Ludvika kommune bruger en "Kaggen" i forbindelse med en børnekoloni, som
kommunen har på en ø uden for Göteborg. Kolonien bruges i perioden maj–september
af 50–80 børn samt personale. Børn og personale fra en større koloni i nærheden
bruger også stedet ved spisning.
Det samlede spildevand fra kolonien ledes først til en et-kammer brønd Ø 150 cm med
en højde på 226 cm. (Opsamlingsvolumen)Vådvolumen er 3,8 m3. Derefter løber
vandet til en to-kammer brønd med samme vådvolumen på 3,8 m3. En gang
årligt pumpes slammet fra de to brønde op i "Kaggen". Der fyldes op over en
del gange og drænvandet løber tilbage til brøndene. Der pumpes med en almindelig
ikke-skærende pumpe uden problemer. Slammet ligger i "Kaggen" i 4–8
måneder inden den tømmes. Bengt Judén fra kommunen fortæller, at de der arbejder med
det omsatte slam og beskriver det som tørvemuld. Såvel de, der arbejder med systemet,
som kommunen er tilfredse med systemet og anbefaler det til andre potentielle brugere.
Värmdö kommune ved Stockholm har kendskab til 15–20 "Kaggen" i
kommunen. Der pumpes typisk en gang om året fra en hustank over i "Kaggen" og
drænvandet returneres til hustanken. De fleste har været i brug i 5–6 år, de
ældste i ca. 10 år. Der er meget gode erfaringer med systemet. Ingegerd Örnstedt fra
kommunen beskriver slutproduktet som tørvemuld. Det lægges i bede, på græsplæner etc.
Materialet kan anvendes, uden restriktioner, på egen grund efter kompostering i
minimum 6 måneder (Örnstedt 2000, 2002).
En husstand, bestående af to personer, har siden 1994/95 brugt to stk.
"Kaggen" i forbindelse med en pumpebrønd og et nedsivningsanlæg.
Toiletindholdet og madrester, som har været igennem en køkkenkværn, tilføres
pumpebrønden, hvorfra det pumpes op i "Kaggen". Der er ingen lugt fra
"Kaggen".
Bo Nylander oplyser, at han, udover at have drænrør i bunden, har anbragt plastnet
på indersiden af beholderen under filteret, for at sikre en god afvanding. Han har
prøvet at løfte det fyldte filter med maskine, men kan ikke anbefale det på grund af
risiko for at filteret går i stykker. Han skovler nu i stedet materialet ud med en 90o
hjemmebøjet skovl. Der er tale om ca. tre trillebører á ca. 80 l. Bo oplyser, at
materialet på ingen måde er ubehageligt eller anstrengende at skovle ud. Bo er
hjertepatient. Materialet er behageligt og har nærmest lerkarakter. Det lugter ikke, og
der er ikke synligt papir. Bo tilsætter ikke orme eller tilslagsstoffer til komposten.
Materialet han tager ud fra "Kaggen", efterkomposterer han med savsmuld i en
bunke på jorden. Der er ingen problemer med lugt eller lignende.
Bo Nylander synes, at systemet og håndteringen fungerer godt, men ønsker et ændret
ophæng med to kroge i hver side af filteret, samt at filteret forlænges med 10 cm.
En familie, bestående af fire personer, installerede 1. marts 1998 tre stk.
"DS" kildesorterende dobbeltskyllende toiletter og to stk. "Kaggen"
på en ejendom i Tavira i Portugal. De to beholdere bruges alternerende. Ved skyl af
toiletterne føres materialet ved gravitation til en beholder, mens den anden beholder
komposterer tidligere tilført materiale. Det tager familien 18 måneder at fylde
"Kaggen". Der tilføres ingen tilslagsstoffer for at forbedre C/N-forholdet
eller lignende. Familien er meget tilfredse med systemet og har ikke haft problemer med
lugt, tilstopning eller overløb. (Personlig meddelelse Marc Toole 2000, 2001).
Der er ikke kendskab til andre analyser af materiale i "Kaggen", under
afvanding eller kompostering, end dem, der er foretaget ved Stubbekøbing. Det gælder
både undersøgelser af indholdsstoffer og, hvad der er nok så væsentligt,
mikrobiologiske undersøgelser af materialet.
I Nordjyllands Amt er der installeret ca. 20 komposttoiletter af samme type som
toilettet ved Skelsnæs Pavillionen. De findes på alle amtets såkaldte "primitive
lejrpladser" samt enkelte andre steder, f.eks. på spejdercenteret ved Torup hede.
Normalt er der kun et toilet hvert sted, på spejderlejren er der dog en hel række. (Hans
Henrik Strejle, personlig meddelelse, 2002).
Det er amtets vejvæsen som tilser og tømmer komposttoiletterne. H.H. Strejle
vurderer, bl.a. ud fra markpersonalets tilbagemeldinger, at toiletterne fuldt ud lever op
til forventningerne. Konstruktionen er ændret i forhold til den første model, som svarer
til den i Skelsnæs Pavillionen. I Nordjyllands Amt har man droppet de horisontale
ventilationsrør. Det har ikke givet lugtgener på toiletterne og ser heller ikke ud til
at have nogen negativ betydning for komposteringsprocessen.
Lejrpladserne, og dermed komposttoiletterne, benyttes i hele sommerhalvåret. I denne
periode fungerer opsamlingsrummet under toilettet både til opsamling og kompostering.
Når lejrpladserne lukker om efteråret, færdigkomposteres materialet yderligere et par
måneder. Ved tømningen, før vinteren sætter ind, ligner materialet pottemuld og
udspredes, typisk i skovbevoksninger.
Der er ikke vand på toilettet, men der er adgang til vand på pladserne.
Brugerne er også tilfredse. De har mulighed for at skrive deres meninger og
kommentarer i en lille bog, som er hængt op på hvert toilet.
| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top
|