Undersøgelse af pesticidforbruget på offentlige arealer 2002

Undersøgelse af pesticidforbruget på offentlige arealer 2002

Sammenfatning

Baseret på en spørgeskemaundersøgelse har Skov & Landskab (FSL) opgjort pesticidforbruget i 2002 i staten, amterne og kommunerne. Undersøgelsen er udført for Miljøstyrelsen på baggrund af den aftale, der blev indgået i 1998 mellem Miljøministeriet, Amtsrådsforeningen, KL samt Københavns og Frederiksberg kommuner om udfasning af pesticider på offentlige arealer. Undersøgelsen omfatter den del af pesticiderne, der er plantebeskyttelsesmidler, således som det er defineret i aftalen fra november 1998. Som et supplement til spørgeskemaundersøgelsen blev der gennemført interviews med kontaktpersoner i 22 kommuner, alle 14 amter samt udvalgte statslige styrelser.

Undersøgelsen viser, at kommuner, amter og stat er nået langt med udfasningen af pesticider på de offentlige arealer. Det opgjorte offentlige pesticidforbrug udgør således i 2002 under 2 promille af det samlede pesticidforbrug i Danmark. Forbruget er faldet fra 28,8 tons aktivt stof i 1995 til ca. 6,3 tons aktivt stof i 2002. Der er i løbet af udfasningsperioden opnået en lang række erfaringer i kommuner, amter og i staten vedrørende pesticidfri drift, der kan være medvirkende til at fortsætte og fastholde udfasningen på de offentlige arealer.

Kommunerne

Opgørelsen viser, at kommunerne har reduceret deres pesticidforbrug med 83 % fra 1995 til 2002. I forhold til den forrige opgørelse fra 2000 har kommunerne i KL siden da reduceret deres totale pesticidforbrug med 37 %. Tallene er de opgjorte tal, der ikke er justeret i forhold til varierende svarprocenter de enkelte år. Besvarelsesprocenten var hhv. 77 % i 1995, hvor 213 kommuner besvarede spørgeskemaet, 92 % i 2000 hvor 250 kommuner besvarede spørgeskemaet, og 85 % i 2002. De 232 kommuner, som har besvaret spørgeskemaet i 2002, brugte 2.375 kg aktivt stof mod 250 kommuners forbrug på 3.634 kg aktivt stof i 2000. I 1995 blev der af 213 kommuner brugt 13.721 kg - inklusiv København og Frederiksberg kommuner.

Kommunernes forbrug fordelt på pesticidtyper har gennemgået en mindre forandring fra 1995 til 2002. Herbiciderne (ukrudtsmidlerne) udgør stadig den altovervejende del af midler anvendt på kommunale arealer, og udgjorde således 98 % af det samlede forbrug i 2002. Andelen af hormonmidler, som typisk anvendes i forbindelse med græspleje, er steget fra 29 % i 1995 til 37 % i 2002 som følge af en forholdsmæssigt større reduktion i forbruget af andre midler. Ligeledes er anvendelsen af enkelte stoffer med et begrænset anvendelsesområde steget markant som følge af, at de indgår i blandingsprodukter sammen med aktivstoffet MCPA, der er et hormonmiddel, som anvendes til bekæmpelse af ukrudt på græsarealer. Den generelle tendens er dog, at en række stoffer er forsvundet fra kommunernes forbrug, der således koncentreres på et færre antal aktivstoffer. Anvendelsen af jordmidler, der typisk har været anvendt til vedligeholdelse af beplantede arealer, er helt ophørt i 2002.

Københavns Kommune har udfaset anvendelsen af pesticider på nær midler til bekæmpelse af kæmpebjørneklo. Her blev der i 2002 anvendt 8 kg aktivt stof, hvilket svarer til et fald på 5 kg siden den sidste undersøgelse i 1999. Frederiksberg Kommune har helt udfaset anvendelsen af pesticider.

Der er 92 kommuner, som har oplyst, at de ikke havde noget forbrug af pesticider i 2002. Denne andel er vokset fra seks kommuner i 1995 og 70 kommuner i 2000. Desuden brugte 87 kommuner i 2002 under 10 kg aktivt stof, 21 kommuner brugte 10-20 kg, og 14 kommuner brugte 20-30 kg. Kun 18 kommuner anvendte over 30 kg aktivt stof.

Medregnes kommuner der kun har benyttet pesticider til bekæmpelse af kæmpebjørneklo, hvortil der blev aftalt en lempelse i aftalen i 2002, har i alt 162 kommuner udfaset anvendelsen af pesticider.

I alt 133 kommuner har eller har haft en handlingsplan for udfasningen af pesticider. Af disse har 92 kommuner samtidigt haft et forbrug af pesticider i 2002, mens 41 kommuner helt har udfaset pesticiderne. Til gengæld er der 99 kommuner, der ikke har haft en handlingsplan, hvoraf 48 har haft et pesticidforbrug i 2002, og hvor de andre 51 har udfaset pesticidforbruget uden handlingsplan.

Amterne

Samtlige amter har deltaget i undersøgelsen. Amternes samlede pesticidforbrug er fra 1995 til 2002 faldet med 80 % til 329 kg i 2002 baseret på oplyste forbrugstal. Ved 1995-undersøgelsen leverede Amtsrådsforeningen et samlet forbrugstal for de 11 amter, der bidrog til opgørelsen, mens alle amter i 1999 svarede individuelt på spørgeskemaet. I 1995 anvendte de 11 amter 1.674 kg aktivt stof, der i 1999 var faldet til 351 kg aktivt stof for alle 14 amter. Forbruget i 2002 koncentrerer sig på otte amter, mens de resterende seks ikke har anvendt pesticider.

Amternes forbrug fordelt på pesticidtyper har stort set samme fordeling gennem perioden dog med den tendens, at fordelingen af aktivstoffer koncentreres på stadigt færre midler. Herbicidforbruget (forbrug af ukrudtsmidler) udgjorde 84% af det samlede forbrug i 2002. Amterne har helt udfaset deres anvendelse af hormonmidler.

Seks amter har gennemført en fuldstændig udfasning, andre fire har gennemført en udfasning på nær til bekæmpelse af kæmpebjørneklo. To amter har udfaset på nær til kæmpebjørneklo samt få erhvervsmæssigt drevne arealer, og to amter angiver, at de endnu ikke har udfaset på arealer med kæmpebjørneklo samt enkelte andre arealtyper.

Otte amter har eller har haft en handlingsplan. Af de resterende seks amter har fem udfaset uden udarbejdelse af en egentlig handlingsplan. Det sidste amt har ikke gennemført en total udfasning og har heller ikke en handlingsplan. I dette amt anvendes dog kun pesticider til bekæmpelse af kæmpebjørneklo og på enkelte erhvervsmæssigt drevne arealer.

Staten

Staten har fra 1995 til 2002 reduceret sit forbrug med 73 % til 3.617 kg aktivt stof i 2002. I 1995 var statens forbrug på 13.370 kg, som i 1999 faldt til 7.820 kg. Reduktionen fra 1999 til 2002 var således på 54 %.

Herbiciderne udgør fortsat den overvejende del af de anvendte midler og udgjorde således 80 % af statens samlede forbrug i 2002. Statens anvendelse af forskellige typer af herbicider (ukrudtsmidler) har ændret sig siden 1995, hvor glyphosat udgjorde 62 % af herbicidforbruget til at glyphosat udgjorde 96 % i 2002. Herudover anvendes kun få andre aktivstoffer indenfor herbiciderne med andele på 1 % eller under. Statens anvendelse af insekticider (insektmidler) og fungicider (svampemidler) er faldet med hhv. 65 % og 91 % siden opgørelsen i 1995.

Statens forbrug fordeler sig hovedsageligt på fire ministerier, der er kendetegnet ved at have et stort arealansvar, arealer udlagt til forsøg, eller særlige sikkerhedsmæssige hensyn. Det samlede forbrug for disse fire ministerier udgjorde 97 % af det statslige forbrug. Trafikministeriet havde i 2002 et forbrug på 2.116 kg aktivt stof, hvilket svarer til 59 % af det samlede statslige forbrug. Trafikministeriet har reduceret forbruget med 46 % set i forhold til 1999. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, der driver forskellige landbrugsog forsøgsarealer, havde et forbrug på 651 kg aktivt stof og har reduceret med 47 % siden opgørelsen i 1999. Miljøministeriet, der blandt andet varetager driften af statsskovene, anvendte 427 kg aktivt stof i 2002 og har dermed reduceret med 51 % siden 1999. Forsvarsministeriet har anvendt 311 kg, hvilket svarer til en reduktion på 67 % siden 1999.

En lang række ministerier har fra 1995 til 2002 foretaget en total udfasning. Dette gælder f.eks. Justitsministeriet, hvor Kriminalforsorgen tidligere havde et for staten som helhed stort forbrug i forbindelse med drift af landbrugsarealer tilknyttet fængslerne. Driften af disse relativt store landbrugsarealer er omlagt til økologisk drift siden undersøgelsen i 1999.

De statslige arealforvaltere, som havde de største forbrug i 2002, har alle reduceret mærkbart siden undersøgelsen i 1999.

Banestyrelsen har nedbragt forbruget på egne arealer og har reduceret med 44 % siden 1999. Dette er primært opnået gennem ny teknologi i form af pletsprøjteudstyret ”Weedeye”. Det er ikke forventeligt, at Banestyrelsen på nuværende tidspunkt kan udfase anvendelsen af pesticider fuldstændigt.

Under Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri er der ligeledes et reduceret forbrug, men der forvaltes fortsat en række landbrugs- og forsøgsarealer, der principielt er undtaget fra aftalen, og en udfasning er således ikke gennemført for disse områder. Samme forhold gør sig gældende for Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling, der også forvalter landbrugs- og forsøgsarealer og havde et beskedent forbrug på sådanne arealer i 2002.

Skov- og Naturstyrelsen har fra 1999 til 2002 nedbragt sit forbrug med 51 %, men der eksisterer fortsat en række områder i forbindelse med driften af statsskovene, hvor der endnu ikke er udviklet alternativer til pesticider.

Forsvarsministeriet har udfaset pesticider på alle institutioner på nær Forsvarets Bygningstjeneste, hvor der undtagelsesvis og efter en restriktiv procedure kan anvendes pesticider samt på Forsvarskommandoens arealer. Forsvarskommandoen anvender fortsat pesticider i forbindelse med vedligeholdelse af flyfelter og rullebaner, hvilket begrundes i sikkerhedsmæssige forhold. Desuden anvendes pesticider til bekæmpelse af arter som kæmpebjørneklo og rynket rose på forsvarets øvelsesarealer.

Problemområder i relation til pesticidfri drift

I spørgeskemaundersøgelsen blev der stillet spørgsmål til, hvilke problemer der opleves i driftsorganisationerne, ligesom der blev fokuseret på, hvad der kan opleves som problemer i forhold til at gennemføre eller fastholde udfasningen af pesticider. Disse spørgsmål blev uddybet gennem interviews i udtagne kommuner, alle amter samt fire statsinstitutioner. Hermed belyses mere subjektivt, hvilke problemer og eventuelle barrierer der opleves i forvaltningerne i relation til overgang til og fastholdelse af pesticidfri drift. Udtalelserne er således ikke udtryk for en fælles holdning eller vurdering af problemernes omfang, fra de berørte institutioner, men et udtryk for hvad der opleves som problemer af de interviewede kontaktpersoner. Undersøgelsen har overordnet vist, at en række kommunale og statslige organisationer på visse områder oplever det som problemfyldt ikke at anvende pesticider til ukrudtsbekæmpelse. På den anden side viser erfaringer fra andre organisationer, at ukrudtsbekæmpelse uden brug af pesticider ikke opleves som problemfyldt.

En række problemområder er nævnt i forbindelse med pesticidfri drift af offentlige arealer. Godt halvdelen af de adspurgte kommuner i spørgeskemaundersøgelsen og halvdelen af amterne peger på problemer med indgroning og gennemgroning med ukrudt i faste belægninger på veje og stier. Ifølge forvalterne accentueres disse problemer yderligere, når arealerne har været drevet uden brug af pesticider gennem en længere årrække. Problemerne opstår på dårligt vedligeholdte belægninger eller tynde asfaltbelægninger på cykelstier, der typisk er udsat for et kraftigt ukrudtstryk fra de tilstødende rabatter. Her er ofte et begrænset slid, hvorved ukrudtet vokser ind gennem belægninger og ødelægger disse. Børstebehandling er oftest ikke mulig, da belægningen ikke kan modstå det fysiske slid, og flammebehandling kan være problematisk, idet der på disse strækninger er risiko for antændelser i tørre perioder. Problemerne med gennemvoksning af tynde og slidte asfaltbelægninger slår især igennem, når der skal pålægges nye slidlag. Det etablerede ukrudt kan ikke bekæmpes ved flammebehandling, idet kun de overjordiske dele af planten dør, og planten kan herefter fortsætte med at gennemvokse belægningen efter pålægning af den nye asfalt.

Problemer i forbindelse med vedligeholdelse af kantsten og flisebelægninger nævnes også, hovedsageligt i kommunerne. Dette vurderes primært at være et ressourcemæssigt problem, idet mange kommuner angiver, at problemerne skyldes mangel på mandskab til at gennemføre det påkrævede antal brændinger.

Pesticidfri drift af boldbaner fremhæves i spørgeskemaundersøgelsen af 38 % af kommunerne som et område, der kan give anledning til problemer. Omvendt nævnes græsområdet, både gennem interview og spørgeskemaer, som et område kommunerne oplever at have gode erfaringer med i relation til pesticidfri drift. Gode erfaringer skyldes i vid udstrækning, at pesticidfri vedligeholdelse af græsboldbaner medfører, at banens spillemæssige kvalitet øges. Dårlige erfaringer kan omvendt skyldes, at pesticidfri drift kræver, at banernes tilstand fra starten er god, idet det er muligt at fastholde en ukrudtsmængde, mens det kun vanskeligt kan lade sig gøre at reducere mængden af ukrudt. De hidtidige erfaringer med pesticidfri drift af græsboldbaner stammer altovervejende fra baner, der er anlagt og tidligere har været drevet med anvendelse af pesticider, og hvor der således har været et godt grundlag at fortsætte driften ud fra. Skov & Landskab (FSL) vurderer, at fremtidige anlæg, renoveringer og omlægninger af baner uden brug af pesticider kan forringe grundlaget for pesticidfri drift. Det er derfor den faglige vurdering, at det kan være hensigtsmæssigt at anvende en begrænset mængde herbicider ved gennemførelse af disse processer.

Kæmpebjørneklo opleves som et væsentligt problem af 76 % af kommunerne og 86 % af amterne og de statslige styrelser, der varetager drift af naturarealer. Kæmpebjørneklo bekæmpes både i amter og kommuner med mange forskellige metoder i form af græsning, slåning, stikning eller anvendelse af pesticider. I alt har 111 kommuner, hvilket svarer til 47 %, undtaget bekæmpelsen af kæmpebjørneklo fra udfasningen af pesticider, mens dette gjaldt for seks af amterne.

Som barrierer for udfasningen af pesticider nævnes af enkelte amter og kommuner økonomien, idet den har betydning for hvorvidt den hidtidige standard på arealerne kan opretholdes. Omvendt gives der udtryk for, at udfasning og drift uden pesticider kan lade sig gøre, hvis alle er villige til at acceptere et mere grønt udseende af arealerne. Af tekniske barrierer peger enkelte kommuner og amter på, at det er vigtigt, at der fortsat foretages udvikling på det tekniske område, idet der er behov for materiel til en mere effektiv ukrudtsbekæmpelse. Ligeledes nævnes i enkelte kommuner og amter, at det er problematisk, at anlæggene ikke er altid er tilpasset til pesticidfri drift, og at der fremover bør tages øgede hensyn i forbindelse med nyanlæg.

Positive erfaringer

Mange kommuner, amter og statslige styrelser har positive erfaringer med pesticidudfasningen. Den markante nedgang i forbruget samt antallet af kommuner, amter og statslige styrelser, der har gennemført en total udfasning, tolkes som et positivt signal, om at drift uden pesticider lader sig gøre de fleste steder. De positive erfaringer vedrører primært drift og vedligeholdelse af beplantninger, herunder forhold som hurtigere etablering samt forbedringer i forhold til det vilde dyre- og planteliv samt en generelt større variation i plan-tedækket, selv om dette naturligvis er vanskeligt at kvantificere. En væsentlig positiv erfaring er, at der er sket en generel højnelse af det faglige niveau både i kommuner og amter, og at der som følge heraf også er opstået en øget faglig stolthed vedrørende driften af de grønne arealer.

Bortforpagtede arealer

Staten har indført krav til pesticidfri drift på stort set alle de arealer, der bortforpagtes. Seks amter bortforpagter arealer, og der indgår bestemmelser om pesticidanvendelsen hos de tre. I kommunerne bortforpagtes der arealer i 212 af de 234 kommuner. Den gennemsnitlige størrelse på de bortforpagtede arealer er 122 ha per kommune, men størrelsen varierer betragteligt inden for de i alt 22.408 ha, som de adspurgte kommuner bortforpagter. Den samlede opgørelse over kommunale landbrugsarealer, opgjort via ejendomsregisteret, blev registreret til 27.817 ha. I 146 af kommunerne indgår der bestemmelser om pesticidanvendelsen i forpagtningskontrakterne, hvoraf de 109 har opstillet et regulært forbud. Hos de resterende var der indføjet andre bestemmelser som for eksempel pesticidanvendelse tilladt på visse arealtyper, grænser for behandlingshyppighed e.l. Hos ni af de interviewede kommuner angives, at der ikke er problemer med at bortforpagte arealer, selvom der stilles krav til pesticidanvendelsen. Hos tre af de interviewede kommuner angives at der opstår problemer, primært på grund af en lavere forpagtningsafgift.

Kommunale landbrugsarealer i forhold til landbrugsarealer for landet som helhed har en svag overrepræsentation af områder med særlige drikkevandsinteresser, en svag underrepræsentation af områder med drikkevandsinteresser samt en ligelig fordeling af områder med begrænsede drikkevandsinteresser.

Information, forskning og udvikling

Den offentlige pesticidudfasning har siden 1998 været understøttet af en forsknings-, udviklings- og informationsindsats, der af mange kommuner og amter anføres at have været til gavn for deres arbejde med indførelse af pesticidfri driftsmetoder. Egne og andres erfaringer har også været til stor gavn for udfasningen, hvorfor en systematisk erfaringsopsamling og erfaringsformidling formentlig vil kunne gavne den fremtidige udfasning og fastholdelse af pesticidfri drift.

Foruden en erfaringsopsamling er der ifølge spørgeskemaundersøgelsen og de udførte interviews behov for en yderligere forsknings- og udviklingsindsats vedrørende ukrudtsbekæmpelse på faste belægninger, bekæmpelse af kæmpebjørneklo, biologiske metoder til græspleje, biologiske metoder til bekæmpelse af skadevoldere i gartnerier, juletræskulturer, planteskolekulturer samt skovkulturer af nåletræ. På faste belægninger kan en yderligere indsats bl.a. omfatte afprøvning og validering af de strategier, der blev introduceret i publikationen ”Ukrudtsbekæmpelse på belægninger” fra Skov & Landskab (FSL) og Miljøstyrelsen, der udkom i oktober 2002.