Undersøgelse af pesticidforbruget på offentlige arealer 20021 Udvikling i pesticidanvendelsen fra 1995 til 20021.1 Undersøgelsens omfang1.2 Sammenfatning af det offentlige forbrug 1.2.1 Det offentliges pesticidforbrug set i forhold til det samlede pesticidsalg i Danmark. 1.3 Forbruget i kommunerne 1.4 Forbrug i Københavns og Frederiksberg kommuner 1.5 Forbruget i amterne 1.6 Forbruget i staten 1.1 Undersøgelsens omfangOpgørelsen af pesticidforbruget på de offentlig arealer bygger på besvarelser fra 232 kommuner i KL, Københavns og Frederiksberg kommuner, alle 14 amter samt 16 ud af 17 ministerier. Følgende fem ministerier har opgivet, at de ikke havde noget forbrug i 2002 og fremgår derfor heller ikke af statistikken: Skatteministeriet, Socialministeriet, Statsministeriet, Udenrigsministeriet samt Økonomi- og Erhvervsministeriet. Driften af de arealer, der knytter sig til disse ministeriers bygninger, bliver i stort omfang varetaget af Slots- og Ejendomsstyrelsen, der i modsætning til de tidligere undersøgelser nu er placeret under Finansministeriet. Beskæftigelsesministeriet har ikke svaret på henvendelsen og fremgår derfor heller ikke af opgørelsen. I hver af de tre opgørelser af pesticidforbruget i 1995, 1999/2000 og 2002 indgår udelukkende plantebeskyttelsesmidler, som er godkendt af Miljøstyrelsen samt midler som ikke længere er godkendt, men hvor et forbud mod anvendelse ikke er indført. Forbrug af midler med midlertidig godkendelse til forsøg indgår ikke, hvis midlet efterfølgende ikke har opnået godkendelse. Disse afgrænsninger medfører, at et forbrug af visse stoffer ikke indgår i opgørelserne. I sammenligningen med den foregående undersøgelse skal det bemærkes, at statens, amternes samt Københavns og Frederiksberg kommuners forbrug blev opgjort for 1999, mens forbruget for kommunerne i KL blev opgjort for 2000. 1.2 Sammenfatning af det offentlige forbrugI nedenstående tabeller er vist pesticidforbruget for de offentlige arealer fordelt på pesticidtyper. Kommunernes forbrug i tabel 1, amternes forbrug i tabel 2 og statens forbrug i tabel 3. Det samlede forbrug i kommunerne var 2.375 kg aktivt stof heraf 98 % herbicider. Amterne og statens forbrug er ligeledes kendetegnet ved en høj andel af herbicider, idet andelen af det samlede forbrug for amterne udgør 84 % og for staten 80 % af det samlede specificerede forbrug. Amterne brugte i 2002 i alt 329 kg aktivt stof og staten brugte 3.617 kg aktivt stof. Forbrugsopgørelsen for 2002 baserer sig på svar fra 232 kommuner ud af et samlet antal på 273 kommuner, der er medlem af KL. Forbrugstallene for 2000 baserer sig på svar fra 250 kommuner og tallene fra 1995 fra 213 kommuner. Svarprocenten i 1995 var 77 %, i 2000 92 % og i 2002 85 %. I de tre undersøgelser er der 161 kommuner, der har svaret alle 3 gange. Som det fremgår af tabel 1, har den samlede reduktion af pesticider fra 1995 til 2000 i kommunerne været 83 %. Heraf er de 74 % sket frem til 2000, og 9% er sket fra 2000 til 2003. Der er i perioden sket forskydninger i anvendelsen af insekticider og fungicider, således at forbruget af insekticider er øget med 81 %. Anvendelsen af insekticider sker altovervejende på græsboldbaner, hvor der er store årlige udsving i forekomsten af skadevoldende insekter. Forbruget af insekticider og fungicider udgør 2 % af kommunernes samlede pesticidforbrug i 2002. Tabel 1.
Forbruget i 1995 i denne og de følgende tabeller er fra rapporten: "Pesticidanvendelse på offentlige arealer" i Park- og Land-skabsserien nr. 11 – 1996. Forbruget i 1999/2000 i denne og følgende tabeller er fra rapporten ”Undersøgelse af pesticidforbruget på offentlige arealer i 1999 og 2000”. Bekæmpelsesmiddelforskning fra Miljøstyrelsen Nr. 54 2001. Forbrugsopgørelserne for 1999 og 2002 baserer sig på svar fra alle amter inkl. det tidligere Bornholms amt, der nu er lagt sammen med de bornholmske kommuner under navnet Bornholms Regionskommune. Ved undersøgelsen i 1995 leverede Amtsrådsforeningen et samlet forbrugstal for de 11 amter, der bidrog til opgørelsen, mens alle amter i 1999 svarede individuelt på spørgeskemaet. Tabel 2 viser det samlede pesticidforbrug i amterne i 1995, 1999 og 2002 opgivet i aktivt stof fordelt på pesticidtyper. For amterne gælder, at den samlede reduktion i perioden er på 80 %, hvoraf de første 79 % foregik i perioden 1995 til 1999. I 2002 brugte amterne 329 kg aktivt stof mod et forbrug på 351 kg i 1999, hvilket medfører en reduktion i forbruget på 6 % i denne periode. Faldet i forbruget siden 1999 er hovedsageligt sket på pesticidtyperne fungicider og herbicider, mens forbruget af insekticider har været konstant, dog med et meget lavt forbrug på 2 kg aktivt stof. Tabel 2.
1) Tallet er baseret på svar fra 11 ud af 14 amter. Ved undersøgelsen i 2002 blev der udsendt spørgeskemaer til alle ministerier. Der er indkommet svar fra 87 statslige institutioner. Heraf har 48 besvaret spørgeskemaet, mens de resterende har meddelt, at de ikke varetager driften af nogle arealer, eller at de ikke har anvendt pesticider. Af de 48 som har besvaret spørgeskemaet, angiver 20 at have et forbrug. Der er modtaget en eller flere besvarelser fra alle ministerier undtagen Beskæftigelsesministeriet. Det er vanskeligt at opgøre, hvor stor en del af de statslige institutioner der har besvaret spørgeskemaerne, idet ikke alle ministerier har oplyst, hvor mange de har videresendt skemaet til. I 1999 blev der modtaget 117 svar på spørgeskemaet, foruden de der oplyste, at de ikke driver nogen arealer. I 1995 var det tilsvarende antal 136. I modsætning til i 1995 undlod Rigspolitichefen, som følge af et formodet ringe forbrug, i 2002 og i 1999 at videresende spørgeskemaet til de 54 politikredse. Ligeledes undlod Domsstolsstyrelsen i 1999 at udsende spørgeskemaet til domstolene. Besvarelser herfra indgik i 1995 i det samlede antal besvarelser. Til de ministerielle besvarelser skal bemærkes, at Miljøstyrelsen har udsendt en opfordring til de enkelte ministerier om at udforme interne cirkulærer med det formål, at afvikle anvendelsen af plantebeskyttelsesmidler på de statslige arealer. Tabel 3 viser det samlede pesticidforbrug i staten i 1995, 1999 og 2002 opgivet i aktivt stof fordelt på pesticidtyper. Set over hele perioden er forbruget i staten faldet 73 % fra 13.370 kg i 1995 til 3.617 kg i 2002. For perioden 1999 til 2002 faldt det samlede forbrug fra 7.820 kg aktivt stof i 1999 til 3.617 kg aktivt stof i 2002 svarende til en reduktion på 54 %. Den tilsvarende reduktion fra 1995 til 1999 var på 42 %. Set over hele perioden er det for de specificerede midler, fungiciderne der er reduceret mest, idet forbruget fra 1995 til 2002 er reduceret med 91 %. Fra 1999 til 2002 har den største reduktion i det specificerede forbrug kunnet konstateres ved herbiciderne, der er faldet med 55 % fra 1999 til 2002. Tabel 3.
Den største del af herbicidforbruget i det offentlige udgøres af midler, der indeholder aktivstoffet glyphosat typisk i form af midler med handelsnavnet Roundup. Glyphosatforbruget er derfor vist særskilt i tabel 4. Tabel 4.
Det ses, at reduktionerne i glyphosatforbruget over hele perioden fra 1995 til 2002 procentvis er mindre end den totale reduktion af pesticider. Siden 1999/2000 har både kommuner og amter dog reduceret glyphosatforbruget mere end reduktionen i det samlede forbrug. For kommunerene har reduktionen i glyphosat siden 2000 været på 39 % mod en samlet reduktion i pesticidforbruget på 35 %. Amterne har siden 1999 kunnet fremvise en reduktion på 21 % af glyphosat, der kan sammenholdes med den samlede pesticidreduktion på 6 % for samme periode. Staten har fra 1999 til 2002 kunnet fremvise en reduktion i glyphosatforbruget på 50 %, hvorimod reduktionen fra 1995 til 1999 kun var på 19 %. De 50 % er dog stadig lidt mindre end den samlede reduktion, der andrager 54 % for samme periode. Forskydningen i staten mod anvendelsen af glyphosatmidler er således noget mindre denne gang, end da undersøgelsen sidst blev udført. Dette skyldes blandt andet at Trafikministeriet, som er en af storforbrugerne af glyphosat, har reduceret væsentligt mere fra 1999 til 2002 end fra 1995 til 1999. Dette forhold behandles yderligere under de ministerielle forbrug. 1.2.1 Det offentliges pesticidforbrug set i forhold til det samlede pesticidsalg i Danmark.I tabel 5 er det indberettede offentlige pesticidforbrug i 1995, 1999, 2000 og 2002 angivet i forhold til det samlede pesticidsalg i Danmark. Pesticidsalget i 1999, 2000 og 2002 er fra hhv. "Bekæmpelsesmiddelstatistik 1999" "Bekæmpelsesmiddelstatistik 2000" og "Bekæmpelsesmiddelstatistik 2002" (www.mst.dk). 1995-tallene er fra "Branchestatistisk Bekæmpelsesmiddelsalg for 1994 og 1995" udgivet af Dansk Agrokemisk Forening. Tabel 5.
1) Forbruget i Københavns og Frederiksberg kommuner indgår i opgørelsen fra 1995, mens det udelukkende er kommunerne i KL, som optræder i opgørelsen fra 2000 og 2002. Københavns Kommune har udfaset anvendelsen af pesticider på nær til bekæm-pelse af kæmpebjørneklo. I 2002 har Københavns Kommune haft et forbrug af pesticider på 8 kg glyphosat. Frederiksberg Kommune har i lighed med 1999 ikke haft noget pesticidforbrug i 2002. Som det ses af tabellen, udgjorde det opgjorte offentlige pesticidforbrug i 1995 5,9 promille af det samlede danske salg af pesticider. I 1999 udgjorde staten og amternes forbrug 2,3 promille af det samlede salg. I 2000 udgjorde kommunernes andel af det samlede danske pesticidsalg 1,0 promille. Lægges det statslige og amtslige forbrug i 1999 sammen med kommunernes pesticidforbrug i 2000, som et udtryk for det totale offentlige forbrug, udgør dette ca. 3,3 promille af det samlede pesticidsalg i 2000. Det samlede pesticidsalg i Danmark blev i 2002 opgjort til 3.556 tons. Dermed udgør det offentlige forbrug af pesticider 1,8 promille af det samlede pesticidsalg. Det kan således konkluderes, at der er sket en reduktion af det offentliges andel af det samlede pesticidforbrug. 1.3 Forbruget i kommunerneKommunerne har i 2002 reduceret deres pesticidforbrug målt som kg aktivt stof med 35 % i forhold til forbruget i 2000 og i alt i perioden fra 1995 til 2002 med 83 %. Reduktionen har været på 11.346 kg aktivt stof. Tabel 6 viser det samlede pesticidforbrug i kommunerne i 1995, 2000 og 2002 fordelt på pesticidtyper. Tabel 6.
Kommunernes forbrug fordelt på pesticidtyper har haft en beskeden ændring i løbet af perioden 1995 til 2002. Fordelingen på herbicider og insekticider og fungicider har ændret sig i perioden fra 100 % herbicider og under 1 % insekticider og fungicider i 1995 til 98 % herbicider og 1 % af henholdsvis insekt icider og fungicider. Ændringen opstår, idet der er sket en betydelig reduktion i forbruget af herbicider, og forbruget af insekticider og fungicider har henholdsvis været stigende og svagt faldende. Inden for gruppen af herbicider har der været et mindre fald i forbruget af midler, der har hormonvirkning end i forbruget af midler uden hormonvirkning. Således er andelen af hormonmidler i perioden 1995 til 2002 steget fra 29 % til 39 % af det samlede kommunale forbrug. Ud af det samlede forbrug af insekticider og fungicider på 57 kg aktivt stof, har 46 kg været anvendt til bekæmpelse af insektangreb og svampesygdomme på græsboldbaner. Størsteparten af de øvrige insekticider og fungicider (10 kg aktivt stof) har været anvendt ved gartneriproduktion i tilknytning til sociale institutioner. Figur 1 viser forbruget af pesticider afbildet som et histogram med intervaller på 10 kg aktivt stof. I alt har 92 kommuner oplyst, at de ikke havde noget for-brug af pesticider 2002. Dette antal skal sammenlignes med de 70 kommuner der i 2000 oplyste, at de ikke havde haft noget forbrug mod kun 6 kommuner i 1995. Blandt de kommuner, der angiver at have et forbrug, fordeler hovedparten sig på de lave værdier. Ud af de 140 kommuner, der havde et forbrug i 2002, havde 87 således anvendt under 10 kg. Det tilsvarende tal for 2000 var 88 kommuner.
I tabel 7 er specificeret hvordan kommunernes forbrug fordelte sig i 1995, 2000 og 2002. Fordelingsmønstret var således næsten det samme i 2002 sammenlignet med 1995 og 2000, idet et stort antal kommuner fordelte sig omkring og under gennemsnittet, og et fåtal af kommuner angav et relativt højere forbrug. Tabel 7.
Eftersom herbicider, jf. tabel 1, udgør langt den største del af det samlede pesticidforbrug i kommunerne, foretages i det følgende kun specificering af aktivstoffer for herbicider herunder hormonmidler. Tabel 8 viser herbicidforbruget i kommunerne i 1995, 2000 og 2002 fordelt på aktivstoffer, hvor der i et eller flere af de tre forbrugsår har været et forbrug af stoffet på over 1 kg aktivt stof. I alt omfatter tabellen 19 forskellige aktivstoffer, hvoraf fem er hormonmidler, der primært benyttes til bekæmpelse af tokimbladet ukrudt på græsboldbaner. Det kommunale herbicidforbrug udgøres i 2002 altovervejende af glyphosat og MCPA med hhv. 56 % og 39 % af forbruget. Størstedelen af det øvrige forbrug udgøres af aktivstofferne fluroxypyr og clopyralid, hvor der i perioden har været en kraftig procentuel stigning i anvendelsen af disse stoffer. Stigningen skyldes, at disse stoffer indgår sammen med aktivstoffet MCPA i blandingsprodukter til bekæmpelse af ukrudt på græsarealer, der i de seneste år har fået en større udbredelse på bekostning af andre blandingsprodukter indeholdende flere aktivstoffer inden for gruppen af hormonmidler. Tabel 8.
Ifølge tabel 8 er der i perioden fra 1995 til 2002 sket en total udfasning af jordmidler. I 1995 udgjorde diclobenil og simazin 17 % af forbruget mod under 1 % i 2002. Herbicidforbruget, fordelt på anlægstype, er angivet i tabel 9. Anlægstyperne er rangordnet efter forbrugets størrelse i 2002. Anvendelsen af glyphosatmidler sker på en række arealtyper, der kan adskilles via besvarelser på andre spørgsmål. Kommuner der har udfaset før 2002, og som angiver kun at anvende glyphosat til bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo anvendte f.eks. 8 kg aktivt stof i 2002. Kommuner der angiver at have udfaset per 1. januar 2003, men har undtaget bekæmpelse af kæmpebjørneklo, anvendte i 2002 176 kg glyphosat foruden 105 kg andre stoffer. Ud af dette glyphosatforbrug må en del formodes at være til bekæmpelse af bjørneklo, da det antages, at der i 2002 har været foretaget en bekæmpelse, som man ønsker at fortsætte med efter i øvrigt at have udfaset. Ud af et specificeret forbrug på 175 kg herbicider på anlægstypen skove og natur, heraf 166 kg som glyphosat, må en stor del formodes at være til bekæmpelse af kæmpebjørneklo. Denne formodning baseres på hvilke øvrige driftsopgaver, det vil være aktuelt at anvende herbicider til i skove og natur. Med den udspecificering der tidligere er foretaget med hensyn til de kommuner, der har undtaget glyphosat til kæmpebjørneklo fra deres udfasning, kan det således groft anslås, at ca. 200 kg glyphosat i 2002 har været anvendt til bekæmpelse af kæmpebjørneklo. Rækkefølgen af, hvor store mængder der anvendes på de forskellige anlægstyper, er stort set identisk ved de tre gennemførte undersøgelser. Den eneste forskel er, at der i 2002 blev anvendt en større mængde på tekniske anlæg end på torve og pladser. Størrelsen af denne forskel er dog så beskeden, og grænsedragningen mellem veje og stier og torve og pladser er så flydende, at der næppe er sket nogen reel forskydning i forbrugsmønstret. Tabel 9.
1) Den resterende del af herbicidforbruget, op til de 2.317 kg aktivt stof angivet i tabel 1, udgøres af forbrug som ikke er specifice-ret på anlægstype. Der har på samtlige anlægstyper været en reduktion af forbruget fra 1995 til 2002. På anlægstypen skove og natur har der været en forøgelse af forbruget på 6 kg aktivt stof fra 2000 til 2002 formentlig med baggrund i en forøget indsats mod kæmpebjørneklo. Bortset fra denne lille stigning har der også i perioden fra 2000 til 2002 været en nedgang i forbruget på samtlige andre anlægstyper. Efter revurderingen af glyphosat i august 2000 har det ikke været tilladt at anvende dette aktivstof på befæstede arealer. Undtaget herfra har været produkter solgt frem til udgangen af 2000 samt visse midler, såfremt de udbringes på en måde, hvor de kun rammer de enkelte planter og ikke underlaget. Det må formodes, at hele det forbrug der i 2002 har været på anlægstyperne veje og stier og torve og pladser, har været glyphosat med etiketter, hvor det fremgår, at anvendelse er lovlig. Det samme må gælde forbruget af 50 kg glyphosat på idrætsanlæg, hvor anvendelsen typisk angives at være på løbebaner mm, som også defineres som befæstede arealer. Dette forbrug vil naturligt ophøre, når der ikke længere findes glyphosat produkter på ”gammel etiket”. Konsekvensen af dette vil være, at forbruget vil blive reduceret med summen af disse anvendelser, hvilket i alt andrager i størrelsesordenen 750 kg. Derudover må det forventes, at en del af den øvrige glyphosatanvendelse i parker og anlæg, på tekniske anlæg mm. også er på befæstede arealer, hvilket medfører, at der vil gælde tilsvarende for denne anvendelse. Ovenfor er forbruget af glyphosat til bekæmpelse af bjørneklo anslået til 200 kg. Andelen af glyphosatforbruget på befæstede arealer anslås til 750 kg i 2002, der efter fuldt gennemslag af revurderingen ikke vil kunne anvendes. Ud fra forbrugsniveauet i 2002 vil der med fradrag af glyphosatforbruget på befæstede arealer på 750 kg være en teoretisk reduktion af pesticidanvendelsen fra 1995 til 2003 på i alt 89 %. Af det resterende forbrug er glyphosatforbruget til bekæmpelse af kæmpebjørneklo anslået til 200 kg, hvilket udgør under 2 % af forbruget i 1995. Det ”resterende” forbrug, der mangler at blive udfaset, er således under 10 % af forbruget i 1995. 1.4 Forbrug i Københavns og Frederiksberg kommunerKøbenhavns Kommune har udfaset anvendelsen af pesticider på nær til bekæmpelse af kæmpebjørneklo. I 2002 har Københavns Kommune haft et forbrug af pesticider på 8 kg glyphosat til denne bekæmpelse. Dette er en reduktion af deres forbrug på 5 kg i perioden 1999 til 2002, svarende til 38 %. Frederiksberg Kommune har i lighed med 1999 ikke haft noget pesticidforbrug i 2002. 1.5 Forbruget i amterneAmterne har i 2002 reduceret deres pesticidforbrug målt som kg aktivt stof med 6 % i forhold til forbruget i 1999 og i alt i perioden fra 1995 til 2002 med 80 %. Reduktionen har været på 1.345 kg aktivt stof. Ved 1995 undersøgelsen leverede Amtsrådsforeningen, som nævnt, et samlet forbrugstal for de 11 amter, der bidrog til opgørelsen. I 1999 svarede alle 14 på spørgeskemaet. 1995 forbruget er derfor sandsynligvis underestimeret, og dermed kan reduktionen være større end angivet. Tabel 10 viser det samlede pesticidforbrug i amterne i 1995, 1999 og 2002 fordelt på pesticidtyper. Tabel 10.
1) Summen under i alt varierer i enkelte tilfælde i forhold til summen af de enkelte kolonner, hvilket skyldes afrunding. Amternes forbrug fordelt på pesticidtyper har i perioden 1995 til 2000 stort set ikke ændret sig, og reduktionen har været fordelt over samtlige pesticidty-per med undtagelse af fungicider. Amterne har i perioden 1995 til 2000 helt afviklet deres forbrug af herbicider med hormonvirkning, i modsætning til f.eks. kommunerne, hvor 39 % af deres forbrug i 2002 er hormonmidler. At amterne har kunnet afvikle deres forbrug af hormonmidler skyldes, at amterne ikke har ansvar for idrætsarealer i nævneværdig grad. Herbicidforbruget dominerer i 2002 med 84 % af pesticidforbruget. I tabel 11 er amternes forbrug af herbicider specificeret på aktivstoffer. Tabel 11.
Forbruget af glyphosat har gennem hele perioden været den dominerende del af herbicidforbruget. I 1995 var forbruget på 71 % og i 1999 på 94 %. I 2002 var andelen af glyphosat 86 % af herbicidforbruget. Andelen af forbruget af jordmidler, der udgøres af simazin og terbuthylazin, er øget fra under 1 % i 1999 til 10 % i 2002, svarende til 27 kg aktivt stof. Amternes forbrugsmønster skyldes, at de driver andre typer af institutioner end f.eks. kommunerne, hvor der er et behov for at anvende flere specifikke midler. Tabel 12 viser herbicidforbruget i amterne fordelt på anlægstype. Amternes forbrug af herbicider har i perioden fra 1995 til 2002 undergået nogle mar-kante ændringer. Et relativt stort forbrug på sygehusarealerne er totalt udfaset, og det forbrug på veje og stier der i 1995 var det største, er reduceret med 87 % i perioden. Til gengæld er anvendelsen af pesticider på skove og naturarealer steget markant fra 10 kg til 127 kg i forhold til 1999. Dette skyldes til dels, at flere amter i 2002 har haft et højt forbrug af glyphosat til bekæmpelse af kæmpebjørneklo. Det samlede forbrug af glyphosat anvendt på anlægstypen skov og natur udgjorde i 2002 94 kg aktivt stof. Ud af disse 94 kg er 86 kg anvendt til bekæmpelse af kæmpebjørneklo primært i forbindelse med vandløb. Det resterende forbrug på skove og naturarealer har hovedsageligt været i forbindelse med drift af skove og plantager. Forbruget på veje og stier samt sociale institutioner og landbrugsarealer er alle faldet gennem årene og er årsagen til hovedparten af den samlede reduktion. Der blev heller ikke benyttet herbicider på idrætsarealer i 1999 eller 2002. Foruden forbruget af herbicider anvendtes der ved landbrugs- og gartneriproduktion på de sociale institutioner 2 kg insekticider, 6 kg fungicider og 45 kg vækstregulerende midler, hvilket ikke fremgår af tabel 12, da kun herbicidforbruget er opgjort her. Tabel 12.
1) Den resterende del af herbicidforbruget op til de 275 kg aktivt stof der blev angivet i tabel 2 udgøres af forbrug som ikke er specificeret på anlægstype. Amternes forbrug af pesticider er fordelt på otte amter, hvoraf et dog kun har haft et forbrug på 0,1 kg glyphosat og i øvrigt ikke har anvendt pesticider siden 1993. Forbruget koncentrerer sig således om syv amter, hvoraf de fire udelukkende har haft et forbrug af glyphosat på i alt 180 kg aktivt stof varierende fra 19 til 69 kg, og hvor anvendelsen har været til bekæmpelse på faste belægninger og til bekæmpelse af kæmpebjørneklo. Bekæmpelsen med glyphosat på faste belægninger må som for kommunernes vedkommende, antages at være med glyphosatmidler på såkaldte ”gamle etiketter” og anvendelsen må derfor på sigt antages at ophøre. De tre amter, der har haft et forbrug ud over glyphosat har til gengæld anvendt en række forskellige midler til deres drift af gartneri, landbrug og skov. Det ene af disse amter har i øvrigt foretaget en total udfasning på alle andre områder og anvender kun 6 kg aktivt stof til deres drift af et enkelt areal med juletræer. 1.6 Forbruget i statenTabel 13 viser statens pesticidforbrug fordelt på ministerium og anlægstype. I alt brugte staten 3.617 kg aktivt stof i 2002. Trafikministeriet brugte 2.116 kg aktivt stof svarende til 59 % af statens samlede forbrug, hvilket næsten udelukkende skyldes driften af jernbanearealer i regi af Banestyrelsen. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri havde det næststørste forbrug med 651 kg aktivt stof svarende til 18 % af det samlede statslige forbrug. Det skal bemærkes, at hele dette forbrug er anvendt på landbrugs og forsøgsarealer, som ikke er omfattet af aftalen om udfasning inden år 2003. Miljøministeriet benyttede 427 kg aktivt stof svarende til 12 % af statens forbrug. Forbruget af de 427 kg aktivt stof er foregået på skov- og naturarealer under Skov- og Naturstyrelsen. Forsvarsministeriet stod for 9 % af forbruget, i alt 311 kg, hvor hovedparten på 256 kg blev anvendt på øvelsesarealer. Den resterende del blev primært brugt på tekniske anlæg, inkl. flyvepladser. Det femte største forbrug på 77 kg aktivt stof, svarende til 2 % af det samlede ministerielle forbrug, har Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling. Denne anvendelse er for langt størstedelen foregået på landbrugs- og forsøgsarealer. Det skal bemærkes til forbruget under Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling, at der i denne undersøgelse ikke er modtaget svar fra Forskningscenter Risø, der ligeledes havde et forbrug på landbrugs- og forsøgsarealer i 1999. De resterende ministerier stod tilsammen for mindre end 1 % af det statslige forbrug. Klik her for at se: ‘Tabel 13‘ De ministerier, der typisk ikke har noget større arealansvar, er nået langt med udfasningen og står for en meget lille andel af det statslige forbrug. De store arealforvaltere kan dog også fremvise en betydelig reduktion siden undersøgelsen i 1999. Trafikministeriet har reduceret sit forbrug fra 3.928 til 2.116 kg, hvilket svarer til en reduktion på 46 % fra 1999 til 2002. Det er væsentligt højere end den reduktion, der blev præsteret fra 1995 til 1999, hvor reduktionen kun var på 4 %. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har reduceret med 47 % i forhold til 1999. Til dette forbrug skal det bemærkes, at staten som nævnt forvalter en række landbrugs- og forsøgsarealer, der ikke er omfattet af aftalen om udfasning. Hele forbruget under Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri på i alt 651 kg aktivt stof kan henføres til sådanne landbrugs- og forsøgsarealer, hvorimod driften af arealer omkring administrationsbygninger o.l. foregår uden anvendelse af pesticider. Miljøministeriet og Forsvarsministeriet har reduceret deres forbrug i 2002 med hhv. 51 % og 67 %. Mest markant er reduktionen på Justitsministeriets område. I 1999 indtog ministeriet femtepladsen med 11 % af forbruget, men havde i 2002 et forbrug, der udgjorde under 1 % procent af det samlede forbrug, og har således reduceret med 99 % fra 1999 til 2002. Siden undersøgelsen i 1999 har en række ministerier skiftet navn, ligesom enkelte styrelser har flyttet ministerium. Indenrigs- og Sundhedsministeriet var tidligere to ministerier, hvorfor det ikke er muligt at sammenligne ændringerne frem til 2002. Slots- og Ejendomsstyrelsen er overgået til Finansministeriet fra det tidligere By- og Boligministerium, som er nedlagt. Slots- og Ejendomsstyrelsens forbrug dækker hele det opgivne forbrug for Finansministeriet og er derfor årsagen til, at Finansministeriet er nytilkommen på listen over ministerier, der anvender pesticider. Undervisningsministeriet er også ny på listen i forhold til opgørelsen fra 1995 og 1999 med en beskeden andel af forbruget. Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration er opstået siden 1999 og andelen af forbruget, som ministeriet har, stammer fra institutioner, der tidligere var placeret under Indenrigsministeriet. Tabel 15 viser herbicidforbruget i staten fordelt på aktivstoffer. Som i kommunerne og amterne domineres forbruget af glyphosat med 96 % af det samlede herbicidforbrug. Derefter følger pendimethalin og bentazon, der udgør 1 % af forbruget. Desuden benyttede ministerierne en række aktive stoffer, der hver udgjorde mindre end 1 % af forbruget. I forhold til tallene fra 1995 og 1999, hvor glyphosat udgjorde hhv. 64 % og 87 % af herbicidforbruget, udgjorde glyphosat i 2002 en stadigt stigende andel af forbruget med 96 %. I forhold til 1995 og 1999 er en lang række stoffer forsvundet helt ud af det statslige forbrug af herbicider. Mest bemærkelsesværdigt er måske, at et stof som simazin, der tidligere lå som hhv. nummer to i 1995 og nummer tre i 1999, helt er udfaset af statens forbrug i 2002. |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
