| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Kompostering og efterkompostering af humane restprodukter indeholdt i afvandet "sort" spildevand

10 Diskussion

Etablering

Stubbekøbing

Etableringen af såvel to stk. "Kaggen" og "DT Hurtig-komposteren" som først "Ecovip" og derefter "DS" ved Stubbekøbing forløb uden problemer. Det etablerede system er et decideret passivt system til afvanding og kompostering uden brug af pumper, elektronisk omrøring, el-ventilator, opvarmning etc. Placeringen af de to stk. "Kaggen", nedsænket i skygge på husets nordside og uden isolering om vinteren, er ikke hensigtsmæssigt og kan betragtes som en slags worst case test.

Skelnæs

Komposttoiletsystemet ved Skelnæs Pavillionen var allerede etableret ved projektets opstart på baggrund af tegninger fra Nordjyllands Amt.

Drift

Stubbekøbing

Driften af "Ecovip" viste, at fjederkonstruktionen ikke kunne holde til kontinuerligt helårsbrug af fire personer med høj hjemmefrekvens. At der ikke tidligere er rapporteret om problemer fra brug i Sverige, kan bl.a. skyldes, at "Ecovip" her overvejende bruges i fritidshuse. Kritikken af toilettet har medvirket til, at producenten har udviklet en anden model "Clever", hvor "fjeder og plastskålsystemet" er afløst af et udslusningssystem i et gummimateriale. På baggrund af de dårlige erfaringer med "Ecovip" anbefales det, at nye modeller testes, f.eks af SPI (Svensk Provningsanstalt) eller af DTI, før de sendes ud på det kommercielle marked.

Familien er meget tilfredse med "DS"-toilettet, som ikke har givet driftsproblemer og er væsentlig nemmere at rengøre. De hidtidige erfaringer indikerer ingen problemer med at afvande de større mængder skyllevand fra "DS"-toilettet. Det forventes, at det, som tidligere, vil være muligt at lade systemet arbejde alternerende i et-årige perioder. Afvandingen i "Kaggen" fungerer udmærket i kombination med DS-toilettet p.gr.a filterposens drænende effekt. "DS"-toilettet kan ikke benyttes sammen med lukkede opsamlingsbeholdere.

Afvandingen har ikke fundet sted under optimale betingelser. Dårlig ophængning, i kombination med et dårligt ophængningssystem, har bevirket, at filteret er sunket for langt ned mod bunden og har mindsket filterarealet og fyldningskapaciteten. Alligevel har der ikke været problemer med afvandingen. Denne kan dog forbedres ved anvendelse af et noget større filter fæstnet helt op til overkanten med flere fæstepunkter. Det nuværende filter kan imidlertid også fæsnes bedre, hvilket er sket forud for opstart af "Kaggen 2".

Filteret presses, under fyldningen, ud mod beholderens inderside. Selvom beholderens indersider har 4–5 cm dybe riller, reduceres afvandingskapaciteten. En svensk bruger har forbedret afvandingskapaciteten væsentlig ved at placere et plastnet mellem indersiden af beholderen og filteret (jfr. kap. 9). "Kaggen 2" er ligeledes blevet udstyret med et plastnet.

Familien har brugt meget lidt tid til pasning af såvel "Kaggen" som "DT Hurtig komposteren". "Kaggen" er kun blevet tilsat meget få kulstofholdige og fugtabsorberende tilslagsstoffer i form af 60 l/9 kg cellulose og noget halm. Der er ikke i begyndelsen af kompostfasen tilsat jord eller færdig kompost med stort indhold af ønskede mikroorganismer. Kompostorme er først sent i forløbet tilført. Der er ikke, under opholdet i beholderne, foretaget en omstikning eller iltning med en "luftningsskrue", bortset fra den iltning der er sket i forbindelse med overførslen af materialet fra "Kaggen" til "DT-Hurtig komposteren". Alligevel har det været muligt, i det passive system med en meget lille indsats, at opnå et fuldt omsat, velduftende og muldlignende kompostprodukt med et godt næringsstofindhold. Der har samtidig været en meget stor reduktion i antallet af indikatorbakterier.

Det er interessant, at systemet har kunnet fungere under disse betingelser, da en række konstaterede driftsproblemer i forbindelse med andre komposttoiletsystemer skyldes, at der ikke løbende tilsættes, endog store mængder, tilslagsstoffer. Der har ofte været tale om manglende informationer eller manglende engagement hos operatøren med henblik på at optimere komposteringsprocessen. Tilsætning af større mængder tilslagsstoffer til "Kaggen" ville bestemt have befordret processerne og fremmet omsætningen, men har ikke været en nødvendig systembetingelse.

Yderligere optimeringsmuligheder er diskuteret med "Kaggen AB", producenten af "Kaggen". Spørgsmålet er, om det ville være muligt, for den engagerede og aktive operatør, yderligere at forbedre afvandingen ved at tilsætte groft strukturmateriale både før tilførslen af materialet og løbende i tilførselsperioden. Producenten vurderer, at det vil give negative virkninger for afvanding og kapacitet ved hurtigere reduktion af filterareal og større tilførsel af organisk materiale, som har en betydelig vandholdende kapacitet. Der er dog ikke kendskab til praktiske erfaringer med hensyn til konsekvenser for afvanding og kompostering. Orme kan eventuelt allerede tilsættes under påfyldning, hvis der ikke er tale om fuldstændig vandmætning af kompostmassen, for at give en mere gunstig struktur for såvel afvanding som den efterfølgende kompostering.

Tømningen af de ca. 170 l. kompost over i kompostbeholderen opleves ikke som noget problem. Arbejdet er nemmere end forventet og opleves ikke ubehageligt. Erfaringer fra Sverige og Portugal er også positive (jfr. kapitel 9). En placering af "Kaggen" i jorden, således at overkanten flugter med jorden, er dog ikke optimal for en ergonomisk rigtig tømning af "Kaggen".

Skelsnæs

Driftserfaringer

Brugere

Vurderet ud fra spørgeskemaundersøgelsen og egne besøg på stedet har toiletsystemet været meget brugervenligt. 25 har udfyldt et skema, herunder en skovbørnehave med 25 børn, der ofte bruger toiletterne. Alle finder toilettet af tilfredsstillende standard. Det lugter ikke, ser pænt ud og brugerne oplever det ikke som noget problem at tilføre strøelse (jfr. kap. 7.3.2)

Anvendelse af store mængder spåner, og et ventilationssystem med Ø100 mm rør trukket op over tagryggen, har forhindret lugt i toiletrummet.

Hvor meget toilettet bruges, og til hvad, vides dog ikke præcist. Det må formodes, at de fleste mænd og drenge tisser i skoven, mens kvinder og piger anvender toiletterne. Det er meget vanskeligt at vurdere, i hvilket omfang toiletterne tilføres fækalier, men det er nok i ringe omfang.

Driftspersonale

Ventilationsrørene i opsamlingskamrene er anbragt uhensigtsmæssigt i forhold til arbejdsmiljø ved tømning. En del fækalt materiale og papir lander og bliver hængende på rørene. Rørene medvirker desuden til at bremse materialets bevægelse ned ad den skrå betonflade, der ligeledes i kraft af den ru overflade virker bremsende. Ideen med perforerede ventilationsrør i kamrene til at fremme luftskiftet kan være god, men konstruktionen skal i så fald ændres således, at rørene ikke er anbragt i nedfaldsområdet under sædet.

Nordjyllands Amt, der nu har ca. 20 systemer i drift, ændrede konstruktionen efter at have anlagt de første toiletter. Der bruges ikke længere horisontale perforerede rør til ventilationen, hvilket ikke har resulteret i lugtproblemer (Personlig meddelelse Hans Henrik Stregle 2002).

På grund af ophobning og stuvning af papir og spåner i betonkamrene på ca. 0,5 m³ har driftspersonalet ved Skelsnæs Pavillionen været nødt til at skifte hyppigt mellem, hvilket af toiletterne der var åbent for brug. I Nordjyllands Amt er der normalt kun et toilet og der har ikke været problemer med stuvning eller overløb. Det kan tænkes, at indholdet af fækalier her er større, fordi toiletterne bruges af folk, der camperer på lejrpladserne. Det kan tænkes, at det resulterer i en bedre sammensætning af det materiale, som skal komposteres og at omsætningen af materialet derfor går hurtigere.

Bortset fra tilstedeværelse af frisk materiale på ventilationsrørene har der ikke været problemer forbundet med selve tømningen af kamrene. De mange tilførte træspåner kombineret med en formodet begrænset tilførsel af fækalier bevirker, at materialet ikke opleves som ubehageligt. Det hyppige skift med hensyn til hvilket toilet, der er i brug har sikret, at tømning kun har skullet finde sted en gang pr. år. Til gengæld indeholder det materiale, der tages ud, fækalt materiale, der kan være blot 14 dage gammelt. Materialet nedgraves efter tømningen. Hvis man i fremtiden ønsker at kompostere materialet, bør det behandles som frisk fækalt materiale.

Systemet har, i den nuværende udformning og dimensionering af kamrene og med nuværende materiale, mest karakter af et opsamlingssystem. Udgangsmaterialet, tilsat træspåner, omsættes ikke til et muldlignende produkt. Hvis kamrene havde været større, ville det være muligt at udnytte mulighederne for volumenreduktion og omsætning af materialet i et stort to-kammer system. Dette kunne ske ved fortsat alternerende drift, men nu med længere tid mellem skiftene, således at det yngste materiale var fra et til to år gammelt.En stor volumenreduktion vil desuden være interessant i sig selv for at begrænse den mængde, som skal nedgraves, hvis systemet etableres et sted med væsentlig større tilførsel af fækalier.

Der er ikke konstateret overløb af urin via luftindtagshuller i betonkamrenes sider. Træspånerne absorberer en del væske og væske ventileres også ud af kamrene via ventilationsrørene. Alligevel kan forholdet indikere, at også urintilførslen kan have være begrænset. Der er tilsyneladende opnået en balance mellem urintilførsel og absorption, evt. varmeudvikling og bortventilering af væske.

Information

Flere undersøgelser peger på, at, udover konstruktionsmæssige forhold, er informationsniveauet hos brugerne ofte afgørende for succes med brugen af systemerne (Boisen 1995, Fittschen 1997 + 1999, Stubsgaard 1996, Del Porto et al. 2000).

Stubbekøbing

Information, givet forud for installationen ved Stubbekøbing, er blevet anvendt og har været tilstrækkelig til at undgå problemer ved installationen. Husstanden var på forhånd informeret om anvendelse af kildesorterende toiletter og har ikke haft problemer ved anvendelsen. Derimod er information med opfordring om løbende tilsætning af kulholdigt strukturmateriale i komposteringsperioden kun i begrænset omfang blevet fulgt. Det er, som tidligere nævnt, ikke ualmindeligt, at brugere af komposttoiletsystemer ikke anvender tilslagsstoffer som foreskrevet. Ved Stubbekøbing har det ikke givet problemer med afvanding eller omsætning, men processen kunne sikkert have været fremkyndet.

Skelsnæs

Ved Skelsnæs informeres brugerne, skriftligt ved opslag på væggen, om, at de skal anvende spåner efter brug. Besvarelserne af spørgeskemaerne samt de store mængder træspåner i kamrene tyder på, at brugerne tager informationerne til sig.

Størrelsen af volumenreduktionen kan være et af kvalitetsparametrene til at vurdere effektiviteten af et komposttoiletsystem. Volumenreduktionen karakteriserer ikke i sig selv kvaliteten ved slutproduktet. Den kan dog, især ved et voluminøst udgangsmateriale på grund af vandskyl, være afgørende for at sikre en overkommelig håndtering af et slutprodukt med ønskede koncentrationer af næringsstoffer og organisk materiale.

Stubbekøbing

Det vurderes, at der er opnået en volumenreduktion i "Kaggen" efter endt tilførsel fra 600-170 l (72%). Reduktionen i "DT-Hurtig komposteren er fra 170–75 l (56%). Den samlede volumenreduktion er på 87%. Tilførslen af fækalier, papir, skyllevand og evt. fejlsorteret urin ved Stubbekøbing kendes ikke nøjagtigt og kan kun skønnes på baggrund af oplysninger fra familien. Udvikling af volumen på forskellige tidspunkter er skønnet optisk. Det vurderes, at tilsætning af orme i kompostfasen har haft stor betydning for bearbejdning og iltning af den kompakte kompostmasse, selvom det ikke er muligt at kvantificere denne betydning. Det vurderes endvidere, at en tidligere tilsætning af kompostorme kunne have givet en hurtigere volumenreduktion og omsætning. Volumenreduktionen er også af betydning, hvis materialet skal nedgraves som latrin.

Udgangsvolumnet, efter endt tilførsel til "Kaggen", er dog væsentlig større end det, der opsamles fra en tilsvarende husstand i et kildesorterende komposttoiletsystem uden vandskyl og uden tilførsel af urin. Det er også større end, hvis der også tilføres urin ved anvendelse af kildesamlende toiletter uden vandskyl.

Skelsnæs

Det er forbundet med alt for stor usikkerhed at skønne volumenreduktionen ved Skelsnæs. Tilført materiale kendes ikke, og alternerende drift, på to eller fire uger, gør det ligeledes umuligt at skønne volumenreduktion i kamrene mellem fyldningsperioder.

Energiforbrug

Systemerne i Stubbekøbing og ved Skelsnæs Pavillionen har intet el-forbrug. Der bruges hverken elektricitet til pumpning, omrøring, ventilation eller opvarmning. Der er heller ikke, ved Stubbekøbing, tale om et stort varmetab fra et opvarmet toiletrum.

Energiforbruget varierer meget i andre komposttoiletsystemer. Forbruget spænder fra meget beskedne 9 kWh/a ved brug af en 1W/12V ventilator til store forbrug på grund af opvarmning, men også store ventilatorer. Boisen rapporterer om el-forbrug på 160–360 kWh/a (Backlund et al. 2002, Boisen 1995).

Ventilation

Begge systemer udmærker sig ved at kunne klare sig uden el-ventilator.

Den naturlige ventilation af "Kaggen" kan eventuelt forbedres ved etablering af bedre ventilation under låget. En god ventilation, af velplacerede beholdere i varme perioder, kan bidrage til at reducere fugtindholdet i kompostmassen ved bl.a. at reducere mængden af kondensvand, der tilbageføres til komposten.

I store elektrisk ventilerede batch- eller kontinuerlige kompostsystemer medfører en konstant brug af en ofte kraftig ventilator på 19–30 W, at materialet udtørrer på overfladen. Dette materiale er svært at omsætte.

Håndtering af drænvand

Mængden af drænvand fra "Kaggen" udgør kun 2-3 m³/år og kan let ledes til et afløbsfrit pileanlæg på en størrelse af 2-4 m³. Herved kan næringsstofferne i drænvandet udnyttes, og mikroorganismerne vil ikke blive udledt.

Ved Skelsnæs kan opsamlings-og komposteringsrummene tilsvarende forsynes med et nødoverløb med forbindelse til et endnu mindre pileanlæg. Ligeledes med det formål at hindre udledning af næringsstoffer og mikroorganismer og i stedet udnytte næringsstofferne.

Reduktion af organisk materiale anvendes i norske kvalitetsnormer som et kvalitetsparameter til karakteristik af komposttoiletsystemer (Boisen 1995).

Det store batch-komposteringssystem "Snurredassen" har ved test, under veldefinerede betingelser, klaret testens krav om, at kunne reducere indholdet af organisk materiale med 30% i løbet af 154 dage. Stubsgaards undersøgelse (Stubsgaard 1996) af kompostmaterialet i i alt 8 kamre i tre forskellige "Snurredassen" viste, ved skøn over reduktionerne i materiale med en gennemsnitlig kammeralder på 358–980 dage, reduktioner på 11-35%. Samtlige kamre, der er blevet fyldt ved praktisk almindelig anvendelse af kildesamlende eller kildesorterende toiletstole uden vandskyl, har efter 154 dage været langt fra at opfylde kravene om 30% reduktion i de norske kvalitetsnormer.

Den skønnede reduktion af organisk materiale i "Kaggen" fra målingen 06.12.1999 til 20.11.2000 er på 65%.Den samlede reduktion under opholdet i "Kaggen" og derefter i "Hurtig-komposteren" frem til målingen 20.09.2001 er på 88%. Såvel reduktionen i "Kaggen" som den samlede reduktion er stor.

Indhold af næringsstoffer

Efter opsamling

Et indhold på 2.940 g Total-N og 900 g Total-P i "Kaggen", ved endt tilførsel baseret på analyse af udtaget materiale og skøn vedrørende masse, synes højt. Prøverne i massen i "Kaggen" er forsøgt taget repræsentativt ved udtagning flere steder til en samlet prøve. Der kan dog udmærket, i "Kaggen", have været områder med væske indeholdende få næringsstoffer, der ikke er blevet repræsenteret ved prøvetagningen. Det vides heller ikke, hvordan næringsstofferne er fordelt i massen. Beregningerne af næringsstofindhold, kort efter endt tilledning, kan således overvurdere mængderne af Total-N og Total-P.

Efter kompostering

Analyserne af koncentrationer efter næsten et år efter endt tilførsel i "Kaggen" samt efterfølgende i "DT-Hurtig komposteren" sammenholdt med volumenskøn, bekræfter, at skønnene kan være meget usikre. Da volumen i "DT-Hurtig komposteren" 20.09.2001 kan skønnes temmelig præcist og massen er omsat og virker homogen, bør koncentrationerne og det samlede indhold af næringsstoffer i denne sidste prøve kunne give et retvisende billede. Det er naturligt, at der kan ske store reduktioner i Total-N ved processerne i massen. Der er dog også tale om en stor reduktion af Total –P fra 900–278 g. Reduktionen kan skyldes målinger på ikke-repræsentativt materiale, men måske også, at noget fosfor er blevet optaget af organismer i massen, og at noget fortsat er drænet ud af filteret.

Indholdet i slutproduktet synes bestemt mest sikkert. Det viser betydeligt indhold af kvælstof og især af fosfor. Den opsamlede mængde kalium er som forventet lav. Det kontinuerlige vandskyl udvasker det vandopløselige kalium. NPK-forholdet i slutproduktet er 100:59:16. Gødningsbehovet for vinterhvede og vinterbyg er henholdsvis 100:14:33 og 100:19:48. (jfr. kapitel 3). Brugt som gødning på disse afgrøder, skal der således suppleres med N og K.

Sammenligning med andre systemer

De målte koncentrationer af næringsstoffer i de tyske undersøgelser af materiale i komposttoiletsystemer viste kun væsentlig højere koncentrationer af kalium end de målte i "DT-Hurtig-komposteren". Kvælstof- og fosforindhold var sammenlignelige. Vigtigst for optimal opsamling, uanset system, er særskilt opsamling af urin. Kvælstofindholdet i urin sikres bedst ved særskilt opsamling i en urinbeholder/urintank efter brug af en kildesorterende toiletstol.

Aquatron

"Aquatronen" kan, som en del af et komposttoiletsystem med vandskyllende toiletteter, sikre, at en betydelig del af næringsstofferne i fækalierne tilføres komposttoiletsystemet, men det vandopløselige kalium bør, ligesom ved "Kaggen", gå tabt. Op til 70–80% af næringsstofindholdet i fækalierne vil kunne tilføres komposten (Vinnerås 2001). "Aquatron" kan, som "Kaggen", muliggøre anvendelse af vandskyllende toiletter i komposttoiletsystemer og desuden muliggøre, at kompostbeholderen ikke skal anbringes under toiletstolen (jfr. kap. 4.2).

Hustanke

Målingerne fra hustanke viser langt lavere tørstofprocenter og koncentrationer af næringsstoffer end i "Kaggen" (Almedal 1998). "Kaggen" er i sig selv mere effektiv til opsamling af næringsstoffer. Det fremgår af kapitel 9, at "Kaggen" effektivt kan afvande og kompostere oppumpet slam. Det er ikke undersøgt, men meget muligt, at afvandingen og komposteringen af slammet kan muliggøre en stor procentuel tilbageførsel af næringsstoffer, der kan forventes tilbageholdt i hustanke.

Kompostmaterialet i "DT-Hurtig komposteren" kan sammenlignes med udvalgte organiske gødningsmidler.

Tabel 10.1
Indhold af næringsstoffer i kompostmaterialet sammenlignet med indholdet i udvalgte gødningsmidler

*Værdierne er beregnet ud fra Eilersen et al.1998.

Kilde: Værdierne for koncentreret urin er fra tabel 3.2.

Sammenligningen viser klart, at indholdet af såvel kvælstof som fosfor gør kompostmaterialet interessant som gødning og jordforbedringsmateriale.

Reduktion af indikatorbakterier og smitstoffer

Der er ikke fundet bakterielle smitstoffer i form af Campylobacter og Salmonella.

Parisitære smitstoffer i form af Cryptosporidium parvum er fundet i analyserne af materiale fra "Kaggen", der ikke kunne kvantificeres. Reduktionen i "Kaggen" på ca. 7 måneder, efter endt tilførsel, var for termotolerante coliforme bakterier og presumptive E.coli på 99,97% og for enterokokker på 84,8%. Tager man udgangspunkt i de forventede højere udgangskoncentrationer i friske fækalierne (jfr. kap. 3), i stedet for værdier ved endt tilførsel, får man endnu hurtigere høje reduktioner. Den samlede reduktion i kompostmassen er væsentlig større end den samlede reduktion af koncentrationer på grund af den samtidige store reduktion i masse (jfr. kap. 8).

De store reduktioner har fundet sted uden høje temperaturer eller frost, uden høj eller lav pH, uden udtørring og uden UV-lys. Det "kolde" system har uden påvirkning af operatøren, med hensyn til at opvarme eller ved at regulere pH, givet en betydelig reduktion.

En temperaturstigning må have fundet sted ved omstikningen og har formentlig været medvirkende til at reducere antallet af enterokokker til under detektionsgrænsen. Opsamling i "Kaggen" giver god mulighed for på en gang at fylde et stort batch i forbindelse med en omstikning med henblik på at opnå en betydelig temperaturstigning. Temperaturstigningen bør kunne fremmes ved yderligere tilførsel af kulstofholdigt materiale i forbindelse med omstikningen.

Reduktion af indikatororganismer og smitstoffer ved pH-hævning

Der er flere eksempler på reduktion af mikroorganismer i fækalt materiale ved anvendelse af tilslagsmaterialer og følgende pH stigning. Boisen (2000) refererer til en kinesisk undersøgelse, hvor der registreredes større reduktioner af antal fækale coliforme, colifagere og Ascaris æg ved tilsætning af planteaske (pH 9–10) end ved kul-aske (pH 7) og savsmuld (pH 7–8).

Reduktion af indikatororganismer og smitstoffer ved dehydrering

Dehydrering anbefales i mange sammenhænge som en god behandlingsmåde og som et alternativ til reduktion af indikatororganismer og egentlige smitstoffer ved kompostering (Drangert et al. 1997, Esrey et al. 1998). Dehydrering er imidlertid også en kendt metode til langtidsopbevaring af mikroorganismer og Austin (2001A, 2001B) viser i et laboratorieforsøg, at antallet af mikroorganismer ved dehydrering kan reduceres til under detektionsgrænsen for efterfølgende, efter dehydrering, at optræde i stort antal.

Reduktion af indikatororganismer og smitstoffer ved antagonisme, konkurrence, toxitet og antibiotiske stoffer

Det vil være interessant med mere viden om og kvantificering af negative miljøpåvirkninger af mikroorganismer tilpasset livet i tarmene under ophold i relativt fugtige og "kolde" miljøer i f.eks. "Kaggen". Kan de andre reducerende processer optimeres med henblik på en eventuel afkortning af tiden frem til opfyldelse af en krævet reduktion? Processerne kan dog ikke forventes at kunne relateres til tid på samme måde som for høje temperaturer eller for høj pH.

Indikatororganismer og smitstoffer i organiske gødningsmidler

Indhold af mikroorganismer i fækaliekomposten kan endvidere sammenlignes med analyser af indhold i andre udvalgte organiske gødningsmidler. Gødningsprodukterne udspredes på landbrugsjord. De har ikke været underkastet samme behandling og slutprodukterne kan indeholde "friskt materiale" (nytilført ubearbejdet materiale) i forskellig grad. Gylle kan f.eks. indeholde helt nyt tilført materiale. Analyseresultaterne er et udtryk for, hvad indholdet af udvalgte mikroorganismer kan være på udspredningstidspunktet.

Tabel 10.2
Indhold af udvalgte mikroorganismer i udvalgte gødningsmidler

Kilder: Andersen et al. 2001, VKI 1997 , Tafdrup et al. 1995, Bendixen 1995

Det fremgår af tabellen, at indholdet af enterokokker kan være lavere i komposterede fækalier efter 2 års kompostering i et "Kaggen-system" end i de øvrige gødningsprodukter. Det skal dog bemærkes, at der kun er undersøgt 1 portion fækalier opsamlet gennem 1 år i 1 husstand. Analyseresultaterne er ikke repræsentative for komposterede fækalier generelt, men giver et fingerpeg om, hvilken kvalitet af kompost, der kan opnås ved metoden.

Tungmetaller og miljøfremmede stoffer i komposten

Der er ikke analyseret for indhold af tungmetaller og miljøfremmede stoffer i komposten, da det var meningen, at disse analyser skulle foretages i andre projekter inden for rammerne af "Aktionsplanen". Analyserne er vigtige for at fastslå niveauerne til sammenligning med grænseværdier og afskæringsværdier i Slambekendtgørelsen. Det vil ikke være realistisk af økonomiske grunde at kræve, at kompost fra énfamiliesanlæg skal analyseres for tungmetaller og miljøfremmede stoffer før anvendelse på egen grund.

Anvendelse af de undersøgte komposttoiletsystemer

Stubbekøbing

"Kaggen"-systemet, med vandskyllende toilet, er en god mulighed, hvis der er et ønske om at kompostere i et stort system med få tømninger, og der ikke er mulighed for eller interesse i at anbringe den store beholder under gulvet (jfr. kap. 4.2). Systemet har ligeledes sin berettigelse ved manglende accept af et toilet uden vandskyl og med frit fald for materiale. "Kaggen" kan desuden være et alternativ til en hustank eller overflødiggøre afhentning af slam fra hustanken ved at dette, af brugeren selv, pumpes op i "Kaggen" til afvanding og efterfølgende kompostering. Systemet muliggør således også en helt lokal håndtering, hvor afhentning er umulig eller meget vanskelig.

Kvaliteten og effektiviteten i systemet kan videreudvikles. Såvel filterløsningerne som de vandskyllende toiletter kan forbedres.

"Ecovip" produceres ikke længere. Toilettet er efterfølgende blevet afløst af "Clever". Toilettet vurderes ikke at være færdigudviklet (Personlig meddelelse: Friberg 2001, 2002). Et i Sverige anvendt "Mini Flush", fra "DP Sanitär" i plast med 0,8 l skyl, er blevet videreudviklet af "Gustavsberg". "Sealand"-toiletter med 0,5 l vandskyl til urin og 1,5 l vandskyl til fækalier bruges ikke kun til både, men også til komposttoiletsystemer (Del Porto et al. 2000).

Skelsnæs

To-kammerløsninger eller kontinuerlige et-kammersystemer med eller uden kildesortering bruges i offentlig sammenhæng i mange lande (Del Porto et al 2000). Brugerne ved Skelsnæs Pavillionen er meget tilfredse med systemet. Personalets arbejdsmiljø og arbejde kan forbedres. Åbenlyse fejl med placering af ventilationsrør i Skelsnæs skal ændres.

Fremtidige systemer vil med fordel kunne dimensioneres større og anderledes, således at der, som nu, kun skulle udtages materiale en gang om året, men i stedet med en minimumsalder på et år. Dette materiale kunne blive godt omsat og efterkomposteres i stedet for umiddelbart at blive nedgravet. En konstruktionsændring kunne også muliggøre at begge toiletter kunne bruges samtidig som store kontinuerlige systemer med en årlig tømning, efter en første tømning, efter nogle år.

Der kan ved Skelsnæs Pavillionen med fordel gøres forsøg med optimering af driften af det eksisterende system med henblik på en forbedret volumenreduktion og en forbedret omsætning. Et af de parametre der let kan ændres, er mængden af tilsatte træspåner. En nedsættelse af denne mængde vil reducere tilførslen af vanskeligt omsætteligt lignin og give en mere passende fugtighed og reducere et eventuelt for højt C/N-forhold. Brugerne er meget positive og vil bestemt ikke have problemer ved at tilsætte en afmålt mængde. I bedste fald ville der kunne gå væsentlig længere tid mellem skift af tilførsel, og der ville evt., hvis det var ønskværdigt, være mulighed for at begge toiletter i perioder kunne anvendes samtidigt.

I Nordjyllands Amt konstrueres toiletsystemet med kun et kammer. Materialet, der beskrives som muldlignende, tages ud hvert efterår. Toiletterne anvendes i skove, på primitive lejrpladser m.m.. Systemet er dog, i nuværende udformning, ikke konstruereret som et kontinuerligt system med henblik på optimal adskillelse af frisk og omsat materiale og årlig udtagning af en flere år gammel omsat delmængde ved tømningslugen. Da de imidlertid bruges på steder med sæsonbesøg, foregår komposteringen reelt i nogle måneder uden tilførsel af yderligere frisk materiale. Systemerne burde kunne få en langt større udbredelse som offentlige toiletter i skove, feriekolonier og på primitive lejrpladser langt fra alfarvej.

Fremtidspeerspektiver

Komposterede fækalier kan give en god gødningseffekt og være et godt jordforbedringsmateriale. En tilførsel af materialet kan øge jordens indhold af organisk kulstof.

Der er brug for en risikoanalyse af risici forbundet med håndtering og anvendelse af komposteret fækalt materiale. En analyse som kan danne udgangspunkt for en vurdering af, om der er tale om acceptable eller uacceptable risici.

Det er vigtigt, at godkendelsesordninger for komposttoiletsystemer forholder sig til funktion ved hverdagsdrift af systemerne og ikke bliver så dyre, at de bremser produktudviklingen og forhindrer mindre producenter i at kunne teste systemerne (jfr. Del Porto et al. 2000). Endvidere er det vigtigt, at der kun er behov for undersøgelser for få parametre inden udspredning.