| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Undersøgelse af pesticidforbruget på offentlige arealer 2002

2 Kommuner i KL

Ved undersøgelsen af pesticidforbruget i 2002 blev der udsendt spørgeskemaer til samtlige 273 kommuner, som er medlem af KL. Af disse har 232 besvaret spørgeskemaet. Som et supplement til spørgeskemaet, er der gennemført interviews med kontaktpersoner i 22 kommuner. Kommunerne blev udvalgt af KL, der tilstræbte en ligelig repræsentation med hensyn til geografisk beliggenhed, kommunestørrelse samt mellem by- og landkommuner. Der blev rettet henvendelse til 25 kommuner angående interviews, hvoraf 22 ønskede at deltage. Interviewene indeholdt en række tillægsspørgsmål samt uddybende spørgsmål til de kategorier, der blev behandlet i spørgeskemaet. Kommunerne udvalgte selv den person, som deltog i interviewet, og typisk var det ansatte i teknik- og miljøafdelinger. Interviewpersonerne har haft forskellige jobfunktioner fra vejformænd til ansatte med mere koordinerende funktioner eller administrativt ansvar, hvilket de enkelte interviews naturligvis afspejler. To af de kommuner, der deltog i et interview, har ikke indsendt spørgeskemaet, men deres besvarelser er taget med under opgørelsen af spørgeskemaerne udfra de besvarelser, der blev opgivet under interviewet. Det betyder, at i alt 234 kommuner svarende til 86 % af landets kommuner danner grundlag for opgørelserne i nærværende rapport, hvilket må betegnes som tilfredsstillende for at give et dækkende billede af situationen i landets kommuner.

2.1 Status for udfasning og handlingsplaner

I alt 162 kommuner har opgivet, at der på nuværende tidspunkt er gennemført en total udfasning af pesticider i kommunen. Kommuner, som har gennemført en pesticidudfasning, men har undtaget pesticider til bekæmpelse af kæmpebjørneklo, er talt med som kommuner, der har gennemført en total udfasning. Det skyldes, at der i 2002 mellem parterne i aftalen blev aftalt en lempelse vedrørende denne bekæmpelse.

Tabel 16 er en oversigt over omfanget af handlingsplaner og omfanget af kommuner som på nuværende tidspunkt har gennemført en udfasning. Ud af de 162 kommuner der har opgivet, at de har udfaset fra 2003 eller tidligere, er der 89, der har eller har haft en handlingsplan, og 72 der ingen har haft. Af de 72 som ikke har udfaset på nuværende tidspunkt, er der 45 med en handlingsplan og 28 uden.

Tabel 16.
Omfanget af handlingsplaner og udfasning fra 2003 eller tidligere. Angivet i antal og % af antal indkomne besvarelser.

1) Opgivelsen af kommuner der har udfaset i 2003 eller tidligere inkluderer også kommuner som har undtaget pesticider til bekæmpelse af kæmpebjørneklo.

I tabel 17 er vist en oversigt over kommuner med handlingsplaner, og kommuner som har opgivet et forbrug i 2002. Det samlede antal kommuner adskiller sig i forhold til tabel 16, da to kommuner ikke har svaret på spørgeskemaet, men kun deltaget i interviewet, hvorved der ikke findes oplysninger, om de havde et forbrug eller ej i 2002. De to forskellige opdelinger i tabel 16 og 17 skyldes forskellen mellem at have haft et forbrug i 2002 og at have udfaset per 1. januar 2003 . I tabel 17 kan kommuner uden forbrug i 2002 derfor delvis antages at have udfaset før 2002.

Hvis der ses bort fra disse to kommuner, havde i alt 133 kommuner angivet, at de har eller har haft en handlingsplan for udfasning af pesticider jf. tabel 16. Af disse har 92 kommuner samtidigt haft et forbrug af pesticider i 2002, mens 41 kommuner helt har udfaset pesticiderne for 2002. Til gengæld er der 99 kommuner, der ikke har eller har haft en handlingsplan, hvoraf 48 har haft et pesticidforbrug i 2002. Ud af de 99 kommuner, der ingen handlingsplan har, har 51 udfaset pesticidforbruget og forventes derfor ikke at udarbejde en handlingsplan.

Tabel 17.
Omfanget af handlingsplaner og pesticidanvendelse. Angivet i antal og % af antal indkomne besvarelser.

1) Det samlede antal kommuner er uden de to kommuner, som ikke har besvaret spørgeskemaet, men har deltaget i interview. Det skyldes, at der ikke er modtaget en opgørelse, der viser disse kommuners eventuelle forbrug i 2002.

Ud af de 22 kommuner, der blev interviewet, har 17 gennemført en udfasning. På spørgsmålet om hvor i det politiske system beslutningen om udfasning blev truffet svarede man i ni kommuner, at der var tale om en beslutning på byrådsniveau, men i de fleste tilfælde, er det ikke ensbetydende med at initiativet til at udfase er kommet herfra. Det er ikke umiddelbart muligt at adressere dette initiativ direkte, men for hovedparten af kommunerne er det opstået som et sammenspil mellem forvaltningen og udvalget for teknik og miljø. I fem af de kommuner der har udfaset blev beslutningen truffet i udvalget for teknik og miljø, mens beslutningen i de sidste tre kommuner blev truffet på forvaltningsniveau. Ud af de fem interviewede kommuner, der ikke har udfaset, var beslutningen om dette i tre af tilfældene truffet i byrådet og i to tilfælde truffet i udvalget for teknik og miljø. Det har således været en aktiv beslutning at vedblive med at anvende pesticider.

2.2 Særlige problemområder i forhold til udfasningen af pesticider

Spørgeskemaerne havde blandt andet til formål at belyse særlig problemområder i forhold til kommunernes drift uden anvendelse af pesticider. Udgangspunktet var defor en række allerede kendte problemstillinger i forhold til kommunernes drift, men det blev også undersøgt om der er opstået nye problemer i relation til de arealer, der har været drevet pesticidfrit gennem en længere årrække.

2.2.1 Problematiske areal- og anlægstyper

Kommunerne blev spurgt, om der var anlægstyper, der udgjorde særlige problemområder i forhold til udfasningen af pesticider. I tabel 18 er svarene samlet. Det ses, at veje og stier topper med 129 angivelser fulgt af idrætsarealer med 88 angivelser, torve og pladser med 76 angivelser samt skove og natur med 43 angivelser. Herefter følger parker og anlæg samt tekniske anlæg med hhv. 40 og 33 angivelser. De resterende anlægstyper er kun angivet af et fåtal af kommuner som problematiske og jf. tabel 9 var der også kun et meget beskedent forbrug på her. Det er altså primært de faste belægninger i form af veje og stier samt torve og pladser, der volder problemer, men også idrætsarealer, og her særligt boldbaner og løbebaner, angives af en stor del af kommunerne. Når anlægstypen skove og natur angives som et særligt problemområde, vurderes det hovedsageligt at dreje sig om problemer med bekæmpelse af kæmpebjørneklo, hvilket mange kommuner også uopfordret anfører.

Tabel 18.
Oversigt over hvor mange kommuner der har angivet forskellige anlægstyper som problemområder i forhold til udfasningen af pesticider.

Der blev også stillet spørgsmål til hvilke arealtyper, i form af de i tabel 19 nævnte kategorier, der opfattes som problemområder i forhold til udfasningen af pesticider. Af besvarelserne fremgår det at 76 % af kommunerne betragter kæmpebjørneklo som et problemområde. Faste belægninger og kantsten går igen som et andet problemområder med 128 angivelser eller 55 %. Løse belægninger og græs angives af hhv. 29 % og 22 % som problematiske.

Tabel 19.
Oversigt over hvor mange kommuner der har angivet forskellige arealtyper som problemområder i forhold til udfasningen af pesticider.

Spørgeskemaundersøgelsen giver også svar på, hvilke arealtyper kommunerne hyppigst har undtaget fra pesticidudfasningen. I alt 131 kommuner har angivet specifikke arealer. Tabel 19 sammenholder disse arealer med de udpegede problemområder. Kategorien andet dækker, i forhold til undtagelser, primært over bortforpagtede arealer og golfbaner, men dækker også over en lang række mere specifikke problemområder af mindre arealmæssig betydning som for eksempel smøring af stød, enkelte rosenhaver, rhododendronparker e.l.

Ses der på de 162 kommuner, der angiver at have gennemført en total udfasning jf. tabel 16, har 49 angivet, at de har undtaget kæmpebjørneklo, hvilket udgør 30 % mod de 47 %, der havde undtaget kæmpebjørneklo ud af det samlede antal kommuner. Enkelte af de 162 kommuner, som har udfaset, anfører at bortforpagtede landbrugsarealer eller golfbaner er undtaget.

51 kommuner angiver at de har undtaget specifikke midler fra udfasningen af pesticider. For størstedelen af disse kommuners vedkommende, i alt 32 kommuner, drejer det sig om glyphosatmidler. Af disse angiver ti uopfordret, at undtagelsen udelukkende drejer sig om glyphosat til bekæmpelse af kæmpebjørneklo. De resterende undtagelser specificeret på midler er primært hormonmidler til anvendelse på græsboldbaner.

Interviewene i de 22 kommuner understøtter de tendenser, der fremgår af tabel 18 og 19. Således angiver de 22 kommuner næsten samstemmende, at det er på de faste belægninger problemerne er eller forventes at blive mest udtalt. To kommuner tilkendegiver, at de har vanskeligt ved at beskrive problemområderne specifikt, da de har gennemført udfasningen fra d. 1. januar 2003 og således ikke har set effekten af denne endnu. De specifikke problemer der nævnes i relation til faste belægninger er ukrudt ved kantstenen, som kan være vanskeligt at bekæmpe. Ligeledes nævnes problemer vedrørende gennemvoksning af asfaltbelægninger, hvor der opleves særligt store problemer ved tynde stibelægninger eller dårligt vedligeholdte asfaltbelægninger. Et andet problem i den forbindelse er, at disse belægninger ikke kan vedligeholdes ved børstning, fordi de ikke kan holde til den mekaniske påvirkning. Problemer i relation til de faste belægninger medfører, at veje og stier samt torve og pladser er de anlægstyper, der ved interviewene fremhæves som mest problematiske, helt præcist i 14 af de 22 udførte interviews.

Af de interviewede kommuner oplever otte problemer i relation til græspleje på idrætsarealer både angivet under arealtype og anlægstype. De akutte problemer der nævnes, er angreb af stankelbenslarver eller gåsebillelarver. Det er kun muligt at bekæmpe stankelbenslarver med pesticider, mens eneste mulige bekæmpelse af gåsebillelarver er biologiske metoder, f.eks. nematoder. Andre nævner i relation til græsboldbaner, at balancen mellem et vist slid og overbelægning kan være vanskelig at finde. Ligeledes giver en række kommuner udtryk for en manglende forståelse fra brugernes side, til at driftspersonalet ønsker at variere klippehøjden eller at banerne skånes i visse perioder. Løbebaner nævnes også i tre af de adspurgte kommuner som problematiske anlægstyper at vedligeholde, idet der opstår gennemvoksning af ukrudt, der ødelægger banerne.

Parker og anlæg samt skove og natur fremhæves af hhv. fem og syv kommuner som særlige problemområder. Her peges på problemer ved nyanlæg af beplantninger, genvoksning af stød fra aggressive arter som f.eks. pil og poppel, ligesom kæmpebjørneklo også fremhæves i denne sammenhæng. Kæmpebjørneklo nævnes som et generelt problem uafhængigt af anlægstype i 16 af de adspurgte kommuner.

De resterende anlægstyper, som er vist i tabel 18, angives kun som problematiske i enkelte tilfælde. Problemerne kan henføres til de allerede nævnte problemer med faste belægninger, græspleje eller nybeplantninger. Hvad angår de resterende arealtyper, der blev vist i tabel 19, angiver fem at have problemer med løse belægninger, fire at have problemer med beplantninger og to at have problemer med blomsterbede. To kommuner fremhæver omvendt, at de har haft positive erfaringer med ikke at anvende pesticider i beplantninger, der uden pesticidbehandling opleves som mere vitale og frodige, hvorved de hurtigere kan vokse fra ukrudtet og lukke beplantningen.

2.2.2 Kæmpebjørneklo

Af de 22 interviewede kommuner betragter 18 kæmpebjørneklo som et særligt problemområde, og 11 kommuner har undtaget bekæmpelse af kæmpebjørneklo fra pesticidstoppet. Syv kommuner har udført en registrering af forekomsterne af kæmpebjørneklo enten ved hjælp af kommunens egne folk eller gennem samarbejde med borgerne og/eller naturorganisationer som Danmarks Naturfredningsforening. De resterende kommuner angiver dog overvejende, at de kender til og har overblik over forekomsterne gennem den daglige drift af arealerne.

Kæmpebjørneklo bekæmpes gennem et bredt spektrum af metoder i kommunerne. Der angives primært metoder som pensling med glyphosatmidler, græsning hvor det er muligt, rodstikning, slåning eller opgravning af planterne. Kun ganske få kommuner bekæmper kæmpebjørneklo alene ved hjælp af pesticider. Flere kommuner giver dog udtryk for, at det største problem i forbindelse med bekæmpelse af kæmpebjørneklo ikke er deres egne arealer, men tilstødende private arealer, hvor ejerne lader stå til, og hvor der sker en voldsom opformering af planterne med efterfølgende frøspredning. Herved bliver bekæmpelsen fra kommunens side en uoverkommelig opgave i det lange løb.

2.2.3 Golfbaner på kommunal jord

I interviewene blev der stillet spørgsmål til, om kommunerne ejede arealer, hvorpå der er anlagt golfbaner. Af de 22 adspurgte kommuner var det tilfældet i seks. I alle seks kommuner var arealerne udlejede. Ud af de seks golfbaner drives de fire med anvendelse af pesticider og for de to sidstes vedkommende, er det meddelt lejerne, at arealerne fremover skal drives uden. De seks kommuner har ikke så tæt tilknytning til den daglige drift, men oplever at keeperne på de bortforpagtede golfbaner har vanskeligt ved helt at udfase pesticiderne.

2.3 Barrierer for udfasningen af pesticider

Som en uddybning af de eventuelle forhold, der modvirker pesticidudfasningen, blev der gennem interviewene stillet spørgsmål til, om kommunerne oplever væsentlige tekniske, økonomiske eller psykologiske barrierer for afviklingen af pesticidanvendelsen. For mange af de interviewede kommuner var det ikke let at svare entydigt på spørgsmålene. Dels fordi der er et samspil mellem tekniske, økonomiske og psykologiske barrierer, dels fordi omfanget af disse barrierer afhænger stærkt af øjnene, der ser. Således nævnte én eksempelvis, at de økonomiske barrierer er afhængige af, om der fortsat kan tolereres et lavere vedligeholdelsesniveau, idet pesticidfri vedligeholdelse er dyrere, men forventes udført under samme budget. Dermed bliver de økonomiske barrierer også afhængige af de psykologiske barrierer, idet det også bliver et spørgsmål om, hvor højt pesticidudfasningen prioriteres af politikere og borgere, og hvad de er villige til at acceptere.

Af de 22 adspurgte kommuner vurderede 14, at der er væsentlige økonomiske barrierer, ti at der er tekniske barrierer, og seks at der er psykologiske barrierer. Det synes ikke formålstjenligt at sætte antal på, hvor mange af de enkelte kommuner der har angivet forskellige holdninger, idet udtalelserne har været meget variable. I det følgende refereres derfor blot nogle af de holdninger, der beskriver tendenser vedrørende spørgsmål til barrierer.

Under de økonomiske barrierer melder mange kommuner, at der er økonomiske barrierer for at opretholde den tidligere standard på arealerne. Kun meget få kommuner har fået ekstra bevillinger til en drift uden pesticider, hvorimod hovedparten angiver, at de forventes at drive arealerne for de samme midler eller at de tværtimod bliver beskåret i budgetterne. Det angives derfor også som en økonomisk barriere, at der ikke er midler til at investere i det rigtige materiel til pesticidfri ukrudtsbekæmpelse.

For de tekniske barrierers vedkommende fremhæves, at der ikke eksisterer tilstrækkeligt udviklet og effektivt materiel til pesticidfri ukrudtsbekæmpelse. Af de kommuner der angiver, at der ikke er tekniske barrierer, følges det dog ofte af en bemærkning om, at al pesticidfri ukrudtsbekæmpelse stort set er mulig, men at det er et spørgsmål om ressourcer. Herved bliver det hovedsageligt til en økonomisk barriere. Herudover nævnes, at anlæggene ikke er tilpasset pesticidfri drift. Det drejer sig både om gamle anlægstyper, som blev anlagt i en tid, hvor der blev anvendt pesticider, men det drejer sig også om nye anlæg. Flere kommuner peger således på, at der er dårlig koordinering mellem anlægs- og driftsfasen, hvor der ved planlægning af nye anlæg ikke tages tilstrækkeligt hensyn til, at de skal drives uden brug af pesticider efterfølgende. Endelig nævnes brandfaren ved flammebehandling som en teknisk barriere for at anvende denne metode.

Kun seks kommuner har angivet, at der er væsentlige psykologiske barrierer, og her handler det for eksempel om, at der er kommet klager fra borgerne over en faldende standard. Det kan også handle om, at enkelte medarbejdere synes, det er alt for besværligt og mandskabskrævende, eller at enkelte politikerne ikke kan se formålet med udfasningen på de offentlige arealer, når de private stadig må anvende pesticider og gør det i et langt større omfang for eksempel på landbrugsarealer. Ligeledes bliver æstetikken vigtig for nogle politikere, hvis der for eksempel gennem pressen eller fra borgernes side sættes fokus på, at kommunens arealer er i for dårlig stand.

Angivelsen af forskellige barrierer adskiller sig ikke væsentligt fra de synspunkter og problemstillinger, der blev nævnt i forbindelse med undersøgelsen i 1999, og der synes således ikke at være opstået nye eller anderledes problemstillinger siden da. Hvorvidt størrelsen på barriererne eller antallet af kommuner, der giver udtryk for forskellige barrierer har rykket sig, er ikke muligt at sammenligne.

2.4 Anvendelse af pesticidfri metoder

Gennem interviewene blev det afdækket, hvilke pesticidfri metoder de adspurgte kommuner benytter sig af. Metoderne er opdelt indenfor græsarealer i form af bolbaner, plæner og rabatter, beplantede arealer i form af hegn, busketter, bede etc. samt befæstede arealer i form af stier, veje, torve og pladser etc.

For så vidt angår græsarealerne, er de opgivne metoder altovervejende anvendt på boldbaner, der kræver det højeste vedligeholdelsesniveau af de nævnte typer. Under pesticidfri metoder til græspleje opgav 18 ud af de 22 adspurgte kommuner, at de anvendte gødskning, 19 benyttede vertikalskæring samt eftersåning, 17 benyttede topdressing, 13 benyttede varieret klippehøjde og 11 benyttede sig af dybdeluftning. Endelig opgav seks kommuner, under andre metoder, at have anvendt strigling.

På beplantede arealer benyttede 20 kommuner sig af jorddækning primært i form af flis, 21 kommuner anvendte mekanisk ukrudtsbekæmpelse, 17 anvendte bunddækkeplanter og seks anvendte dækafgrøder, og under andet nævnte én kommune anvendelse af fiberdug.

På de befæstede arealer anvendte 21 kommuner flammebehandling, 16 benyttede harvning eller slæbning på løse belægninger, 15 anvendte børstebehandling og tre kommuner anvendte dampbehandling.

I forbindelse med undersøgelsen af hvilke metoder kommunerne benytter, blev der også spurgt til, om der er pesticidfri ukrudtsbekæmpelsesmetoder, som kommunerne har særligt gode eller dårlige erfaringer med. Besvarelserne på dette spørgsmål tegner et noget broget billede. Kommunerne anvender mange forskellige metoder, men med forskelligt resultat, hvilket medfører, at mange finder egne løsninger på en række problemer. Billedet afspejler sandsynligvis også, at der er forskellige måder at udføre de enkelte bekæmpelsesmetoder på, hvorfor resultatet kan blive meget forskelligt. Der var 15 kommuner, der angav, at de havde særligt gode erfaringer med pesticidfri ukrudtsbekæmpelsemetoder, og omvendt opgav 15 kommuner, at der var pesticidfri ukrudtsbekæmpelsemetoder, de havde særligt dårlige erfaringer med .

Som metoder, hvor der er opnået gode erfaringer, nævnes forskellige foranstaltninger indenfor græspleje. Her fremhæver fem kommuner den pesticidfri græspleje af boldbaner, og vertikalskæring nævnes specifikt af to. Fire kommuner nævner, at de har særligt gode erfaringer med flammebehandling, når den udføres rigtigt, og to kommuner fremhæver hhv. børstning og fejning af faste belægninger og afdækning ved hjælp af flis. Resten af angivelserne er mere spredte, men her fremhæver enkelte betydningen af det rette plantevalg, udlægningen af græs fremfor faste belægninger, hvor det er muligt, sanddækning samt intensiv renholdelse af beplantninger de første anlægsår, hvorved beplantningerne hurtigere etableres. Endelig nævnes en intensiv termisk bekæmpelse af ukrudt inden udlægning af asfaltslidlag som en metode, der er opnået gode erfaringer med.

Omvendt nævnes en række af de samme metoder som metoder, hvor der er opnået særligt dårlige erfaringer. Således nævner tre kommuner, at de har dårlige erfaringer med flisdækning, ligesom tre andre kommuner også har dårlige erfaringer med flammebehandling, fordi det er for langsommeligt. To kommuner nævner damp som en metode, hvor der er opnået dårlige erfaringer og ellers nævnes dækafgrøder, bunddækkeplanter, mekanisk renholdelse og børster af enkeltstående kommuner.

Til spørgsmålet om hvorvidt der er konstateret negativ effekt på belægninger som følge af pesticidfri ukrudtsbekæmpelsemetoder, svarer 18 kommuner ja. Heraf angiver 11, at der er sket skader som følge af børstebehandling, mens syv angiver, at der er opstået skader, fordi der findes mere ukrudt i belægningsfugerne, ligesom gennemvoksning af asfaltbelægninger med ukrudt og rodskud også nævnes. Sådanne skader kan næppe tilskrives en bestemt metode. Endelig nævnes i en enkelt kommune, at tunge maskiner kan reducere belægningernes levetid.

Der blev også stillet spørgsmål til om man i kommunen havde overvejet at minimere anlægget af faste belægninger i fremtiden. Hertil svarede seks ja og 16 nej. Kommentarer til dette spørgsmål var desuden, at nogle tværtimod forventer flere faste belægninger i fremtiden. Hos de som svarede ja, blev der som eksempel nævnt, at der ved nyudstykninger kun anlægges fortov i den ene side af vejen eller at der ved renovering af anlæg reduceres i arealet af faste belægninger.

Endelig blev der spurgt til, om kommunerne overvejer nye belægningstyper. Hertil svarede otte ja og 14 nej. Som nye belægningstyper nævnes for eksempel anvendelse af voks i fuger på chaussésten, nye kantstenstyper uden fuger eller stærkere materialer der tåler børstebehandling bedre.

2.5 Meromkostninger ved pesticidfri drift

Kommunernes meromkostninger ved pesticidfri drift blev forsøgt belyst gennem interviewene. Ligeledes blev det undersøgt, om omstillingen til pesticidfri drift er fulgt op af øgede bevillinger, og om den hidtidige standard opretholdes på arealerne.

Næsten alle kommuner er enige om, at den pesticidfri drift på faste belægninger medfører øgede omkostninger. Hvad angår omkostningerne i forhold til vedligeholdelse af grønne områder, angiver flere, at der ikke er øgede omkostninger. Det er dog vanskeligt for de fleste kommuner at sætte præcise tal på meromkostningerne, hvilket skyldes flere ting. For det første er der i hovedparten af kommunerne ikke udarbejdet beregninger på meromkostningerne, men politikerne har vedtaget at udfase pesticiderne indenfor samme budget. Flere kommuner giver modsat udtryk for, at de er blevet beskåret, eller at budgettet er fastfrosset siden vedtagelsen af en udfasningen, hvorved der reelt er færre penge at vedligeholde arealerne for. Således angiver kun seks ud af de 22 kommuner, at overgangen til pesticidfri drift er fulgt op af øgede bevillinger. I den forbindelse blev der stillet spørgsmål til, om den hidtidige standard opretholdes på arealerne. Hertil svarede 18 kommuner nej.

En enkelt kommune har beregnet, at pesticidfri drift er trefire gange dyrere, mens en anden kommune har udarbejdet udførlige scenarieberegninger for hvad meromkostningen bliver ved forskellige plejeniveauer. Andre kommuner opgiver hvilket beløb de har fået som ekstrabevilling, men tallet stemmer ikke nødvendigvis overens med den forventede meromkostning.

2.6 Nye problemområder som følge af pesticidfri drift

Spørgeskemaet afdækkede også om der er arealer, hvor der er opstået nye problemer som følge af, at arealerne har været drevet pesticidfrit gennem en længere årrække. Dette spørgsmål svarede 132 kommuner ja til. 75 af de angivne udsagn knytter sig til problemer i relation til faste belægninger, i form af nedbrydning, gennemvoksninger etc. Desuden anførte 31 problemer i relation til øget ukrudtstryk på boldbaner og idrætsanlæg, 16 anførte problemer med spredning af kæmpebjørneklo, 12 anførte problemer i forhold til vedligeholdelse af løse belægninger, og 11 anførte problemer i forhold til nyanlæg af beplantninger og skovkulturer.

Den overvejende del af de besvarelser der er fremkommet i relation til det nævnte spørgsmål, knytter sig overordnet til allerede kendte problemområder, der må betegnes som velkendte i relation til pesticidfri drift. Der synes således ikke at være fremkommet nye problemstillinger, som ikke har været belyst før. Uddybelsen af disse spørgsmål i forbindelse med interviewene ændrede ikke på det samlede billede i dette forhold.

2.7 Positive erfaringer som følge af pesticidfri drift

50 kommuner svarede ja til, at de har opnået positive erfaringer som følge af, at arealerne har været drevet uden anvendelse af pesticider gennem en længere årrække. Det drejer sig især om arealtypen beplantninger, der nævnes af 14 kommuner. Årsagen er hurtigere etablering som følge af undgåede sprøjteskader, og at der generelt opnås gode resultater med de pesticidfrie metoder. Forbedringerne i forhold til det vilde dyre- og planteliv fremhæves af ti kommuner, selv om mange i denne forbindelse også bemærker, at dette naturligvis er vanskeligt at kvantificere. Ligeledes vil det være afhængigt af øjnene, der ser, om for eksempel en større diversitet i ukrudtsarterne betragtes som positivt eller ej. Bemærkninger, der relaterer sig til mere variation i plantedækket, nævnes af otte kommuner. Bolbaner fremhæves af seks kommuner. Enkelte kommuner fremhæver, at de generelt er positivt overraskede over, at det er gået bedre med at drive arealerne end forventet, ligesom andre peger på en generel hævelse af det faglige niveau i forbindelse med vedligeholdelse af arealerne, hvilket også må betragtes som positivt. Interviewene bidrog ikke med nye oplysninger i relation til dette spørgsmål, men understregede og uddybede de tendenser der fremkom fra den samlede besvarelse fra kommunerne.

2.8 Bogerreaktioner

Gennem interviewene blev der set på, om kommunerne har oplevet at få positive og / eller negative henvendelser fra borgerne vedrørende udfasningen af pesticider. Hertil svarede syv ja, til at de har fået positive henvendelser. Henvendelserne spænder fra positive tilkendegivelser fra de lokale miljøorganisationer til enkelte borgere. Enkelte kommuner peger på, at en accept af tingenestilstand også må betegnes som positivt. I relation til de negative henvendelser svarede 12 kommuner, at de har modtaget sådanne. De negative henvendelser kommer overvejende fra private borgere, der henvender sig enkeltvis for at klage over manglende vedligeholdelse, for mange mælkebøttefrø og lignende problemer.

Ni af de interviewede kommuner gør eller har gjort noget aktivt for at informere borgerne om deres bestræbelser på at udfase pesticider, men nævner at det er vanskeligt, at konstatere om informationerne har nogen effekt. Informationerne bliver typisk udsendt gennem almindelig kommuneinformation, avisartikler, via Internettet, gennem naturvejledning og formidling for eksempel gennem de grønne guider.

2.9 Udlicitering af driften

28 % af kommunerne har angivet, at de har udliciteret driften af nogle arealer. Tabel 20 viser hvor store arealer, det drejer sig om.

Tabel 20.
Oversigt over udliciterede kommunale arealer.

Af de 65 kommuner der udliciterer arealer, oplyser 55, at der indgår bestem-melser om anvendelse af pesticider i kontrakten for udliciteringen. Der er et forbud mod anvendelse i de 45 kontrakter, fire hvor anvendelse er tilladt på visse arealtyper, én hvor anvendelse er tilladt, én hvor anvendelse er tilladt mod registrering og oplysning, og seks hvor der er angivet andre bestemmelser end de nævnte.

2.10 Bortforpagtede arealer

212 kommuner har opgivet, at de bortforpagter arealer til landbrugsdrift eller anden anvendelse. Det drejer sig typisk om jord opkøbt til byudvikling. Af de 212 kommuner har 183 opgivet størrelsen på det bortforpagtede areal, og 29 har ikke besvaret dette spørgsmål. Det samlede areal, som er opgivet af de 212 kommuner, giver i alt 22.408 ha, hvilket giver en gennemsnitlig arealstørrelse på de bortforpagtede arealer i kommunerne på 122 ha per kommune. I nedenstående figur 1 ses fordelingen af kommunerne efter størrelsen på de bortforpagtede arealer. Her ses, at enkelte kommuner skiller sig ud ved at bortforpagte meget store arealer, men at hovedparten af kommunerne bortforpagter arealer på mellem 0-49 og 50-99 ha.  

Besvarelserne af spørgeskemaerne viste, at der indgår bestemmelser om pesticidanvendelsen i forpagtningskontrakterne i 146 kommuner. Heraf angiver 109, at bestemmelsen er formuleret som et forbud mod anvendelse af pesticider, 15 angiver, at anvendelse er tilladt på visse arealtyper, syv angiver, at anvendelse er tilladt, fire angiver, at bestemmelsen indebærer, at forpagteren skal overholde Bicheludvalgets anbefalinger om behandlingshyppighed, og tre angiver, at anvendelse er tilladt mod registrering og oplysning. 28 kommuner angiver forskellige andre bestemmelser eller bestemmelser, der til dels overlapper med de allerede nævnte kategorier, for eksempel krav om økologisk drift.

Interviewene havde blandt andet til formål, at belyse om det er et problem for kommunerne at stille krav til anvendelsen af pesticider på bortforpagtede arealer. Ligeledes skulle interviewene belyse, om kommuner, der fortsat tillader anvendelse af pesticider på bortforpagtede arealer, har overblik over, hvordan disse arealer ligger i forhold til områder, hvor der er drikkevandsinteresser.

Der indgår bestemmelser om pesticidanvendelsen på bortforpagtede arealer hos 14 af de interviewede kommuner, mens der ikke indgår bestemmelser hos de resterende otte. Hos ti af kommunerne indebærer bestemmelsen et forbud mod anvendelse af pesticider. Andre bestemmelser blev opgivet af fire kommuner. Heraf er den ene en landkommune, som har givet dispensation til anvendelse af pesticider på en forpagtet golfbane, men har forbud mod anvendelse på bortforpagtede landbrugsarealer. Golfbanen ligger i et område uden drikkevandsinteresser. En anden er en stor provinskommune med en del landbrugsarealer, hvor der er et forbud mod pesticidanvendelse på vedvarende græsarealer, men hvor anvendelse er tilladt på landbrugsjord i omdrift. Dog stilles der krav om, at den anbefalede behandlingshyppighed angivet i ”Pesticidhandlingsplan II” overholdes. Kommunen er bekendt med hvordan arealerne ligger i forhold til drikkevandsinteresser, men der tages i øjeblikket ikke hensyn til dette forhold i kontrakterne. Den tredje kommune med andre be-stemmelser i kontrakterne er en større bykommune, hvor der i kontrakterne er indskrevet en noget uklar formulering om, at kommunen indenfor den gældende kontraktperiode kan beslutte, at forpagterne ikke længere må anvendepesticider. Kommunen har ikke overblik over, hvordan de bortforpagtede arealer er fordelt i forhold til drikkevandsinteresser. Den fjerde kommune er ligeledes en stor bykommune, hvor der indgår bestemmelser om økologisk drift for de arealer, der ligger i områder med særlige drikkevandsinteresser og ellers ikke.

Ni kommuner oplyser, at det ikke har skabt problemer for kommunen at stille krav til pesticidanvendelsen. Enkelte nævner i relation til dette, at arealerne ofte bortforpagtes til braklægning, eventuelt i form af fjernbrak uden behandlingsbehov. Af disse nævner tre specifikt, at de har opnået samme forpagtningsafgift som tidligere. Tre kommuner opgiver, at det har skabt problemer for kommunen at udforme bestemmelser om pesticidanvendelsen. Den ene kommune finder det problematisk i forhold til udlejning til en golfbane, som har vanskeligt ved at drive arealet helt uden anvendelse af pesticider. De to andre kommuner, der begge bortforpagter store arealer på ca. 1200 ha ang iver, at det har medført problemer i form af lavere forpagtningsafgifter at indføje bestemmelser om ophør med pesticidanvendelse i kontrakterne. For de resterende kommuner har interviewpersonen haft vanskeligt ved at svare specifikt på spørgsmålene, da bortforpagtningen af arealer sorterer under andre enheder.

I forhold til de otte kommuner, hvor der ikke indgår nogen form for bestemmelser for pesticidanvendelsen på de bortforpagtede arealer, svarer fem på spørgsmålene vedrørende drikkevandsinteresser, hvorimod resten ikke har kendskab til problemstillingen. To af disse kommuner er bekendt med, hvordan arealerne ligger i forhold til særlige drikkevandsinteresser, idet hele kommunen er omfattet af sådanne. De sidste tre har ikke dette overblik.

2.11 Fordeling af drikkevandsinteresser på de kommunale landbrugsarealer

Ved samkøring af Ejendomsstamregistret (ESR), Det Digitale Matrikelkort og Matrikelkortet viser det sig at der ved årsskiftet 2002/2003 fandtes 27.817 ha kommunalt ejede landbrugsnoterede matrikelparceller. Sådanne landbrugsarealer forpagtes i mange tilfælde bort til privat landbrugsdrift i kommunerne. Mange af disse arealer ligger i tilknytning til byerne, da de er opkøbt med byudvikling for øje. I de bynære områder findes også mange interesser i forhold til indvinding af drikkevand. Det har derfor været relevant at undersøge, hvorvidt der er en højere repræsentation af arealer med særlige drikkevandsinteresser på disse kommunalt ejede landbrugsarealer set i forhold til landet som helhed. I tabel 21 vises en oversigt over fordelingen af kommunalt ejede arealer med drikkevandsinteresser fordelt på det enkelte amt.

Som det ses i tabel 21, adskiller fordelingen af områder med særlige drikkevandsinteresser, områder med drikkevandsinteresser og områder begrænsede drikkevandsinteresser på de kommunale landbrugsarealer sig ikke væsentligt fra den fordeling, der ses i forhold til det samlede danske landbrugsareal.

Tabel 21.
Oversigt over fordelingen af kommunalt ejede landbrugsarealer (ha) i områder med hhv. særlige drikkevandsinteresser, drikkevandsinteresser og begrænsede drikkevandsinteresser. Arealerne er opgjort indenfor amterne, og det samlede kommunale landbrugsareal er sammenlignet med fordelingen på landsplan. Kilde: Hans Skov-Petersen, 2003 på baggrund af Drikkevandsinteressekortet, (AIS 1997), Ejendoms-stamregistret (ESR, januar 2003), Det Digitale Matrikelkort/Matrikelregisteret (DDM/MR, 2003).

Det ses i tabellen, at områder med særlige drikkevandsinteresser med 38 % af det samlede kommunale landbrugsareal udgør en lidt større andel end for det samlede danske landbrugsareal, hvor områder med særlige drikkevandsinteresser udgør 34 %. Områder med drikkevandsinteresser udgør 49 % af de kommunale landbrugsarealer mod 53 % af landbrugsarealer for landet som helhed, og endelig udgør områder med begrænsede drikkevandsinteresser 13 % af de kommunale arealer og 12 % af landbrugsarealerne for landet som helhed.

2.12 Forskning og udvikling i relation til pesticidfri drift

Siden aftalen blev indgået i 1998, er der gjort mange erfaringer i kommunerne med metoder til pesticidfri drift og pleje, og der har været igangsat en række aktiviteter indenfor forskning og udvikling. Derfor blev det undersøgt, hvor kommunerne har deres viden fra på dette område. Tabel 22 viser, hvem kommunerne angiver at have deres viden om pesticidfri drift fra. Grundlaget er besvarelserne i de 234 spørgeskemaer.

Tabel 22.
Oversigt over hvor kommunerne angiver at have fået deres viden om pesticidfri drift fra. Det var i spørgeskemaet muligt at afkrydse flere videnkilder.

Hvorvidt den hidtidige forsknings og informationsaktivitet på specifikke områder har hjulpet kommunerne i deres bestræbelser på at udfase pesticiderne belyses i sidste del af spørgeskemaet. I alt 99 kommuner angav, at den hidtidige forsknings og informationsaktivitet har været til hjælp. 117 angav den ikke har været til hjælp, mens 18 enten ikke har svaret eller har angivet et ved ikke.

Kommunerne blev i den forbindelse bedt om at specificere på hvilke områder, forsknings- og informationsaktiviteten har været til hjælp. Det område, som oftest blev nævnt i relation til udbytte af forsknings og informationsaktivitet var græspleje på boldbaner, som blev nævnt af 26 kommuner. Området vedrørende pesticidfri pleje på forskellige belægningstyper blev også nævnt hyppigt, og særligt faste belægninger blev fremhævet af 23. Ellers nævnes forskellige forhold vedrørende termisk bekæmpelse herunder både flamme og dampbehandling, hvor kommunerne har fået hjælp til behandlingshyppighed og behandlingstidspunkt. Udbytte fra forsknings- og informationsaktivitet nævnes også i forbindelse med udvikling af maskiner og materiel generelt. Herudover nævnes viden vedrørende beplantninger og jorddækning. Flere peger dog også på en mere overordnet viden, som for eksempel viden vedrørende lovgivning og aftaler, ligesom enkelte nævner, at forsknings- og informationsaktiviteten har bidraget til en bevidstgørelse om anvendelse af pesticider samt til nye måder at anskue problemstillingerne på.

I forhold til behovet for yderligere forsknings- og informationsaktiviteter på specifikke områder angav 136 kommuner, at der er enkeltområder, hvor de har behov for øget viden. 57 angav, at der ikke er behov for yderligere forsknings- og informationsaktivitet, mens 41 ikke har svaret eller angivet et ved ikke. De enkeltområder, der blev fremhævet som steder, hvor der er behov for yderligere forsknings- og informationsaktivitet, var primært inden for pesticidfri ukrudtsbekæmpelse på belægninger samt alternative bekæmpelsesmetoder til kæmpebjørneklo og andre invasive arter. De to nævnte problemområder blev fremhævet af hhv. 18 og 15 kommuner. Øget forsknings- og informationsaktiviteter indenfor græspleje på boldbaner blev nævnt hos ni kommuner. De resterende angivelser er mere spredte, men flere kommuner peger på et behov for teknisk udvikling af maskiner o.l. Andre angiver behov for viden omkring nye belægningstyper, opbygning af nye belægninger og nye fugematerialer. Flere kommuner nævner, at det er ønskeligt, at der ses på alternativer til bekæmpelse med gas, dels fordi gasbrænding er en mandskabskrævende metode, og dels fordi anvendelsen af gas betragtes som et problem, da den giver anledning til et øget CO₂-udslip. Endelig nævner flere, at det er ønskeligt med mere forskning indenfor den rette planteanvendelse og inden for nyanlæg af beplantninger.

I relation til den hidtidige forsknings- og informationsaktivitet blev kommunerne spurgt, hvorvidt de har kendskab til de to publikationer fra Skov & Landskab (FSL) og Miljøstyrelsen, der udkom i oktober 2002 med titlerne ”Pesticidfri pleje af fodboldbaner og golfbaner” og ”Ukrudtsbekæmpelse på belægninger”. Langt hovedparten af kommunerne, i alt 201, var bekendt med disse to publikationer, hvorimod 21 tilkendegav de ikke kendte dem, og 12 ikke besvarede spørgsmålet. 

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |