fra kulstof i henhold til Kalkoffen et al. (1995).Baseret på en liter = et kg
** Udregnet efter Kalkoffen (1995)

Kilde: Kap 7.2.2 samt tabel 8.1

Det fremgår af tabel 8.2, at der er tale om meget store reduktioner af såvel den samlede kompostmasse som af indholdsstoffer i massen. Reduktionen af masse, vandindhold og organisk materiale er stor. Den samlede reduktion af organisk materiale er på 88% med 65% efter knapt et år. Måleresultaterne, sammenholdt med skøn over volumen, indikerer også en betydelig reduktion af indhold af næringsstoffer. Med udgangspunkt i værdierne fra 06-12-1999 (T0) reduceres det oprindelige indhold af N til 16%, P til 31% og K til 42% i løbet af komposterings- og efterkomposteringsperioden. Udgangsværdierne for indhold af N og P synes dog meget høje sammenlignet med standardtal for indhold i udsondrede fækalier. Indholdet af N og P skulle, ifølge standardtallene i tabel 3.2, være 1.480–2.920 g N/år og 720–876 g P/år. (Standardtallene, minimum henholdsvis maximumværdierne, x antal personer i husstanden, som er 4) Selvom brugerfamilien har haft et højt papirforbrug, meget høj hjemmefrekvens, en vis fejlsorteret urin og en vis tilsætning af cellulose og halm, synes udgangsværdierne meget høje i forhold til standardværdierne. Tabet af næringsstoffer i måleperioden synes desuden meget stort. En forklaring kan være, at det udtagne materiale i T0 prøven fra 06-12-1999 ikke er repræsentativ for den samlede, endnu ikke homogene kompostmasse, selvom der er tilstræbt repræsentativitet ved udtag fra flere steder i komposten. Et evt. fejlskøn, med hensyn til kg kompostmasse, kan også spille ind, men kun som en del af forklaringen.

Tallene for næringsstofindholdet i T5 prøven, 20-09-2001, viser, at kompostmaterialet, landbrugsfagligt karakteriseret, indeholder såvel en betydelig mængde, som en god koncentration af N som P, hvorimod indholdet af K er meget begrænset.

Værdierne for saltindholdet i prøverne, vist i tabel 8.1, er omregnet efter Kalkoffen (1995) og udgør 0,14% af TS i T0 prøven, 0,35% i T4 og 0,84% ved T5. Saltindholdet i slutproduktet T5 er lavt, hvilket er vigtigt, hvis det skal bruges som jordforbedrings-/gødningsmiddel. Kalkoffen (1995) angiver således, at et indhold over 3% er skadeligt for planter, og reducerer høstudbyttet med 50%.

Tabel 8.3 viser indholdet af organisk materiale i komposten i relation til tørstofmængde og -masse.

Tabel 8.3
Indhold af organisk materiale i kompostmassen

Selvom reduktionen af organisk materiale er meget stor, er det relative indhold af organisk materiale stadig stort. Det tidligere konstaterede høje vandindhold er relateret til det høje indhold af organisk materiale. Organisk stof har en høj vandholdende kapacitet (Kalkoffen et al. 1995). Fænomenet kendes også fra slamafvanding i slambede.

8.2 Indholdet af næringsstoffer sammenlignet med indholdet i andre kompostmasser

I tabel 8.4 foretages en sammenligning med måleresultater fra nogle komposttoiletsystemer i Tyskland.

Tabel 8.4
pH, TS-procent, indhold af næringsstoffer, kulstof samt ledningstal i kompostmassen i forskellige komposter i Tyskland

Samtlige ovenstående komposttoiletsystemer bruger toiletstole uden vandskyl.

Kilde: Kalkoffen et al. 1995

TS-procenten ligger kun langt højere i kompost "EW" end i komposten ved Stubbekøbing, og skyldes her tilsætning af meget store mængder træflis.

Indholdet af N er generelt noget lavere i Stubbekøbing, hvorimod indholdet af P ligger under "WSS" og "BRÖ", men over "HH" og "EW". Indholdet af K i Stubbekøbing ligger, som ventet, langt under værdierne for samtlige andre.

Kulstofindholdet, som g/kg masse, ligger i Stubbekøbing på højde med "EW" og under "WSS", men væsentlig over "HH" og "BRÖ". Målt som g/kg TS væsentlig over samtlige andre. C/N-forholdet i Stubbekøbing er langt det højeste.

Næringsstofkoncentration, i forhold til såvel masse som tørstof, må vurderes at være særdeles god i kompostmassen i Stubbekøbing for såvel N som P. Dette til trods for, at der i Stubbekøbing er anvendt vandskyl og kun er tilført fækalier. Det fremgår tydeligt, at den primære forskel på det vandskyllende system og systemerne uden vandskyl ligger i evnen til at tilbageholde kalium. De store mængder kvælstof, der må være tilført med urinen til "WSS", "HH" og "BRO", er, som forventet, ikke blevet fastholdt i kompostmassen.

En undersøgelse af kompostmateriale i nogle kompostkaruseller med 280 l kamre i batch-kompostering viste, efter tilførsel af såvel fækalier som urin uden vandskyl, typisk et vandindhold på 70–80%. Det svarer til niveauet i Stubbekøbing, selvom systemet er anderledes opbygget. Vandindholdet var lavere i kompostoverfladen, især på grund af kontinuerlig ventilation ved hjælp af en elektrisk ventilator og 18–20⁰C luft fra boligerne. Vandindholdet var nogle steder sænket, som i "EW", ved tilførsel af store mængder tilslagsstoffer i et system med et kildesorterende toilet (Stubsgaard 1996).

Stubsgaard målte pH-værdier spændende fra 6,29 til 9 med typiske værdier på 6,75 til 8,25 i batch, hvis udgangsmateriale fortrinsvis bestod af såvel fækalier som urin. Der er ikke målt pH i den tidligere refererede tyske undersøgelse.

Saltindhold

Saltindholdet i kompost, der skal anvendes som gødnings- eller jordforbedringsmateriale, er af stor betydning. Høje koncentrationer er planteskadelige. Nedenstående tabel 8.5 viser saltindholdet i procent af TS i forskellige komposter.

Tabel 8.5
Sammenligning af saltindhold

* Udregnet på baggrund af Kalkoffen 1995

Kilde: Kalkoffen 1995

Komposterne "WSS" og "HH" ligger begge over de 3%, som Kalkoffen (1995) beskriver som skadelige for planter, og hvor der kan regnes med et reduceret høstudbytte på 50%. Værdierne for kompostbeholderen og "EW" ligger med 0,84 og 0,88% på et meget gunstigt niveau. Begge kompostmaterialer er tilvejebragt ved anvendelse af kildesorterende toiletter uden tilførsel af urin. Det fremstår at være en fordel for kvaliteten af slutproduktet ikke at tilføre urin.

8.3 Indholdet af næringsstoffer i slam fra hustanke

"Kaggen" kan, som filtrerende afvandingsenhed, sammenlignes med hustanke. Måleresultater, vedrørende indhold i slam fra hustanke på ejendomme i ikke kloakerede ejendomme i Svalöv kommune i Sverige, præsenteres i tabel 8.6.

Tabel 8.6
Tørstofprocent, organisk materiale og indhold af næringsstoffer i slam fra hustanke

Kilde: Almedal 1998

De vægtede værdier for næringsstofindhold af N, P og K i procent af TS svarer til procenterne for indhold i "Kaggen" ved anden måling og i T5 prøven fra "DT Hurtig komposteren". På grund af det langt højere tørstofindhold i "Kaggen" og i "DT Hurtig komposteren" er næringsstofprocenterne i forhold til masse her 9–12 gange højere. Slam fra hustanke kan blive et bedre og mere koncentreret gødningsprodukt, hvis det kan afvandes og komposteres i "Kaggen" uden et stort yderligere tab af næringsstoffer.

8.4 Indholdet af næringsstoffer i den separerede fækaliefraktion efter Aquatron

Mange komposttoiletsystemer i Sverige har en "Aquatron" mellem et eller flere vandskyllende toiletter og en kompostenhed. Det er derfor interessant at sammenligne udgangsmaterialet for komposteringen ved opsamling i "Kaggen" med udgangsmaterialet efter separation med "Aquatron".

Alt efter installation og drift kan optimalt 70–80% af næringsstofferne i fækalierne tilføres kompostenheden. Det tilførte tørstofindhold kan blive op til 10%, men der er et eksempel på, at TS-procenten i en fireetagers-ejendom, med mange tilsluttede toiletter, kun er på 0,2% (Vinnerås 2001, Backlund 2002).

8.5 Temperaturer målt i Kaggen

Der er ikke målt temperatur i "Kaggen" under tilførslen af materiale. Tabel 8.7 gengiver de målte temperaturer i kompostmassen i "Kaggen 1" i komposteringsperioden.

Tabel 8.7
Temperaturer i grader C. målt i midten af kompostmassen i Kaggen 1

Den lavest registrerede temperatur er 3⁰C. Der har således været tale om perioder om vinteren med temperaturer < /= 5⁰C. og dermed kun ubetydelig mikrobiologisk aktivitet (jfr. kap 3). Det vides ikke, om temperaturen kan have været lavere i perioden 16.01.00–30.04.00, hvor der på grund af sygdom ikke blev målt temperaturer. Højeste temperatur er 21,4⁰C registreret i juli 2000. Juli 2000 er den eneste periode, hvor der er registreret mesofile temperaturer (21- 45⁰C.) Der er dog også i andre perioder, herunder i efteråret, registreret max. temperaturer på 20,5–20,6⁰C, tæt på grænsen til det mesofile temperaturområde, men langt fra det termofile temperaturområde på 46–71⁰C.

Temperaturudviklingen synes mere bestemt af de ydre temperaturforhold, end af temperaturstigninger på grund af varmeskabende biologisk aktivitet i kompostmassen. Den uisolerede "Kaggen 1" er placeret nedsænket i jorden på ejendommens nordside - i skygge fra hustagets høje rejsning. Den yderst begrænsede tilsætning af kulstofholdigt strukturmateriale og den høje fugtighedsprocent i kompostmaterialet har virket negativt på temperaturudviklingen. Med tanke på de ydre omstændigheder, er de registrerede temperaturer som forventet.

Ved de registrerede temperaturer foregår omsætningen langsomt med svampe og actinomyceter som hovedansvarlige for de mikrobiologiske processer i kompostmassen (jfr. kap 4). Temperaturerne har i store perioder været meget gunstig for makroorganismerne, bl.a. de tilsatte orme.

Der er, på grund af kommunikationsproblemer, ikke målt temperaturer ved overførslen af kompostmaterialet fra "Kaggen 1" til kompostbeholderen og i den efterfølgende periode. Der er ikke målt temperatur i "Kaggen 2" i komposteringsfasen, da alle målinger har været koncentrerede om den først opsamlede masse i "Kaggen 1".

8.6 Temperaturudvikling i kompostmaterialet i andre komposttoiletsystemer

I den tidligere refererede tyske undersøgelse af nogle komposttoiletsystemer blev der målt temperaturer ved prøveudtagningen. Målingerne blev foretaget i juli måned ved udendørstemperaturer på 26–28⁰C. Temperaturerne i prøveudtagningsområdet lå ikke over de høje udetemperaturer. Der blev generelt ikke konstateret selvopvarmning i systemerne med tilførsel af urin, og der refereres til en undersøgelse, der viser, at der, ved normal kontinuerlig tilførsel af fækalier og urin, ikke er mere energi end til at fordampe væsken. Endvidere skal der fratrækkes energi fraført ved ventilation. I systemet med kildesortering blev der målt 25–26⁰C i udtagningsområdet på et tidspunkt, hvor udendørstemperaturen var på 20⁰C. Temperaturer blev ikke målt i højere placerede lag med nyere fækalt materiale i de store kontinuerlige systemer. Her kan temperaturerne godt have været noget højere (Kalkoffen et al. 1995).

I et dansk projekt "Vurdering af forskellige komposttoiletters funktion og evne til at reducere smitstoffer i human afføring" måles der temperaturer i såvel batch-komposttoiletsystemer, som i kontinuerlige komposttoiletsystemer med henholdsvis lige og skrå bund. Batch-komposteringen foregår i 220 l affaldsbeholdere eller i 280 l kamre i helårshusstande efter en fyldningsperiode ved daglig brug af et kildesorterende toilet uden fækalt vandskyl. De kontinuerlige komposttoiletsystemer til helårshusstande er med isolerede eller uisolerede kompostkamre. Disse er kombineret med såvel kildesorterende, som kildesamlende toiletter uden vandskyl. Et enkelt vandskyllende toilet er også repræsenteret. Disse temperaturmålinger vil kunne give supplerende information om temperaturudvikling alt efter miljøforhold, operatøradfærd etc.

Der blev gennemført temperaturundersøgelser i 1995–1996 af Stubsgaard (1996) i nogle store elektrisk ventilerede batch-komposteringssystemer i enkelthusstande i Andelssamfundet i Hjortshøj. Det anvendte system er "Snurredassen" i en udformning med uisolerede kompostkarruseller med fire roterende komposteringskamre på hver 280 l. Der blev målt temperatur såvel i kamre under påfyldning, som i den efterfølgende periode uden yderligere tilførsel. Samtlige anvendte toiletter var uden vandskyl til fækalier. Nogle kamre blev tilført såvel fækalier, som urin fra kildesamlende toiletter, andre kun fækalier fra kildesorterende toiletter. Opsamlingsbeholderne er placeret i uopvarmede ventilationsrum.

Temperaturudviklingen fulgte primært udetemperaturen, men på et højere niveau end i "Kaggen". Vintertemperaturerne var bl.a. højere på baggrund af ventilationsluften fra boligerne, som var på 18–20 ⁰C. Der var op til 12⁰C forskel på samtidigt registrerede temperaturer forskellige steder i et kammer. Temperaturen var lavest i bunden især på grund af ventilationsluft, der ledes hen over bunden i yderbeholderen for at fordampe væske. Høje temperaturer på 40 ⁰ C eller noget derover blev kun målt i en kompostkarrusel med relativ hurtig fyldning af kamre og kun i korte perioder. De høje temperaturer blev målt fra kort før fyldning til kort efter fyldning af et kammer, hvor de andre kamre allerede var fyldte og virkede isolerende. I en kompostkarrusel måltes, i et kammer, en pludselig temperaturstigning fra ca. 22⁰C til ca. 40⁰C ved omstikning.

Ved den efterfølgende fælles efterkompostering af det komposterede materiale fra karruselkamrene, i uisolerede træbeholdere, steg temperaturen dog fra udetemperaturen til 61-72⁰ C. i løbet af 3–11 døgn, selv i frostvejr. En så høj temperatur kan forventes at reducere bakterielle indikatorer og smitstoffer betragteligt. Temperaturen i de uisolerede beholdere faldt igen i løbet af 3–8 dage til under 50⁰C (Stubsgaard 1996).

De målte temperaturer ved omstikning i et kammer og ved overførsel af materiale til fælleskompostering kan indikere, at temperaturen også kan være steget betydeligt ved overførsel af materiale fra "Kaggen" til kompostbeholderen. Der var ved tømning af "Kaggen" et kulstofindhold i komposten på 41% af TS (jfr. tabel 8.1). Der har således været betydelige mængder let omsætteligt organisk materiale i beholderen, som er en forudsætning for en stor temperaturstigning.

Del Porto et al. (2000) gengiver kun enkelte temperaturmålinger, men disse bekræfter, at der ikke kan forventes høje temperaturer i kompostmasser, som er ventilerede og bygget op af små portioner over lang tid.

Bui Trong Chien et al. (2001) angiver fra målinger på kildesorterende ventilerede systemer i Vietnam, at den opmålte gennemsnitstemperatur i kamrene var 34,7⁰C og 33,9⁰C i materialet (max. 40,1⁰C) ved en gennemsnitlig udendørstemperatur på 32,4⁰C.

Moe et al. (2001) målte temperaturer i en række kildesorterende komposttoiletsystemer med to kamre i El Salvador. De opmålte temperaturer i kompostmaterialet lå fra 20–37,5⁰C. med et gennemsnit på 27,2⁰C.

Stenström (2001) nævner, at der i kinesiske, vietnamesiske og mexikanske undersøgelser i komposttoiletsystemer ikke er målt temperaturer over 45⁰C.

Boisen (2000) refererer, at der i en norsk undersøgelse blev registreret meget høje temperaturer på op til 70,8⁰C og mange døgn med temperaturer over 60⁰C. Det drejer sig her om isolerede 240 l. beholdere, hvor der i bunden var tilsat 32–35 kg haveaffald. Kloakslam anvendtes som substitut for fækalier. Det fremstår som om slammet ikke blev tilsat i mindre daglige mængder, men i større portioner med mellemliggende lag af haveaffald. Dette kan forklare, at der er målt så høje temperaturer.

8.7 Resultater af mikrobiologiske undersøgelser

Tabel 8.8 viser måleresultater af analyser for indhold af mikroorganismer i materiale fra fem prøveudtagninger, fire fra materiale i "Kaggen" og en fra "DT Hurtig komposteren".

Tabel 8.8
Indhold af udvalgte mikroorganismer i kompostmassen (evt skrive T0–T5 i tabellen)

i.p. = ikke påvist. I.m. = ikke målt.
cfu = Colony forming units

Antallet af termotolerante coliforme bakterier er reduceret til 10 cfu/g knapt et år efter ophørt tilførsel af fækalt materiale (T4). Analysen er foretaget på materiale, der er forblevet i "Kaggen 1", der hverken er blevet luftet, stukket om eller på anden måde behandlet. Ved næste analyse (T5), 10 måneder efter at materialet er overført til kompostbeholderen uden yderligere behandling, er indholdet under detektionsniveauet (<10 cfu/g). Analyser af presumptive E.coli viser samme resultater. Antallet af enterokokker er på 12.000 cfu/g efter knapt et år og under detektionsniveauet (<100 cfu/g) ved næste måling 10 måneder senere. Der er ikke fundet Salmonella eller Campylobacter i nogen af prøverne. Alle prøver indeholder Cryptosporidium parvum, men antallet er for lille til kvantificering.

I tabel 8.9 angives reduktioner af mikroorganismer i de enkelte perioder.

Tabel 8.9
Reduktion af koncentrationer af udvalgte mikroorganismer i kompostmassen fordelt på perioder

I tabel 8.10 angives de akkumulerede reduktioner.

Tabel 8.10
Akkumuleret reduktion af koncentrationer af udvalgte mikroorganismer i kompostmassen

De totale reduktioner i absolutte tal er endnu større i kraft af den store volumenreduktion over tid.

8.8 Indhold af udvalgte mikroorganismer i andre komposter

Tabel 8.11
Indhold af indikatorbakterier i kompostprøver og drænvæske (cfu/g)

i.p. = ikke påvist ved analyserne
** Prøverne er udtaget fra drænvand fra to forskellige beholdere i samme egendom.

Kilde: Kalkoffen 1995

Det analyserede indhold kan sammenlignes med koncentrationer for såvel E.coli som for totale coliforme bakterier på 10⁷–10⁹ i friske fækalier (jfr. kapitel 4). For alle andre prøver, end "EW", er der tale om store reduktioner. Det er overraskende ,at "EW", som karakteriseres som værende en ca. et år gammel kompost med struktur, duft og udseende som muld, indeholdt såvel E. coli som totale coliforme i et antal af 2,3 x 10⁶ . Tørstofprocenten er, på grund af tilsætning af store mængder flis, oppe på 51,8. Det er ligeledes overraskende, at værdierne for "WSS" er under detektionsgrænsen. Materialet er, ifølge beskrivelsen, kun "flere måneder gammelt". Det er muligt, at ammoniakdannelse fra fordampning af drænet urin, ved opvarmning eller hævede temperaturer i kompostmassen, har haft en afgørende betydning.

Det er vanskeligt at sammenligne måleresultaterne med måleresultaterne fra Stubbekøbing, da der er analyseret for forskellige parametre.

Stubsgaard (1996) målte, i tidligere omtalte undersøgelse af komposttoiletsystemer i Andelssamfundet i Hjortshøj, indhold af enterokokker i komposternes vådvægt i størrelsesordenen fra 10⁵-10⁷ ned til 10³.

Der måltes indhold i kompostmateriale i 15 kamre på i alt 3 "Snurredassen". Materialets gennemsnitlige alder, i de enkelte kamre, var fra næsten frisk og op til lidt over 800 dage. Der var stor spredning på reduktionen i kamrene. Materiale med en gennemsnitlig alder på ca. 200 dage indeholdt enterokokker i et antal af 10⁶ eller noget mere. Antallet for det i gennemsnit ca. 200 dage gamle materiale i "Kaggen 06-12-99" var 690.000. Målinger i to kamre i Hjortshøj, med i gennemsnit ca. 550 dage gammelt materiale, viste et indhold på henholdsvis over 10⁵ og lidt under 10³. Det i gennemsnit ca. 550 dage gamle materiale i "Kaggen 21-11-00" var på 12.000. Der er kun et enkelt resultat fra Hjortshøj ved lidt over gennemsnitligt 800 dage gammelt materiale. Indholdet var her ca. 1.000 at sammenligne med < 100 i materiale i "DT-Hurtig-komposteren" med en gennemsnitlig alder på ca. 850 dage. Det ser således ud til, at reduktionerne i systemerne ikke afviger meget.