| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |
Håndbog i miljøledelse for vandforsyninger
6 Miljørevision – Fase E
6.1 Introduktion til kapitlet
6.2 Indledning
6.3 Hvad er miljørevision?
6.4 Omfanget af en intern miljørevision
6.5 Gennemførelse af en miljørevision
6.6 Organisere miljørevisionsarbejdet
6.7 Checkspørgsmål for kapitel 6.
6.1 Introduktion til kapitlet
Miljørevision er populært sagt et systematisk eftersyn af miljøledelsessystemet. Det er grundlæggende en driftsopgave, dog så væsentlig en opgave, at vi har valgt at beskrive den for sig – som fase E.
Miljørevision skal foretages i alle miljøledelsessystemer, både husmandssystemer og de certificerbare systemer.
Miljørevision har sin egen særlige terminologi, som forklares nærmere i boks 6.1
Boks 6.1 - Lidt om terminologi.
For at undgå sprogforbistring og forvirring i øvrigt, først nogle få afklaringer og definitioner:
- EMAS er en EU forordning
ISO 14001 er en standard.
I vejledningen bruges ordet standard for dem begge – bl.a. fordi EMAS i sin nye udformning indeholder ISO 14.001 som sin kerne !
2. En virksomhed bliver certificeret efter ISO 14.001, men bliver registreret efter EMAS
I vejledningen bruges betegnelsen certificering for det, at en virksomhed får et ”blåt” stempel fra en standard, hvad enten der er tale om ISO 14.001 eller EMAS.
3. Betegnelserne audit og auditor bruges ofte for kontrollen hhv. kontrollanten af vandforsyningens miljøledelsessystem.
Vi vil fremover bruge betegnelsen miljørevision for kontrollen og betegnelsen miljørevisor for kontrollanten, hvad enten det er en intern revision eller en revision med eksterne revisorer. Tilsvarende bliver auditplanog miljørevisionsprogramtil miljørevisionsplan(eller bare revisionsplan, hvor misforståelser er udelukket).
4. Verifikation er en ekstern miljørevision, der foretages for at kontrollere at en EMAS certificeret virksomhed fortsat lever op til sin EMAS certificering. Der skal foretages en gennemgribende verifikation hvert 3. år for at opretholde en certificering, og en verifikation af selve miljøredegørelsen hvert år. En certificering efter EMAS er således udtryk for, at der er foretaget en (den første) verifikation.
|
I kapitlet forklares de grundlæggende begreber omkring miljørevision, således som den gennemføres i en vandforsyning. Ligeledes forklares, hvorledes en vandforsyning bør tilrettelægge en miljørevisionsplan og gennemføre den ved at foretage en eller flere regelmæssige miljørevisioner
Kapitlet indeholder også en beskrivelse af, hvorledes en miljørevision gennemføres, fordelt på forberedelser, selve revisionsarbejdet og miljørevisionsrapporten. Desuden indeholder kapitlet en beskrivelse af, hvorledes miljørevisionsarbejdet organiseres internt – både i den lille vandforsyning med et husmandssystem og i en vandforsyning med et certificerbart miljøledelsessystem.
Endelig opstilles der nogle simple retningslinier for, hvorledes man udformer en ”Procedure for miljørevision” som er en del af miljøhåndbogen.
6.2 Indledning
Hvorfor miljørevision?
Alle ledelsessystemer skal have et ”15.000 km.” eftersyn og i den forbindelse justeres og repareres om nødvendigt. De skal med andre ord revideres med jævne mellemrum. Det gælder både for miljøledelsessystemer, kvalitetsstyringssystemer og – bedst kendt – for økonomistyringssystemer.
Miljørevision kaldes ofte for miljøaudit og en miljørevisor for miljøauditor eller blot auditor. Her i vejledningen anvender vi betegnelsen miljørevision hhv. miljørevisor – se også boks 6.1.
Miljøstandarderne EMAS og ISO14.000fastlægger regler for miljørevision7. Dette betyder dog ikke, at man kan undlade miljørevision, hvis miljøledelsessystemet ikke er certificeret (eller certificerbart). Det er i sidste ende et spørgsmål om troværdighed både internt i vandforsyningen og eksternt over for interessepartnerne – ikke mindst brugerne. Vi slår derfor fast, at et miljøledelsessystem i en vandforsyning skal indeholde retningslinier for miljørevision, hvad enten det er certificeret, certificerbart eller et ”husmandssystem”, og dette uanset vandforsyningens og miljøhåndbogens størrelse.
6.3 Hvad er miljørevision?
I boks 6.1 er forklaret noget om de grundlæggende begreber, og ikke mindst den noget forvirrende brug af terminologien, som man møder til daglig. Nedenfor forklares den terminologi, som er af særlig betydning for en vandforsyning og dens miljøarbejde.
En kontrol !
En miljørevision er grundlæggende en kontrol af miljøledelsessystemet, der udføres af ”kontrollanter” – dvs. miljørevisorer, som kan være ansat i vandforsyningen eller komme udefra.
Intern miljørevision
En intern miljørevision er vandforsyningens egenkontrol af, at miljøledelsessystemet fungerer i overensstemmelse med hensigten.
Miljørevisionen kan udføres af eget personale (eller af andre, konsulenter eller branchekolleger efter vandforsyningens eget ønske). Denne interne miljørevision, kaldes også 1. parts miljørevision.
Ekstern miljørevision
Når ønsket om miljørevision kommer udefra (kunder, leverandører, myndigheder m.v.) og udføres af andre evt. efter andre retningslinier, uden anvisninger fra vandforsyningen selv, kaldes det for en 2. parts miljørevision eller en ekstern miljørevision. Endelig betegnes den særlige miljørevision, der foretages i forbindelse med en certificering, som 3. parts miljørevision.
I denne vejledning koncentrerer vi os om den interne miljørevision, som vandforsyningen selv står for. Ekstern miljørevision omtales kun summarisk.
I figur 6.1 er skematisk vist miljørevisionens sammenhæng med den virkelighed, hvori vandforsyningens miljøarbejde foregår.

Klik på billedet for at se html-version af: ‘Figur 6.1‘
6.4 Omfanget af en intern miljørevision
Ved den interne miljørevision, som foretages på foranledning af vandforsyningen selv, checkes især (se figuren ovenfor):
- at håndbogens indhold er relevant i forhold til det, der foregår i vandforsyningen
- at de procedurer/instrukser, som miljøhåndbogen indeholder, bliver udført korrekt herunder ikke mindst håndtering af afvigende hændelser
- at afvigelser fundet ved den seneste miljørevision er blevet håndteret af ledelsen - ledelsens korrigerende handlinger (se også kap. 8).
Revisionscyklus
Med jævne mellemrum skal alle de af vandforsyningens aktiviteter, som er omfattet af miljøledelsessystemet underkastes en revision. Det at komme hele turen rundt, kaldes for en revisionscyklus. Der stilles ikke krav, om hvor lang tid en revisionscyclus skal tage, men som udgangspunkt er en revisionscyklus på 12 måneder passende.
Er der problemer med visse procedurer eller aktiviteter, kan revisionscyklus for disse sættes ned. For aktiviteter og procedurer, der har kørt problemløst over længere tid, kan tiden for en revisionscyclus sættes op, men bør ikke overstige 36 måneder.
Er miljøledelsessystemet certificeret efter ISO 14.001 eller EMAS, gælder helt faste regler for hvor lang tid en revisionscyclus må strække sig over.
Miljørevisionsplanen
Miljørevisionsplanen lægges for én revisionscyclus. Miljørevisionen kan f.eks. gennemføres på én gang hvert år i oktober måned, og rapporten herfra anvendes ved ledelsens gennemgang af miljøledelsessystemet (se kapitel 8), der så passende kan afholdes i november måned (dette er blot et eksempel). Større og mere komplekse vandforsyninger kan med fordel sprede revisionsaktiviteterne ud over den periode som en revisionscyklus dækker. Det er vigtigt på forhånd at udarbejde en revisionsplan, der fastlægger, hvornår de enkelte dele af miljørevisionen skal foregå, hvad de skal omfatte og herved sikre, at man kommer hele vejen rundt. Denne planlægning af miljørevisionen er en ledelsesopgave.
Der er i bilag I vist et eksempel på en miljørevisionsplan.
Boks 6.2 – Bilag I
Bilag I indeholder eksempler fra vandforsyningens miljørevisions arbejde, herunder en miljørevisionsplan og et eksempel på en checkliste til brug ved udførelsen af en miljørevision.
|
Miljørevisoren
De interne miljørevisioner skal i princippet gennemføres af personer, der er tilstrækkeligt uafhængige af de aktiviteter, som revisionen omfatter. Hvis man i en lille vandforsyning vedtager, at direktøren (eller et bestyrelsesmedlem – hvis vandforsyningen ikke har fastansatte medarbejdere) både skal være miljøansvarlig og fungere som miljørevisor, vil dette kunne være problematisk, idet miljørevisoren kan komme til at revidere den miljøansvarlige og dermed sine egne aktiviteter. I en lille vandforsyning kan man derfor blive nødt til at trække på folk udefra, f.eks. en konsulent eller en kvalificeret person fra en anden vandforsyning, som måske også har indført miljøledelse (mere herom i afsnit 6.6 nedenfor).
Miljørevisionen skal derfor gennemføres således, at resultaterne bliver upartiske og objektive. Indsatsen (ressourcer og tid) skal naturligvis stå i et rimeligt forhold til revisionens omfang og mål.
- og dennes kvalifikationer
Miljørevisoren skal grundlæggende have den nødvendige viden om vandforsyningen og om de områder deri, der skal revideres.
Herudover skal han/hun have viden og erfaring om branchens miljømæssige, ledelsesmæssige, tekniske forhold, samt de lovmæssige og forskriftsmæssige forhold, der råder i branchen i almindelighed og i den pågældende vandforsyning i særdeleshed.
Han/hun skal også have kendskab til miljørevisionsmæssige metoder og teknikker. Dette kendskab kan man ikke umiddelbart forvente findes i en vandforsyning. Man kan så deltage i et eksternt kursus i miljørevision, som der findes flere af på markedet.
Er der tilknyttet en konsulent til støtte for implementeringen (se kap. 4), kan man lade denne afholde et internt kursus i miljørevision – eller man kan arrangere et lokalt kursus sammen med branchekolleger, f.eks. med rod i et etableret vandforsyningssamarbejde, eller indenfor rammerne af kommunens kontaktudvalg for vandforsyninger. Ligeledes kan brancheforeningerne evt. hjælpe med at formidle kontakt til andre interesserede vandforsyninger.
6.5 Gennemførelse af en miljørevision
Miljørevisionens mål
I forbindelse med miljørevisionsplanen skal målene for den enkelte miljørevision beskrives. Målene kan omfatte en bedømmelse af miljøledelsessystemernes styrke og svagheder (se nedenfor), samt en vurdering af om aktiviteterne heri lever op til vandforsyningens miljøpolitik og miljøhandlingsplan. Desuden skal den omfatte en vurdering af om gældende lovgivning overholdes.
- og dens omfang
Det skal klart beskrives, hvor hvad og hvor meget den enkelte miljørevision skal omfatte.
Man kan tage udgangspunkt i forskellige områder, som f.eks.:
- procesområder (f.eks. grundvand, distribution, vandbehandling –vandforsyningens hovedprocesser, se afsnit 2.1)
- hvilke aktiviteter, der skal revideres (f.eks. prøvetagning, boringskontrol, ledningsreparation)
- hvilke kriterier, der skal revideres op imod (f.eks. gældende grænseværdier for pesticider)
- hvilken periode den skal dække (f.eks. 2. halvår 2001)
og derefter udvælge de relevante procedurer/instruktioner fra miljøhåndbogen som skal danne udgangspunkt for denne revision, men man kan også tage udgangspunkt i selve miljøhåndbogen og gennemgå dens procedurer og instruktioner og deres anvendelse systematisk fra en ende af.
Man skal hele tiden være opmærksom på og huske på, at alle forhold i miljøledelsessystemet skal dækkes i løbet af en revisionscyclus.
Forberedelserne
Planlægning og forberedelse har bl.a. det formål at sikre, at der er (de rigtige) ressourcer til rådighed, og at alle som deltager (miljørevisor, ledelse, medarbejdere) kender deres roller og ansvar.
Miljørevisoren skal på forhånd kende til
- vandforsyningens aktiviteter
- miljøledelsessystemet
- evt. tidligere miljørevisioner og disses resultater og konklusioner
- hvad der er sket i den forløbne tid mht. afvigelser og korrigerende handlinger.
Planlægningen bør omfatte udarbejdelse af en checkliste der dækker, hvad der skal foregå, hvad der skal undersøges, hvilke spørgsmål, der skal stilles mv. (se nedenfor).
Revisionsarbejdet
Under revisionsarbejdet gennemføres en række forskellige aktiviteter afhængig af, hvad der skal revideres, og hvad formålet er (se ovenfor):
- drøftelser/interviews med medarbejdere og ledelse
- inspektion af driftsforhold og udstyr
- gennemgang af journaler og registreringer og anden dokumentation
- gennemgang af procedurer, instruktioner og andet håndbogsmateriale
Gennemgangen bør som nævnt ovenfor foregå udfra en på forhånd udarbejdet checkliste, evt. en interviewguide og bør også omfatte en vis stikprøvekontrol.
Overordnet indeholder revisionsprocessen således følgende trin:
Boks 6.3 - Hvad forstås ved et ledelsessystems styrker og svagheder?
Disse kan (til dette formål) passende deles op i følgende to:
- strukturelle
- menneskelige
De strukturell e, er typisk mangler i miljøhåndbogen, f.eks. procedurer, der måske er indlysende nødvendige, men som aldrig er blevet udarbejdet (eller færdiggjort), konstaterede afvigelser, som ikke skal eller kræves rapporteret nogen steder hen etc.
De menneskelige er typisk foreskrevne handlinger, som ikke bliver udført – fx påkrævede korrigerende handlinger rapporteret fra en tidligere miljørevision, der ikke er blevet taget stilling til, eller som af anden årsag ikke er blevet gennemført. Eller korrigerende handlinger, hvor man har klaret det akutte problem, men ikke fjernet den grundlæggende årsag, så problemet kan forventes at vende tilbage.
|
- forstå de ledelsessystemer som vandforsyningen anvender (først og fremmest miljøledelsessystemet)
- indsamling af (objektive) oplysninger
- bedømmelse af revisionsresultaterne
- udarbejde revisionskonklusioner, herunder bedømmelse af ledelsessystemets styrker og svagheder
- rapportering af resultater og konklusioner
Miljørevisions rapporten
Enhver miljørevision afsluttes med en skriftlig rapport, og ved afslutningen af en fuld revisionscyklus, samles alle rapporter fra denne revisionscyklus (som altså kan være på 1-3 år), og der formuleres en sammenfattende miljørevisionsrapport.
Alle rapporter, både de enkelte og sammenfatningen, stiles og sendes til vandforsyningens øverste ledelse.
Rapporterne (både de enkelte og den sammenfattende) skal
- dokumentere revisionens omfang
- oplyse om aktiviteterne er i overensstemmelse med vandforsyningens miljøpolitik og med de miljømæssige fremskridt indenfor vandforsyningen
- oplyse om systemets effektivitet og pålidelighed i miljøledelsessystemet, herunder den løbende kontrol med vandforsyningens miljø- og risikopåvirkninger
- påpege nødvendigheden af eventuelle korrigerende handlinger
Rapporten kan også følge op på korrigerende handlinger fra tidligere miljørevisioner, og den kan også (hvis dette ønskes) indeholde et oplæg til en handlingsplan for de mangler miljørevisionen har afsløret.
6.6 Organisere miljørevisionsarbejdet
Miljørevision er, som tidligere nævnt en integreret del af ethvert miljøledelsessystem, hvad enten systemet er certificerbart eller et husmandssystem, og hvad enten vandforsyningen er stor eller lille.
Hvorledes revisionsarbejdet organiseres, afhænger dog meget af vandforsyningens størrelse og tilgængelighed af de nødvendige ressourcer.
Ressourcerne i den store vandforsyning
I en stor vandforsyning, som har et certificeret eller certificerbart miljøledelsessystem, bør der afsættes interne ressourcer, der kan optræde som miljørevisorer, når dette er påkrævet. Det vil dog altid være en fordel, hvis en ekstern miljørevisor med mellemrum kan gennemgå systemet med andre øjne, og her skal der peges på muligheden af, at man i vandforsyningsbranchen hjælper hinanden – dvs. ind i mellem ”bytter revisorer”, og således får andre, fagligt velkvalificerede øjne til at gennemgå systemet.
Man kan evt. forestille sig, at der indenfor et ”vandselskab” byttes revisorer. F.eks. kan personale fra kloak- og afløbsafdelingen revidere vandforsyningen – og omvendt. Det samme gør sig gældende, hvis vandforsyningen indgår i et større ”energiselskab”. Her skal man dog være opmærksom på, at miljørevisoren skal have et rimeligt kendskab til den organisation, der skal revideres.
- og i den lille
For den helt lille vandforsyning kan det være en løsning at udnytte andre vandforsyningers ressourcer – i øvrigt noget som alle vandforsyninger med fordel kan benytte sig af. Kan der laves en aftale indenfor rammerne af det kommunale kontaktudvalg, vil dette kunne betyde en stor lettelse. Ellers kan man i en lille vandforsyning uden fast ansatte, forestille sig at generalforsamlingen udpeger en ”kritisk miljørevisor”, der på årsbasis gennemgår miljøledelsessystemet. Det kan evt. være den samme person, der reviderer vandforsyningens årsregnskab.
Grundlaget for den årlige miljørevision kan i dette tilfælde være en simpel checkliste, som er blevet udarbejdet under miljøledelsessystemets implementering, og som revurderes og evt. justeres hvert år under ledelsens gennemgang. Eksempel på en sådan checkliste er vist i bilag I .
Miljørevision i miljøhåndbogen
Der skal udarbejdes en særskilt procedure for miljørevision, som indsættes i vandforsyningens miljøhåndbog.
Proceduren behøver ikke at være særlig kompliceret og omfangsrig, men følgende minimumsindhold anbefales:
- Sammenhængen med Ledelsens Miljøgennemgang (som er beskrevet i en separat procedure – se også kapitel 7), hvor miljørevisionsrapporterne danner grundlaget for dele af denne gennemgang.
- Henvisninger til en miljørevisionsplan, som kan være indeholdt i et af miljøhåndbogens bilag.
- Fastslå kravene til indhold og omfang af miljørevisionsrapporterne. Disse er i sig selv en væsentlig del af grundlaget for Ledelsens Gennemgang.
- Skematisk gennemgang af handlingsforløb for en miljørevision med angivelse af, hvilke roller de enkelte deltagere udfylder og deres ansvar i denne forbindelse
- Evt. en standard for en miljørevisionsrapport og standard checklister for de enkelte områder, der skal revideres (placeres i miljøhåndbogens bilagsdel, og udarbejdes normalt i forbindelse med den første miljørevision for det pågældende område)
- Evt. et pålæg om at følge op på udførelsen af korrigerende handlinger
- Liste (evt. som bilag) over hvilke personer i og udenfor vandforsyningen, der kan anvendes som miljørevisor
Der henvises endvidere til beskrivelsen af miljøhåndbogen i kapitel 4.
6.7 Checkspørgsmål for kapitel 6.
- Er der lagt en miljørevisionsplan for vandforsyningen?
- Er der interne ressourcer til rådighed for miljørevision, og er revisoren ”klædt på” til opgaven?
- Hvis ingen interne ressourcer til rådighed, er der da truffet aftale med eksterne personer, f.eks. fra andre vandforsyninger?
- Hvad skal der ske med den enkelte miljørevisionsrapport efter en gennemført revision?
- Er der udarbejdet checklister for den enkelte miljørevision – evt. i en foreløbig version?
____________________________________________________________
7 Indenfor serien af ISO standarder har man valgt at udforme særlige standarder netop for miljørevision. Disse er ISO 14.0010, ISO 14.011 og ISO 14.012.
| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |
|